31. J A N U A R ml

1606  Guy Fawkes (f.1570) henrettes for sin centale rolle i “the Gunpower Plot” – en gruppe katolikkers plan om at sprænge det britiske parlament i luften 5.november 1605. Aktionen skulle have fundet sted netop som Kong James I ville være i færd med at åbne parlamentet - der ville være blevet tilintetgjort ved hjælp af 36 tønder krudt. Komplottet – der blev afsløret i tide og førte til en række henrettelser - var en protest mod regeringens undertrykkelse af katolicismen, men afstedkom kun større fjendtlighed og endnu strengene lovgivning. Briterne fejrer Guy Fawkes dag 5.november med bål og fyrværkeri.

1865  Den første ændring af den amerikanske forfatning siden 1804 – og den trettende i alt – begynder med ordene: ”Neither slavery nor involuntary servitude, except as a punishment for crime whereof the party shall have been duly convicted, shall exist within the United States, or any place subject to their jurisdiction.”

Denne formelle forbydelse af slaveri godkendes idag af repræsentanternes hus (med 121 stemmer mod 24) - næste dag bliver præsident Lincoln’s egen stat Illinois den første som accepterer ændringen, der ratificeres endeligt 6.december samme år. Og snart etableres the Freedmen's Bureau, som skal hjælpe sorte amerikanere med at få arbejde, uddannelse og jord.

Det var Lincoln (1809-65), der i 1862 havde udsendt the Emancipation Proclamation, der  udråbte slaveriets afskaffelse til at være et af borgerkrigens mål (selvom slavespørgsmålet oprindelig havde været mindre vigtigt for præsidenten end unionens sammenhold).

1943  For første gang udfører Royal Air Force luftangreb på Berlin i dagslys. Angrebet er en fuldstændig overraskelse for det tyske forsvar – og den effekt bliver ikke mindre af at det finder sted præcis under Rigsmarskal Hermann Goering’s tale i forbindelse med tiårsjubilæet for den nazistiske magtovertagelse.

1943  Den røde hær vinder slaget ved Stalingrad, da General Friedrich von Paulus’ Sjette Tyske Hær overgiver sig – dette bliver et vendepunkt for Nazitysklands krigslykke.

1950  USA vil bygge en hydrogenbombe – det lover Præsident Harry S. Truman.

1962  På et møde i Uruguay beslutter the Organization of American States at ekskludere Cuba – to år senere følges eksklusionen op af et handelsboykot. Mere eller mindre alle andre OAS-medlemmer end USA har imidlertid for længst genoptaget såvel samhandel som diplomatiske forbindelser med landet.

1968  Nauru bliver et af verdens mindste selvstændige stater efter at have været administreret af Australien på FN-mandat siden 1947.

Øen var blevet annekteret af Tyskland i 1888, blev administreret af Storbritannien, Australien og New Zealand på et fælles mandet siden første verdenskrig og derpå besat af Japan, der tvangsforflyttede omkring 2/3 af befolkningen, 1400 mennesker.

Omkring århundredeskiftet havde tyskerne indledt minedrift for at udvinde gødningsproduktet fosfat. Fosfat-industrien var overgået til lokal kontrol i 1967, og Nauru blev (efter et sagsanlæg ved den Internationale Domstol) i 1993 lovet 2,5 millioner australske dollars af Australien - hvert år i 20 år; mens New Zealand og Storbritannien hver gav et engangsbeløb på $12 millioner. Dette forhindrede dog ikke bl.a. faldende fosfat-priser i at svække landets økonomi i 90erne.

Nauru – der i dag har omkring 10.000 indbyggere (1999) – blev FN-medlem i 1999 og er associeret med Commonwealth, på vej mod fuldt medlemskab.

1980  Politiet i Guatamala stormer hårdhændet den spanske ambassade, hvor en gruppe bønder samme morgen har taget ambassadøren og andre diplomater til fange – for at protestere mod regeringens metoder. 36 mennesker omkommer.

1990   På Pushkin-pladsen i Moskva åbnes den første russiske McDonalds, som i øvrigt er verdens største og travleste - åbningsdagen var da også den mest populære for nogen McDonalds-restaurant. Forud var gået 14 års forhandlinger efter at McDonalds’ George Cohon tilfældigt var kommet i kontakt med den sovjetiske delegation ved de Olympiske Lege i Montreal 1976. Med 90 restauranter i Rusland betjener McDonalds i dag over 200,000 kunder dagligt.

30. J A N U A R

1835  For første gang udsættes en amerikansk præsident for et attentatforsøg – det er Andrew Jackson (foto), som under en begravelsesceremoni for et tidligere kongresmedlem i Kongressalen bliver beskudt - af en herre ved navn Richard Lawrence, der rammer forbi med begge sine pistoler, omgående arresteres og efterfølgende erklæres sindssyg.

1933  Tysklands 85-årige præsident Paul Von Hindenburg udnævner Adolf Hitler til Kansler – leder af en regering hvor endnu kun 3 af de 10 ministre var nazister.

Nazipartiet var ellers blevet landets andetstørste ved valget i 1930 og det største i ’32, hvor det havde vundet en stor sejr ved et valg i juli men var gået lidt tilbage ved valget 6.november. Hindenburg (f.1847) havde søgt at undgå Hitler som kansler (han ville ikke acceptere nogen anden post) ved efter valgene at pege på henholdsvis Franz von Papen og K. von Schleicher – sidstnævnte regerede dog altså mindre end to måneder.

Indenfor fire måneder har Hitler (f.1889) tiltaget sig diktatoriske beføjelser og ved Hindenburgs død i august 1934 bliver han officielt landets Fører. Hitler valgte fire år senere denne dato til at meddele Rigsdagen, at Tyskland ville trække sig fra Versailles-freden – og på 60-årsdagen for hans magtovertagelse i 1993 demonstrerede mere end 300,000 tyskere med stearinlys i afstandtagen fra Naziregimet.

1948  Da Gandhi engang blev spurgt hvad han syntes om vestlig civilisation svarede han med vanlig generøsitet: ”I think it would be a good idea.” Det er i dag - lige efter kl.17 på vej til et bønnemøde i New Delhi – at Mohandas Karamchand Gandhi skydes ned af Nathuram Godse, en hinduistisk ekstremist, der var imod Gandhis forsøg på at skabe fred mellem hinduer og muslimer. Ved sin død var Ghandhi (f.1869) midt i en sultestrejke som protest mod sammenstødene mellem de to befolkningsgrupper. På et-årsdagen samles mere end 100,000 på gerningsstedet i bøn.

Ghandi havde efter jurastudier i England og 20 års praksis i Sydafrika stillet sig i spidsen for den indiske uafhængighedsbevægelse, og fået sit krav om selvstændighed til gengæld for landets krigsindsats opfyldt i 1947. Det var i øvrigt også Gandhi, der indrømmede: ”I believe in equality for everyone, except reporters and photographers.”

1961  P-pillen kommer på markedet i USA: ”Conovid”, en blanding af de kvindelige hormoner progestogen og østrogen, som skal tages dagligt.

1968  “Tet-offensiven” (“Nytårs-offensiven”) indledes af Viet Cong-guerillasoldater og nordvietnamesiske styrker. Angrebsbølgen er rettet mod over 90 byer og hundreder af landsbyer i Sydvietnam – og kulminerer i Saigon med kommunisternes indtrængen på den amerikanske ambassades område. Offensiven – der slutter 25.februar – var formelt set en tabskrævende fiasko for Nordvietnam, men demonstrerede eftertrykkeligt selv 500,000 amerikanske soldaters udsathed. (30.januar i USA – d.29 i Vietnam).

1972  Fordi Storbritannien, Australien og New Zealand er parat til at anerkende Bangladesh’s selvstændighed forlader Pakistan det britiske Commonwealth i protest. Landet meldte sig ind igen i 1989 men blev suspenderet efter militærkuppet 12.oktober 1999. Organisationen har netop i november 02 afvist at genoptage Pakistan - trods General Pervez Musharraf's forsøg på, gennem afholdelsen af nationale og lokale valg, at styrke sit styres legitimitet.

1985  Dagen udvikler sig til den famøse “Bloody Sunday”, da britiske tropper i Nordirlands Londonderry åbner ild mod en demonstration som London har erklæret illegal. 13 mennesker bliver dræbt, seks af dem blot 17 år gamle - soldaterne findes senere uskyldige af et tribunal. Demonstrationen protesterede mod muligheden for fængsling uden retssag, som var blevet introduceret 9.august 1971. Den fandt i øvrigt sted på 60-årsdagen for Overhusets afvisning af Underhusets accept af irsk hjemmestyre.

1979  85% af de hvide indbyggere i Rhodesia stemmer for den nye – demokratiske – forfatning.

De sorte apartheidmodstandere havde i 1978 indgået en aftale om systemskiftet med premierminister Ian Smith, sorte med-ministre var blevet udpeget for hver post i regeringen – og i 1980 afholdtes de første frie valg, som gav Robert Mugabe en overvældende sejr. Han døbte landet Zimbabwe 17.april 1980 - og praktiserede i 80erne for afvekslingens skyld et marxistisk diktatur. Marxismen blev opgivet i 1991 men det fejlfri demokrati lader vente på sig: præsidentvalget i 2002 – der bekræftede Mugabe på posten – blev således stærkt kritiseret af de udenlandske observatører.

29. J A N U A R

1819  For første gang kommer Sir Stamford Raffles til Singapore, hvor han indgår en foreløbig aftale om at etablere en handelsstation. Sir Thomas Stamford Bingley Raffles (1781–1826) opnåede i sin karriere i imperiet et ry for en tolerant og stærk slaverifjendtlig attitude; han havde medvirket til briternes erobring af øen Java fra hollænderne og derefter regeret den som guvernørløjtnant (1811–15) – da den blev givet tilbage til hollænderne returnerede han til England, men snart efter blev han betroet den samme post i Bencooleen, Sumatra (1818–23). Han sikrer at Singapore nu overtages af the East India Company – det selskab der oprindelig havde sendt ham til Asien, og hos hvem han været ansat siden 1795.

1942  Krigen mellem Peru og Ecuador får sin slutning da “Rio de Janeiro-protokollen” træder i kraft. Ecuador havde mistet næsten 2/5 af sit territorium (området omkring Amazonfloden) til Peru, som havde angrebet i 1941: traktaten bekræfter at den mineralrige Oro-provins fra nu af vil være peruviansk. Konflikten blussede op til større væbnede konfrontationer både i 1981 og på årsdagen for kontraktens indgåelse i 1995.

