Fra Manhattan til Bagdad:Den forebyggende sikkerhedspolitiks logik
|
|
Man kan være enig eller uenig i visdommen i en forebyggende sikkerhedspolitik. Når verdens mægtigste magt begynder at svare på tidens sikkerhedspolitiske udfordring ved at gå over til en forebyggende sikkerhedspolitik, så bliver forebyggelse en politisk realitet som vi må forholde os til. Især fordi den forebyggende sikkerhedspolitik følger en logik som vi længe har kendt fra andre dele af samfundslivet. Det gælder for kriminalitetsbekæmpelse. Det gælder for forureningsspørgsmål og en lang række andre områder. Der er således grund til at formode at forebyggende strategier indenfor det sikkerhedspolitiske område er en del af en større samfundsmæssig tendens. Derfor gælder det om at udbygge vores politiske systemer og demokratiske debat, så de tager højde for den forebyggende logik. Som man har kunnet se af debatten i FN om en resolution til at legitimere en aktion mod Irak, så har folkeretten ikke begreber til at dække forebyggende angreb. Det har gjort det vanskeligt at finde standarder at bedømme det amerikanske forslag efter. Det har både gjort det for nemt for den amerikanske regering at skubbe bekymringer til side, og for let for modstandere af forslaget at stikke en kæp i hjulet på det. På samme vis er hverken vores sikkerhedspolitiske debatkultur eller vores forfatninger indrettet til at tage forebyggende spørgsmål op. Vi må lære at diskutere forebyggende sikkerhedspolitik - hvis vi skal komme såvel handlingslammelse som unødvendig konfrontation i forkøbet.
foto: IFS (Kbh U)