FØRSTE KVARTAL 2004
2. februar 2004

1:4

<  >

Artiklen kan på sidste side (s.4) downloades som Word-dokument og PDF-fil, fx til udprintning

ark og ulands

 

 

 

 

 

 

 

2. feb | Kr

 

 

 

 

 

 

 

Af Lars Goldschmidt, markedschef i DHS

1. Et fremragende første svar
2. Vi er bagefter
3. Danmark skal leve af at drive forretning
4. Videnserviceerhvervene er en ressource
5. Rammebetingelser for at nyttiggøre forskningen
6. Virksomhederne bør blive til forskningsmiljøer

 

1. Et fremragende første svar

I årets allerførste uge kom OECD med en evaluering af det danske universitetssystem, der kritiserede den danske forskningspolitik: Der bliver brugt for få midler på forskning, og der er alt for lidt fokus på forskningskvaliteten. I fredags fremlagde regeringen så sin vision for Danmark i den globale videnøkonomi. Ifølge regeringen skal Danmark i fremtiden konkurrere på nano-, bio-, informations- og kommunikationsteknologi. Og pengene, hele 16 mia. kroner, skal over otte år hentes i de statslige indtægter af olieudvindingen i Nordsøen. Det har ført til genopblussen af debatten om problemerne ved den danske forskningsindsats. De fleste debattører er enige om, at Danmark i fremtiden skal konkurrere på viden og spidskompetencer, og at forskningsindsatsen derfor må opprioriteres. Men de fleste var også uenige om, hvilken viden vi skal forske i, og hvor pengene til forskningen skal komme fra.

Efter min vurdering kommer OECD-rapporten med de rigtige anbefalinger på det rigtige tidspunkt, og regeringens udspil er et fremragende første svar på en del af udfordringen. Det er dog helt afgørende, at regeringens udspil udmøntes, så det støtter en forretningsorienteret helhedsforståelse af, hvordan og hvor forskning kan skabe værdi i erhvervslivet. Risikoen er, at pengene spildes som støtte til enkeltvirksomheder, eller at forskningsresultaterne, hvor gode de end er, ender uden forbindelse til en forretningsmæssig anvendelse, fordi vi savner viden om det, der skal til, for at forretningsgøre resultaterne. Dansk erhvervsliv har brug for forskningsbaseret viden om meget andet end teknologi for at drive deres forretning effektivt. Et ensidigt fokus på nanoteknologi kan let blive for småt.

   NÆSTE SIDE

TILBAGE

ARTIKLENS FORSIDE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

GORMFELTET.
Illustration: Mærsk

 

 

                         

 

 

 

 

Lars Goldschmidt er kemiingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet, hvor han også tog en Ph.d. fra Institut for Kemiteknik. Fra 1986-89 førte han for Energistyrelsen tilsyn med Mærsk Olie og Gas; fra 1989-90 havde han et serniorstipendiat ved Handelshøjskolen; 1990-92 var han procesingeniør med Mærsk før han i 1992 blev chef for Miljøstyrelsens Industrikontor. I 1993 modtog han en Ph.d. fra Institut for Organisation og Arbejdssociologi (om 'Magt, Viden, Interesser og Sikkerhed'). I 1996 blev han chef for Miljøstyrelsens kontor for Renere Teknologi og Produkter. 1997-99 var han chef for Dansk Industris teknologi- og uddannelsespolitiske afdeling - og fra 1999 direktør for DI's Virksomheds-udviklingsområde.

I 2000 blev han direktør fra Arbejdsmarkeds-styrelsen, og 1. september tiltrådte han stillingen som markedschef i Dansk Handel og Service. Han er medforfatter til bøgerne: "Borgerlige Ord Efter Revolutionen" (1999) og "Det nye systemskifte" (2001, begge Gyldendal).

1. januar indtrådte han i Danmarks Forskningspolitiske Råd.

Links:

 

 

Illustration:
 Mærsk