|
|
Krigen, der ikke kan vindes
Men man kan tale ud fra en minimumsstrategi: hvis det her problem er stort og radikalt og forfærdeligt nok, så er 'ingen pris for høj. Det kan godt være vi overreagerer lidt - men det er vi nødt til at for at reducere risikoen den mindste smule’. Mener du at terrorismen ER blevet blæst ud af proportioner, som et problem, de sidste to år? Altså: ER terrortruslen reelt større i dag end i midten af 90erne eller midten af 80erne - med flykapringer; Libyen; Lockerbie, hele den gamle dagsorden?
HHH: Jeg ved ikke om truslen er blevet blæst ud af proportioner, men jeg mener i hvert fald at de politiske svar, der er udviklet på truslen, ikke er særlig præcise og ikke er særlig effektive. Et af de helt store problemer med hele forløbet omkring Irakkrigen har jo været at der ikke har været en for befolkningen overbevisende sammenhæng mellem truslen om terrorisme og Saddam Hussein. Det er jo derfor, regeringerne er kommet i så store vanskeligheder - fordi de har skullet udvikle alle mulige former for argumenter for ligesom at sige: "Vi angriber Irak - det kan godt være der ikke har været så meget terrorisme, men så er der masseødelæggelsesvåben og dem kan terroristerne få fat i". Så problemet har været at svaret på truslen ikke svarer til hvad befolkningen oplever som det største problem. Set fra den almindelige amerikaner og den almindelige danskers synspunkt så har terrortruslen jo i virkeligheden noget at gøre med truslen mod civil luftfart; det har noget at gøre med trusler mod dagligdagen; også trusler om en gennemgribende terrorisering af samfundet; at der bliver gjort indgreb på civile friheder; at der bliver gjort indgreb på folks ret til at rejse over grænserne osv.
Der ligger to ting i det, du siger. Dels at den hjemlige dagsorden - "homeland security" - kan være fjernt fra Bagdad; man kan diskutere forbindelserne mellem Hussein og Al-Qaida. Dels at 'medicinen er blevet værre end sygdommen' - fordi en masse af den utryghed, eller symboler på utryghed, i USA jo består i regeringens forholdsregler – når man melder "orange alert" eller "red alert".
HHH: Jeg tror i hvert fald at man har lagt hovedvægten på den udenrigspolitiske del af svaret på terrorangrebene, og det er virkeligheden dér, hvor det er sværest at være effektiv. Dertil kommer jo så det særlige problem, at når USA foretager sig noget så skaber det stort set lige så mange fjender, som det skaber venner. Det vil sige at hvis man siger at terrorisme også har noget at gøre med folks holdninger i de lande, der bliver udsat for det her; at terrorisme også har noget at gøre med Mellemøsten og modstanden mod USA; ja, så er det jo på mange måder en udenrigspolitisk medicin, der i et vist omfang i hvert fald kan skabe grobund for ny terrorisme. Dér, hvor man kunne lave et mere effektivt svar overfor terrorismen, handler jo om en lang række politimæssige og civile og andre former for forsøg, hvor man kan gribe ind overfor ekstreme gruppers muligheder for at sætte det civile samfund på spil eller udsætte det for en trussel.
Nogle mener at terrorismen hænger sammen med sociale eller samfundsmæssige faktorer - sociale, religiøse, fordelingen i verden: terrorismen som et symptom på andre problemer. Mens andre siger: terrorismen er et politiproblem: Det er nogle forbrydere, nogle små grupper - for ellers ville der være mere terror, end der er. Hvilken en af de to heste ville du spille mest på?
HHH: Det har et element af begge dele. Fordi det, der jo er problemet det er dét, som snakkede om før: befolkningen oplever sig selv som truet, i et vist omfang. Svaret på den trussel er et politimæssigt svar - at der måske er lidt mere politi på gaderne; at man rent faktisk prøver at skride ind overfor yderliggående grupper, internt i samfundene.
Symbolsk, næsten? For befolkningens skyld---
HHH: Ja, det tror jeg faktisk. Fordi selvfølgelig kan man politimæssigt gøre noget, men der har jo altid været terrorisme - der vil altid være grupper, som er utilfredse. Vi har historisk altid haft grupper, som var så utilfredse over et eller andet, at de greb til de ekstreme midler - og det tror jeg ikke at vi kan forestille os at vi kan forhindre. I hvert fald ikke hvis vi vil opretholde åbne samfund. Men selvfølgelig skal vi heller ikke være blåøjede og naive - og afstå fra at kontrollere folk, når de går ombord på fly; gøre tiltag for at mindske den mest åbenbare risiko.
Men den anden del af det - det her med at terrorismen kommer ud af en utilfredshed, som i stort mål måske er skabt i Mellemøsten, og at det er amerikansk politik i Mellemøsten, som så gør det værre; det tror jeg ikke der er nogen tvivl om at dét er der et element af.Problemet er jo, at det er noget som i bedste fald kan ændres på langt sigt. Det er jo ikke noget man ændrer ved at man pludselig tager en anden holdning til forskellige ting. Der har siddet palæstinensiske mænd i flygtningelejre i Palæstina i 30 og 40 år; dér er jo skabt en hel kultur af vold; en hel kultur af følelse af ens liv alligevel er stort set tabt, og at der derfor kun er en ting tilbage: at kæmpe.
Så selv hvis USA i morgen afskar assistancen, sikkerhedsgarantierne og pengestrømmen til Israel, ville Mellemøsten ikke løse sig og hadet hos araberne ikke blive mindre - eller kun gradvist?
HHH: Det ville i hvert fald kun ændre sig gradvist. Det er det, der er det afgørende. Men problemet er selvfølgelig at man kan gøre ondt værre og man kan, gennem symbolske handlinger, jo skabe sig en opslutning om at lave terroristiske handlinger her og nu. Det har vi jo set: den konkrete intifada startede jo omkring en symbolsk handling som Sharon foretog - og mange af de amerikanske handlinger nu opleves som symbolske. I de mellemøstlige medier ser vi beskrivelserne af amerikanske soldater, der skyder på ubevæbnede civile og amerikanske soldater, som - sikkert ikke med vilje, men som følge af den spændte situation - begår overgreb på civilbefolkningen. Dét bliver der gjort meget ud af - og det bliver i sig selv symbolske handlinger, som så kan være med til at gøre det muligt at rekruttere fra de mennesker, som i forvejen nærer de anti-amerikanske holdninger.
Så på den måde er de symbolske handlinger vigtige - og på den måde kan amerikansk politik i Mellemøsten selvfølgelig være med til at sætte temperaturen ned. Men at fjerne problemet - dét tror jeg vil tage meget lang tid. Ligesom det tidligere har taget meget lang tid at skabe terrorismen, vi historisk har haft i andre områder. Se på problemet mellem kurderne og Tyrkiet, hvor der jo har været terrorisme i en meget, meget lang periode. Der vil næsten altid være sådan noget, men selvfølgelig kan man mindske det.
|
|
Illustrationsfoto: US Air Force
Portrætfoto: HHH
