|
PRESSEMEDDELELSE:
Lars Erslev i RÆSON | Bør palæstinenserne håbe på
genvalg til Bush?
”I
april chokerede George W. Bush den ganske verden og navnlig araberne ved
bramfrit at give sin udelte støtte til den israelske ministerpræsidents
ensidige løsningsplan for Palæstina-konflikten. Chokket skyldtes, at Bush med
et smil på læben og ros til Sharon uden videre brød med 37 års amerikansk
Mellemøstpolitik. Under Bush har den arabiske modvilje mod USA nået nye højder
og mange håber, at demokraten John Kerry vil bringe amerikansk
Mellemøstpolitik ind på et bedre spor, hvis han bliver valgt som ny præsident.
Men man kan frygte, at de gør regning uden vært.”
Det mener
Mellemøsteksperten Lars Erslev Andersen, som for RÆSON har skrevet en stor
analyse af fremtiden for den israelsk-palæstinensiske konflikt - efter
israelernes mord på Hamas-bevægelsens ledere og Præsident Bush’ overraskende
kontante opbakning til Ariel Sharon’s såkaldte disengagement-plan.
Planen er også et
overraskende politisk skifte for Sharon selv – og skal ikke mindst ses på
baggrund af den demografiske udvikling: ”Hvis Gaza og Vestbredden forbliver
israelske vil det føre til en binational stat, hvor palæstinenserne om få år
vil udgøre flertallet, fordi deres befolkningstilvækst er markant større end
israelernes. Dette vil indefra undergrave mulighederne for at opretholde
Israel som en jødisk stat med mindre to ubehagelige skridt tages: Enten
kan Israel nægte palæstinenserne demokratiske rettigheder - og dermed blive en
apartheidstat i lighed med det tidligere Sydafrika - eller også kan
Israel simpelthen deportere palæstinenserne ud af landet. Begge dele vil gøre
Israel til pariastat i det internationale samfund og utvivlsomt føre til
sanktioner i lighed med dem Sydafrika var underlagt i apartheidtiden.”
Men:
”Politisk, økonomisk og socialt efterlades palæstinenserne med gennemførelsen
af Sharon-modellen i en fuldstændig umulig situation, hvor deres tilværelse og
levevilkår systematisk og ubønhørligt vil blive stadig værre.”
I en
sammenlignende analyse af perspektiverne for USA's politik under henholdsvis
Kerry og Bush lyder Erslevs vurdering: ”Man
kan ingenlunde forvente sig dramatiske ændringer i USA’s Palæstina-politik,
dersom Kerry vinder valget. […] Hvor absurd det end må lyde, ser mulighederne
alt andet lige en smule bedre ud med Bush i en anden periode end Kerry i en
første præsidentperiode. Skal disse spinkle muligheder udnyttes er det
imidlertid afgørende, at Tony Blair og Per Stig Møller aktivt gør en
igangsættelse af køreplanens fase 2 efter Sharons ensidige tilbagetræning fra
Gaza til en ufravigelig betingelse for en øget indsats i Irak.”
I februar bidrog Lars Erslev
til RÆSON med en stor vurdering af Krigen mod Terror: ”Den nye ved den nye
terrorisme”.
ARTIKLENS FORSIDE
|
