ark og ulands

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Øst, Vest, før og efter

Hvornår opstod idéen om at lancere Lettre i Danmark?

PETER NIELSEN (PN): Historien går måske 10-12 år tilbage - i den tid har der været idéen om vi skulle have realiseret det her i Danmark. Konkret går det et par år tilbage- det har det taget at få det igang; få skabt kontakter, finde de folk, der var interesserede i at hjælpe med.

Det er fælles-europæisk men med nationale udgaver - er det rigtigt forstået?

PN: Jo. Lettre kalder vi 'Europas kulturmagasin' - det er undertitlen. Vi er ikke bare en oversættelse af de ting, som er i de andre udgaver af Lettre - vi er en selvstændig publikation, et selvstændigt magasin hvor vi selvfølgelig har artikler fra de andre udgaver, der findes i 9 andre lande: Måske op mod halvdelen af de tekster, vi bringer i den danske udgave kommer fra de andre udgaver - andre ting har vi selv sat igang; hentet andre steder fra osv. Så der er en redaktionel udveksling mellem de forskellige udgaver. Ikke noget meget tæt samarbejde, så man hænger tæt sammen og er forpligtet til at gøre det ene eller det andet - nej, det er et frit redaktionelt samarbejde, hvor man simpelthen kan tage de bedste ting fra de forskellige lande og kulturområder.

Der er vel at mærke både såkaldte vesteuropæiske og såkaldte østeuropæiske udgaver af Lettre, hvilket også er med til at give større mangfoldighed af synsvinkler - ikke kun på Europa men på verden i det hele taget - for verden ser  forskellig ud fra Bukarest sammenlignet med hvordan den ser ud fra Madrid. Den ser helt forskellig ud - og dét kan vi også afspejle lidt.

Hvor opstod det oprindelig?

PN: Det opstod i 1984 i Paris. Det blev startet ikke af en franskmand, men derimod af en tjekke, der var taget til Frankrig i eksil. Han havde været en af de vigtige figurer i '68-perioden i Tjekkoslovakiet, hvor han stod for at nedbryde jerntæppet og skabe en dialog på tværs af grænser, på tværs af Øst-Vest-skellet. Efter opgøret i Prag i '68 gik som det gik, tog han til Vesten - bl.a. til USA, men landede så på et tidspunkt i Paris. Det tog ham nogle år men i 1984 lykkedes det ham at lave et magasin, som på det tidspunkt fungerede som forum, det mødested, det intellektuelle miljø hvor man kunne diskutere på tværs af jerntæppet. Og i vestlige medier få fremmet nogle af de gode essayister, forfattere, skribenter, tænkere fra dissident-miljøet: få dem frem i lyset i vesten. Det affødte så en række andre udgaver - der kom en spansk og en italiensk udgave sammen med den franske, et par år efter kom der så en tysk.

Så skete der jo en hel masse omkring 1989 og hele den ombrydning af Europa og af verdensbilledet, som på den ene side var en stor udfordring for magasinet, fordi mange af dem, der havde siddet i redaktionerne på de enkelte udgaver jo var ud af det miljø og den måde at se verden på: bipolært. Det er der god mening i at blive ved med at gøre, men der er også behov for at se verden meget mere mangfoldigt - med mange flere akser og modsætninger.

Så det har været en af bladets både - vil jeg sige - store kriser men også store udfordringer: at tænke det nye verdensbillede. Og det er lykkedes med forskellig succes for de enkelte udgaver - men dem, der går bedst for er dem, som så at sige ikke har kastet øst-vest-modsætningen bort, men alligevel tænkt den ind i en sammenhæng og ind i et globalt verdensbillede, og hver især meget mere er en international publikation end en europæisk publikation centreret om Øst-Vestmodsætningen.

Det hedder jo Lettre Internationale - navnet indikerer at vi godt vil lægge stemme til en international verden; vi vil godt vise billeder og de bedste forfattere og skribenter fra hele verden; tage de temaer op som ikke kun optager en lille snæver elite i et givet vesteuropæisk land, men også få nogle andre impulser ind - vise nogle andre sider af verden.

Vi kalder det et europæisk kulturmagasin fordi vi er skrevet til en europæisk offentlighed, og fordi vi tror på at der findes en mulighed for diskussion på tværs af grænser. Det gør der: den har svære vilkår men vi tror at den findes rundt omkring.

Det vi kan med et dansk Lettre er jo så at få placeret Danmark og Norden i det europæiske samarbejde, i den europæiske udvekslingssituation det også er. Dvs. når vi har et givet nummer af magasinet, så er der nogle af de allerbedste danske og nordiske forfattere der skriver, men samtidig de allerbedste europæiske essayister og skribenter og bidragydere fra andre områder af verden. Det, der måske er et særkende ved Lettre er, at der er flere internationale end danske navne - og det finder man ikke i andre blade i Danmark, hvor det forholder sig omvendt. Vi bringer mange ting i oversættelser, men har så også rigtigt gode oversættere til det - fordi det er vigtigt at de tekster bliver ordentligt formidlet.

ARTIKLENS FORSIDE

   NÆSTE SIDE

TILBAGE

 

 

 

   

 

 

 

 

 

 

 

 Illustrationsfoto:

Lettres tyske udgave