2. Hvorfor vil vi være sammen med Tyrkiet i NATO men ikke i EU?

I DSU ser vi gerne Tyrkiet som medlem af både EU og NATO.

Det er mindst lige så vigtigt, at danne et økonomisk og politisk fællesskab med Tyrkiet, som et sikkerhedspolitisk fællesskab i NATO.

Derfor bør EU optage Tyrkiet som medlem når det fuldt og helt lever op til kriterierne om menneskerettigheder, demokrati og markedsøkonomi.

Kristian Madsen, DSU

NATO er et forsvarssamarbejde, som tidligere var vendt imod Sovjetunionen og det kommunistiske lydstater, men som i dag operere i en helt anden international situation. EU er derimod et langt mere politisk integreret samarbejde, hvilket stiller større krav, til de lande der skal være med. 

Jeg er helt klar tilhænger af Tyrkisk EU-medlemsskab på sigt, men det er samtidig vigtigt at understrege, at Tyrkiet skal opfylde nogle demokratiske og økonomiske krav i lighed med andre lande der ønsker at blive optaget i EU. Tyrkiet blev anerkendt som ansøgland i 1999, hvilket jeg tolker som en hensigtserklæring om, at Tyrkiet på sigt godt kan blive medlem af EU. Men især på demokrati og menneskerettighedsområdet er der brug for forandringer inden Tyrkiet kan blive optaget. 

Jeg mener, at det vil være en historisk fejltagelse af dimensioner, hvis EU ikke optager Tyrkiet. Det moderne Tyrkiet har orienteret sig mod vesten, og det er vigtigt at EU sender et positivt signal til et land, der ligger i gråzonen mellem Europa og Mellemøsten.

Simon Emil Ammitzbøll, RU

Det  kan  også  virke  noget  dobbeltmoralsk,  men  idet bærende i Tyrkiets NATO-medlemsskab har naturligvis været, at landet er vestligt orienteret og en  del  af bolværket mod kommunismen i sin tid - og ikke de samme krav der stilles  i  forholdt  til  et  medlemsskab  af EU. Det bør stå bøjet i neon hvilke  krav  vi  stiller  til Tyrkiet og hvilke demokratiske og økonomiske reformer  vi  ønsker  gennemført,  før  der  overhovedet  kan blive tale om EU-medlemsskab. Det værste vil være hvis vi bare fortsat holder dem hen med snak, som man har gjort i mange mange år. En klar udmelding er påkrævet.

Lasse Krull, KU

Fordi EU er et langt bredere og vidtgående samarbejde end NATO. CDU ser gerne Tyrkiet i EU, men det er klart, at et overstatsligt samarbejde som EU stiller anderledes krav end en forsvarsalliance. I øvrigt mener jeg, at NATO og EU har sammenfaldende interesser med Tyrkiet, der er et vigtig land, når det gælder om at knytte Europa og mellemøsten sammen.

Troels Krarup Frandsen. CDU

Det er et af international politiks store forunderligheder. Den fornuftige grund til at Tyrkiet ikke er med i EU nu, er de store problemer med demokrati, mindretalsbeskyttelse og menneskerettigheder.

En af NATO’s pinlige handlinger, var at tage Tyrkiet ind i alliancen uden så meget som at skelne til de demokratiske problemer. Det har nu aldrig været NATO’s største mål, at støtte demokratier – for eksempel blev Portugal medlem af alliancen mens landet var underlagt et fascistisk diktatur.

Tyrkiet er i dag langt fra optagelse i EU – ensidige en dato for forhandling, men det bør ikke stå i vejen for, at alle EU-lande fastholder perspektivet for Tyrkiet. Perspektivet for EU-medlemskab skal bruges til at styrke de demokratiske kræfter i Tyrkiet.

Torben Kastrup, SFU

Det er også underligt.

Signe A.E. Larsen, Min.

Optagelsen skyldtes situationen under den kolde krig, hvor man skønnede det fornuftigt at være allieret med Tyrkiet, for at undgå en alliance mellem Sovjet-magten og Tyrkiet. I dag er Tyrkiet et mønstereksempel blandt de muslimske lande. Landets ledere har fornuftigt nok valgt den vej, som Akatürk udstak for 80 år siden, og har fulgt vejen mod det sekulariserede samfund. Dette kan kun ske ved at holde fundamentalisterne nede med militær magt, hvilket er prisværdigt. Så længe Tyrkiet befinder sig i denne situation, bør vi være glade for en alliance.

Morten Messerschmidt DFU

EU er et demokratisk værdifællesskab, der varetager en mangfoldighed af opgaver, hvorimod NATO bygger på fælles forsvars- og sikkerhedspolitiske interesser. Der er derfor intet unaturligt i, at NATO-alliancen har mere karakter af et fornuftsægteskab.

Tyrkiets fundament - dets idehistorie og kulturarv - adskiller sig væsentligt fra de nuværende EU-landes, men de muligheder for demokrati, stabilisering og udvikling i Tyrkiet og de sikkerhedspolitiske fordele, en optagelse vil give, gør at jeg støtter en optagelse af Tyrkiet i EU, når landet har opfyldt Københavns-kriterierne.

Bruno Langdahl, KFU

Der er ikke intet i vejen for at Tyrkiet kan blive optaget i EU. De skal bare overholde menneskerettigheder og de øvrige betingelser, der normalt stilles for at blive medlem af EU. At dette måske ligger en del år ude i fremtiden er en anden sag. NATO er et militært samarbejde om sikkerhed. Tyrkiet er med i NATO af historiske grunde fordi det er dumt at være kræsen overfor ens allierede i en potentiel militær konflikt. Der er derimod ingen grund til ikke at anvende et EU-medlemskab som den gulerod, der skal trække Tyrkiet i retning af større respekt for menneskerettighederne – nøjagtig som det sker i en række tidligere Øst- og Centraleuropæiske lande. Et medlemskab af EU kræver større forpligtigelser end medlemskab af en forsvarsalliance.

Torsten Schack Pedersen, VU

Nu ville vi sådan set helst heller ikke være i EU, så vi vælger at anskue spørgsmålet på en lidt anden måde.

Tyrkiet er en vigtig allieret for USA. Derfor ses der igennem fingrene med Tyrkiets overtrædelser af menneskerettighederne. Derfor betyder den slags spørgsmål meget lidt. I øvrigt: Ønskede man at efterleve menneskerettighederne var det måske en idé at gå efter USA (som med dødsstraf og baser på Cuba med rettighedsløse fanger er en af de største brydere af menneskerettighederne) og Israel (der har holdt et andet folks land besat gennem 50 år og dagligt undertrykker dem). EU-landene er altså kun interesserede i at menneskerettighederne overholdes så længe det ikke er rentabelt at se gennem fingre med det - og hér er Tyrkiets indtræden i EU et glimrende eksempel.

Charlotte Walkusch, Anissi Thorndal, Lars Lyndorff Krelskov, Socialistisk Ungdomsfront

3. Kan NATO blive en mere effektiv ’politimand’ på verdensscenen end FN?