4. Kan VK-regeringen finde på at basere udenrigspolitikken alene på et samarbejde med Dansk Folkeparti? Er det rigtigt at dette er et brud med dansk tradition – og er det i givet fald et problem?

Forhåbentlig ikke.

Socialdemokraterne og de borgerlige partier har været enige om hovedtrækkene i dansk udenrigspolitik siden 1945. At vores udenrigs- og sikkerhedspolitik, hviler på et fundament bestående af NATO, EU og FN. Sådan håber jeg at det fortsætter.

Socialdemokraterne har meldt ud, at Danmark bør deltage hvis FN’s sikkerhedsråd beslutter, at indlede en militær aktion mod Irak. Situationen er altså kun aktuel, hvis USA beslutter sig for en enegang uden om FN. Så skal regeringen tage stilling til om den sammen med Dansk Folkeparti vil sende danske soldater i krig.

Det kan være en skæbnesvanger beslutning for at føre Danmark og danske soldater i krig. Derfor bør en sådan beslutning, hvile på en bredt politisk grundlag, der også sikrer opbakningen til den enkelte soldat, der skal i kamp.

Kristian Madsen, DSU

Ja, i udgangspunktet tror jeg at VK-regeringen vil bruge Dansk Folkeparti til hvad som helst. Jeg tror dog at i hvert fald de konservative næppe ønsker det. Per Stig Møller er jo ofte en fornuftig mand, men spørgsmålet er, hvor meget Venstre bestemmer over de konservative - også i denne sag.

Det er helt klart, at det vil være et brud med dansk tradition, hvis udenrigspolitikken alene skal baseres på flertal med et højrepopulistisk parti som Dansk Folkeparti. De SR-ledede regeringer i 90´erne førte jo heller ikke udenrigspolitik på Enhedslistens mandater. Umiddelbart synes jeg også, at det er problematisk, at føre en blok-udenrigspolitik. Ikke kun fordi det vil ende med at blive mere unuanceret, men også fordi udenrigspolitikken er et af de områder, der vil have gavn af stabilitet og kontinuitet. Derfor er det bedst med en bred opbakning til linien ift. eksempelvis FN. Og regeringen bør også hele tiden have Dansk Folkepartis EU-modstand i baghovedet.

Selvfølgelig kan det i visse tilfælde retfærdiggøres at bruge sit flertal på det udenrigspolitiske område - og det er jo også en del af demokratiets vilkår - det er bare ærgeligt, at vi har et højreflertal i øjeblikket, der er så ustabilt på det europapolitiske, som det er.

Simon Emil Ammitzbøll, RU

Det tror jeg ikke er så sandsynligt, og det vil være meget problematisk, da blokpolitik - særligt når det gælder udenrigspolitikken - er meget uhensigtsmæssigt fordi stabilitet og bred enighed om så vitale beslutninger som at sende Danmark i krig er nødvendigt.

Troels Krarup Frandsen. CDU

VK-regeringen har vist, at den kan finde på hvad som helst, for at få gennemført sin politik. Det vil altså ikke komme som en stor overraskelse for mig, hvis dele af udenrigspolitikken baserer sig på Dansk Folkeparti alene.

Det er et stort problem, hvis politikken laves med det yderste højre. Ikke for det den danske debat eller det politiske miljø på Christiansborg, men for de mange mennesker der bliver berørt af den danske udenrigspolitik.

Når regeringen med Dansk Folkepartis velsignelse laver nul-aktivitet ved Johannesburg topmødet, når opfyldelsen af klimamålene skydes til hjørne, og når bistanden til verdens allermest fattige beskæres rammer der mange mennesker meget hårdt.

Derfor er det snævre højresamarbejde et problem.

Torben Kastrup, SFU

Danmark er et lille land - det er sagt ofte nok. Hvis vi under nogle omstændigheder vil tages seriøst i international optik, er vi derfor nødt til klart at markere os som tilhængere af forsvaret for vor civilisation. At en minoritet i det danske folketing ikke har forstået de seneste 10-15 års verdenshistorie, er naturligvis beklageligt. Men da der heldigvis er tale om en minoritet, behøver dette ikke skade Danmarks internationale anseelse - og heldigvis er Dansk Folkeparti klar til sammen med regeringen at medvirke til et forsvar for vore fælles, vestlige værdier og interesser.

Morten Messerschmidt DFU

Nej, det vil være uholdbart. Trods sammenfaldende synspunkter i Irak-konflikten ligger Regeringen langt fra Dansk Folkepartis nationalistiske grundsyn og skepsis overfor internationale organisationer og konventioner.

Går regeringen og Dansk Folkeparti enegang i Irak-konflikten vil det være et uhørt brud med traditionen om en bredt funderet udenrigspolitik. Det vil være stærkt problematisk, hvis Danmarks internationale profil i en så vigtig sag fastlægges af en historisk (næsten) enestående situation med rent blok-flertal.

Bruno Langdahl, KFU

Det der først og fremmest er afgørende i udenrigspolitikken er naturligvis, hvad den går ud på. Dernæst er det også betydningsfuldt, hvem der står bag, hvem der vedtager udenrigspolitikken. Det er ynkeligt og uacceptabelt, hvis oppositionen benytter sig af et så vigtigt spørgsmål som Irak-problematikken til at score billige indenrigspolitiske point. Det minder jo om den feje og fejlagtige fodnotetid.

Jeg håber, at der fortsat vil være bred opbakning til den danske udenrigspolitik – det skaber en styrke, som er en klar fordel. Men det kræver også, at oppositionen vil handle derefter og ikke tage udenrigspolitikken som gidsel for at score billige indenrigspolitiske point.

Torsten Schack Pedersen, VU

Hvorvidt det er et brud med dansk tradition kan kun have akademisk interesse. Men det er et problem, at regeringen på hovmodigste vis bruger sit snævre flertalt til at tromle lortelovgivning igennem, sende krigsliderlige signaler og skrive under på ulækre støttebreve, der strider mod befolkningens holdning. Derudover udviser V-K-(O)-regeringen generel disrespekt for mindretal.

Charlotte Walkusch, Anissi Thorndal, Lars Lyndorff Krelskov, Socialistisk Ungdomsfront

5. ”Regeringen er nogle tøsedrenge, hvis man virkelig selv troede på, at dette omhandlede verdensfreden, og Danmark så skulle bidrage med en ubåd, som ligger på værft i Tyrkiet, og så nogle specialsoldater. Så kan man ikke sige, at man tager verdensfreden særlig alvorligt« [Søren Søndergaard, citeret i Politiken 31.januar].

Ville det være rigtigt at sige at VK-regeringens Irak-politik er blødere indeni end udenpå – og Socialdemokratiets blødere udenpå end indeni?