CBK: Det vender vi tilbage til. Lad mig lige spørge – hvis der er to partier, der har haft en høj EU-profil, så er det jer og så er det Venstre. Og i de ting, du siger de sidste 5 minutter, der kan man jo se en tydelig kontrast til Venstre, til nogle af de ting som Venstre har sagt. Bertel Haarder har sagt det tydeligt; Anders Fogh måske også indimellem, nemlig at når man beskylder EU for detailregulering og alle de her forsikringsregler i virkeligheden, som du taler positivt om, så er det ikke EU’s skyld så er det vores egen skyld.

MIMI: Det er os, der beder dem om at komme med det. Det er krav fra medlemslandene, at de laver nogle regler på det og det, fordi nogen er ved at blive snydt, og så laver de dem, og så får EU skylden.

CBK: Men det er der jo i hvert fald kredse i Venstre, der er kritiske overfor, hvor du så i virkeligheden ser det som noget positivt. Er der ved at komme en skillelinie dér – mellem skal vi sige de ideologiske liberalister, som i virkeligheden gerne ser EU som en løsere organisation: det skal ikke være en socialdemokratisk velfærdsstat der sidder i Bruxelles, det skal være noget mere end et frihandelsområde ganske vist, men det er sådan efter et amerikansk mønster eller forbillede måske, hvor det er frihandlen, der kører løbet. Og så den vision, som du taler om, hvor der-

MIMI: Hvor der er nogle værdier i. Hvor det ikke bare er et spørgsmål om at vi holder sammen og handler med hinanden og får tingene så billigt som muligt – altså hele det der markedshallo, det er udmærket og det er fint, men det er jo for mig kombineret med de værdier, der ligger i også en ny traktat, også en ny --- kald det en grundlov, eller hvad man nu må kalde det uden at støde nogen. At vi erkender, at vi har nogle fælles værdier i Europa – som de fx ikke har i Asien, som de fx ikke har i USA. Men noget som har bundet os sammen – og det er jo helt på tværs af øst-vest – i århundreder. En menneskeopfattelse, menneskerettigheder - alle de der ting; et menneskesyn og en kæren-sig om også dem der har det skidt, osv.

Og jeg mener – det er så afgørende for mig at der holdes fast ved det dér. Hvem som helst kan da finde regler for EU der er fuldstændigt åndssvage – det kan du da også i det danske folketing; det danske folketing er da fuldt konkurrencedygtigt når det drejer sig om åndssvage regler: jeg har da selv været med til at vedtage dem, mange af dem sikkert. Men jeg måler det bare ikke på det, og jeg nægter at målet et historisk projekt som EU på om de laver en eller anden dødssyg harmonisering af nogen stikkontakter, som ikke havde været nødvendig. Det er da så ligegyldigt – så må de brokke sig og så må vi fjerne de regler. Men jeg er så bange for at man skubber til det her læs; og det er der derfor jeg er så frygtelig ked af det lige i øjeblikket over hele det, der nu er i gang i EU:

Dels er der nationalismen, som er det helt alvorlige og afgørende. Men alle de der småbrokkerier over, at nu er der sket det, og det er også for dårligt, og hvorfor ikke sådan? Jeg kan huske Lykketoft sagde det meget flot… Dagen efter 92-afstemningen, hvor det var blevet nej til Maastricht, og hvor alle jo var fuldstændig groggy da vi mødte op dagen efter – der var der ingen, der havde ventet. Og så siger han: ’Det kan jo godt være at .. det store dyr, som ser så frygtindgydende ud for mange, i virkeligheden er et meget lille skrøbeligt væsen’.

Og det synes jeg var så flot sagt fordi det er sådan jeg opfatter det: der skal så lidt til for at nogle store lande siger, ’vi kører selv. Vi gider overhovedet ikke det pjat dér.’ Og når man havde hele diskussionen om EURO’en, og den danske – såkaldte – afgivelse af suverænitet – om en krone, der bruges af 5 millioner mennesker. Hvem var det, der afgav hele deres suverænitet – hvem havde kørt hele Europa? Det havde Deutsche Bundesbank. Og de gav sig sgu’. Og lagde det ind under en centralbank, og vi fik en EURO i stedet for en D-mark. De har kørt klatten i 30 år! Og så skulle danskerne sidde og snakke om at afgive suverænitet! Og jeg er så bange for de dér nålestik. Og det er derfor jeg er bange for altid at dyrke de dér diskussioner om småting – agurkerne og alt dét der fis og kanel. Fordi det er med til at underminere noget – og bringe noget frem, som er dødsensfarligt: nemlig at dem, der virkelig er de stærke og vil køre klatten, de bare kører, og så blæser de på os andre.

                                                                                 NÆSTE SIDE

TILBAGE

TIL INTERVIEWETS FORSIDE

'

Foto: CentrumDemokraterne