1. ”Krigen mod terror har givet NATO-alliancen større opgaver end den nogensinde før har skullet løse.” Er du enig?

Nej. 

Krigen mod terror er vanskelig at vinde med traditionelle militære midler. Her er fx koordination af efterretningsarbejde, fælles registre – og naturligvis ikke mindst en stærkere indsats for fattigdomsbekæmpelse - stærkere våben end krydsermissiler.

NATO’s nye store opgaver kommer i mine øjne i fremtiden først og fremmest når det gælder fortsættelsen af den linie om humanitære interventioner, der blev lagt i Bosnien og Kosovo.

Kristian Madsen, DSU

Det er i hvert fald en stor opgave at løse. Verden er selvfølgelig ændret efter terrorangrebet den 11. september 2001, og det er vigtigt, at de vestlige lande står sammen om at forsvare de åbne samfund. Derfor er kampen mod terror en stor opgave, men om den var større end forsvaret mod Sovjetunionen, synes jeg, er en meget vanskelig sammenligning.

Simon Emil Ammitzbøll, RU

Ja,  fra  at være en alliance der kun skulle beskytte medlemmernes grænser, er   det   nu   en   alliance,   der  også  skal  være  en  vigtig  del  af terrorbekæmpelsen,   der   kan   have  til  huse  i  lande  langt  væk  fra medlemslandene.  Det  stiller meget større krav til NATO end dem man hidtil har skullet leve op til.

Lasse Krull, KU

Større opgaver - måske. Anderledes opgaver - ja. Bekæmpelsen af den internationale terrorisme er vidt forskellig fra opretholdelsen af magtbalancen under den kolde krig og ikke umiddebar sammenlignelig.

Samarbejde, koordination og kommunikation alliancelandene imellem er vigtigere end nogensinde før, hvorfor NATO-alliancens interne og organisatoriske udfordringer er større end før. Forstået på den måde kan jeg være enig i at NATO har fået større opgaver, idet bekæmpelsen af terrorisme er meget mere kompleks og kræver samarbejde og fokus på sikkerhedspolitiske områder, NATO ikke før har beskæftiget sig med.

Troels Krarup Frandsen. CDU

Nej – krigen mod terror er endnu et eksempel på NATOs overflødighed. Terrorisme kan ikke bekæmpes med store krigsmaskiner – NATOs styrke. De sidste par år på verdensscenen har vist dette. De sidste par år på verdensscenen har også vist at terror bekæmpes bedst med støtte til demokratiske kræfter, social- og miljømæssig udvikling.

Det er for mig at se en utopisk idé, at forestille sig NATO kan ændre sig i en grad, der kan sikre en udvikling i de lande hvor terrorisme hovedsagligt har sine rødder.

Terrorisme kan ikke stoppes af nok så høje militærbudgetter eller missilskjold. Terrorisme bekæmpes ved at stoppe lande og personer der aktivt støtter terrorisme, og vigtigst af alt; ved at give verdens fattigste noget at leve for, i stedet for noget at dø for.

Torben Kastrup, SFU

Som situationen ser ud i dag, har USA, der årligt bruger 330 mia. dollar på sit forsvarsbudget, egentligt ikke brug for NATO landenes hjælp i sine militære aktioner. USA kan for så vidt vælge og vrage mellem samarbejdspartnere, og de opererer gerne uden om beslutningsprocesserne i NATO. For at blive andet end en passiv kransekageorganisation må NATO således tækkes USA, hvilket kan medføre, at alliancen i stadig større grad må vende sig mod sit oprindelige formål som opretholder af fred og sikkerhed, og i stedet mere agressivt må følge efter som USA’s forlængede arm i diverse militære aktiviteter.

I kampen for at fastholde sin position vil NATO derfor uden tvivl forstå at give sig selv flere opgaver i den selvbestaltede kamp mod terroren. Man synes for tiden at operere ud fra parolen at ”det bedste forsvar til enhver tid er et angreb” og det uanset, om der ryger lidt civilbefolkning her og der. Og faktum er, som vi så det både i Golfkrigen, Kosovo og Afghanistan, at civilbefolkningen lider enormt, når Vestens mastodonter rykker ind og angriber et land, og det selvom man hævder netop at  kæmpe for menneskerettigheder og mod tyranni. Desuden er disse militære aktioner jo om noget med til at øge spændingerne mellem Vesten og andre nationer, og man risikerer, at denne magtoprustning blot resulterer i flere terrorangreb.

