|
|
Tvangsdemokratisering a la Vesttyskland
CBK: Det du sagde før med tvangsdemokratisering, at man er nødt til at gå linen ud. I det øjeblik vi siger at vi accepterer ikke diktaturer nogen steder, så skal man nødvendigvis løbe linen ud – og det er indlysende hvorfor det er en mere moralsk politik for den danske regering at sætte soldater ind i stedet for bare at skrive under. Men ville du medgive kritikerne at der er en risiko i det også? ”En 85% chance for at det går godt, 15% for at udløser terroraktioner eller islamisk fundamentalisme”.
SP: Selvfølgelig. Men spørgsmålet er om det kunne blive værre,. efter 11.september. Spørgsmålet var om situationen ift. hele den fastlåsning der er sket i Mellemøsten, den situation som var ved at opstå i Nordkorea – om det kunne blive værre. Spørg dig selv, fx, hvad vil signalet nu være til Nordkorea hvis de amerikanske styrker i morgen besluttede sig for, ’ok – det er sgu ligegyldigt, vi trækker os hjem fra Irak’. Hvad for et signal vil det sende til Nordkorea om mulighederne for at terrorisere hele den asiatiske halvø? Og det er der jeg synes vi som danskere – og nu taler jeg jo heldigvis ikke engang om den folkelige opinion længere, for nu er der jo faktisk flertal for krigen, der er bare ikke flertal endnu for dansk deltagelse – men til den, nu en minoritet – som fremfører disse anklager, den analyse på linje med Frankrig-Tysklands: hvilket signal vil det sende til slyngelstaterne at man nu siger: ”Hertil og så går vi hjem igen”? Det tror jeg vil være endnu farligere.
Jeg synes i høj grad, også selvom dele af min argumentation er baseret på et moralsk aspekt, så synes jeg i høj grad vi lader os diktere af følelser, i stedet for at se på: hvad er de reelle konsekvenser af vores handlinger? Hvad sker der hvis vi ikke gør noget? Hvad sker der hvis vi gør noget? Og der synes jeg i høj grad man lukker øjnene for, at en laden-stå-til i Mellemøsten – med den situation som der er mellem Israel og palæstinenserne nu, en mand i Bagdad som er utilregnelig, en Osama Bin Laden som allerede har begået forfærdelige forbrydelser, og som formodentlig stadig er på fri fod – og en stigende krise, med atomvåben involveret, på den koreanske halvø. Jeg har svært ved at se at FN’s kurs om at forholde sig passivt og bare sende nogle våbeninspektører ind hist og pist – som jo oven i købet kun lykkedes p.gr.a. den amerikanske opmarch – jeg har svært ved at se at en laden-stå-til skulle hjælpe på hele det problem. Tværtimod – jeg anser det for at være enormt farligt for verdens fremtidige udvikling, hvis ikke vi på et eller andet sted får demokratiseret Mellemøsten, og får vist dem, at det ikke er nok bare at udvander til Vesteuropa og så prøve at tjene penge dér og så sende penge hjem, men også at man må skabe det selv, i sit eget samfund.
CBK: Så det vil sige, at den politik Europa ville føre hvis vi havde friheden til det (eller fik ro til det af amerikanerne), ville gå ud fra Bruxelles i koncentriske cirkler – Østeuropa, Maghreb, overturer ift. Tyrkiet, Israel-Palæstina. Så arbejder vi i øvrigt gennem den civile politik – handel, udveksling, demokratiopbygning, besøg i Europaparlamentet. Hele den der gradvise proces-approach, som jo i virkeligheden er en applikation af den europæiske udvikling de sidste 50 år på en mere global skala – den mener du er mere risikabel end den politik som USA fører i øjeblikket?
SP: Jamen, nu vælger du jo et behændigt tidspunkt fordi du siger 50 år. Altså, sandheden er jo at Tyskland blev tvangsdemokratiseret – sammen med en række europæiske lande. Petains militærdiktatur blev også brudt ned af amerikanerne. Og store dele af de fascistiske styrer – Italien kan jo nævnes som et andet eksempel på en tvangsdemokratisering. Og det er jo det, jeg synes folk glemmer. Hvis man læser den europæiske debat i ’30erne [nu er jeg ikke meget for de der allusioner til ’30erne generelt set, for jeg synes i og for sig at man sammenligner pærer og bananer, men alligevel]. Hvis man ser på den europæiske debat i ’30erne, så var der jo stærkt legitime synspunkter, som stadig talte imod demokratiet. Og det fik 2.verdenskrig udslettet i Europa på nær altså de forfærdelige grænser, der blev trukket med jerntæppet. Og hvor en krig også sluttede det af – ganske vist en Kold Krig, men ikke desto mindre. Jeg har svært ved at se hvordan der i Mellemøsten skulle kunne indføres et demokrati uden at det kom til udefra.
