|
||
|
TREDJE KVARTAL 2003: 12. september 2003 |
|
2:3 Artiklen kan på sidste side (s.3) downloades som Word-dokument, fx til udprintning |
Appelsinjuice spår om vejret
Tanken bag Policy Markets er enkel og ligetil. Markedets prissystem er et særdeles velfungerende kommunikationsværktøj, der dagligt aggregerer og videreformidler information fra millioner af individer. Det er samtidig et værktøj, der giver de bedste forudsætninger for at forudsige fremtidige hændelser. Den aktuelle pris på en appelsinjuice-future er fx med succes blevet brugt til at forudsige vejret i Californien.
Langt de fleste markeder er opstået med henblik på varehandel, hvorfor den indeholdte information alene er et biprodukt. Men i de seneste årtier er der etableret futures markeder, der udelukkende har til formål at tilvejebringe information. Det måske mest kendte af disse er Iowa Electronic Market, hvor investorer køber og sælger aktier udstedt på forskellige politiske kandidater.
En aktie i George W. Bush giver således et udbytte på $1, hvis han vinder det næste præsidentvalg, og intet, hvis han taber. Er markedsprisen for en Bush-aktie 75 cent, indikerer det med andre ord at markedsdeltagerne mener, at der er 75% sandsynlighed for, at Bush vinder næste valg. Og det virker. I de 15 år Iowa Electronic Market har eksisteret, har institutionen leveret mere præcise forudsigelser af præsident-, primær- og lokalvalg end diverse opinionsinstitutter.
Det var markeder som disse, Pentagon havde i tankerne, da de iværksatte PAM-programmet. De ville skabe en tilsvarende prismekanisme, som kunne bruges til at forudsige specifikke begivenheder i Mellemøsten. Og de ville gøre det ved hjælp af terminskontrakter og events futures, der afdækkede forskellige hændelser og konfliktindikatorer. Fx sandsynligheden for etablering af en palæstinensisk stat inden 1. kvartal 2005, eller udsigten til et regimeskift i Saudi Arabien, som følge af de amerikanske troppetilbagetrækninger.
Mikael Bonde Nielsen (f.1966) er cand.scient.pol. pg marketingdirektør i et børsnoteret dansk IT-selskab og som medlem af Selskabet Libertas har været en aktiv deltager i den offentlige debat – især med fokus på økonomiske og sikkerhedspolitiske emner.
|
Illustrationsfotos: Dept. of Defense