Det kan de slet ikke tåle at høre: Torben Lund om Europaparlamentet og EU's fremtid
Hvordan er klimaforskellen på det åndelige klima i Danmark og Bruxelles lige nu?
"Jeg ved ikke, om der er så meget forskel. Det, man er helt optaget af i Bruxelles lige nu, er hele udvidelsesaspektet, som fylder næsten alt i diskussionerne her i Europaparlamentet og i EU’s øvrige institutioner, hvor det derhjemme selvfølgelig også i høj grad er de nationale og lokale problemer, det drejer sig om. Men her er vi helt optaget af udvidelsen. Det oplever man lynhurtigt, når man kommer ind i bygningen."
Hvis du skulle give VK-regeringen karakter… Herhjemme diskuterer man jo, hvordan de klarer østudvidelsen, om det nu går godt og sådan noget – hvordan ser det ud fra Bruxelles?
"Så vidt jeg kan se - og også efter hvad jeg får af kommentarer og henvendelser og udtalelser fra kolleger - så er der stor tiltro til det danske formandskab. Og man synes, at det kører fornuftigt. Der er ingen hernede der er et øjeblik i tvivl om, at det danske formandskab gør sit yderste for at få udvidelsesforhandlingerne på plads til december. Jeg har kun ros til overs.”
Foto: EP