FØRSTE KVARTAL 2004
15. januar 2004

1:5

<  >

Artiklen kan på sidste side (s.5) downloades som Word-dokument og PDF-fil, fx til udprintning

ark og ulands

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Af Lars Goldschmidt
markedschef i Dansk Handel & Service

1. Det manglende perspektiv
2. Samspil med erhvervslivet kræver viden
3. Beskæftigelsesindsatsen skal også skaffe virksomhederne arbejdskraft
4. Videnøkologi i regionerne
5. Effektivitet og velfærd

 

I fredags fik vi så endelig den længe ventede betænkning fra Strukturkommissionen. Alt, hvad der kunne krybe og gå, forsøgte at deltage i den offentlige debat. Desværre er debatten indtil videre helt jordstrygende: De kommunalt ansatte vil have jobgaranti, lokalpolitikerne ville egentlig ikke have rørt ved noget som helst, med mindre det altså styrker deres egen position og frem for alt, hvilke enheder skal lægges sammen med hvem? Det er måske ikke så morsomt at blive slået sammen med Farum kommune, men er det virkelig det vigtigste? Næppe. En strukturreform bør være en kata-lysator for udvikling af fremragende offentlig service, der kan understøtte udvikling og vækst i hele samfundet. Det kræver politisk mod og en høj grad af fremtidsorientering.

Vi har nu fået seks autoriserede bud på, hvordan den offentlige sektor kan indrettes i fremtiden. (Modellerne belyser hvorvidt der skal være to eller tre forvaltningsniveauer [kommuner, regioner og stat], om der skal være direkte valg til et regionalt led og hvad opgavefordelingen skal være mellem de forskellige forvaltningsniveauer. Der diskuteres for og imod de forskellige modeller, men samlet er hovedkonklusionerne: større kommuner og større regioner.) Men strukturkommissionen har utvivlsomt været begrænset af det kommissorium, den har fået, fordi det mangler en række fundamentale spørgsmål.

Resultatet tager højde for en lang række af de udfordringer, den offentlige sektor står over for her og nu. Det hele er holdt inden for en rent offentlig debat. Det betyder, at de fremlagte bud ikke indtænker en fremtidig samfundsudvikling, og at der er stort set ikke tænkt på den offentlige sektors rolle i samspillet med erhvervslivet.

   NÆSTE SIDE

TILBAGE

ARTIKLENS FORSIDE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

      

                  

Lars Goldschmidt er kemiingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet, hvor han også tog en Ph.d. fra Institut for Kemiteknik. Fra 1986-89 førte han for Energistyrelsen tilsyn med Mærsk Olie og Gas; fra 1989-90 havde han et serniorstipendiat ved Handelshøjskolen; 1990-92 var han procesingeniør med Mærsk før han i 1992 blev chef for Miljøstyrelsens Industrikontor. I 1993 modtog han en Ph.d. fra Institut for Organisation og Arbejdssociologi (om 'Magt, Viden, Interesser og Sikkerhed'). I 1996 blev han chef for Miljøstyrelsens kontor for Renere Teknologi og Produkter. 1997-99 var han chef for Dansk Industris teknologi- og uddannelsespolitiske afdeling - og fra 1999 direktør for DI's Virksomheds-udviklingsområde.

I 2000 blev han direktør fra Arbejdsmarkeds-styrelsen, og 1. september tiltrådte han stillingen som markedschef i Dansk Handel og Service. Han er medforfatter til bøgerne: "Borgerlige Ord Efter Revolutionen" (1999) og "Det nye systemskifte" (2001, begge Gyldendal).

Links:

 

 

Illustration: EU