|
||
|
TREDJE KVARTAL 2003: 12. september 2003 |
|
3:3 Artiklen kan nederst på denne side downloades som Word-dokument, fx til udprintning |
Et nederlag for fornuften
Ville sådanne markeder ikke stimulere til terrorisme? Det afhænger helt af, hvordan man indretter dem. Professor Robin Hanson fra George Mason University, der har været en af pionererne inden for informationsmarkeder, har anbefalet, at indsatsen i disse markeder skulle begrænses til $100. Nok til at sikre en seriøs deltagelse, men for lidt til at stimulere terrorister til at bruge markederne som finansieringskilde. Men Robin Hansons anbefalinger er helt unødvendige.
Terrorister har masser af alternative finansieringsmuligheder i reale markeder. Hvis Al-Qaeda fx via anonyme kanaler havde gået kort i flyaktier [spekuleret i at kurserne faldt, red.] før den 11. september 2001, kunne de have sikret sig en gevaldig formue. Og de kunne have mangedoblet denne formue ved at reinvestere den i støvede Tandberg-aktier. Denne aktie steg nemlig flere tusinde procent, da det gik op for investorerne, at selskabet producerede videokonferenceudstyr.
Modstanden mod sikkerhedspolitiske informationsmarkeder er med andre ord ubegrundet, med mindre man finder det moralsk anstødeligt, at der kan spekuleres i terror, død og ødelæggelse. Men man fordriver ikke ondskab ved at lukke øjnene og handle i blinde. Derfor er skrotningen af PAM-projektet ikke en sejr for moralen, men et nederlag for fornuften.
Men måske skal man ikke begræde det skete. For ideen om informationsmarkeder lever videre og vil utvivlsomt blive videreudviklet i privat regi. The Economist Intelligence Unit (EIU) [et analyseinstitut, der er et søsterselskab til The Economist og som bl.a. kortlægger den økonomiske udvikling i 117 lande i ”CountryData”, red.] var således med på sidelinien, da Pentagon arbejdede med PAM-projektet.
Og derfor kan man håbe, at EIU fortsætter udviklingsarbejdet og blæser på den politiske korrekthed blandt amerikanske politikere.
DOWNLOAD DENNE ARTIKEL SOM WORD-DOKUMENT
UDGIVET 12.09.03 KL.12:56 CET
Mikael Bonde Nielsen (f.1966) er cand.scient.pol. pg marketingdirektør i et børsnoteret dansk IT-selskab og som medlem af Selskabet Libertas har været en aktiv deltager i den offentlige debat – især med fokus på økonomiske og sikkerhedspolitiske emner.
|
Illustrationsfotos: Dept. of Defense