Status i valgkampen.
Sarah Von Essen i RÆSON:
Den lange kampagne
Barack Obama fører i kampen om det Demokratiske
partis nominering. Men Hillary Clinton nægter at
give op. Og nu er situationen begyndt at bekymre
Demokraterne.
Barack Obama ligner en Demokratisk præsidentkandidat. Han
har både flere delegerede og flere penge end Hillary
Clinton. Meget opmærksomhed rettes mod de såkaldte
superdelegerede - Demokrater, der bestrider
forskellige tillidshverv i partiet og derfor har
automatisk stemmeret. Ifølge medierne er der også blandt
dem flere og flere, der peger på Obama. I år kan deres
stemmer blive tungen på vægtskålen, fordi de to
kandidater ligger så tæt og sandsynligvis stadig gør
det, når det sidste primærvalg er afholdt i juni.
Men Hillary
Clinton har ikke tænkt sig at kaste håndklædet i ringen.
I stedet fører hun for tiden valgkamp i Pennsylvania,
der stemmer den 22. april, til tonerne fra boksefilmen
Rocky: ”Når det gælder om at afslutte en kamp, så
har Rocky og jeg meget til fælles. Jeg giver aldrig op,”
som Clinton ifølge New York Times sagde på et af sine
mange kampagnestop.
Udviklingen
bekymrer en af partiets absolutte topfigurer, Nancy
Pelosi, den Demokratiske formand for Repræsentanternes
Hus. Eller det vil sige, det bekymrer hende, at
nomineringsprocessen trækker i langdrag, og at de
superdelegerede kan tippe primærvalgenes resultat og
pege på den kandidat, der ikke har flest
delegerede bag sig: ”Hvis de superdelegeredes stemmer
strider mod valgenes resultat, vil det skade Det
Demokratiske Parti,” som hun udtalte til ABC News midt i
marts. Pelosi har i øvrigt ikke peget på sin
yndlingskandidat, men hendes udtalelse falder tydeligvis
ud til Obamas fordel. Helt officiel i sin støtte til
Obama er til gengæld Senatoren for Vermont, Patrick
Leahy, der mener, at Clinton bør trække sig: ”Jeg er
meget bekymret. John McCain, som har lavet den ene
bommert efter den anden, kører på frihjul, fordi senator
Obama og senator Clinton bliver nødt til at kæmpe mod
hinanden. Jeg tror, at (Hillary Clintons) kritik skader
ham mere, end noget McCain har sagt. Jeg synes, det er
uheldigt (...) Hun burde trække sig og støtte Obama,”
som han udtalte til Vermont Public Radio.Leahys
bekymring bakkes op af en Gallup-meningsmåling, der i
forrige uge viste, at 28 pct. af Clintons støtter
hellere vil stemme på McCain end på Obama, og at 19 pct.
af Obamas tilhængere foretrækker McCain over Clinton.
Formanden for
Det Demokratiske Parti, Howard Dean, har også udtrykt
bekymring og bedt partiets superdelegerede pege på en
kandidat senest 1. juli. Mareridtsscenariet er, at
Demokraternes konvent i Denver d. 25.- 28. august bliver
skueplads for et slagsmål i stedet for godt tv med
konfetti-kroning af kandidaten.
Robert Shrum,
der har fungeret som rådgiver for Demokraterne i en
menneskealder, mener nu ikke, at et grimt konvent i sig
selv nødvendigvis er afgørende. Nej, det er straks
værre, hvis kandidaternes angreb på hinanden eskalerer
og bliver stadigt mere negative: ”Vi kan ende med en
situation, hvor kandidaternes køn og race bliver sat op
over for hinanden, og så taber vi et valg, det ikke
burde være muligt at tabe, på forfængelighedens bål,”
som han udtalte til New York Times 1. april.
Selv siger
Obama ikke en lyd om, at Clinton bør droppe ud. Og som
sagt har Clinton gjort det klart, at hun ikke agter at
træde ud af bokseringen. Hendes kampagnechef Maggie
Williams tilføjer i New York Times, at det ikke bare
handler om hendes kandidats overlevelse: Nej, det her er
en principiel kamp, der minder om den, der endte med at
frarøve Demokraterne deres sejr ved præsidentvalget i
2000: ”Sidste gang vi blev bedt om at afslutte
processen, og vi blev truet med, at himlen ville falde,
var da Højesteret stoppede genoptællingen af stemmerne i
2000.” I dén sammenligning er Hillary altså i rollen som
den forsmåede Gore (og Obama som Bush?)
Og ganske
apropos havde avisen også fat i Donna Brazile, Al Gores
kampagneleder i 2000: ”Folk var spændte; nu er de
trætte. Til at begynde med kunne de lide den ene
kandidat, mens de respekterede den anden. Nu elsker de
den ene, mens de hader den anden.”
Sarah von
Essen er journalist, cand.mag. og forfatter til
best-selleren "Hillary Rodham Clinton" (DR Multimedie
2007). Foto: quinn.anya