|
||
|
FØRSTE KVARTAL 2004 |
|
1:4 Artiklen kan på sidste side (s.4) downloades som Word-dokument og PDF-fil, fx til udprintning |
13. feb | På EU-topmødet i Lissabon i 2000 blev regeringscheferne enige om, at gøre Europa til den mest konkurrencedygtige, dynamiske og vækstorienterede vidensøkonomi i verden. Men intet er sket. Det er på tide at europæiske politikere indser, at ambitionerne kun kan realiseres gennem lavere skatter.
Af Mikael Bonde Nielsen
I den lille schweiziske kanton, Schaffhausen, kan det godt svare sig at komme ud af fjerene ved daggry. Sidste år besluttede alpefolket i den lille provins sig nemlig for, at indføre et såkaldt regressivt indkomstskattesystem. Det indebærer i al sin enkelhed, at jo flere penge man tjener, des mindre betaler man i skat. Siden den 1. januar 2004 har indbyggerne i Schaffhausen således haft et klart incitament til at yde en ekstra indsats.
En så calvinistisk inspireret skattepolitik er naturligvis en vederstyggelighed for de fleste europæiske politikere. Også selv om det med tiden nok skal vise sig, at skattemyndighederne i Schaffhausen får et betydeligt større provenu i kassen, end de gjorde under det tidligere skatteregime. For det spiller tilsyneladende ingen rolle for europæiske politikere, at arbejdsomme mennesker undertiden betaler flere penge i skat. For dem tæller kun det nominelle – altså skattesatserne for de respektive indkomstgrupper.
Det bør retfærdigvis indskydes, at der inden for EU findes politiske partier, der er fortalere for en regressiv skatte- og afgiftspolitik. Tag nu fx vore egne danske Socialdemokrater. De har i adskillige år som regeringsbærende parti været den drivende kraft bag de såkaldt grønne afgifter. Da forbruget af vand typisk er indkomstuafhængig, betaler dårligt stillede relativt mere i afgift end mere velbeslåede. Men det generer altså ikke Socialdemokraterne. Her er regressiv beskatning helt i orden.
Topmødet i Lissabon,
23-24.marts 2000. Illustration:
EU
Mikael Bonde Nielsen (f.1966) er cand.scient.pol. og marketingdirektør i et børsnoteret dansk IT-selskab. Som medlem af Selskabet Libertas har været en aktiv deltager i den offentlige debat – især med fokus på økonomiske og sikkerhedspolitiske emner.
|