1985  For første gang siden Vietnamkrigen holder en amerikansk præsident en State of the Union-tale i krigstid: det er George Bush, der (under skærpet sikkerhed) selvsagt tager udgangspunkt i Golfkrigen, som var brudt ud få dage i forvejen. ”What is at stake is more than one small country, it is a big idea—a new world order, where diverse nations are drawn together in common cause to achieve the universal aspirations of mankind: peace and security, freedom, and the rule of law. Such is a world worthy of our struggle, and worthy of our children's future.”

Han slår fast: “Most Americans know instinctively why we are in the Gulf. They know we had to stop Saddam now, not later. They know this brutal dictator will do anything, will use any weapon, will commit any outrage, no matter how many innocents must suffer.”

1991  For første gang i næsten 30 år forhandles der mellem zulu-partiet Inkatha Freedom Party og the African National Congress (ANC), da høvding Mangosuthu Buthelezi mødes med Sydafrikas nye præsident: Nelson Mandela (f.1918).

Buthelezi (f.1928) ledede det ”sorte hjemland” Zululand-provinsen (1970–94). Han forlod ANC i 1975 og genoplivede Inkatha, der oprindelig var en kulturel organisation, men nu indtog en oppositionsrolle ved siden af ANC's apartheid-modstand. Trods urolige sammenstød mellem medlemmer af de to organisationer i midten af 90erne (og Inkatha’s boycot af forfatningsforhandlingerne i 1993) blev Buthelezi indenrigsminister under Mandela (og beholdt posten efter Thabo Mbeki’s magtovertagelse i 1999). Efter Inkatha's pres fik KwaZulu-regionen autonomi indenfor KwaZulu-Natal-provinsen i 1994 – med Buthelezi som statsminister under Kong Goodwill Zwelithini.

Det er Mandela, der (i bogen ”A Long Walk to Freedom”) har fortalt os: ”There is nothing like returning to a place that remains unchanged to find the ways in which you yourself have altered.” 

28. J A N U A R

27. J A N U A R

26. J A N U A R

1699  Efter 14 års krig og nederlaget to år tidligere må Ottomanerriget acceptere Karlowitz-traktaten, som landet indgår med Østrig, Polen og Venedig i den nordserbiske by Sremski Karlovci. Tyrkerne må afstå Ungarn, Kroatien og Slavonien til Østrig, foruden områder til såvel Polen som Venedig; dette bliver vendepunktet for ottomanerriget, som aldrig herefter genvinder fortidens storhed.

1885  General "Chinese" Gordon (Charles George Gordon), Sudan's britiske guvernør-general, bliver dræbt på trapperne til paladset i Khartoum. 

Gordon (f.1833) var efter tjeneste i Krimkrigen kommet til Kina, hvor han havde været med til at erobre Beijing og i 1863 blev involveret i kampen mod Taiping-oprøret, da han overtog kommandoen over den kinesiske hær, som den amerikanske eventyrer F.T.Ward havde samlet til formålet. Han blev udnævnt til Sudans guvernør i 1877 og nåede bl.a. at bekæmpe slavehandlen før han trak sig igen i '79. I årene derefter nåede han at gøre tjeneste i Indien, Kina, Mauritius og Sydafrika (Cape Colony) før han fik til opgave at evakuere soldaterne fra Khartoum. Men Gordon valgte i stedet at forsvare sig - gennem 10 måneders belejring, der endte i Gordon's død to dage før en undsætningsekspedition nåede frem fra England.

Forløbet rejser en sådan vrede i den britiske offentlighed at den bidrager til Gladstone-regeringens fald. Det var den liberale partileder Gladstone's anden regeringsperiode - én han i øvrigt havde vundet i 1880 ved bl.a. at angribe Tory-partiets Disraeli for sin pro-tyrkiske og i øvrigt aggressivt-imperialistiske linie. Den dybt religiøse Gladstone - der i kraft af sine normer ansås for lidt af et symbol på Victoria-tiden - havde første gang været premierminister 1868-74, og skulle i øvrigt formå at genvinde magten atter to gange (i 1886 og 1892-94).

1788  736 straffefanger ankommer til Sydney Cove, New South Wales i Australien (idag: Sydney) - på dagen, der af samme årsag skal blive landets nationaldag.

1934  Polen indgår en 10-årig ikke-angrebspagt med Tyskland. Landet er på dette tidspunkt under ledelse af Józef Piludski - der havde været statschef efter første verdenskrig og generobret magten ved et militærkup i maj 1926 - som anser Sovjet for at være landets hovedfjende.

1942  For første gang indsættes udsendte amerikanske styrker i krigen i Europa - det sker i Nordirland.

1950  Indien erklærer sig officielt som en sekulær republik og forbundsstat med 25 delstater. Landets første præsident bliver Rajendra Prasad, der regerer til 1962 - over dobbelt så længe som nogen af sine efterfølgere, da de allesammen er blevet valgt for 5-års perioder.

Da premierministeren er landets egentlige leder besidder præsidenten kun formelt den udøvende magt - vedkommende vælges af et valgkollegium, der består af alle medlemmerne fra både de to føderale kamre og delstaternes lovgivende forsamlinger.

1991  I USA udløser den igangværende Irak-krig demonstrationer for og imod det amerikanske engagement - i alt er 2-300.000 mennesker på gaden. På samme dato protesterer omkring 200,000 demonstranter mod krigen i Bonn.

1992  Demokraternes præsidentkandidat, Arkansas-guvernøren Bill Clinton bliver interviewet sammen med sin kone Hillary i tv-stationen CBS' anerkendte nyhedsmagasin "60 minutes" - han bekræfter her indirekte rygterne om utroskab da han indrømmer at "have forårsaget smerte i mit ægteskab".

Clinton bliver 3.november valgt som USAs 42.præsident - ikke med et flertal af stemmerne, men dog med 43% mod Bush's 32: det lykkedes den uafhængige Ross Perot at kapre 19% (Clinton var den 16.præsident som blev valgt uden et flertal af de afgivne stemmer).

1993  Det nye land Tjekkiet vælger den tidligere tjekkoslovakiske præsident Vaclac Havel til den samme post.

25. J A N U A R

1579  De syv nordlige nederlande indgår Utrecht-traktaten og danner hermed "Forenede Provinser" - begyndelsen til Holland, som i 1581 erklærer sig uafhængigt. Det er de protestantiske Holland, Zeeland, Utrecht, Gelderland, Friesland, Groningen og Overyssel, der således modsætter sig det katolske Spanien, som dog forinden har formået at genetablere kontrollen med de sydlige provinser.

Frihedskampen ledes af William I af Oranien ("den tavse", f.1533), som bliver offer for et attentat i 1584. Efter kampen mod Spanien i tredieveårskrigen (1618–48) bliver de Forenede Provinser anerkendt i den westfalske fred, 1648.

1917 Af Danmark køber USA de dansk-vestindiske øer, nu: U.S. Virgin Islands for $25 millioner. Det er ikke mindst øernes strategiske placering nær Panamakanalen, der gør dem interessante for amerikanerne. Øerne vælger deres egen guvernør og senat, og har siden 1973 haft en ikke-stemmeberretiget delegeret i Repræsentatnternes Hus.

Det var i 1672 at det Dansk Vestindiske Kompagni begyndte koloniseringen af St. Thomas, Danmark gjorde krav på St. John i 1683 og købte St. Croix af Frankrig i 1733: i 1754 fik de status som kronkoloni, men skulle i to perioder - i 1801 og 1807-15 - være under britisk kontrol.

USA garanterer i øvrigt ved denne lejlighed Danmarks ret til at udvide sin overhøjhed til at omfatte hele Grønland. Ved en folkeafstemning om øernes overdragelse 14.december 1916 havde 283.694 stemt for, men 157.596 imod. Danmarks kontrol over øerne var inden da blevet alvorligt rystet af en generalstrejke blandt de sorte arbejdere i januar 1916 - på trods af at man i december havde sendt krydseren "Valkyrien" derover for at skabe ro.

1919  Versailleskonferencen i Paris accepterer principperne for Folkeforbundet, der hermed grundlægges. Det sidste af Woodrow Wilson's berømte Fjorten Punkter (offentliggjort 8.januar året forinden) havde lydt: "A general association of nations should be formed on the basis of covenants designed to create mutual guarantees of the political independence and territorial integrity of States, large and small equally." 27.januar nedsættes en komité, der skal udarbejde en konkret pagt - og dens skitseforslag accepteres enstemmigt 18.april.

1949  I dag grundlægges Østblokkens økonomiske samarbejdsorganisationen COMECON (Rådet for gensidig økonomisk assistance). COMECON får dog først i 1959 får et formelt charter i 1959, som i øvrigt modellerer organisationen på EF ved at give den status som Fællesmarked.

Foruden Sovjetunionen er Bulgarien, Ungarn, Polen, Rumænien og Tjekkoslovakiet med fra starten; de får selskab af Albanien, Østtyskland, Cuba og Mongoliet. Trods en række fem-årsplaner (1956-1985) og stigende samhandel de enkelte lande imellem udeblev den helt store succes med at koordinere og integrere landenes økonomiske udvikling. Fra januar 1991 søgte man at omdanne organisationen efter murens fald men opgav den endeligt i juni.

1961  For første gang holder en amerikanske præsident et pressemøde på direkte tv - det er John F. Kennedy, der fem dage efter sin tiltrædelse besvarer 31 spørgsmål med en sådan veloplagthed at pressen kalder ham "an immediate sensation". Det var i øvrigt Kennedy (1914-63) der engang afslørede: "When we got into office, the thing that surprised me the most was that things were as bad as we'd been saying they were."

1975  Bangladesh's premierminister Sheikh Mujibur Rahman ophøjer sig selv til landets præsident, da han gennemtrumfer en forfatningsændring som reelt forvandler landet til et diktatur.

Landets uafhængighedsbestræbelser havde båret frugt da Indien 6.december 1971 anerkendte landets selvstændighed fra Pakistan - og herefter besejrede de pakistanske styrker i en 2-ugers krig (3.-15.december 1971). Det nationale parti Awami League - grundlagt af Rahman - havde vundet valgsejr i 1970; han var blevet fængslet men blev efter sin løsladelse blev han i 1972 den nye stats premierminister. 

Rahman (f.1921) blev dog offer for et militærkup allerede i August (hans datter Hasina Wazed (f.1947) blev i øvrigt premierminister i 1996).

24. J A N U A R

23. J A N U A R

22. J A N U A R

21. J A N U A R

1793  På treårsdagen for Joseph Guillotine's præsentation af sin nye effektive henrettelsesmaskine gør den ende på Louis XVI - den sidste franske konge i Bourbon-dynastiet - der henrettes for landsforrædderi.

Louis (f.1754) havde besteget tronen i 1774 - han var fire år tidligere blevet gift med den østrigske ærkehertuginde Marie Antoinette - men i oktober 1789 var blev de tvunget fra Versailles af revolutionen.

