|
|
|
9. De "uafskrækkelige" stater? - Nordkorea
|
Nordkorea er et specielt tilfælde – selv bortset fra det paradoksale i, at USA under “Irak-krisen” stort set har ignoreret Kim Jong-Ils ret utvetydige trusler om at ville producere atomvåben - ja endog antydninger (bekræftet af selveste CIA) af allerede at have et par stykker. Uanset hvad man iøvrigt kan (og i høj grad bør) klandre det groteske gammel-stalinistiske styre i Pyongyang for, er der imidlertid intet belæg for, at de skulle være hverken specielt krigeriske eller irrationelle. Lige siden Koreakrigens afslutning i 1953 (med en våbenstilstandsaftale, som Pyongyang på det seneste har truet med at opsige[i]) har mønsteret i Nordkoreas militære aktiviteter og politiske retorik tværtimod været, at de gang på gang har “raslet med sablen”, men derimod aldrig har så meget som overvejet et angreb på syden – formentlig af den simple grund, at de ville være næsten 100 pct. sikre på at tabe en krig mod det langt stærkere Sydkorea. Selv i de situationer, hvor chancerne for sejr utvivlsomt ville have været størst – nemlig når det sydkoreanske militær var optaget af indenrigspolitiske opgaver som f.eks. de hyppige militærkup – har Nordkorea ikke trappet op, men derimod ned. [ii]
Motiverne bag det tilsyneladende ønske om atomvåben er ret oplagte, nemlig et sikkerhedsbehov.[iii] Fuldt bevidst om sin egen svaghed kan regimet i Pyongyang meget vel opfatte den sydkoreanske militære overlegenhed som en latent trussel, især i betragtning af den amerikanske militære tilstedeværelse syd for grænsen og de årlige fælles Team Spirit militærøvelser, der ofte har været meget offensivt anlagte. Dette kan have været grunden til, at Nordkorea i 1993 truede med at trække sig ud af NPT, da dette ville have tilladt dem at udvikle atomvåben til at afskrække USA og Sydkorea. Et andet (og måske mindst lige så tungtvejende) motiv kan have været at opnå en diplomatisk og økonomisk belønning for at vende tilbage til “folden” – en belønning, som de da også indklasserede med aftalen med USA i 1994.[iv]
[i] Jae-won, Lee: “North Korea threatens to scrap truce”, Reuters, 18 februar 2003.
[ii] Cha, Victor: “Is There Still a Rational North Korean Option for War?’, Security Dialogue, vol. 29, nr. 4 (december 1998), s. 477-490; Kang, David C.: “Preventive War and North Korea”, Security Studies, vol. 4, nr. 2 (vinter 1994-95), s. 330-364; Masaki, Stuart K.: “The Korean Question: Assessing the Military Balance”, ibid., s. 365-425; O'Hanlon, Michael: “Stopping a North Korean Invasion: Why Defending South Korea Is Easier than the Pentagon Thinks”, International Security, vol. 22, nr. 4 (forår 1998), s. 135-170.
[iii] Bracken, Paul: “Nuclear Weapons and State Survival in North Korea”, Survival, vol. 35, nr. 3 (efterår 1993), s. 137-153; Roy, Denny: “North Korea and the ‘Madman’ Theory”, Security Dialogue, vol. 25, nr. 3 (september 1994), s. 307-316.
[iv] Mazarr, Michael J.: North Korea and the Bomb. A Case Study in Nonproliferation (New York: St. Martin's Press, 1994); Sigal, Leon V.: Disarming Strangers. Nuclear Diplomacy with North Korea (Princeton, NJ: Princeton University Press, 1998).
Foto: COPRI
