|
|
|
11. Kabalen går ikke op
|
CBK: Du giver udtryk for, at det her er en dagsorden eller et problem man kan udskyde, men ikke undgå. Du mener, at Danmark i øjeblikket har en – skal vi sige – en konservativ-reaktionær eller defensiv attitude, men af demografiske årsager og måske med en løbende globalisering som baggrundsvariabel, så vil det her emne vende tilbage til dagsordenen, hvor vi bliver nødt til at tage stilling til det, senere. Og at vi i virkeligheden undergraver vores egen velfærd – måske også tryghed, identitet – ved ikke at ville tage diskussionen nu. Er det en rigtig opsummering af din konklusion?
MOURITZEN: Ja, fordi jeg kan ikke rigtig se, hvordan man kan – ligegyldigt hvad man personligt måtte mene – så kan jeg altså ikke se hvordan kabalen kan gå op på grund af den store arbejdskraftmangel, der vil komme, dels på nogle specielle typer af stillinger (IT-eksperter, læger, sygeplejersker), men så også sådan generel arbejdskraftmangel, så vidt jeg kan forstå demograferne, når de store årgange forsvinder fra arbejdsmarkedet. Kombinationen af dét med, at du har et arbejdskraftoverskud i Den Tredje Verden og du har globaliseringen som betyder, at det er nemt at blive transporteret derfra. De ting går jo op i en højere enhed, i retning af at med mindre befolkningen altså er villig til at gå ned i velfærd – hvilket det er svært at forestille sig – så ...
CBK: Ja, er det det? Fordi jeg mener, et af de spørgsmål du rejser i artiklen er jo altså om man kan sætte lighedstegn mellem globalisering og europæisering: i hvor høj grad er EU en måde at forøge at dæmme op for globaliseringen eller følge med i globaliseringen? Vi er så vant til i Danmark at høre på argumentet om at EU er en økonomisk nødvendighed, at EU er økonomisk logisk, det eksisterer næsten allerede, og dét, der ikke eksisterer, det kan vi lige så godt tage med fordi det er så økonomisk selvfølgeligt at vi skal gøre A og B, og når vi har gjort A og B så skal vi også gøre C og så videre Vi er så vant til at se på EU som en økonomisk logik eller nødvendighed, der ligger bygget ind i verdenshistorien på det her givne tidspunkt. Men hvis sagen er, som du siger, at vi har ’Fort Danmark indenfor Fort Europa’; hvis nogle af de samme xenofobiske tendenser man kan spore i Danmark også gælder resten af Europa, er det så nødvendigvis givet at europæerne ikke om 10 år hellere vil gå ned i levestandard end de vil acceptere at få en europæisk kultur udvandet? Kan man ikke forestille sig at nationalismen – eller, skal vi sige: trygheden, identitetstrygheden – vinder over den økonomiske egeninteresse?
MOURITZEN: Jo, det kan godt være. Det er svært at spå om. Nu har vi snakket her om nationalpolitisk kultur; det er jo ikke religion – en nationalpolitisk kultur kan jo overvindes på nogle områder, hvis det skønnes fordelagtigt. Det kan være økonomiske incitamenter, det kan være fordi der er en stærk minister, der formår at være opinionsførende. Tænk på Svend Auken, der som Miljøminister kørte en meget personlig profil på miljøpolitikken og virkelig ville gøre Danmark til foregangsland (det var i øvrigt ham, der annoncerede begrebet i sin tid). Det lå ikke lige for i den politiske kultur at vi skulle gå foran, men der formåede altså en bestemt høj profil at slette det andet over på et begrænset område. Så det kan altså lade sig gøre; det er ikke nogen naturlov der siger, at den politiske kultur altid vil sejre. Jeg ved det ikke, det er svært at sige.