Kongefamiliens forsøg i juni 1791 på at flygte fra landet i forklædning havde eroderet Louis' tilbageværende autoritet - han fremstod som en forræder, og anmodede da også efterfølgende Østrig og Preussien om hjælp.

Marie Antoinette, som havde opfordret ham til at modstå reformkravene, blev også guillotinens offer - samme år i oktober. Hun siges at have fastslået: "There is nothing new except what has been forgotten."

1930   The London Naval Conference åbnes: mødet har til formål at revidere Washington-traktaten af 1922, som bl.a. havde begrænset størrelsen på nye slagskibe. (Den første London-konference havde fundet sted i 1908-9 med 10 deltagende lande - den førte til London-deklarationen, der bl.a. opstillede regler for krig til søs).

Storbritannien, USA og Japan underskriver 22.april en ny aftale om gensidige begrænsninger - Japan må bygge færre krydsere og destroyere som de to andre lande, men lige så mange ubåde. Løftet om at udskyde byggeriet af større skibe får tilslutning fra Frankrig og Italien, der dog ikke underskriver resten af aftalen selvom de havde været med i Washington-traktaten. Aftalen tillader dog landene at reagere på oprustning i en ikke-underskrivende nation.

I 1934 erklærer Japan at landet trækker sig fra Washington-traktaten - hvad der fører til indkaldelsen af nok en London-konference det følgende år. Ingen af aftalerne kunne dog forhindre at USA, Tyskland og Japan brød begrænsningerne i opløbet til 2.verdenskrig.

1949  Ti dage før Mao's styrker indtager Beijing trækker Chiang Kai-shek sig som præsident for Kina's nye nationalistiske regering; han genoptager senere på året kampen mod kommunisterne som leder af Kuomintang - som året efter dog må evakuere hovedlandet helt og trække sig tilbage til Taiwan.

1968  Over havet otte-tolv kilometer vest for Thule-basen styrter et amerikansk B52-bombefly med kodenavnet Butterknife V. Ombord er fire hydrogenbomber, der ødelægges ved uheldet og forurener området. Oprydningen indledes en måned senere, hvor amerikanerne får hjælp af grønlændere til at finde vragdelene, som skal returneres til USA.

1976  En Concorde flyver fra London til Bahrain - og en anden fra Paris til Rio de Janeiro. Det er første gang i verdenshistorien at overlydsfly (supersoniske fly) udflyver regulær passagerflyvning.

20. J A N U A R

1841  Som en del af Kina's indrømmelser efter den britiske sejr i Opiumskrigen overdrages øen Hong Kong til Storbritannien.

1887   Planen om at gøre Pearl Harbour i Hawaii til amerikansk flådebase godkendes af Senatet.

1937  Som den første amerikanske præsident aflægger Franklin Delano Roosevelt ed 20.januar - den dato var blevet fastlagt i forfatningens 20th Amendment, vedtaget i 1933. Indsættelsen af hans efterfølger Harry S. Truman skulle i 1949 blive den første, som blev bragt på tv; Kennedy's parade var til gengæld den første, som blev vist i farver.

1942 Femten ledende nazister mødes i Berlin-forstaden Grossen-Wannsee for at diskutere en Endlösung på det jødiske spørgsmål - dvs.: indlede Holocaust.

Efter invasionen af Sovjet den forgående sommer ansås det ikke længere for realistisk at deportere jøderne til Madagascar, som ellers havde været planen. I stedet måtte de samles i arbejdslejre i øst - og dem, der måtte overleve skulle "behandles passende", dvs. udryddes, fordi de måtte betragtes som de stærkeste og dermed farligste: "The remnant that is finally able to survive all this - since this is is undoubtedly the part witht he strongest resistance - must be treated accordingly, since these people, representing a natural selection, are to be regarded as the germ cell of a new Jewish development, in case they sould succeed and go free (as history has proved). In the course of the execution of the Final Solution, Europe will be combed from west to east."

Referatet blev i øvrigt taget af Adolf Eichmann, og omkring halvdelen af konferencen gik med at diskutere spørgsmålet om Mischlinge (børn af jøder og ikke-jøder) om end der ikke blev foretaget større ændringer i den henseende.

1981 20 minutter efter at Reagan indsværges som præsident forlader de 52 tilbageværende amerikanske gidsler Teheran efter 444 dage i fangenskab; det er også i dag (og næppe tilfældigt) at USA ophæver indefrysningen af $8 milliarder som tilhører Iran. Den følgende dag sender Reagan sin forgænger Jimmy Carter til Tyskland for at byde dem velkommen i friheden.

1986  For første gang afholdes en fridag til ære for Martin Luther King Jr. af de amerikanske føderale myndigheder. Det var Dr. King, der sagde: "In the end, we will remember not the words of our enemies, but the silence of our friends."

Det er også i dag at Storbritannien og Frankrig offentliggør at man har valgt et tilbud på konstruktionen af en tunnel under den Engelske Kanal; det klarer Margaret Thatcher og Francois Mitterand på Hotel de Ville i Lille. Storbritannien blev landfast med kontinentet 1.december 1990. Byggeriet var blevet sendt i udbud i Marts 1985 og fire seriøse forslag afleveret pr. 31.oktober samme år.

Det var i øvrigt Mitterand, der slog fast at Thatcher havde "Marilyn Monroe's læber og Caligula's øjne" - men det var den byzantinske kejser Nicephorus I der gav os rådet: "Have the French for friends, but not for neighbors."

1990  62 mennesker mister livet og mere end 200 såres da Azerbadjans hovedstad Baku bliver angrebet af sovjetiske soldater under ledelse af General Lebed - i forsøget på at ødelægge den nationalistiske Azeri Folkefront, men med en formel anledning i konflikten mellem de muslimske azerbadjanere og de kristne armeniere. Armenierne i provinsen Nagorno-Karabakh indledte i 1988 et forsøg på at bryde ud af Azerbadjan og blive en del af Armenien - hvad der i 1992 førte til en egentlig krig mellem de to republikker.

19. J A N U A R

1899  Sudan bliver sat under fælles britisk-egyptisk styre (en ordning der i 1936 bekræftes i en traktat mellem de to lande). Landet var blevet erobret af ægypterne i 1821, men der var udbrudt et oprør anført af den islamiske leder Muhammad Ahmad (1844–85) - som i 1881 udråbte sig selv til Mahdi, i Sunni-Islam en slags Messias-figur hvis ankomst markerer verdens ende, og indledte et oprør mod egypterne. Han døde snart efter at have erobret Khartoum i 1885 (ægypternes administrationsby). Briterne vandt kontrollen med landet efter Mahdi-oprørernes nederlag ved Omdurman til Lord Kirtchener's anglo-ægyptiske hær i 1898. Reelt var landet britisk-styret selvom dets generalguvernør formel udpegedes af Ægypten med Storbritanniens samtykke. Ved et valg i 1948 slog Uafhængighedsfronten den Nationale Front, som ønskede en union med Ægypten - og efter den ægyptiske revolution i 1952 fik Sudan da også løfte om selvstændighed: det blev indfriet i 1956.

1915   For første gang angribes Storbritannien af Tyskland fra luften - i et angreb udført af tyske zeppelinere på Great Yarmouth og Kings Lynn.

Den tyske general og luftskibskonstruktør Grev Ferdinand von Zeppelin (1838-1917) havde i 1900 opfundet zeppelineren - et motordrevet luftskib der kan styres, bygget på et skelet typisk af aluminium. I 1908 havde han grundlagt sit firma i Friederichshafen og i 1910 indsættes verdens første kommercielle luftskib: zeppelineren Deutschland (den fik i mellemkrigstiden selskab af bl.a. "Graf Zeppelin" og englændernes "R34").

Uden det store held brugte tyskerne zeppelinere til offensive formål på såvel øst- som vestfronten; under 2.verdenskrig var det kun USA der brugte luftskibe (og de var ikke bygget på "rigide" skeletter - altså ikke zeppelinere) - og amerikanerne brugte i øvrigt zeppelinere til ubådsjagt helt indtil 1962. Zeppelin selv havde i øvrigt som preussisk soldat været observatør hos unionshæren i den amerikanske borgerkrig.

I 1997 - 60 år efter at zeppelineren "Hindenburg" var eksploderet (mens den lagde til i Lakehurst, New Jersey) og dermed havde bragt fartøjet i fatal miskredit blev en moderne zeppeliner konstrueret - "Zeppelin NT". Alle andre luftskibe er i dag "ikke-rigide".

1955  Med Præsident Eisenhowers tilladelse bliver en amerikansk præsidents pressekonference for første gang filmet med henblik på tv-transmission og brug i biografernes nyhedskavalkader. Den 33-minutter lange konference (der finder sted i Det Hvide Hus' værelse 474) bliver på tv forkortet til 28½ minut for at passe i et halvtimes-vindue.

1966  Indiens tredje premierminister bliver Indira Ghandi - datter af den første, Jawaharlal Nehru. Ghandi (1917–84) efterfølger Lal Shastri (der var død 11.januar), i hvis regering hun havde været informationsminister. Under hende brækkede det Nationale Kongresparti i to stykker - men hendes fraktion sejrede eftertrykkeligt i 1971 og '72. I 1975 nægtede hun at trække sig tilbage efter at være blevet fundet skyldig i uregelmæssigheder under valgkampagnen i 1971; men selvom højesteret i 1977 valgte at sætte sig ud over den originale dom tabte hendes parti valget samme år. Hun genvandt imidlertid regeringsmagten i 1980 - og regerede indtil hun fire år senere blev offer for at attentat anrettet af hendes sikkerhedsvagter.

1981  I Algiers underskriver USA og Iran en aftale, der sikrer løsladelsen af de 52 amerikanske gidsler der stadig holdes som gidsler i Teheran - mere end 14 måneder efter besættelsen blev indledt.

1983  Efter fem års delvis autonomi bliver kontrollen med Namibia igen overtaget af Sydafrika.

1983  I Bolivia arresterer nazijægere Klaus Barbie, SS-chefen kendt som "Slagteren fra Lyon". Barbie (1913-91) blev efter krigen rekrutteret af det amerikanske counter-intelligence corps (CIC), som forhindrede hans udlevering til Frankrig og i stedet udstyrede ham med en ny identitet i La Paz, Bolivia, hvor han i 1957 blev statsborger under navnet Klaus Altmann. Han bliver efter sin arrest sendt til Frankrig og dømt til livstid for forbrydelser mod menneskeheden; han dør i fængslet i Lyon af leukæmi.

1987  I Beirut kidnapper shiittiske terrorister Terry Waite - han er Ærkebiskoppen af Canterbury's udsending til Lebanon. Waite (f.1939) havde forhandlet britiske gidsler fri i Iran (1981) og Libyen (1985), men havde ikke kunnet hjælpe amerikanske gidsler i Beirut - nu kommer han til at dele deres skæbne indtil sin løsgivelse i November 1991.

