|
PRESSEMEDDELELSE
”Det bliver aldrig rigtig afklaret, hvad det er, Gade
vil – beskæftige sig med EU og lægge afstand til EU-kritikerne samt sin egen
tidligere position, eller udstikke et centrum-venstre alternativ til den
politiske ånd (eller mangel på samme), der plager og præger Danmark. Med andre
ord: er det højrefløjen, der er hovedfjenden, eller hans kampfæller på
venstrefløjen, som i modsætning til ham selv holder fast i unionsmodstanden?”
Steen Gades nye bog ”Gades Europa”
og Poul Nyrup Rasmussens "Den Ny Forbindelse" (2003)
debatteres i en stor artikel i Kommentatorserien af
Trine Mach, der er talsperson og Europaparlamentskandidat for
Junibevægelsen og har søgt medlemskab af SF.
Hun skriver: ”Al respekt for
politikere, der vedbliver at udvikle sig politisk, og som står ved denne
udvikling. Men ved læsningen af Gades bog strejfer det én, at der måske er
sket noget med den generation. Det er som om, evnen til både at se strukturer
og nuancer er forsvundet og at det globale udsyn er stivnet i et eneste
fikspunkt: ”Det internationale samfund hedder EU. EU er i formen en Union. Der
skal stå ”EU” foran alt, førend visionen er fuldført.” Alle de politikker og
politiske redskaber, som Gade nationalt har været for (virksomhedsbeskatning)
eller imod (militær oprustning og atomkraft), er helt ukritisk fjong, blot det
er EU-lovgivning. Dermed bliver EU en ideologi, der hverken kan indplaceres
til højre eller til venstre.”
Hun skriver: ”Det, man savner,
er egentlige handlingsanvisninger, aftegnelser af en ny politisk kurs, som kan
skabe det nødvendige politiske gennembrud i det fortvivlende dødvande af
borgerlige teknokrater, der har mistet lysten til at forholde sig til verden
udenfor nationalstat Danmarks grænser. Der er simpelthen for lidt ansats til
reel alliancedannelse som bud på en ny progressiv vision for et aktivt Danmark
i en europæisk og global sammenhæng - og alt for meget villighed til at
opløfte det eksisterende EU – med småjusteringer – til den store vision.”
LÆS ARTIKLEN NU:
Trine Mach i RÆSON |
Hvad står i vejen for Gades Europa?
ARTIKLENS FORSIDE
RÆSONS FORSIDE
|
|