ark og ulands

 

 

 

 

 

 

 

3.  Keynes’ renæssance?

Her i 2004 vil Fogh med Forårspakken kickstarte økonomien og fremrykke offentlige anlægsarbejder for ganske mange milliarder kroner for at skabe mere beskæftigelse. Den neoliberale oppositionspolitiker er tilsyneladende blevet til neokeynesiansk statsminister. Men strengt taget er det ikke så overraskende. For i løbet af 1990’erne begyndte Keynes at blive stueren igen blandt økonomer. Såkaldte post-keynesianere og ny-keynesianere forsøgte at modernisere Keynes’ gamle teorier fra 1936-værket The General Theory on Employment, Interest and Money. F.eks. forelæste den britiske Labour-finansminister Gordon Brown i 2000 ved Royal Economic Society og forklarede, at Labour ville undgå fortidens økonomiske fejltagelser og ”trække på det bedste fra Keynes’ indsigt i politisk økonomi og bruge den til at praktisere en moderne keynesianisme”.

The Guardian har beskrevet Keynes’ genkomst ved denne sigende historie: ”Der var engang, for ikke så lang tid siden, hvor en keynesianer var lige så sjælden som en englænder i Chelseas bageste forsvar. Der var nogle få hengivne til The General Theory, der fumlede rundt i de lavere divisioner, men de virkelige stjerner var monetaristerne og neo-klassikerne. Ifølge thatcheristerne, var keynesianisme ansvarlig for alt det, der var dårligt ved Storbritannien – inflation, arbejdsløshed, højhusghettoer, velfærdsnassere, et eftergivende samfund, enlige mødre, moderne kunst. Hvad som helst. Men nu bliver Keynes rehabiliteret.”

Så når Anders Fogh Rasmussen med Forårspakken fører neokeynesiansk politik i Danmark, er statsministeren nu også på det økonomiske område på linje med Labours Tony Blair.

UDGIVET 19.03.04 kl.14.03 CET

ARTIKLEN I WORD

ARTIKLEN SOM PDF

   RÆSONS FORSIDE

TILBAGE

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

          

 

 

Illustration:

Nationalbanken