|
|
Regeringens hold i nakken
CBK: Vi har jo altså en borgerlig regering i øjeblikket for første gang i lang tid; og der er jo grund til måske – af mange årsager – at spørge hvordan den borgerlige regering placerer sig ift. dem som vi kendte i 80erne og begyndelsen af 90erne. Har I været overraskede over i Kristeligt Folkeparti den temmelig ideologiske profil som regeringen har lagt?
JS: Det har helt klart overrasket os i Kristeligt Folkeparti. Der er der flere grunde til – altså dels så mener jeg den linie som ikke mindst Anders Fogh Rasmussen også som statsministerkandidat før valget lagde for dagen, det var en klart mere midtersøgende linie og et oplæg til et bredt samarbejde med de partier som nu måtte blive repræsenteret i Folketinget. Og derfor så har det sådan været lidt af – et chok, kan man godt kalde det, for os, efter valget, at konstatere at regeringen på det nærmeste har fået hold i nakken og kun ser til højre.
Det har selvfølgelig også den forklaring bag sig, at vælgerne har jo sammensat et folketing på en sådan måde at Dansk Folkeparti er blevet naturlig samarbejdspartner for regeringen og at regeringen altså har dem som sit egentlige sikkerhedsnet. Og det må man selvfølgelig medgive regeringen at det spiller selvfølgelig også ind ift. den måde hvorpå det parlamentariske virker i dag.
CBK: Men Schlüter blev jo berømt for at sige at han ’ikke var så konservativ at det gjorde noget’, ikke? Og omvendt har vi jo lidt en uklar situation i øjeblikket, fordi for så vidt kan man jo sige at regeringen på nogle området holder en midterprofil, at på de sociale områder virker de meget tilbageholdne, og så er der så nogle helt specifikke områder – råd og nævn, udenrigspolitikken, måske udlændingepolitikken i særlig grad, som er blevet valgt som områder for markeringspolitik. Er det en rigtig analyse?
JS: Det er der meget rigtigt i vil jeg sige – altså man kan ikke generelt sige at regeringen bare fører en borgerlig og meget liberal politik. Men jeg synes også det er vigtigt når man taler om fx det sociale områder, at der efter min mening er en vis forskel på det, regeringen rent faktisk siger og giver indtryk af, og så det, de altså rent faktisk gør. Der synes jeg der er noget forskel mellem holdning og handling i den sammenhæng – de har mange rigtige holdninger på det sociale område, men det kniber til gengæld, synes jeg, med handlingerne.
CBK: Hvad tænker du på specielt?
JS: Det synes i forhold til de absolut svageste – og i forhold til at bryde den sociale arv, som også er noget regeringen har talt meget stærkt for. Når man ser på hvad der rent faktisk er sket, så synes jeg ikke at det står mål med de flotte taler der er holdt. Og sådan mener jeg det gør sig gældende på flere områder.
Så kan man sige, på udlændingeområdet fx, er der jo klart mere overensstemmelse mellem holdning og handling – beklageligvis, vil jeg sige. For her har regeringen – med brug af Dansk Folkeparti – jo altså rent faktisk gennemført det, som man før valget sagde at man også ville gøre, det såkaldte ”uanmeldte kasseeftersyn” er blevet realiseret – og det har så sandelig ført til store forandringer.
Så på den ene side så er det rigtigt at ikke mindst statsministeren og Venstre har overtaget den gamle Schlüterrolle som værende dét parti, der måske ikke er så liberalt så det gør noget, og de konservative er dem, som så forsøger at holde fanen højt på nogle borgerlige mærkesager.
På den anden side så synes jeg ikke man skal undervurdere hvor meget fx tanken om frit valg præger regeringens politik på en lang række områder. Der kommer nu en hel del lovforslag, som indfører frit valg ift. daginstitutioner, ift. hjemmehjælp osv. osv. – på en lang række områder, og hvor vi da også, fra Kristeligt Folkepartis side, er med på nogle områder, men hvor vi også må sige at det er efterhånden blevet den rene dogmatik for regeringen, så der skal principielt bare være nærmest frit valg på alle områder. Og dér synes jeg man ser en af de mere ideologiske ledetråde bag regeringens politik.
Foto: Folketinget