18. J A N U A R

1788  Engelske bosættere grundlægger officielt Australien, da de ankommer til Botany-bugten for at anlægge en fangekoloni på Port Jackson-kysten, hvor Sydney senere skulle vokse op. Briterne kontrollerede hele kontinentet i 1829; landet fik uafhængighed i 1901 efter at London havde godkendt en forfatning udarbejdet 1897-98.

1911   For første gang i verdenshistorien lander og letter et fly fra et skib - det er Eugene B. Ely, der lander et Curtiss-fly på dækket af the USS Pennsylvania i San Franciscos havn, gør et kort ophold på skibet og derpå flyver tilbage til kysten - alt sammen som en del af en opvisning. Ely (1886-1911) var begyndt at flyve året forinden men havde allerede fået en karriere som opvisningspilot i airshows. Han meldte sig til California National Guard (militæret var netop begyndt at anvende fly) men styrtede ned med sin maskine 19.oktober .

1919  I Versailles åbner fredsforhandlingerne efter Første Verdenskrigs afslutning - under ledelse af den franske premierminister Georges Clemenceau.

Clemenceau (1841-1928) - kaldet "Tigeren" - var medlem af landets radikale parti; han havde som regeringschef (1906-09) bl.a. gennemført adskillelsen af stat og kirke. Hans avis L'Homme libre (der efter at være blevet udsat for pres i 1914 skiftede navn til L'Homme enchâiné) havde anklaget regeringen for ikke at stå stærkt nok imod Tyskland.

Da Clemenceau selv i på ny blev regeringschef (november 1917) lagde han den samme kompromisløse linie overfor Tyskland, han nu forfulgte i Versailles. Ved forhandlingerne stillede han sig kritisk overfor den idealistiske Woodrow Wilson og han følte sig ikke tilfreds med forhandlingsresultaterne. Han blev dog stadig opfattet som svag overfor Tyskland - ihvertfald tabte han præsidentvalget i 1920. Han havde i øvrigt - som republikaner i konflikt med Napoleon III - boet et par år i USA. Han havde også været Montmartres borgmester og en ivrig forsvarer for Alfred Dreyfus.x

1943  I USA forbydes salg af brød i skiver. Der er ligefrem en anledning - at bagerierne dermed behøver færre metalreservedele under krigen.

1964  I New York offentliggøres planerne for det World Trade Center, som skulle vise sig at blive verdens største forretningskompleks - hvor omkring 50,000 mennesker arbejdede og som yderligere 200,000 besøgte dagligt.

Planlægningen var blevet påbegyndt af the Port Authority of New York and New Jersey to år tidligere; byggeriet begyndte i 1966 og første del (inklusiv tvillingetårnene) var helt officielt færdig i 1973, om end Nordtårnet var åbnet i december '70 og Sydtårnet i januar '72. Hvert af tårnene havde 97 elevatorer til persontransport og 6 til fragt. Minoru Yamasaki og Emery Roth tegnede byggeriet, som kostede $750 millioner. Projektet krævede at 5 gader blev lukket og 164 bygninger revet ned; 60 mennesker omkom under byggearbejdet - og i alt deltog 10,000 mennesker i konstruktionen (på byggepladsen arbejdede almindeligvis 3,500 mennesker).

WTC var kun verdens højeste bygning til Maj 1973, hvor Chicago fik Sears-tårnet (omend tårnene endnu var verdens #5 og #6 før deres tilintetgørelse 11.september 2001). Centret var så enormt, at det havde sit eget områdenummer (zip code): 10048.

1987  For første gang har det amerikanske public service-fjernsyn (PBS) haft mere end 100 millioner seere på en uge (12-18.januar). Stationens seertal er i dag nogenlunde stadig på det niveau; den er en privat non-profit organisation grundlagt i 1969, der ejes af 349 offentlige lokalstationer og har hovedsæde i Alexandria, Virginia. I oktober 2001 så 73,2% af alle amerikanske tv-husstande (141,4 millioner mennesker) PBS, i gennemsnit knap 8 timer om måneden.

Ved grundlæggelsen af CPB (som leverer udsendelser til PBS, produceret for statsmidler) udtalte Præsident Johnson 7.november 1967: "At its best, public television would help make our Nation a replica of the old Greek marketplace, where public affairs took place in view of all the citizens. But in weak or even in irresponsible hands, it could generate controversy without understanding; it could mislead as well as teach; it could appeal to passions rather than to reason."

17. J A N U A R

1893  Hawaii's Dronning Liliuokalani tvinges fra tronen af en provisorisk regering bestående af forretningsfolk og sukkerplantageejere - mange af dem amerikanere - der hermed gør øerne til en republik: fra 1894 under præsident Sanford B. Dole. For at skåne sine tilhængere undlader Liliuokalani at gøre modstand. På øerne var i øvrigt 300 amerikanske soldater fra krydseren Boston ligesom den amerikanske minister for Hawaii John L. Steven kendte kupplanerne og i øvrigt udråbte øerne som et amerikansk protektorat.

Øgruppen havde været beboet fra omkring år 300-600, og var i 1778 blevET døbt Sandwich-øerne af den britiske kaptajn James Cook. Først i 1898 bliver Hawaii annekteret af USA som i 1900 formelt giver området status som amerikansk 'territory' med Dole som guvernør.

Liliuokalani (1838-1917) havde besteget tronen i 1891 og nægtet at anerkende en forfatningsændring af 1887; hun forsøgte forgæves at generobre magten i 1895 men endte i USA, hvor hun sagsøgte forbundsregeringen for $450,000 i skadeserstatning, men kun opnåede at blive tildelt en årlig pension på $4,000 samt indtægterne fra en sukkerplantage fra Hawaiis lovgivende forsamling.

Efter flere forgæves forsøg opnår Hawaii endelig anerkendelse som USA's halvtredsindstyvende stat 21.august 1959.

1945   Mens han er i sovjetisk forvaring i Ungarn forsvinder den svenske diplomat Raoul Wallenberg (1912–47), som efter sin udstationering i Budapest i 1944 havde hjulpet titusinder af jøder til at undslippe de tyske koncentrationslejre. Sovjet bekendtgjorde senere at Wallenberg var død af et hjerteslag i 1947, men der har været spekulationer om hvorvidt Moskva lod ham henrette for sin mulige forbindelse til den amerikanske efterretningstjeneste. USA gjorde ham et æresborger i 1981.

1946  FN's sikkerhedsråd holder sit første møde - i London.

1955  Verdens første atomdrevne ubåd påbegynder sin jomfrurejse: det er "Nautilus", bygget af the General Dynamics (Electric Boat) Corporation på den amerikanske flådes bestilling af 30.september 1954.

"Nautilus" er 99 meter lang, med en besætning på 10 officerer og 95 mænd. Som den første atomubåd skulle det i august 1958 lykkes hende at sejle under polarisen fra Stillehavet til Atlanterhavet (hun nåede Nordpolen 3.august). Og "Nautilus" havde da også været navnet på en ubåd bygget netop til dén mission af en australsk polarfarer, Sir Hubert Wilkins, i 1931 - som altså ikke havde kunnet gennemføre sejladsen.

Wilkins havde dog ligeledes lånt navnet - den helt oprindelige "Nautilus" tilhører jo som bekendt Kaptajn Nemo i franskmanden Jules Verne's klassiker "En verdensomsejling under havet": "Det var nøjagtigt halvfjersindstyve Meter langt, af Form som en Cigar, paa det tykkeste Sted otte Meter i Diameter. […] Paa den forreste Del af Skibet var opført et lille Taarn, hvori Rattet var anbragt, og gennnem hvis Vinduer Styrmanden kunde se ud. Om Natten eller nede under Havets overflade kastedes et stærkt elektrisk Lys fremad gennem Vandet fra endnu et Taarn, der var anbragt agterude". (Verne, Jules (1864): "En Verdensomsejling under Havet", Kjøbenhavn: E. Jespersens forlag).

1991  Alliancen mod Saddam Hussein indleder bombetogter mod Irak og Kuwait - og det første (i øvrigt ældgamle) irakiske Scud-missil sendes afsted mod Israel. Dette er  begyndelsen på Golfkrigen; "alle slags moder" ifølge Saddam Hussein.

For første gang i historien bliver et ballistisk missil nedskudt af et andet missil (det amerikanske Patriot, der er bygget til dette formål). Og trods Saddams angreb lader Israel sig overtale til ikke at slå igen.

På samme dag i 1993 angriber USA i øvrigt et militærcenter nær Baghdad med Tomahawk-missiler.

16. J A N U A R

1547  Rusland får sin første zar da Ivan IV, også kaldet Den Grusomme (1533-84), lader sig krone i Moskva.

1919   I USA indledes forbudstiden formelt, da den 18.tilføjelse til forfatningen i dag opnår at blive ratificeret af 2/3 af staterne. Det er  lidt over et år efter at dette forbud mod produktion, salg og transport af alkohol var blevet vedtaget af Kongressen og sendt til staterne for godkendelse. Trods Wilson’s veto vedtog Kongressen senere på året Volstead-loven (”The National Prohibition Act”), der skulle sikre princippets håndhævelse. Forbuddet får dog først egentlig gyldighed præcis et år senere – 16.januar 1920 - og blev trukket tilbage i 1933 efter at have vist sig umuligt at opretholde. Idéen om et alkoholforbud var ellers blevet fremført længe – ikke mindst i religiøse kredse men i 1869 ligefrem også af et parti dedikeret til formålet. Ved Første Verdenskrigs begyndelse befandt to-tredjedele af befolkningen sig under de såkaldte ”dry laws”, dog primært i landområderne.

1920  I Paris holder Folkeforbundet (League of Nations) sit første møde – passende i den samme by hvor organisationen var blevet grundlagt ved Fredskonferencen året forinden (24.april 1919).

1947  Frankrigs fjerde republik vælger sin første præsident - Vincent Auriol, der skal vise sig at bestride posten indtil 1953. Socialisten Auriol (1884-1966) havde været minister inden krigen, stillede sig i opposition til Pétain’s regime i Vichy, og sluttede sig efter to års fængsel til de Gaulle’s ”Frie Franske” i 1943 - han var også landets første repræsentant i FN.

1979  I Iran tvinger folkelige protester og Ayatollah Khomeini’s fundamentalistiske revolutionskrav landets leder - Shah’en – fra magten. Muhammad Reza Shah (1919-80) drager i eksil i Ægypten, hvor han dog kun opnår et kort otium i intakt luksus. Han havde efterfulgt sin far, Reza Shah Pahlavi (som i 1921 havde væltet Qatar-dynastiet og derefter også den mand, Ahmad Shah, han ellers i første omgang selv havde bragt til magten). Muhammad tog over da hans far blev tvunget til at abdicere 17.september 1941; selv blev han dog tvunget fra magten og i midlertidigt eksil efter pres fra Muhammad Mussadegh (1880–1967). Mussadegh modsatte sig den udenlandske (vestlige) indflydelse, og – efter at have gennemtrumfet en nationalisering af oliefelter – blev han endog premierminister. CIA skaffede dog Shah’en sin magtposition tilbage og Mussadegh tilbragte efter tre års fængesel resten af sit liv i husarrest.