Nu er det jo naturligvis også altid problematisk, når nogen fører sig frem med patent på ”det gode”, og  Bush’s udtalelser viser med al tydelighed, at den vestlige kapitalisme og kultur anser sig selv for at være synonymer for frihed og godhed, hvilket må siges at være en sandhed med modifikationer. I denne forbindelse kan den såkaldte krig mod terror meget vel blive den vestlige verdens blankocheck til, uden påtale, at gribe ind mod enhver aktivitet, der ikke passer den. Hvis den eneste legitimation, man behøver, er, at man selv er de gode, og modstanderne er de onde, forekommer konsekvenserne uoverskuelige og bestemt ikke befordrende for udviklingen af en fredelig og stabil verdensorden. Tværtimod kunne Bushs tale om menneskets opstand mod det, der synes overgribende og ondt, næsten rumme en profetisk forudsigelse af den modreaktion, som USA´s overgreb uundgåeligt vil blive udsat for.

Som sådan har NATO således bestemt givet sig selv flere opgaver at løse, i forbindelse med den deklarerede krig mod terror – om disse er nødvendige eller blot monopoliserende overgreb, er som antydet en anden sag.

Signe A.E. Larsen, Min.

Helt enig! NATO er jo netop en sammenslutning af de vestlige lande samt visse andre. Dette gør, at NATO er et ideelt forum til at forsvare vore værdier i den kamp mellem civilisationerne, som pågår og som formodentlig vil intensivere i fremtiden.

Morten Messerschmidt DFU

NATO står overfor nye og anderledes udfordringer efter 11. september. At aggressoren i fremtiden ikke nødvendigvis er knyttet til et bestemt territorium, gør det nødvendigt at revurdere alliancens midler og muligheder. Det er af største vigtighed, at en nyorientering bygger på respekt for FN og folkeretten.

Bruno Langdahl, KFU

NATO løste en vigtig opgave under den kolde krig, nemlig som en kollektiv forsvarspagt, der opretholdte en magtbalance og en afskrækkelse overfor Sovjet. Det var en altafgørende rolle. NATO har siden bidraget til at løse konflikter på Balkan. Nu står vi med en anden type problem, nemlig terrorisme og her bør NATO-landene naturligvis – sammen med så mange andre som muligt – stå sammen om at handle. Det handler forsats om sikkerhed – trusselsbilledet har bare ændret sig.

Torsten Schack Pedersen, VU

Nej. Vi er tilhænger af dansk udmelding af NATO som et led i pagtens nedlæggelse. Den er et levn fra den kolde krig, som snarest muligt bør opløses.

Hvad angår den såkaldte krig mod terror, så er der nu efter Prag-topmødet blevet givet grønt lys til, at NATO kan foretage såkaldte ’forebyggende angreb’. I det ligger der, at alt hvad der går imod USA's geopolitiske interesser kan knuses militært. Bush's snak om godt og ondt slår fast, at han ser verden sorthvidt, og at han er en lige så farlig fanatiker som Osama Bin Laden. Han snakker om tyranni, men de værste tyrannier verden har set, er USA enten skabere af (eks. Taleban, Pinochet i Chile, Rios Mont i Guatemala….) eller udøvere af (Vietnam, Golfkrigen, Afghanistan - ) 

Terrorstemplingen af frihedskæmpere og bevægelser der ikke går USA's ærinde gør det bare værre. Dét er en langt større trussel mod demokratiet end "terror"! Hvis man vil terror til livs, så gøres det hverken gennem NATO eller store statsmænds taler - det kan kun opnås gennem en retfærdig fordeling af verdens ressourcer.

Charlotte Walkusch, Anissi Thorndal, Lars Lyndorff Krelskov, Socialistisk Ungdomsfront

2. Hvorfor vil vi være sammen med Tyrkiet i NATO men ikke i EU?