Bagdad: En af Hussein-regimets bygninger er blevet ramt af en bombe på 5,000 pounds - skaderne vurderes af et medlem af "The Combined Weapons Effectiveness Assessment Team". Foto: The U.S. Air Force, Master Sgt. Michael Best.
   

 

TREDJE  KVARTAL 2003:
17. september 2003

1:11

<  >

af Clement Behrendt Kjersgaard, RÆSONs chefredaktør

ark og ulands

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Interviewet kan på sidste side (s.11) downloades som Word-dokument, fx til udprintning

   
1.

Hvad 11. september ikke ændrede

2.

Præsidenten der fik et formål

3.

Briternes dobbelte strategi - og vores

4.

Krigen, der ikke kan vindes

5.

Verdens brugsværdi

6.

Tiden er løbet fra flæskepriserne

7.

Bush og Brintbilen

8.

Hvad er Danmarks interesse?

9.

Traditionerne skrottes

10.

CNN-effekten er en myte

11.

”Beslutning” eller ”Håndtering”

 

Hvad 11. september ikke ændrede

Hvis vi skal prøve lige at skrue tiden tilbage til inden 11. september, så er der jo nogle, der har givet udtryk for at vi i 90erne levede i en form for optimistisk fremgangstro og tillid til at tingene blev bedre - og at det var en naivitet som blev knust med 11.september. Ville du også resumere det sådan?

Hans-Henrik Holm (HHH): Nej, jeg synes det måske er en for voldsom karakteristik at sige at generelt var sådan, men der er i hvert fald ingen tvivl om at hvis man ser på det med udgangspunkt i amerikansk udenrigspolitik, så var 11.september en meget, meget brat opvågnen. Det interessante ved det, der skete 11.september, var jo, at det var en af den slags internationale begivenheder, som rækker ind og rører ved noget dybt i folkesjælen. Det gjorde den i USA, helt åbenbart - ligesom den jo også gjorde det i Danmark. Alle, der så det, blev jo stærkt præget af den enkelte begivenhed - fordi det er så voldsomt, det er så uretfærdigt, der er så mange uskyldige mennesker der omkommer, så det bliver en begivenhed, man kan huske, på linie med Kennedys død; store internationale begivenheder der slår ind, her og nu, hvor man ligesom har en fornemmelse af at de ændrer på verdens gang.

Men går vi tilbage til Kennedy eller Cubakrisen eller Pearl Harbor, der havde man ikke den samme medietilstedeværelse?

HHH: Nej, og det har helt tydeligt forstærket det. Men dét, som jeg tror man skal huske, når man ser på den amerikanske situation, er at effekterne har været sammensatte. Selv om alle blev ramt - og vakt, kan man sige - af de her fantastiske begivenheder, så gik der i virkeligheden ikke meget mere end et halvt år til måske et år inden det normale liv vendte tilbage for hovedparten af amerikanerne. Og skal vi forstå situationen i dag, et par år senere, så er der ingen tvivl om at 11. september er en begivenhed, alle kan huske - det var en fantastisk begivenhed, en rædselsvækkende begivenhed: alle kan huske hvor de var og alt det her.

Men samtidig er det vel også sådan, at folk ikke oplever at 11. september egentlig har ændret deres dagligdag. Og det er jo den afgørende forskel på 11. september og udbruddet af 1. verdenskrig, Pearl Harbor eller hvad vi ellers kan finde af store begivenheder - eller for den sags skyld mordet på Kennedy. Fordi det eneste (hvis man kan sige 'eneste' i anførselstegn) som jo egentlig er forandret med d. 11.september, det er at præsident Bush har fået sig en mission: at amerikansk udenrigspolitik har forandret sig.

Men de grundlæggende vilkår for amerikansk økonomi, for den enkelte amerikaners liv, har ikke ændret sig som følge af 11. september. Og dét er somme tider lidt svært at se, når vi ser det ovre fra den anden side af dammen. Vi ser meget billedet af USA som billedet af amerikansk udenrigspolitik - fordi vi jo har set alle begivenhederne i det forløbne år, med krig i Irak og ”Ondskabens Akse” – alle disse lidt aggressive svar på den trussel, man føler sig udsat for. Og derfor kan vi nemt komme til at glemme, at for den enkelte amerikaner, der er der ikke sket noget. Han og hun oplever ikke at 11. september var andet og mere end en skelsættende begivenhed; noget, man husker - men ikke noget, der afgørende ændrede på deres liv, på deres virkelighed, eller - for den sags skyld, måske i virkeligheden: på deres opfattelse af verden.

ARTIKLENS FORSIDE

   NÆSTE SIDE

TILBAGE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

    

 

 

 

 

 

 

Hans-Henrik Holm (f.1951) er Jean Monnet Professor ved Journalisthøjskolen i Århus og afdelingsforstander for Verdenspolitik.

Han er politolog fra Aarhus Universitet, hvor han også var ansat fra 1976. I 1983-84 var han på University of California, Berkeley og i 1986 på Stanford. Siden 1989 har han været ansat på Journalisthøjskolen - omend 2000-1 ved European University Institute i Firenze.

21. oktober udkommer den i interviewet omtalte bog ”Meget større end du tror. Avislæserne og det internationale” på Forlaget Ajour.

 

 Illustrationsfoto: US Air Force

Portrætfoto: HHH