|
Jonas Parello-Plesner
er diplomat ved den danske ambassade i Paris og studerer for tiden
ved Ecole nationale d'administration i Paris. JPP har brede
interesser – han har skrevet manuskripter til flere fiktionskortfilm
med støtte fra Filminstituttet; bl.a. vist på DR (og har endnu flere
liggende i skuffen). Han skriver også artikler, boganmeldelser og
lign. i tidsskrifter og aviser. I RÆSON skriver og spørger han
fuldstændig for sin egen regning.
|
|
| |
|
|
4. Parello-Plesner: Er det akademikerne, der efterspørges?
PARELLO-PLESNER.
Akademikere: er det virkelig dem arbejdsmarkedet
efterspørger? Det er et gængs argument, at arbejdsmarkedet leder efter de
generalistegenskaber, som et universitetsstudie giver. Men en ny undersøgelse
fra Oxford Universitetet tegner et andet billede. Mange af de egenskaber,
firmaer faktisk efterspørger i rekrutteringsøjemed, har ikke meget med
formelle uddannelsesmæssige kriterier at gøre. Det handler i stedet om
besiddelse af en spændende personlighed, evnen til at skabe tillid, om at være
positiv og fleksibel, have humor og godt humør. Et kig i danske jobannoncer
bekræfter det. Og den slags kvaliteter behøver man ikke at gå på universitetet
for at lære. Efter 6 år i et 12 m2 indelukket tænkekammer er sandsynligheden
større for at man ikke har fået udviklet den slags egenskaber. Er det en grund
til den overvældende AC-arbejdsløshed?
LN. Jeg tror, det hører til
sjældenhederne at leve sit studenterliv i et 12 m2 indelukket tænkekammer.
Undervisning fra lærer til elev er erstattet af nye undervisningsformer, der
lægger mere vægt på samarbejde. Du har da ret i, at man ikke behøver at gå på
universitetet for at få en spændende personlighed og et godt humør. På den
anden side mener jeg ikke, universitetet er noget dårligt bud på et sted hvor
du kan tilegne dig de egenskaber du fremhæver. Faglige kvalifikationer er
forudsætningen. Gennem både faglig dybde og faglig bredde skal universiteterne
danne de unge til at være flexible og omstillingsparate.
Egentlig forretningsforståelse læres nok bedst i erhvervslivet, men en
praktisk forståelse af fagligheden – det kan vi blive bedre til at give vores
studerende med i bagagen.
Den
høje akademikerledighed opfatter jeg i høj grad som et midlertidigt
strukturelt problem både demografisk og i forbindelse med overgangen fra
industri- til vidensamfund. Den årvågenhed og interesse, problemet tillægges
og følges med overalt fra regeringen til arbejdsmarkedsråd, tager jeg som et
udtryk for en erkendelse af, at vi ikke har råd til at tabe nogen akademikere
på gulvet i denne overgangsfase.
PARELLO-PLESNER. Hvordan skal Danmark
holde på kvalificeret arbejdskraft?
LN.
Noget af det vigtigste i den sammenhæng er målrettet at satse på attraktive
videns- og forskningsmiljøer. Det handler ikke kun om at kunne konkurrere på
lønninger, men nok især om at afsætte de ressourcer, som skal til for at
udføre banebrydende forskning. Og her er det ikke mindst vigtigt, at vi
fastholder vores niveau inden for grundforskning, og ikke flytter alle penge
over til de områder, som på kort sigt kan forventes at give kommercielt
udbytte.
ARTIKLENS FORSIDE
NÆSTE SIDE
TILBAGE
|
|
