Kurrild-Klitgaard, Bjerre-Poulsen, Gress og Dragsdahl  i RÆSON | De levende døde demokrater

I den sidste, korte rundbordsdiskussion har vi bl.a. spurgt de fire eksperter:
- Hvad var det mest overraskende ved valgresultatet?
- Er det demokratiske parti i krise?
- Har USA nu bakket op bag alle dele af republikanernes dagsorden?

For at følge debatten om "Amerikas Valg" skal man købe de fire forfatteres bog om USA, der koster 299 kr. inklusiv porto og ekspedition. Men i de næste dage kan denne uges interview med Niels Bjerre-Poulsen frit hentes på RÆSONs åbne site.

1.  Peter Kurrild-Klitgaard i RÆSON | De levende døde demokrater

2.  Jørgen Dragsdahl i RÆSON | Frygten som våben

3.  David Gress i RÆSON | Men hvor hurtigt kan Bush få Irak bragt i orden? 

4.  Niels Bjerre-Poulsen i RÆSON | Moralen er moralen

_____

1.  Peter Kurrild-Klitgaard i RÆSON | De levende døde demokrater

”Det demokratiske parti lever i en slags politisk gyser-film: Partiet er hverken helt død eller helt levende, men går hvileløst rundt og leder efter sin sjæl.”

Det siger Peter Kurrild-Klitgaard, der fortsætter: ”Både på det personlige plan og det strengt partipolitiske kan krisen næsten ikke overvurderes - ligesom Bushs tilsvarende personlige og partipolitiske sejr næsten ikke kan overvurderes.”

Han siger: ”Det ville på ingen måde overraske mig, hvis vi nu står overfor en større re-positionering af de amerikanske partier i forhold til hinanden.  Det er sket ca. hver halve århundrede i amerikansk politisk historie, når ét parti har klaret sig så dårligt, at man indser, at man kun vil kunne rette op på tendensen ved at slå ind på en helt ny linie.”

Han fortsætter: ”Jeg har troet på en sådan begyndende "realignment" siden 1993-94, hvor Republikanerne første erobrede et flertal af guvernørposterne og dernæst for første gang i et halvt århundrede erobrede flertallet i begge kongressens Kamre - og især siden slutningen af 1990erne, hvor det så ud til, at Republikanerne ikke bare holdt men udvidede deres tilslutning. Spørgsmålet er blot, hvor Demokraterne vil gå hen.”

LÆS ARTIKLEN NU:

Peter Kurrild-Klitgaard i RÆSON | De levende døde demokrater

_____

2.  Jørgen Dragsdahl i RÆSON | Frygten som våben

”Det mest overraskende var, at Republikanernes strategi lykkedes så godt. Man gjorde frygt til et redskab - frygt for en farlig verden (terror), frygt for familiens fremtid (moralske værdier). Man satsede på, at den lavere middelklasse, når den er økonomisk truet, vil reagere kulturelt. Og man appellerede til amerikansk nationalisme. Med effektiv mobilisering af de modtagelige fik man "bevist", at dette befolkningselement kan udgøre et flertal i dag. Det havde mange ikke troet.”

Det siger Jørgen Dragsdahl, der fortsætter: ”Sjovt nok hævder nogle optimister nu, at vi vil få en blødere udgave af Bush i hans anden periode. Men det har han ikke lovet vælgerne. Alligevel må man realpolitisk sige, at USA nu repræsenteres af en præsident, som har et mandat, og det må være grundlaget for, hvordan resten af verden forholder sig til den storpolitiske aktør, USA. Der er et "Andet Amerika", men det kan ikke længere love kommende forandring. 

LÆS ARTIKLEN NU:

Jørgen Dragsdahl i RÆSON | Frygten som våben

_____

3.  David Gress i RÆSON | Men hvor hurtigt kan Bush få Irak bragt i orden? 

”Blandt dem, der som stemte på Bush af værdikonservative grunde, vil der være en forventning om at han nu må se at få det dér Irak bragt i orden og så komme hjem – jeg tror ikke deres tålmodighed er endeløs. Det er en lidt provisorisk opbakning.”

