Hvis vi får private universiteter


		12. maj 2004 \| 2. kvartal < >

Morten Spenner arbejder med hedge fond investeringer hos International Asset Management i London (www.iam.uk.com). Efter uddannelse paa Oxford University (Philosophy, Politics and Economics) og London School of Economics (International Relations) var han aktiv indenfor 'mergers and acquisitions' i en årrække hos Putnam Lovell Securities. Han har skrevet artikler om investeringer for en række internationale udgivelser; og hans andre interesser omfatter international miljøpolitik og arkitektur.

5. Spenner: Hvis vi får private universiteter…

SPENNER. Vil fremtidens globale integrationssamfund umuliggøre universitetsuddannelser, der kun foregår på et enkelt universitet?

LN. Nej, i hvert fald ikke i overskuelig fremtid. Men det vil være et kvalitetskrav, at der i uddannelsen er medtænkt muligheden for at kandidaterne kan få en international kompetence. Det vil være et krav, at uddannelsen sætter dem i stand til at arbejde med deres fag i en global konkurrencesituation. Lad mig tage et eksempel fra min egen verden: Juraen. Selvfølgelig skal en kandidat have kendskab til dansk ret og retsforhold, men han eller hun skal også kunne formidle denne viden for klienter i forhold til andre landes lovgivning, og dermed kræver det kendskab til anden national lovgivning. Nu er der mange muligheder, hvorpå en uddannelse kan give international kompetence, så selvom den fysiske mobilitet nok vil forstærkes, så skal man huske på, at informationsteknologien gør det muligt at tage kurser gennem fjernundervisning ved meget attraktive universiteter. Så alt i alt vil jeg svare, at uddannelser nok stadigvæk som hovedregel vil foregå på ét universitet, men der vil være krav om, at der er livliner ud til andre attraktive universiteters tilbud.

SPENNER. Private virksomheder fokuserer i stigende grad på personaleundervisning både i form af salgsvarer (for eksempel softwarekurser) og personalegoder (for eksempel teammanagement-træning). Private virksomheder er derfor i stigende grad i stand til at yde kvalificeret undervisning og til at bedømme undervisning (mange Fortune 500 firmaer har undervisningsafdelinger). Giver det forretningsmuligheder for Københavns Universitet?

LN. Ja, de undervisningsaktiviteter, du nævner i private virksomheder, giver nye muligheder, og vi oplever også en konkret efterspørgsel fra virksomheder og virksomhedsuniversiteter. Jeg opfatter efterspørgslen som et udtryk for, at virksomhederne ønsker at give deres medarbejdere en mere reflekteret undervisning.

Som universitet kan vi bidrage ad tre veje:

gennem uddannelse af undervisere til virksomhedsintern uddannelse,
ved at levere kvalificeret undervisningsmateriale og
ved - mod betaling - at stille vores undervisere til rådighed for virksomhedsuddannelser.

Samarbejde med private udbydere er en ny brudflade, hvor vi først er ved at finde vores egne ben. Der er spændende perspektiver i de nye forretningsmuligheder. Samtidig med at vi udvider vores omverdenskontakt, kan vi lære noget af private udbydere om at kapitalisere på viden. Universitetet har en lang tradition med certificering, men alene på vores uddannelser. I virksomhedsundervisning er det normalt at certificere både koncepter og metoder.

Vi er imidlertid også opmærksomme på de problemer, samarbejdet rejser. Det er f.eks. en udfordring at sikre, at vores bedste undervisere ikke placerer al deres undervisning i de nye forretningsområder og helt forsvinder fra fuldtidsuddannelserne.

Desuden spiller universitetet efter andre regelsæt end private virksomheder. Fx er vores undervisere ikke omfattet af konkurrenceklausuler. Vores interne organisation skal derfor geares anderledes. Det bliver en af de mange udfordringer, vi skal tage fat på sammen med vores nye bestyrelser, der tiltræder 1. januar 2005.

SPENNER. Giver det grund til bekymring hvis store udenlandske universiteter - fx er de amerikanske meget business-orienterede - en dag opretter filialer i Danmark for at konkurrere med offentlige universiteter og private virksomheder? Især hvis man antager, at de ligesom privathospital vil kunne få del i statsstøtten?

LN. Nu ligger det ikke til mig at være meget bekymret. Den konkurrence, du her refererer til, vil formentlig væsentligst ligge inden for uddannelsesområdet. I den netop udkomne regeringsredegørelse for internationalisering er regeringens politik endnu engang fremhævet: Videregående uddannelse er et offentligt gode og ikke en vare.

Derfor kan det da godt være, at vi en dag får en konkurrencesituation med private universiteter, der specialiserer sig på bestemte områder. Og her viser erfaringerne fx fra Tyskland, at disse private universiteter får meget gode evalueringer specielt i forhold til de studerendes tilfredshed med undervisning og andre serviceydelser. De gamle traditionelle tyske universiteter ligger noget længere tilbage i den slags undersøgelser. Det er naturligvis et vink - vi skal ikke vente til konkurrenterne er i landet, men allerede nu arbejde på at gøre både kerneydelser og serviceydelser til de studerende endnu bedre. Og vi er i gang med at kvalitetsudvikle hele vores uddannelsessystem, mens side- og servicetilbuddene bl.a. af resursegrunde prioriteres lavere. Måske er det på dette område, at vi vil opleve den største forskel, hvis udenlandske universiteter opretter filialer her i vores lille land.