Fra 1960 indledte Shah’en et i teorien omfattende reformprogram kendt som Den Hvide Revolution, der imidlertid ikke formåede at efterkomme befolkningens krav om forandringer, fx når det gjaldt om at redistribuere jord (en afstemning i 1963 viste overvældende flertal for redistribuering). Hans regime blev tiltagende hårndhændet - det gjorde udstrakt brug af tortur og henrettede tusinder om året, og blev berygtet for sit  hemmelige politi SAVAK.

Mod slutningen af 70erne havde den folkelige modstand samlet sig om en mand – den religiøse leder Ruholla Khomeini. Khomeini havde (1902-89) modsat sig den verdsliggørelse og afdæmpning af islams rolle, som også havde været en del af den Hvide Revolution. Han blev tvunget i eksil i 1964 og i 1978 måtte han også forlade Irak (hvor han ellers i mellemtiden var kommet med i ledelsen af de eksilerede iranernes bevægelse). Khomeini's teokratiske regime skelnede ikke mellem religion og politik, indførte en muslimsk forfatning - og han accepterede kun modstræbende en fredsaftale med Irak i 1988, som afslutning på hvad han betragtede som 8 års hellig krig. Freden var et kompromis han beskrev med ordene: ”Jeg har drukket gift”. 

Det er dog i øvrigt først i februar 1979 at Khomeini vender hjem fra sit eksil i Paris og dermed afløser Shah'en.

1993  93  I Mexico City underskriver El Salvador’s amerikansk-støttede regering og de venstreorienterede guerillaer i den nationale befrielsesfront (FMLN) en fredsaftale, der skal bringe en ende på de 12 års borgerkrig, som da havde kostet over 75,000 mennesker livet. Aftalen er resultatet af succesfulde forhandlinger under ledelse af Guatamala’s præsident, Oscar Sánchez Ariás (f.1941). Hans fredsplan for Centralamerika – ”Esquipulas II” – havde i 1987 indbragt ham Nobels fredspris.

15. J A N U A R

1929  Det amerikanske senat ratificerer Kellogg-Briand-pagten (også kaldet Paris-pagten) som 15 nationer havde underskrevet (27.august 1928) og som yderligere 45 stater tilsluttede sig. Pagten opfordrede til etableringen af en international domstol, hvis afgørelser kunne overflødiggøre krig, men gav ikke en sådan institution nogen sanktionsmuligheder overfor et land, der måtte nægte at adlyde. Den ene af pagtens to arkitekter var socialisten Aristide Briand (1862-1932), som var medlem i de fleste franske regeringer 1906-32 - i 6 (sic!) omgange bestred han statsministerposten. Hans kongstanke var, at Frankrig måtte søge en forståelse med Tyskland – og trods skepsis i begge lande kunne han i 1925 designe Locano-traktaten med sin tyske kollega, Stresemann (1878-1929) for hvilken de to blev belønnet med Nobels Fredspris i 1926. Locano-traktaten kan kaldes en genfortolkning af Versailles-freden, hvor Tyskland til gengæld for sin samarbejdsvilje blev inviteret ind i Folkeforbundet og fik en fast plads i dets råd. Pagtens anden bagmand var den amerikanske udenrigsminister Frank Kellogg (1856-1937) - en af de få republikanere, der havde været positiv overfor Folkeforbundet. Han var udenrigsminister fra 1925 til 1929, samme år som han modtog Nobels Fredspris.

1971   Ægyptens præsident Muhammad Anwar al-Sadat (1918-81) og den øverste sovjets formand Nikolay Viktorovich Podgorny (1903-83) indvier Aswan-dæmningen. Den havde Ægyptens legendariske leder Nasser påbegyndt med sovjetisk hjælp efter at Storbritannien og USA havde fortrudt deres støtte til projektet. På trods af landets samarbejde med Sovjet – og Sadat’s Yom Kippur-krig mod Israel i oktober 1973 – søgte Sadat at forbedre forholdet til USA, bl.a. ved at udvise 20,000 sovjetiske rådgivere fra landet i juli 1972. Det var også Sadat som (efter modigt at have holdt en tale i det israelske parlament Knesset i 1977) deltog i de forhandlinger i Camp David, der i 1979 førte til indgåelsen af en fredsaftale. Sadat modtog Nobels fredspris i 1978 men blev i 81 dræbt i et attentat under overværelse af en militærparade.

1973  USA indstiller alle militære angreb på Nordvietnam på baggrund af fremskridt i fredsforhandlingerne i Paris– det offentliggør Præsident Nixon. Det er dog først 27.januar (og efter 4 års forhandlinger!) at The Paris Peace Accords – som er udarbejdet af Henry Kissinger og Le Duc Theu – underskrives af de to Vietnam’er, de kommunistiske guerillaer og USA.

1989  I Wien underskriver NATO, Warszawa-pagten og 12 andre europæiske lande en aftale om menneskerettigheder – hermed afsluttes det møde i CSCE-regi, der blev indledt i november 1986 med etableringen af institutioner, der kontinuerligt skal overvåge respekten for menneskerettighederne.

1991  Trods generalsekretær Pérez de Cuéllars sidste øjebliks-forsøg på at overtale Saddam Hussein udløber FN’s deadline for Iraks tilbagetrækning fra Kuwait uden at Baghdad har adlydt. Kuwait blev invaderet af 100,000 irakiske tropper 2.august 1990 og formelt annekteret seks dage senere – samme dag sendtes amerikanske tropper til Saudi-Arabien for at garantere landets irakiske grænse. FN-styrkerne bestod ved krigens begyndelse af omkring en halv million amerikanske soldater alene, støttet primært af saudierne (65,000), de Forenede Arabiske Emirater (43,000) og Storbritannien (35,000).

1992  Jugoslavien forsvinder reelt fra landkortet da EF-kommissionen anerkender Slovenien og Kroatien som selvstændige nationer – godt et halvt år efter at de begge havde erklæret sig uafhængige (25.juni 1991). 29.april skulle Jugoslavien blive formelt omformet til kun at indbefatte Serbien og Montenegro.

1993  93  I Paris afsluttes den ceremoni som indledtes 13.januar, hvor lande har kunnet underskrive en traktat, der bandlyser kemiske våben – flere nationer har dog tiltrådt siden, således at  den har 145 deltagere mens ialt 175 lande har afgivet løfter i forhold til dens principper (tal fra januar 2002). Aftalen, der er udviklet i FN-regi, har som sin fulde titel: ”Convention on the Prohibition of the Development, Production, Stockpiling and Use of Chemical Weapons and on Their Destruction”.

14. J A N U A R

1814  I dag indgås Freden i Kiel, som efterkommer Sveriges krav om at overtage Norge, der siden 1448 har været en del af Danmark. Det er en del af den pris Danmark må betale for i 1807 at have stillet sig på Frankrig’s side i Napoleonskrigene – mod Rusland, England og altså Sverige, der nu kræver at indkassere det krigsbytte som Rusland havde lovet dem til gengæld for den russiske erobring af Finland i 1809. Den danske prins Christian Frederik (senere Christian 8) tager efterfølgende til Norge og forsøger i de næste måneder at gøre fælles sag med nordmændene, på vegne af hvem han 17.maj underskriver en fri norsk forfatning. Prinsen bliver den nye stats første konge – svenskerne lader sig imidlertid ikke dupere og tvinger ham til at abdicere 4.november. Med afståelsen af Norge mister Danmark 1 million af sine 2,7 millioner indbyggere.

1942   I Casablanca mødes Franklin D. Roosevelt med Winston Churchill – med tilstedeværelse af Charles de Gaulle, hvis Frie Franske styrker kontrollerer området. Selvom han ikke havde deltaget i forberedelserne til mødet kan de Gaulle med sin tilstedeværelse siges implicit at modtage sin første anerkendelse som repræsentant for Frankrigs interesser. Fra konferencen (som slutter 24.januar) udsender Roosevelt med Churchill’s støtte en erklæring, der kræver Aksemagternes betingelsesløse overgivelse. Der lægges også planer for krigens videre forløb – bl.a. strategien i Asien og en optrapning af de amerikanske bombetogter mod Nazityskland. Konferencen - der løber til 24.januar - opresummerer Roosevelt 12.februar i en radiotale, hvor han bl.a. erklærer: ”There are many roads which lead right to Tokyo. We shall neglect none of them.”

1993  Den amerikanske komiker og tv-vært David Letterman meddeler at han forlader tv-stationen NBC til fordel for konkurrenten CBS. Hans beslutning kommer efter at NBC har vraget ham som erstatning for TV-legenden Johnny Carson - det legendariske Tonight Show skal i stedet overtages af den mindre kontroversielle stand-up komiker Jay Leno. I 2001 overraskede den sædvanligvis giftige men altid uforudsigelige Letterman (f.1947) de amerikanske tv-seere ved at indlede sin første udsendelse efter terrorangrebet på World Trade Centre i en usædvanligt alvorlig tone. Han har dog også slået fast: "If it wasn't for the coffee, I'd have no identifiable personality whatsover."

13. J A N U A R

1898  Kaptajn Alfred Dreyfus (1859-1935) , der i 1894 var blevet uskyldigt dømt for spionage, udstyres med et legendarisk forsvar af forfatteren Emile Zola - et åbent brev til den franske præsident med overskriften "J'accuse", der trykkes i avisen l'Aurore. En konflikt bryder ud mellem hans forsvarere - Dresfusarderne - og de reaktionære Antidreyfusarder, der angriber den jødiske kaptajn og bakker op om hærens behandling af ham. Efter at være blevet endeligt renset i 1906 fik Dreyfus en major-titel og blev tildelt Æreslegionen.

1972  I et ublodigt kup afsættes Ghanas ledelse under Kofi Busia (1913–78) af hæren, der indsætter general Ignatius Kutu Acheampong i spidsen for et nyt National Redemption Council (også i 1966 havde hæren begået et kup men dog snart genetableret demokratiet).

Acheampong (1931–79) foreslog  efter flere forgæves kupforsøg mod ham et nyt politisk system: partier skulle fortsat være forbudt men magten tredeles - mellem hæren, politiet og civile. Protester førte dog til at Acheampong i 1978 erstattedes af General Frederick W. K. Akuffo, der tillod politiske partier. Både Acheampong og Akuffo blev imidlertid henrettet i 1979 efter et nyt kup - begået af the Armed Forces Revolutionary Council under flyverløjtnanten Jerry Rawlings' ledelse.

Rawlings (f. 1947) gennemførte et lovet valg men greb igen magten 31.december 1981. Han  regerede landet indtil år 2000 med en autokratisk stil, til hvilken han dog gentagne gange søgte befolkningens opbakning; således vandt han fx præsidentvalgene i 1992 og 96, måske ligefrem retfærdigt. Under hans efterfølger John Kufuor besluttede man i 2001 at aflyse en national fridag, som var dedikeret til at hylde Rawling's militærkup - og tusinder gik i Accra i protestmarch mod Rawling's trussel om at hæren kunne finde på at gribe ind igen.

1981  I Genéve formår en FN-konference ikke at gøre alvor af planerne for Namibia's selvstændighed.

Landet havde fra 1884 været en tysk koloni. Efter 1.verdenskrig var Namibia mandatområde under Folkeforbundet og fra 1949 under FN, men i begge perioder blev landet administreret af Sydafrika, der både i 1933 og 1946 forsøgte at annektere landet og i slutningen af 40erne gennemførte apartheidlove. Først i 1966 blev Sydafrika frataget sit formynderskab af FN og en resolution i 1978 kaldte for landets tilbagetrækning og namibisk uafhængighed.

Men Sydafrika gav ikke slip før 1989: landet fik selvstændighed det følgende år. SWAPO - en af landets to befrielsesbevægelser (oprettet i 1960) vandt det første frie valg i 1989, og organisationens leder Sam Hujoma har siden selvstændigheden været landets præsident; han har dog bekendtgjort at han ikke agter at genopstille til en fjerde periode i 2004.

1993  Fordi han er døende får Østtysklands tidligere leder Erich Honecker (f.1912) lov at forlade sit fængsel i Berlin til fordel for Chile, hvor han dør året efter.

Honecker havde efter genforeningen søgt tilflugt på et sovjetisk militærhospital i Berlin - han overflyttedes til Moskva, hvorfra Gorbatjov nægtede at udlevere ham. Efter Sovjet's sammenbrud tog han ophold på den chilenske ambassade men var i 1992 blevet sendt retur til Tyskland. Han havde i øvrigt i sin ungdom siddet fængslet i ti år under Hitlerregimet for sit arbejde i kommunistpartiet.

12. J A N U A R

1942  Kuala Lumpur erobres af japanerne, der opretholder besættelsen af landet til 1945. De 11 malaysiske fyrstestater blev af Storbritannien forenet som den Malaysiske Union i 1946 (fra 1948: Malaysiske Føderation). Landet blev uafhængigt i 1957 og i 1963 omdannet til en forbundsstat sammen med Sarawak, Sabah og Singapore - sidstnævnte trådte dog ud igen to år senere.

1954  For første gang åbner den britiske Dronning et parlament udenfor Storbritannien - det sker da Elizabeth får lov at indlede et særligt møde i New Zealand's parlament.

1962  USA genoptager sin støtte til regeringen i Laos. Den tidligere franske koloni Laos var blevet helt selvstændig 1954; regeringen havde fra 1950 bekæmpet de af Nordvietnam støttede Pathet Lao-rebeller, som skulle vise sig at erobre næsten hele landet (inklusiv Ho Chi Minh-vejen, som var Hanoi's adgang til Sydvietnam). "Pathet Lao" betyder "Laos' land", og bekæmpede efter tur japanerne, franskmændene og amerikanerne. Efter at være indtrådt i en samlingsregering i 1973 lykkedes det bevægelsen at få fuld kontrol med landet i 1975, hvor monarkiet afskaffedes og Laos blev bragt i kredsløb om Østblokken.

1974  "Den Islamiske Arabiske Republik" - det skal være navnet på en fælles stat dannet af Libyen og Tunesien, erklærer de to lande. Unionen gennemføres imidlertid aldrig; planerne strander i lighed med Libyens drømme om sammenslutning med Ægypten og Syrien (1971), med Ægypten alene (1972) og med Syrien alene (1980). Landets opfindsomme og produktive diktator, Oberst Gadafi, udkæmpede i stedet grænsekampe med Ægypten i 1977 (hans islamisk-socialistiske regime har haft magten siden det styrtede kongen 1.september 1969).

1981  TV-producenten Aaron Spellings nye serie "Dollars" ("Dynasty") har premiere på ABC - det viser sig at være en glamourøs evighedsfortælling om rivaliserende olie-familier i Colorado's hovedstad Denver.

Som det kun er meget få decicerede sæbeoperaer forundt udspillede "Dollars" sig i timelange afsnit i den bedste sendetid - og på stort budget. Både i og udenfor USA får serien status som en central ikon i det, der ikke sjældent betragtes som 80ernes åndelige hovedstrømning: legitimeringen af jagt på profit og prestige, magt og skønhed.

Og handlingen reflekterer jævnligt USA's oplevelse af verdensscenen - når personerne fx involveres i olieudvinding i det ressourcerige Kina, hemmelige aktioner i det dunkle og korrupte Centralamerika og eksotiske affærer med udspring i det elegante men middelalderlige Europa. Seriens arbejdstitel var i øvrigt blot: "Oil".

1985  Bruce Springsteens LP "Born in the USA" indtager førstepladsen på den amerikanske hitliste (Springsteen havde ventet 24 uger på at vælte Prince's "Purple Rain" fra toppen, som den havde besat længere end noget andet album). Titelsangen er et syrligt opgør med den ukritiske amerikanske patriotisme der havde kendetegnet Vietnamkrigen, men den er sofistikeret nok til at blive misforstået som det modsatte: en stolt fædrelandshymne. I 1990 lånte rapgruppen The 2 Live Crew i øvrigt af melodien til singlen "Banned in the USA", som bandmedlemmet Luke (a.k.a. Luke Skyywalker) udsendte i protest mod at deres album "As Nasty as They Want To Be" blev forbudt af en dommer i Florida.

1991  George Bush får bemyndigelse til at gå i Krig mod Irak - det afgør den amerikanske kongres med et langtfra knusende flertal: 52-47 (senatet) og 250-183 i repræsentanternes hus.

1992  Efter at den Islamiske Befrielsesfront har gjort dramatiske fremskridt i den første valgrunde aflyser Algeriets hær parlamentsvalgets anden runde. Efter flere år med en uafklaret situation sluttede medlemmerne af FIS' væbnede fraktion, Den Islamiske Befrielseshær, sig i 1999 til regeringsstyrkerne og fik til gengæld amnesti. Urolighederne i 90erne havde da kostet ca. 100,000 mennesker livet. Men selv valget i 2002 var uklart, da deltagelsen var lav, valghandlingen præget af vold og selve valget boykottet af fire partier. Det blev vundet af premierminister Ali Benflis' Nationale Befrielssfront (FLN).

1992  Advarsel! En fiktiv men væsentlig begivenhed: dette er nemlig dagen hvor den høflige og beslutsomme computer HAL blev aktiveret. Ifølge Stanley Kubrick og Arthur C. Clarke's bog- og filmklassiker "2001 - A Space Odyssey" (1968) fandt dette sted på HAL-fabrikken i Urbana, Illinois. Navnet HAL står for Heuristically Programmed Algorithmic Computer - og Arthur C. Clarke påstod det var et rent og skært tilfælde, at H.A.L. er de tre bogstaver, der i alfabetet efterfølger I.B.M.

11. J A N U A R

1941 Nazitysklands tropper skal indsættes i Nordafrika for at støtte Italien - ordren kommer fra Adolf Hitler, der hermed opfinder det "Afrika Korps", der skulle blive legendarisk under ledelse af "Ørkenræven": Generalfeltmarskal Rommel.

Mussolini havde ønsket at skabe en italiensk koloni fra Libyen til Ethiopien - det projekt forudsatte erobringen af Ægypten og Sudan, men hans tropper havde i forsøget på at tage Ægypten i december 1940 lidt et afgørende nederlag overfor briterne. 

Kort efter korpsets indsættelse i Libyen i begyndelsen af februar formår Rommel imidlertid at slå de britiske tropper tilbage; selvom briterne slog igen mod slutningen af 1941 tilføjer Rommel dem nok et voldsomt nederlag ved havnebyen Tobruq den følgende sommer. I Juni 1942 står han således ved El Alamein - 60 km fra Alexandria og Nildeltaet, tilsyneladende i færd med at vinde Nordafrika.

Men det skulle aldrig lykkes Aksemagterne at nå Nilen: fordi han var blevet fløjet tilbage til Tyskland for at modtage lægebehandling deltog Ørkenræven ikke selv i slaget ved El Alamein (23.oktober 1942), som tyskerne tabte eftertrykkeligt. Det var Churchill, der havde overladet ledelsen af de allierede styrker til General Montgomery, hvis 41,000 tropper talte australiere, englændere, skotter, new zealændere og sydafrikanere - i øvrigt udstyret med amerikanske tanks. Churchill har udtalt: "It may almost be said, before Alamein we never had a victory, after Alamein we never had a defeat."

Rommel (1891-1944) modtog efter sin deltagelse i Første Verdenskrig Jernkorset af første grad og blev i 1938 udnævnt af Hitler til chef for dennes bodyguard-bataljon efter at Føreren havde læst Rommels "Infanteriet Angriber" (Infanterie greift an). Efter El Alamein blev Rommel trukket hjem fra Tunis 9.marts 1943 og deltog herefter i krigen i Italien og Frankrig; han blev hårdt såret da et britisk fly strejfede hans bil 17.juli 1944.

Rommel er blevet betegnet som Nazitysklands mest populære (sic!) general. Både 17. og 29.juni 1944 deltog han i forsøg på at overtale Hitler til at stoppe krigen. Rommel ønskede en retssag mod Hitler, men var imod at slå Føreren ihjel af frygt for at gøre ham til martyr. Alligevel var Rommel manden som de sammensvorne bag det fejlslagne bombeattantat mod Hitler 20.juli 1944 ("Juli-plottet") ønskede sig som ny statschef. Fordi hans navn var blevet nævnt blev Rommel 14.oktober 1944 opsøgt af to officerer, der gav ham et kvarter til at vælge mellem selvmord eller retssag - og før han spiste gift sagde han til sin kone: "Jeg skal dø om 15 minutter".

1942 På øen Borneo invaderer Japan hollandsk Ostindien (fra 1949: Indonesien) og erklærer krig mod Holland. Under besættelsen samarbejder japanerne med de lokale nationale selvstændighedsbevægelser, som var vokset frem før krigens udbrud.

1946 Albanien udråbes som en folkerepublik. Albanien var kun uafhængigt 1444-68 men herefter en del af Osmannerriget indtil 1912, hvor det efter Balkankrigene blev et selvstændigt fyrstedømme. 

