Pressemeddelelser fra RÆSON
12.11.02: Mikkel Vedby
Rasmussen i RÆSON
Under
referencerne til ”krigen mod terror” er George Bush Jr. i færd med at
gennemføre en fundamental forandring af amerikansk sikkerhedspolitik. Det
skriver den førende sikkerhedsforsker Mikkel Vedby Rasmussen i en stor
analyse i det nye storpolitiske magasin, RÆSON. ”Angrebet 11. september kostede ca. 1 mio. kroner at udføre. Det
illustrerer hvor billigt det er blevet at udføre organiserede,
storstilede voldshandlinger i globaliseringens
tidsalder.” I denne
virkelighed risikerer man at blive handlingslammet under vægten af
utallige risici – eller, som Bush, ikke blot at ville berede sig på det
ukendte, men også vænne sig til at slå først og stille spørgsmål
bagefter. ”Faren er […]
at USA ved at være i offensiven på alle fronter på en gang, mister muligheden for at overskue konsekvenserne af sine handlinger.” Vedby
spørger, hvad der sker med demokratiet og folkeretten, når straffene
skal eksekveres før forbrydelsen er begået? Svaret er, at vi
hurtigt må lære at diskutere ’forebyggelsesdoktrinen’ på en
demokratisk maner, fordi den ellers byder sine udøvere at ”handle med
det samme - og dermed udelukker alle andre løsninger end
konfrontationen.” Artiklen viser også, at amerikanerne med et angreb på
Irak risikerer at svække snarere end at styrke chancen for at få
udraderet 11.septembers bagmænd.
LÆS ARTIKLEN: