|
||
|
FØRSTE KVARTAL 2004 |
|
2:10 Artiklen kan på sidste side (s.10) downloades som Word-dokument og PDF-fil, fx til udprintning |
2. Nej til skræmmebillederne
Men når danskerne accepterede Schlüter - og bed tænderne sammen under Kartoffelkuren osv. - så var det vel præcis fordi de var klar over, at vi var lige ved at køre af sporet. Det, som jeres liberale kritikere giver udtryk for er jo at vi FALDER bag ud - Søren Pind har talt om afstanden op til USA osv. [Jf. Søren Pind i RÆSON, april 2003]. I kunne gå ud og sige til danskerne, "Det er IKKE et spørgsmål om at have flere penge - men et spørgsmål om at den velfærd I har NU ikke skal blive undergravet". Skal man ikke ud at skræmme lidt?
JR: Nej, fordi den præmis tror jeg er forkert. Du kan ikke gå ud og skræmme folk med et eller andet, der ikke eksisterer - det mener jeg ikke er vejen frem.
Men ER det der ikke? Er konkurrenceevnen ikke under så meget pres fra den globaliserede virkelighed, du lige talte om?
JR: Jo, men det har den jo egentlig altid været. Det er jo ikke noget nyt, at man flytter produktion ud. FlexTronics i Aalborg der lavede mobiltelefoner - 'jamen, det er jo fantastisk, fordi det er der altid fremtid i!" Men der er IKKE fremtid i at lave mobiltelefoner længere. Der kan vi ikke følge med på produktionsområdet - vi skal være forrest i forskningen, og det er derfor jeg siger det er vigtigt at vi satser på de videnstunge områder. Og så er det vigtigt at vi sørger for at vi frigiver midler - at vi får en større vækst i den private sektor end vi har i den offentlige, for det er måden hvorpå vi frigiver ressourcer, herunder den kvalificerede arbejdskraft. Når vi ønsker at holde en begrænset vækst i den offentlige sektor, så er det fordi at den offentlige sektor ikke skal opsuge al den kvalificerede arbejdskraft og den talentmasse, der er ude i samfundet. Det er utroligt vigtigt at den ligger ude i den private sektor.
I hele mit liv har jeg hørt på de der skræmmebilleder. Jeg er jo vokset op fra slutningen af 70erne og gennem 80erne, hvor vi jo blev skræmt fra vid og sans som børn - både i forhold til miljø, hvor vi altid i biologitimerne skulle se de her forfærdelige miljøfilm og fik at vide at hvis vi fortsatte sådan, så ville der om 10-15 år være istid i Danmark. Man sad og havde de forfærdeligste forestillinger om hvordan skolen var blevet iset inde og man ikke kunne komme hjem. Man var på den måde blevet skræmt fra vid og sans - nu får vi så at vide, at hvis vi ikke laver tingene om, så smelter det hele. Men skræmmebilleder også i forhold til udflytning af arbejdspladser - da computeren kom sagde man, 'Det er så forfærdeligt - nu koster det arbejdspladser!' Der er ingen, der begynder at forudse den værditilvækst, som det egentlig har haft. Vi er jo et samfund, hvor vi, i kraft af at vi er mange små og mellemstore virksomheder, faktisk er rimeligt gode til at omstille os - og det har vi været. På trods af, at vi i international sammenhæng har haft et meget højt omkostningsniveau hele vejen igennem, så er vi jo relativt konkurrencedygtige.
Jeg synes bare man skal passe på med at male de dér mørke prognoser op hver gang - om at det hele kommer til at se forfærdeligt ud hvis vi ikke skærer efterlønnen væk; skærer pensionen væk etc. etc. Da telefonen blev opfundet i 1896, der nedsætter man både i England og USA kommissioner for at undersøge konsekvenserne af telefonens opfindelse. I England vender den tilbage og siger, telefonen kommer ikke til at betyde noget som helst, fordi vi i forvejen har et velfungerende kurérsystem. I USA, hvor man altid har været lidt mere progressiv, vender man tilbage og siger: Det her får enorm stor betydning for samfundsudviklingen - vi må påregne at der i år 2000 vil være mindst én telefon i hver by.
Alle de dér prognoser tager bare udgangspunkt i et eller andet "alt andet lige" - ud fra hvordan tingene er. Hverken du eller jeg havde vel forestillet os i 1991 at samfundet ville få en værditilvækst ved mennesker, der SMS'er til hinanden. Derfor kan man ikke begynde at lave den slags forudsigelser - vi udvikler os hele tiden og heldigvis. Det, der er vigtigt, det er at vi sørger for at være i front med udviklingen - og det er derfor, vi skal satse meget på den videnstunge udvikling. Også fordi den giver en større værditilvækst til samfundet - hver enkelt arbejdsplads her giver en væsentlig større værditilvækst end de lidt mere klassiske produktionsvirksomheder.
Links:
|
Illustration:
U.S. Air Force