Landets premierminister Ahmad Zogu (1895-1961) blev ved en revolution i 1924 tvunget fra premierministerposten i eksil, men med jugoslavisk støtte blev han året efter landets præsident. I 1928 gav han imidlertid sig selv en bemærkelsesværdig forfremmelse - for her udråbtes han som konge af Albanien under navnet Zog I(sic!)

Trods det royale hamskifte kunne Zog I ikke forhindre at Italien, efter flere års tilnærmelser, indlemmede landet i foråret 1939 - og han blev tvunget i det eksil, han opreholdt til sin død. På tronen blev han ersttatet af italieneren Victor Emmanuel III (indtil 1943). I 1941 anvendte Italien landet i invasionen af Grækenland; fra 1943 var det tysk-besat.

Kommunisternes modstandsbevægelse under Enver Hoxha tog (med Tito's hjælp) magten efter at tyskerne i 1944 var blevet tvunget ud af landet. Hoxha sympatiserede med Stalin mod Tito - han brød sig derfor ikke om Krushtjov's tilnærmelse til Tito og meldte landet ud af såvel Comecon som Warszawa-pagten, hvorefter han etablerede et forhold til Kina som dog kølnedes efter Maos død.

1989 "All great change in America begins at the dinner table. So, tomorrow night in the kitchen I hope the talking begins. And children, if your parents haven't been teaching you what it means to be an American, let 'em know and nail 'em on it. That would be a very American thing to do."

Det er i sin afskedstale til nationen at Ronald Reagan fra Det Ovale Kontor advarer mod at den nyfundne amerikanske patriotisme skal udvikle sig til noget negativt: "there is a great tradition of warnings in presidential farewells, and I've got one that's been on my mind for some time. But oddly enough it starts with one of the things I'm proudest of in the past eight years: the resurgence of national pride that I called the new patriotism. This national feeling is good, but it won't count for much, and it won't last unless it's grounded in thoughtfulness and knowledge." 

Mens han fortryder at det ikke er lykkedes ham at få budgetunderskuddet under kontrol slår han også sine to største triumfer fast: "One is the economic recovery, in which the people of America created - and filled - 19 million new jobs. The other is the recovery of our morale. America is respected again in the world and looked to for leadership."

Reagan argumenterer for, at han har handlet rigtigt ved at ændre sin politik overfor Sovjetunionen fra konfrontation til dialog: "We must keep up our guard, but we must also continue to work together to lessen and eliminate tension and mistrust. My view is that President Gorbachev is different from previous Soviet leaders. I think he knows some of the things wrong with his society and is trying to fix them."

Billedet af Bush, Reagan og Gorbatjov er fra Governor's Island, New York (7.december 1988)

1991 Sovjetiske styrker stormer strategiske bygninger i Litauens hovedstad Vilnius, bl.a. den nationale milits' hovedkvarter.

Natten til d.13.januar åbner soldaterne ild mod civile ved byens tv-hus og tv-mast, og den sovjetiske aktion kommer i alt til at kræve 15 dødsofre og 164 sårede. 14.januar taler Poul Schlüter og Ritt Bjerregaard ved en fakkeldemonstration med 20,000 deltagere arrangeret af Berlingske og Politiken i protest mod Moskva. 

18.januar vedtager Litauens parlament at afholde en folkeafstemning, der skal afgøre landets status: den afholdes 9.februar og viser, som parallelle afstemninger i Estland og Letland, at over 3/4 ønsker uafhængighed (valgdeltagelsen var ca. 80%). Danmark bliver det første land, der anerkender staternes selvstændighed - det var under det fejlslagne kup mod Gorbatjov, 25.august. Stormen kommer i øvrigt næsten på 1-årsdagen for Gorbatjovs besøg (12-13.januar 1990), hvor han søgte en dialog om landets fremtid men advarede mod den deciderede uafhængighed, og i øvrigt heller ikke formåede at overtale kommunistpartiet til at reetablere sit lydige forhold til Moskva.

11.marts 1990 havde landet erklæret sig uafhængigt - og var dermed den første sovjetrepublik, der brød ud. Ved den lejlighed valgtes musikprofessor Vytautas Landsbergis til landets præsident.

10. J A N U A R

1863 Verden får sin første passagerjernbane under jordens overflade, da London's Metropolitan Railway åbnes af Premierminister William Ewart Gladstone (1809-98). Den seks kilometer lange rute løber fra Paddington til Farringdon Street, har ialt 7 stationer og var blevet påbegyndt i 1860. I det nittende århundrede gravede man ned i gaderne, lagde sporene og dækkede herpå tunnellerne til - "cut and cover"-metoden. 9,5 millioner passagerer lod sig fragte med banen i løbet af det første år; i dag foretages mere end en milliard rejser om året (2000) af omkring 18 millioner forskellige passagerer.

1920 Folkeforbundet (League of Nations) holder sit første møde - i Genevé. Trods Woodrow Wilson's centrale rolle i organisationens tilblivelse havde det amerikanske Senat modsat sig USA's medlemskab, og landet var derfor ikke med. Forbundets råd havde i øvrigt oprindeligt 4 permanente medlemmer - England, Frankrig, Italien og Japan, som fik selskab af Tyskland og Sovjetunionen med disse landes indtræden i henholdsvis 1926 og 1934.

1929 I bladet Le Petit Vingtième møder verden for første Tintin og Terry, den blonde reporter og hans lakoniske hund. De to stiger på et tog til Moskva, hvor Tintin bl.a. oplever  at det hemmelige politi forsøger at slå ham ihjel. Historien om "Tintin i Sovjet" kommer i albumform det følgende år, men blev ikke udgivet i Danmark før 1984. Tintin og Terry var i øvrigt særdeles gode venner med belgieren Hergé (Georges Remi, 1907-83), som i øvrigt var chefredaktør for Le Petit Vingtiéme  (der var et ugentligt børnetillæg til Le Vingtième Siècle). Remi's kunsternavn var inspireret af den franske udtale af hans initialer: R.G.

1946 FN's generalforsamling holder sit første møde i London med 51 deltagende lande. Nordmanden Trygve Lie (1896-1968) - der bl.a. havde været udenrigsminister i den norske eksilregering under krigen - bliver organisationens første generalsekretær, en post han bestrider til 1953.

1969 Sverige bliver det første vestlige(?) land som etablerer diplomatiske forbindelser med Nordvietnam. Undervisningsminister Oluf Palme havde i 1968 medvirket i en demonstration mod USA's Vietnam-krig, hvor han gik ved siden af en repræsentant for Nordvietnam: en gestus Washington havde reageret på ved at trække en af sine ambassadører hjem fra Stockholm. Palme skulle i august vise sig at blive Tage Erlanders efterfølger på statsministerposten.

9. J A N U A R

1950  Danmark anerkender Folkerepublikken Kina.

1957  Robert Anthony Eden trækker sig tilbage som engelsk premierminister - på grund af svigtende helbred og den fiasko, som han havde påført Storbritannien ved Suez-krisen et par måneder tidligere. Eden (1897-1977) havde i 1938 trukket sig efter tre år som udenrigsminister i utilfredshed med Chamberlain's appeasement-linie overfor Nazityskland; inden da havde han som minister arbejdet for at styrke League of Nations (Folkeforbundet). Han genindtrådte i regeringen ved krigens udbrud, fra december 1940 atter som udenrigsminister - en stilling han skulle blive betroet for tredje gang i 1951, af Churchill. I 1955 efterfulgte han Churchill i Number 10.

8. J A N U A R

1815  Slaget ved New Orleans. Krigen af 1812 mellem USA og England er ganske vist officielt sluttet 24.december 1814 med underskrivelsen af fredstraktaten i Ghent, men nyheden om aftalens indgåelse er ikke kommet alle for øre: derfor marcherer 7,500 britiske styrker i dag mod New Orleans i illusionen om at de stadig er i krig, og i håbet om at splitte Louisiana fra resten af landet. I løbet af en halv time er briternes general Sir Edward Pakenham dræbt og 2000 af hans soldater døde, sårede eller forsvundet - besejret af blot 4,500 soldater under General Andrew Jackson, der kun mister 8 mand og påføres 13 sårede. Krigens anledning var amerikanernes utålmodighed med briternes indblanding i USA’s handel og amerikanske skibes bevægelsesfrihed. Det er den – indtil videre (sic!) - sidste væbnede konflikt mellem USA og Storbritannien, og en så eftertrykkelig og entydig sejr for amerikanerne, at den vurderes som uendeligt betydningsfuld for den nye amerikanske nations selvfølelse. Det var også den begivenhed, der gjorde Andrew Jackson (1767-1845) til krigshelt forud for hans erobring af præsidentembedet i 1828. Sejren gav dobbelt ekko fordi James Madison’s USA havde været dårligt militært forberedt (og i øvrigt delt på krigens nødvendighed) og fordi briterne i 1814 havde formået at erobre og nedbrænde Washington – inklusiv Det Hvide Hus (Madison var her blevet tvunget på flugt til Virginia). Befolkningens indstilling efter hævnen over briterne beskrives således af en samtidig kilde: ”They are more Americans; they feel and act more as a nation; and I hope that the permanency of the Union is thereby better secured.” Eller som en amerikansk kaptajn efter et succesfuldt angreb anrettet af den amerikanske flåde havde erklæret: “We have met the enemy and they are ours”.

1918 Overfor en hasteindkaldt joint session mellem kongressens kamre fremlægger Woodrow Wilson sine Fjorten Punkter, der ikke mindst understreger retten til national selvbestemmelse og den idé om en organisation til at opretholde lov og orden i verdenssamfundet, som efter krigen førte til League of Nations – Folkeforbundet. I November deltog Wilson i fredskonferencen i Paris, hvor han argumenterede for gennemførelsen af en ”fred uden sejr” – et princip som ikke mindst Storbritanniens og Frankrigs krav til Tyskland imidlertid grundigt udhulede.

1926  Statsarkitekt I: I Mekka koner Abdul Aziz ibn Saud (1882-1953) sig selv til konge af Hejaz og Nejd, som i 1932 får fællesnavnet Saudi-Arabien og under ibn Saud bliver et monarki under islamisk lov, sharia. Ibn Saud nedstammede fra Wahhabi-dynastiet, der fra 1745 havde kæmpet for at forene halvøen under sig, men i 1818 var blevet fordrevet af Ottomanerriget med ægyptisk støtte. Fra han i 1902 blev tvunget i eksil i Kuwait havde han ledet et beduinoprør med det formål at generobre Saudi-Arabien. Efter hans død i 1953 blev hans ældste søn, Saud, konge - men tvunget fra magten af sin bror Faisal i 1964. Det var i de områder som nu er Saudi-Arabien at Islam blev grundlagt – og de vurderes også at have været de arabiske folks oprindelsesland.