Spørgsmål:
1. Skriv forklaringer på de følgende ord, udtryk og vendinger: (1) ”Tread lightly but carry a big stick”, (2) Europa som ”plejehjem”, (3) USA som ”frihedsø”, (4) Europa som ”hermafrodit”, (5) Amerika som ”Mandigt”, (6) ’demokratiets evangelium’, (7) ’vi vil kæmpe til døden - til sidste amerikaner’, (8) if it doesn’t work, fix it, (9) ”ingen er jo forpligtet ud over deres evner”
2. Hvorfor mener SP den amerikanske økonomi er den europæiske så overlegen – og hvorfor er det noget, vi aldrig taler om?
3. ”Min påstand er i virkeligheden bare den, at hele revolutionen fra80erne har haft konsekvenser – både på det indenrigs- og på det udenrigspolitiske område. Og det er det, vi i dag står i Europa og kigger på med stor forundring. Og som i hvert fald ’68-generationen på ingen måder hverken kan acceptere eller forstå.” Er du enig? Betyder det at kløften mellem Europa og USA også er kløften mellem blomsterbørnene og yuppierne?
4. Hvad er det for muligheder, den Kolde Krigs ophør har givet USA? Og kan SP forklare hvorfor USA først griber dem nu – mere end 10 år efter Sovjetunionens opløsning?
5. ”dem, som er 10 år yngre end mig: de aner jo ikke hvordan det var hver onsdag middag, når sirenen hylede. De aner ikke hvordan det var at blive undervist i folkeskolen i hvordan man skulle kravle ned under bordet hvis der skete noget. Eller hvordan det var at stå i aulaen og få kvalme af at se Londons udslettelse til sidste mand, ved det store atombombebrag.” Er der andre ting, som unge frygter i dag? Hvor meget tror du, den skræk for atombomben betød – og hvilke effekter har den haft?
6. Hvori består SP’s kritik af FN? Hvordan ville man kunne reformere FN så SP og USA ville synes bedre om organisationen?
7. Prøv at opstille dine indtryk af, hvordan synet har været på forskellige andre amerikanske præsidenter end dem, SP nævner. Er du enig med ham i, at europærerne overvurderer demokraterne og undervurderer republikanerne?
8. ”Vi bryder os ikke om konsekvenser.” Hvad mener SP med dette udtryk? Kan man finde eksempler, der kan støtte det argument – eller eksempler, der kan svække det?
9. ”Hvis man reelt set gik ind og fik forklaret og belyst, at det svenske samfundssystem rent faktisk har sørget for at svenskerne i dag er et fattigere folk end amerikanerne – også de svageste og fattigste af dem – så tror jeg folk egentlig ville få et chok. Fordi det ville bryde med hele den også moralske indignation, der ligger til grund for holdningen mod Amerika.” Hvad mener SP med "moralsk indignation" - og kan den have andre elementer, end dem han tæller med?
10. ”hvis man virkelig ville køre den analyse til ende, og man virkelig gik ind og kiggede på de der lidt skæve værdier, de humane værdier, værdifællesskabet, fællesskab mellem mennesker, det at man har tid til sine unger, det at man er optaget af deres skole osv., det trives langt bedre i Amerika end i Europa.” Er du enig? Hvordan kan man skelne mellem ”bløde/skæve” værdier og dem, der er mere ”hårde/ligefremme”?
11. ”I virkeligheden et Danmark som det var i 1950 blot med reel fri adgang til alle uddannelser, og en reel fokusering på kvalitet i alle samfundsender. Der tror jeg i høj grad vi ville komme til at minde om en stat som fx New Hampshire – blot med et dansk touch. Jeg tror 80% af samfundet ville være lykkelig for en sådan struktur.” Tror du også at 80% af danskerne ville støtte SP’s vision? Hvad mener han, der er gået galt siden 1950?
12. ”Jeg mener sådan set ikke der er tale om et stort brud med dansk udenrigspolitik – jeg mener snarere der er tale om en fortsættelse af det opgør der skete med fodnoterne i ’88.” Hvordan adskiller den nuværende regering sig fra de socialdemokratiske regeringer i 90erne ifølge SP?
13. ”Og jeg tror det kan ske, hvis vel at mærke – og det håber jeg meget – USA gennemfører en tvangsdemokratisering af Irak på linie med det man gjorde med Vesttyskland efter 2.verdenskrig” Hvilke forskelle er der på Vesttyskland i 1945 og Irak i dag? Hvilke faktorer taler for/imod at det vil være lettere at demokratisere Irak?
14. ”Franskmændene vil godt have en selvstændig udenrigspolitik – og så vælger de Mugabe og sådan nogle til. Og Saddam Hussein – for at have en selvstændig udenrigspolitik!” Kan der være andre grunde til den franske udenrigspolitik?
15. Hvor tegner SP en forskel mellem sig selv og andre, der er mere liberale?
FOTOS: Kit Gärtner, Bygge- og Teknikforvaltningens Hjemmeside (Københavns Kommune), U.S. Department of Defense
