|
|
|
|
Som de andre ser det
Men en ting er de danske skribenter, noget andet er den redaktionelle linie: den er jo i princippet 100% dansk; I har carte blanche til at vælge. Kan du allerede fornemme hvor jeres linie ligger i forhold til fx den tyske eller den franske udgave?
PN: Jeg vil svare på den måde at vi er ikke et indenrigspolitisk magasin - vi skal ikke beskæftige os som sådan med indenrigspolitiske forhold. Det skal vi også, men så skal vi gøre det på bestemte måder: vi skal ikke erstatte nogen aviser og hvad de kan - det kan vi ikke som kvartalsmagasin.
Men der vel en bias, der slår igennem på hvordan man ser på verden - hvilken type historier man prioriterer?
PN: Det er klart. Vi vil selvfølgelig vælge de historier, som har betydning udover landegrænser - men derfor kan vi selvfølgelig godt tage et dansk emne eller et navn op, som måske ikke er så interessant at læse om for en tysker eller ungarer eller en kroat. Men helst skal det være sådan, at de danske artikler vi bringer skal kunne være lige så vigtige at læse for andre.
Men i forhold til det internationale også? Et eksempel: Fornylig har Anja Dalgaard-Nielsen i RÆSON talt om forskellen på Tysklands oplevelse af Den Kolde Krig sammenlignet med den, vi har haft andre steder i Europa - og det er vel stadig sagen: at vi kan tale om integrationsudviklingen siden 1989, men tyskere betragter med deres baggrund Øst-Vest på en bestemt måde, mens vi i Danmark ikke havde det så tæt på. Det er jo ikke et spørgsmål om det er 'dansk stof' eller ej - men et spørgsmål om hvordan man betragter verden. Der kan der vel også være en national bias?
PN: Det er der helt klart - det er rigtigt. Og nogle af de forskelle gør jo også at det ikke er alle artikler, man kan trykke i alle udgaver, det giver sig selv. Der vil det altid være sådan at når vi sidder og kigger på hvad der er af stof fra de andre udgaver, så vil vi indimellem sige: 'Den historie kan vi simpelthen bare ikke lave i Danmark. Den kontekst er ikke givet på forhånd' - men så kan der være andre artikler, hvor vi kan vælge at udfordre vores danske kontekst.
Kan du give et eksempel på det:
PN: Jo, en artikel jeg havde til vurdering her for nylig var skrevet af en tysker, og handlede om tiden efter krigen - med fordrivelsen, uddrivelsen, hævnen mod tyskerne: man drev dem ud af de tjekkiske områder og af andre lande. Hele den historie - som ikke kun er en tysk men en europæisk historie - den kan man måske godt bringe i Danmark, men den har ikke de samme implikationer, konnotationer og ikke den samme kontekst - det er en meget tysk historie. Men den var en af den type artikler --- blændende godt skrevet, ikke, og med europæiske dimensioner, hvor man var lige ved at sige: "Skal vi ikke lave den i Danmark?" Og det kan også godt være vi gør det - det ved jeg ikke endnu. Men det er et af de tilfælde hvor man siger: den er født af en tysk-europæisk historie. Hvor den danske-europæiske historie ser lidt anderledes ud: den kan vi godt vælge at udfordre, men det er hele tiden også en balancegang. Det er svært: det kan være vanskeligt at finde ud af hvad der er det rigtige.
Generelt handler det her magasin om at se hinanden med hinandens øjne, så at sige: vi skal også have andre til at kigge på os. Vi vil gerne have nogle udenlandske folk til at kigge på Danmark, på danskerne, på den nordiske kultur - ligesom vi gerne vil have nogle danskere til at kigge udad. Det er meget den udveksling af øjne, kunne man sige, der er vigtig: udsyn, åbne op, invitere en masse gode forfattere ind - navne som man i Danmark ikke har hørt om; som man ikke er vant til at se i spalterne eller høre om i massemedierne. Simpelthen nogle nye navne, der lyder som en ukendt musik, når man prøver at udtale dem - få dem og nogle af deres måde at se verden på ind. Det, vi gerne vil, er den udveksling. Og selvfølgelig har vi hele tiden det spørgsmål du rejser; vi har hele tiden den balancegang: 'Kan vi gøre dét - eller kan vi ikke?' Men vi vil faktisk gerne udfordre hele tiden.
Illustrationsfoto:
Lettres tyske udgave
