5:5

<  >

Artiklen kan her downloades som Word-dokument og PDF-fil, fx til udprintning

ARTIKEL I WORD

ARTIKEL SOM PDF

 

 

ark og uland:

ARTIKEL SOM s

 

 

 

 

 

 

 

 

5. Effektivitet og velfærd

Kommunernes økonomi er i vidt omfang ustyrlig, og størstedelen af væksten i de offentlige udgifter i de sidste 30 år skyldes således amter og kommuners forbrug. Hvis vi skal finansiere fremtidens velfærd, så skal udgiftsvæksten bremses, og det offentlige skal sikre en øget effektivitet. I debatten har det allerede flere gange været fremført, at kommunesammenligninger vil koste mange penge på IT-kontoen. Men IT er ikke et problem, det er en chance for forbedring. En effektiv digital forvaltning og en parallel gennemgang af forretningsgangen er nogle af de vigtigste ingredienser i den gentænkning af det offentlige, som er forudsætningen for en regelret produktivitetsfremgang.

Et andet centralt element, der kunne fortjene en grundigere belysning, er en stærkt øget anvendelse af offentligt privat samspil, herunder udlicitering. I de sidste 10 er der på trods af mange ord og gode hensigter ikke sket en stigning i kommunernes udlicitering. Udliciteringen ligger på omkring 12%, mens staten er lykkedes med at udlicitere 20%. Alle analyser af de mulige gevinster ved øget offentligt-privat samspil viser, at det ville muliggøre kvalitetsøgninger i den leverede service og/eller besparelser, hvis kommunerne kunne komme op på det statslige niveau. Det ville betyde vækst i erhvervslivet. Og ikke mindst ville erhvervslivet få en viden om outsourcing af offentlige opgaver, som kan anvendes til at skabe omsætning i udlandet. En af de væsentligste årsager til den dårlige udnyttelse af IT og udlicitering, som redskaber til effektivisering, er en grundlæggende mangel på viden i de organisationer, der skal udlicitere opgaverne, og begrænsede erfaringer i de virksomheder der skal byde på dem. At udlicitere alt, hvad der ikke er kerneopgaver, er ofte en kompleks øvelse, som kræver overskud og viden.

Strukturkommissionens anbefalinger af større regioner og kommuner er således også fornuftige set fra et erhvervssynspunkt. Geografien, opgavefordelingen og holdningen til opgaverne i de nye kommuner og regioner er helt afgørende for, at fremtidens offentlige sektor også kan blive til gavn for erhvervsudviklingen. Med en klogt gennemført strukturrevision er der mulighed for dels at sikre velfærden gennem effektivisering, dels skabe øget vækst i erhvervslivet. Men det kræver, at de forskellige parter kommer ud af hullerne, glemmer lokalchauvinismen og arbejder for at skabe en fremtidssikret strukturreform.

UDGIVET 15.01.04 KL.9.34 CET

ARTIKLENS FORSIDE

ARTIKEL I WORD

ARTIKEL SOM PDF

   RÆSONS FORSIDE

TILBAGE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

      

                  

 

 

Illustration: DHS, Det Kgl. Bibliotek