|
|
PRESSEMEDDELELSE
Mogens Lykketoft i RÆSON | Frygten, der blev skuffet
”Det kan godt være det ikke er perfekt. Det kan godt være der er utrolig lang vej. Det kan godt være de store EU-lande giver alt for lidt i udviklingsbistand. Det kan godt være at det er fuldstændigt tåbeligt så vanskeligt det skal være at banke subsidierne til landbruget ned, så vi kan give ulandene større markedsadgang... Men alt det til trods: der er der jo altså ikke noget bedre sted, hvor vi kan finde flere mennesker, flere interesser, der er enige med dét, som har været venstrefløjens ønske for en global udvikling, end netop i EU. Hvis Bush-regeringen har bidraget med noget - så er det ligesom at understrege det.”
I anden del af interviewet med RÆSON optegner Mogens Lykketoft hvad der har ført Socialdemokraterne til en afklaring omkring værdien af det europæiske samarbejde – og hvad der vil kunne føre til at partiet en dag i fremtiden skal forsvare EU imod ”superliberalister og gammelnationalister”:
"Vores nej til det indre marked - pakken - i 1986 var jo, i historiens lys, en absolut fejltagelse. Det er jo også vigtigt at erindre at Anker Jørgensen, som var formand dengang, og Svend Auken, som var politisk ordfører, gik til den socialdemokratiske gruppe med den indstilling at man skulle sige ja - men blev underkendt. Og det gav jo så en selvransagelse, som førte frem til et mere fremadrettet syn på det europæiske samarbejde: mere vilje til at forpligte sig til at få det udviklet. En vilje som også prægede Nyrup-regeringerne.”
Tiden er ifølge Lykketoft løbet fra de fire forbehold hurtigere end de fleste havde regnet med – ikke mindst med Euroens overraskende hurtige etablering og succes: ”Jeg havde i hvert fald selv - det skal jeg da ikke lægge skjul på - meget stor tvivl om man kunne få den samklang mellem økonomierne, der kunne gøre en fælles valuta bæredygtig.”
Han siger: ”Dét at opstille en fælles europæisk indvandringspolitik som et modstykke til en stram dansk indvandringspolitik, som Statsministeren desværre har rodet sig lidt ind i de sidste uger her, dét er grundlæggende forkert. Vi kan aldrig nogensinde regulere de her vældige kræfter ved direktiver og forordninger og love fra Bertel Haarder i Danmark. Hvis ikke der er en fælles europæisk musik omkring det her - så er det problemforskydning, ikke problemløsning vi taler om. Derfor er det i Danmarks interesse at deltage - komme af med de forbehold, så hurtigt som muligt.”
I det hele taget har udviklingen fra 1972 skuffet frygten hos dem, der på venstrefløjen har troet at det danske velfærdssamfund ville blive presset i stykker: ”Hvis der er overhovedet ER nogen trend - og det ER der(!) - så er det at resten af Europa har tilnærmet sig den skandinaviske måde at indrette samfundet på.”
LÆS INTERVIEWET NU:
Interviewet sendes i aften af Nyhedsradioen 24/7 kl.18.30
|
|
Illustrationsfoto: Den Europæiske Union
|
|
|
|
|
|
|
|
