|
|
PRESSEMEDDELELSE
Søren Krarup i RÆSON [ Systemskiftet kan ikke rulles tilbage
”De åndelige magthavere - kulturradikalismen - er punkteret og ihvertfald rent politisk skyllet i rendestenen. Det er ikke noget, der ændres af at Socialdemokratiet måske kommer i regering igen. […] De begyndte jo med at fortælle os at de overhovedet ikke ville sidde i stue med os, de ville aldrig forhandle med os - og nu ser vi hvordan der er sket det, at de simpelthen snakker os efter munden og siger det, vi siger. I det helt afgørende punkt, der hedder udlændingepolitikken, er de jo simpelthen bare blevet ekkoer af hvad vi har sagt. Det er vidnesbyrd om, at de ting, der er sket - de bliver ikke sådan ændret som om det skifte ikke havde været der.”
Dansk Folkeparti står ikke for ’mindre’ udenrigspolitik – tværtimod. Dét fortæller Søren Krarup i dag RÆSON, der bringer et stort interview om hans syn på sammenhængen mellem dansk indenrigs- og udenrigspolitik. Han siger: ”Dét at vi har dansk eksistens, Danmarks eksistens som dansk udenrigspolitiks formål betyder jo da bestemt ikke at man er mindre interesseret i udenrigspolitik. Jeg vil som sagt sige, det betyder det modsatte - der er mere, der virkelig ligger en på sinde. Man er mere optaget af hvad der sker derude, fordi man virkelig har noget kært, som man derfor føler truet.”
Han spørger: ”Hvad er det egentlig, der driver 68erne? En form for vanvid svarende til det som man oplever fx også i Den Franske Revolution. "We want the world and we want it now" - det kan jeg huske, det stod på Københavns Universitet i 1968 da jeg gik forbi en dag. Det er jo altså kravet om at alt skal være muligt - og det er, til syvende og sidst, vel en livsflugt.” Og Krarup fastslår: ”Man ér kun ét. Hele den der opfattelse af, at det at være menneske er at være en kamæleon eller en skotskternet person, der skinner i forskellige farver - det er jo altså en illusion.”
I Dansk Folkepartis succes ser Krarup en fortsættelse af Modstandskampens idealer: ”Det har slået mig og det har ærgret mig at den meget hæderlige Fogh Rasmussen, når han - som den første danske statsminister - siger at Modstandsbevægelsen havde fuldstændig ret i besættelsestidens sammenhæng, så tilføjer 'fordi den kæmpede for demokrati og menneskerettigheder'. Dermed lukker han øjnene igen for det helt elementære: Nej, modstandsbevægelsen kæmpede for Danmarks frihed. Det er jo egentlig karakteristisk, at selv en så folkeligt forankret mand som Fogh-Rasmussen også ender i disse her slagsords-prægede, humanistiske begreber, som jo virkelig går fuldstændig fejl af modstandskampen.”
Krarup, der kritiserede Kosovokrigen fordi NATO dér ”missionerede for menneskerettighederne og krænkede et suverænt land”, afviser muligheden af, at Mellemøsten lader sig demokratisere: ”Amerikanerne er meget naive, det er der ikke tvivl om. Utroligt naive - og de tror altså at de kan sådan skabe verden i deres eget billede. Det, der jo efter min mening er realiteten i det, der foregår i Irak eller i Mellemøsten, det er jo det, som amerikaneren Huntington kaldte: Clash of Civilizations. Det er jo altså, til syvende og sidst; konfrontationen mellem islam og kristenheden. Og der kan man sige at Irakkrigen tjener til at gøre den vestlige verden opmærksom på hvad den står overfor. Hvor man har været ufatteligt naive hidtil.”
Læs interviewet nu: Søren Krarup i RÆSON [ Systemskiftet kan ikke rulles tilbage
Illustrationsfoto:
Dansk Folkeparti
