ark og ulands

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

23. jan | Siden 1952 har kun Bill Clinton og George W. Bush vundet præsidentembedet uden at sejre i New Hampshire. Mads Fuglede, der er underviser i amerikanske studier ved Brandbjerg Højskole, understreger betydningen af tirsdagens primærvalg i New Hampshire, som han selv overværer - og dækker for RÆSON.  Meget står på spil: tirsdag bliver en vigtig test ikke bare af kandidaterne men af hele den proces, hvormed det verdens mest betydningsfulde embede besættes. For New Hampshires særlige status er alvorligt truet: de andre stater lider nemlig af ”New Hampshire-misundelse” – og flytter deres primærvalg frem i kalenderen. I en ny bog advarer William G. Mayer og Andrew E. Busch mod den udvikling - som ifølge dem vil gøre det amerikanske demokrati stadig svagere.

 

Af Mads Fuglede

1. Slaget om hjemmebanen
2. Jimmy Who?
3. ”New Hampshire-misundelsen”

 

1. Slaget om hjemmebanen

1952 blev et afgørende år i amerikansk valg-historie. Venner til general Dwight D. Eisenhower havde opstillet ham til primærvalget i New Hampshire, hvor han uden at sætte sine ben i staten slog republikanernes tronarving Robert Taft. Samtidig kørte demokraten Estes Kefauver staten tynd på snescooter iført sin berømte bjørneskindshue. Selvom han senere måtte opgive at blive demokraternes kandidat, slog han Harry S. Truman med 5.000 stemmer, hvilket fik den siddende præsident til at opgive at blive genvalgt. Siden 1952 har primærvalget i New Hampshire været det vigtigste valg i USA før præsidentvalget.

Der er ingen logik på spil. New Hampshire er med sin overvejende hvide befolkning – 96% mod 75% i resten af landet – og 1,2 mio. indbyggere slet ikke repræsentativ for USA. Men fordi det er den første stat med direkte primærvalg, er New Hampshire staten, hvor håbefulde politiske karrierer begynder eller skydes i sænk.

I 1956 var det alment kendt, at Præsident Eisenhower var tæt på at droppe Richard M. Nixon som sin vicepræsident og kun ledte efter en undskyldning for at gøre det. Men Nixon-støtten senator Styles Bridges ledte en kampagne for Nixon som vicepræsident med så stor succes, at denne fik 23.000 stemmer i New Hampshire, hvilket gjorde, at Eisenhower hang på Nixon i endnu 4 år.

Primærvalgsystemet er USAs unikke bidrag til det moderne demokrati. Tidligere var det de lokale partibosser, der sad på nomineringen af præsidentkandidaten hos både Republikanerne og hos Demokraterne. Men i efterkrigsårene gled denne magt dem af hænde og blev placeret hos de amerikanske vælgere.

Hver enkelt stat har sin egen udgave af primærvalget, der således varierer meget. Overordnet set er der dog tale enten om et statsdækkende partimøde, eller om en form for direkte valg, hvor menige amerikanere vælger partiernes kandidater.

Egentlig indleder staten Iowa primærvalgsæsonen. Men her benytter man sig af partimøde- modellen, hvor man på 1.993 møder over hele staten vælger, hvilken kandidat man skal støtte. En sejr i Iowa er derfor ikke kun udtryk for den enkelte kandidats valgbarhed, men i lige så høj grad udtryk for den organisation, man har i ryggen. Eksempelvis vandt Richard A. Gephardt i Iowa i 1988, fordi han fra nabostaten Missouri kunne sende tusinder af partisoldater til Iowa på lobbyarbejde for ham. Gephardt stiller op igen, men kan ikke bruge en sejr til noget, da den er forventelig – han bor jo lige om hjørnet. Han klarede sig derimod dårligt og blev det første offer på vejen mod det Hvide Hus. Denne vished gjorde Gephardts kampagne meget bitter og desperat, hvilket har kulmineret med en række meget negative angreb på især Howard Dean.

Det er primærvalget i New Hampshire, der bliver den første egentlige test: Hvilken kandidat har størst appel hos vælgerne? Men kandidaterne har meget forskellige udgangspositioner. Joseph Lieberman, Howard Dean og John Kerry kommer fra nabostaterne Connecticut, Vermont og Massachusetts og skal derfor klare sig godt. Logikken er simpel: kan man ikke vinde på hjemmebane, bør man trække sig. John Edwards er som Wesley K. Clark fra syden og kan klare sig med en god placering for at vinde valget. Det er mellem disse 5, den endelige kandidat skal findes, og uanset hvordan det går, kan det ikke ende uafgjort.

   NÆSTE SIDE

TILBAGE

ARTIKLENS FORSIDE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

LIVE FREE OR DIE. Sådan lyder mottoet for det bjergrige New Hampshire - der i øvrigt lyder kælenavne som "The Granite State", "The White Mountain State" og "The Switzerland of America". Vinterfoto fra byen Salem.

Foto: NH Division Of Travel & Tourism Development/Musumeci

 

Illustration:
NH Division Of
Travel & Tourism Development/Musumeci