Det siger David Gress i RÆSON. Han fortsætter: ”En del af Bush’s vælgere har nok stemt på ham med den bagtanke at netop fordi han LYDER mere konsekvent og nationalistisk i sin retorik bliver han også den mand, der bedst vil være i stand til at rydde op og gøre en ende på det, uden at det skal trække ud i årevis.” 

Han siger: ”Det er ret vigtigt, at hvis Præsidenten vil holde fast i den koalition, han nu - i meget højere grad end ved forrige valg – har fået bag sig skal han holde mange bolde i luften. Dét bliver en udfordring – og det bliver spændende at se, hvad der sker.”

Gress forudser uenighed blandt republikanerne – ikke mindst når det gælder budgetunderskuddet: ”Enhver kan se, at der må komme en korrektion. Enten kommer den ved at man selv omprioriterer internt, eller også kommer den i kraft af devaluering og inflation. Det var den måde, Jimmy Carter valgte i 70erne, og det kan godt blive den måde, hvorpå det kommer til at ske her. For det ER meget svært at skære: det ved alle politikere. Det er meget nemmere at overbyde – og det har Bush jo ikke været sen til. Så der kommer et opgør mellem budgethøgene (som har holdt deres kæft) og så de andre, som virker ligeglade.”

LÆS ARTIKLEN NU:

David Gress i RÆSON | Men hvor hurtigt kan Bush få Irak bragt i orden?

______

4.  Niels Bjerre-Poulsen i RÆSON | Moralen er moralen

”Demokraterne har mistet hele det argument, de hidtil har kunnet bruge – at præsident Bush var en illegitim præsident i den forstand, at hvis folk havde vidst, hvad han virkelig stod for, ville der have været mange, der ikke havde stemt på ham. Og at hvis alle havde fået lov at afgive deres stemme havde der været endnu færre, der havde stemt på ham. Hele den argumentation er væk – og efterlader demokraterne i en situation, hvor de virkelig må tænke forfra.”

Det siger Niels Bjerre-Poulsen til RÆSON. Han fortsætter: ”Valget har vel gjort det klart, at det er republikanerne, der har det simple og letsælgelige budskab, og demokraterne, der bliver nødt til at være noget i defensiven og forsvare resterne af det, der gjorde det demokratiske parti stort i det meste af det tyvende århundrede: nemlig en idé om at staten kan bruges progressivt, til at forbedre folks liv. Hvad sætter man i stedet for det? Når nu alle de der exit polls viser, at de fleste vælgere når det kom til stykket gik mest op I kandidaternes moralske værdier, og deres syn på en række kulturelle og moralske spørgsmål? Hvordan konkurrerer demokraterne med det? Skal de overtage republikanernes værdier, eller forsøge at etablere en alternativ vision? Eller skal de sætte sig tilbage og vente på at udviklingen svækker Præsident Bush’ popularitet? Det beror på en vurdering af, om dette er unormale tider.”

Bjerre-Poulsen mener, at det demokratiske parti efter nederlaget 2. november befinder sig i en dyb og fundamental krise: ”Når det nu bliver en del af et større billede, som også omfatter demokratisk tilbagegang i enkeltstater osv., så kan det ikke kun være et spørgsmål om hvorvidt man har den rigtige person. Det er klart, at havde man en karismatisk kandidat som Clinton er det muligt han kunne kompensere – og bremse tilbagegangen. Men det ville ikke fjerne det mere fundamentale problem: at demokraterne har svært ved at finde et positivt budskab, snarere end at de vil være en mindre skarp udgave af Republikanerne. Det ville dermed heller ikke ændre på det faktum, at det er republikanerne, der definerer det politiske terræn, hvor kampen skal udkæmpes.” 

LÆS ARTIKLEN NU:

Niels Bjerre-Poulsen i RÆSON | Moralen er moralen

_____

På grund af tekniske problemer blev Nyhedsbrevet i sidste uge ikke udsendt til alle vores abonnenter. Vi beklager. RÆSON er et uafhængigt nyhedsmagasin forbeholdt de største spørgsmål i dansk og international politik: det startede i 2002 og er siden udkommet på www.raeson.dk, hvor størstedelen af stoffet fortsat er annoncefinansieret og derfor gratis. For mere information, kontakt RÆSONs ansv. chefredaktør, Clement Behrendt Kjersgaard: clement@raeson.dk. EVERYBODY WINS.