1959  Statsarkitekt II: Charles de Gaulle tiltræder som den første republik i den V Republik, han selv har designet.

1982  For at imødekomme briternes krav for at tillade Spanien’s medlemskab af EF  genåbner spanierne delvist grænsen til den britiske frihavn Gibraltar, om end åbningen først fuldendes i 1985. Gibraltar havde været spansk siden det 15.århundrede før briterne erobrede det i 1704 (formelt overtog briterne området med Utrecht-traktaten i 1713 og gjorde det til kronkoloni i 1830). Klippehalvøen havde fået selvstyre i 1964. Efter at spansk-britiske forhandlinger var brudt ned to år senere dokumenterede en folkeafstemning i 1967 at indbyggerne overvældende ønskede at bevare det britiske tilhørsforhold: 95% stemte mod at blive en del af Spanien. Det var på den baggrund at Franco i 1969 lukkede grænsen. De små 30.000 indbyggerne (1999-tal) er primært af spansk, italiensk og maltesisk afstamning, men i 1981 blev de tildelt fuldt britisk statsborgerskab. Den sidste britiske bataljon blev trukket væk fra området i Marts '91, efter at området med den Kolde Krigs slutning havde mistet en væsentlig del af sin strategiske betydning.

1992  MTV har premiere på rapgruppen Public Enemy’s musikvideo ”By the Time I Get to Arizona”, som anklager Arizona for racisme fordi staten ikke markerer feriedagen indført som hyldest til Dr. Martin Luther King. Nummeret indeholder en implicit men utvetydig trussel mod statens guvernør. Arizonas myndigheder protesterer over videoen, men 3.november samme år stemmer vælgerne endelig for feriens indførelse (i 1999 kom også den sidste stat, New Hampshire, med). Feriedagen var blevet en statslig national institution i 1986 og ligger i øvrigt tredje mandag i januar (Dr. King’s fødselsdag var d.15.januar).

7. J A N U A R

5. J A N U A R

1809  The Treaty of Dardanelles (også kaldet Canak-traktaten) underskrives af Ottomanerriget og Storbritannien; den forbyder ethvert krigsskib fra at sejle ind i Dardaneller- og Bosperus-stræderne, der er med til at forbinde Sortehavet med Middelhavet. I 1851 skulle England, Frankrig, Rusland, Østrig og Prøjsen beslutte at lukke stræderne i fredstid for alle andre end tyrkiske krigsskibe – et princip der blev grundfæstet ved Paris-kongressen (1856) og blev nogenlunde respekteret indtil Første Verdenskrig, hvor en allieret fransk-britisk flåde gentagne gange forsøgte at bruge stræderne for at kunne besætte Konstantinopel (hvad der lykkedes i november 1918). De to lande havde i 1915 ellers i hemmelighed lovet kontrollen med såvel Konstantinopel som Dardanellerstrædet til Rusland – hvad bolschevikkerne indiskret afslørede  i 1918. I Sévres-traktaten (1920) blev området sat under international kontrol og demilitariseret – Lausanne-traktaten (1923) tilbageførte dog suveræniteten til Tyrkiet.  Stræderne skulle herefter være åbne for alle skibe i fredstid - og i krigstid, hvor Tyrkiet var neutralt (og selvom Tyrkiet var i krig ville landet ikke kunne udelukke neutrale skibe). Med Montreux-konventionen i 1936 fik Tyrkiet lov til at befæste området – hvad det allerede havde indledt i hemmelighed.

1919  Bolschevikkernes hovedkvarter i Riga bliver angrebet af britiske krigsskibe. Letland havde været russisk siden 1721 (og umiddelbart inden da svensk); efter den russiske revolution havde landet 18.november 1918 erklæret sig selvstændigt – hvad det forblev (under præsident Karlis Ulmanis’ autokratiske regime) indtil den russiske generobring i 1939.

               1949  I et ekko af sin forgænger Roosevelt’s ”New Deal” døber Præsident Harry S. Truman (1884-1972) sin nye velværdspakke ”Fair Deal” i sin State of the Union-tale. Pakken sætter bl.a. fuld beskæftigelse op som et af regeringens mål. På grund af kongressens modstand strander det meste af visionen – med Truman’s Housing Act (samme år) som en væsentlig undtagelse. Truman var overraskende blevet valgt i 1948 - han havde i 1945 efterfulgt Roosevelt ved dennes død efter 82 dage som vicepræsident.

1964  For første gang siden det 15.århundrede mødes lederne af den katolske og den græsk-ortodokse kirke, da Pave Paul VI (1897–1978, pave siden ’63) og Patriark Athenagoras I (1886–1972) mødes i Jerusalem.

1968  Alexander Dubcek – manden bag Foråret i Prag – efterfølger Antonin Novotny som det tjekkoslovakiske kommunistpartis førstesekretær.

1988  For første gang siden 1981 stemmer FN’s sikkerhedsråd imod Israel, da man kræver at landet skal ophøre med at deportere palæstinensere fra de besatte områder. Beslutningen kommer godt en måned efter at områderne d.9.december 1987 havde set udbruddet af den såkaldte ”intifada” – en voldelig protestbølge affødt af rygter om israelsk brutalitet, der varede indtil 1994 og er blevet anslået at have kostet 2,156 palæstinensere og 214 israelere livet (samt såret 18,967 palæstinensere og 7,872 israelere). Intifada betyder i øvrigt at ”ryste af”.

1991  FN’s generalsekretær Javier Perez de Cuellar mødes med George Bush i Camp David, Maryland for at diskutere Golfkrisen – samme dag som Bush i en båndet radiotale fortæller Irak at ”tiden er ved at løbe ud”. Bush fortæller i sine erindringer at han forsøgte at tale de Cuellar fra at foretage en ny personlig mission til Baghdad (generalsekretæren havde nemlig besøgt Hussein-regimet i August). Overfor de Cuellar insisterer Bush også på, at FN ikke må stille sig tilfreds med en delvis irakisk efterlevelse af de stillede krav ”If we compromise, we weaken the UN and our own credibility in building this new world order.” Han tilføjer: ”I think Saddam Hussein doesn’t believe force will be used – or if it is, he can produce a stalemate. I also think he misreads public opinion in the US….” Fire dage senere skulle udenrigsminister Baker mødes med sin irakiske kollega, Aziz, i Genéve. Trods Bush’s advarsler tog de Cuellar til Baghdad d.12.januar – uden at få resultater. Ifølge Bush havde Storbritanniens John Major (der netop selv havde besøgt Golfen) 10.januar beroliget Det Hvide Hus med, at de Cuellars besøg måske ”kunne afholde europæerne fra at gennemføre besøg på egen hånd” (Bush’s udtryk). Bush fortæller også at den arabiske verdens opbakning ifølge Major var utvetydig: ”[den ægyptiske præsident] Mubarak was breathing fire.”

19

1861  South Carolina, Florida, Georgia, Mississippi og Louisiana danner The Confederate States of America. South Carolina som den første stat havde forladt USA 20.december efter republikaneren Abraham Lincoln’s valgsejr (hvor han i kampen mod tre rivaler ikke havde opnået stemmeflertal men fået majoritet i det afgørende valgmandsforsamling). Ved sin udtræden fandt South Carolina at nordstaterne her gav dem en præsident ”whose opinions and purposes are hostile to slavery” mens Mississippi mente at nordstaterne ”have assumed a revolutionary position toward the Southern States”. Lincoln (1809-65) havde ellers oprindeligt ønsket at sætte unionens overlevelse over slaverispørgsmålet, og søgte da også en forsoning med syden efter nordstaternes sejr i 1864. Ved borgerkrigens udbrud var de rige og industrielt stærke 23 nordstater med 22 millioner indbyggere også befolkningsmæssigt langt de 11 sydstaters 9 millioner langt overlegne - og i sydstaternes befolkningstal er indregnet mere end 3,5 million var afroamerikanere (ifølge en folketælling fra 1860).

1908   Marokko får en ny sultan: Moulay Abd al-Hafid. Landet var i 1904 blevet delt mellem Spanien og (hovedsageligt) Frankrig, ligesom England i Entente Codiale-traktaten samme år anerkendte Frankrigs særlige interesse i landet (til gengæld for Paris’ forståelse af London’s i Ægypten). Efter den såkaldt ’marokkanske krise’ - den tyske Kejser Wilhelm II’s  demonstrative besøg i Tangier, der skulle forsøge at opildne nationalistisk utålmodighed med Frankrig – blev sultanens magt understreget på Algeciras-konferencen (1906). Men den franske indflydelse var reelt uformindsket: i 1912 tillod al-Hafid at landet fik status som fransk protektorat. Marokkos uafhængighed blev ikke anerkendt af Spanien og Frankrig før 1956; det har i dag 29,7 millioner indbyggere (1999). 4.januar er i øvrigt også dagen hvor Marokko i 1969 fik Ifni-provinsen tilbage fra Spanien.

1

             1948  Burma (Myanmar) – der som forbindelsesled til Kina har været en central krigsskueplads – bliver uafhængigt, da den britiske guvernør overgiver magten til landets første premierminister Nu Thakien U. Landet var blevet erobret af briterne over flere omgange i 1800tallet; det havde været administreret som en del af Indien fra 1886; og som et selvstændigt land fra 1937. Det er folkefrontlederen, General Aung San U (f.1915) der har fået forhandlet uafhængigheden hjem – men han er blevet dræbt i et attentat og står derfor ikke i spidsen for regeringen. Et militærkup i 1962 førte til oprettelsen af en burmesisk-socialistisk stat: reelt er militærregimet forblevet ved magten siden (trods en ny forfatning der formelt afskaffede det i 1974 – i øvrigt også 4.januar). Juntaen har siden 1990 nægtet den National Demokratiske Liga under ledelse af Aung Sun Suu Kyi Daw (Aung San U’s datter, f.1945) at få anerkendt den jordskredssejr, hun dét år høstede ved et frit demokratisk valg. Hendes parti fik 392 af 485 pladser, militærets Nationale Enhedsparti fik 10.

1951  Nordkoreanske og kinesiske tropper erobrer Seoul, der således falder til kommunisterne for 2.gang: hovedstaden var blevet erobret allerede 28.juni 1950, men befriet igen 26.september af MacArthurs FN-tropper (som i øvrigt talte 17 nationaliteter). Men i efteråret var mere end en million kinesere blevet sat ind som støtte for Pyongyang-regimet - provokeret af at FN-tropperne 20.oktober havde nået den kinesiske grænse. Seoul bliver dog denne gang befriet igen allerede 15.marts 1951.

1965   Lyndon B. Johnson benytter sin State of the Union-tale til at fremsætte planerne for det ”Great Society”, som er hans politiske livsprojekt – det inkluderer bl.a. ”an all-out-war” mod fattigdom og udbyggede borgerrettigheder. Det var i øvrigt også 4.januar at George Washington i 1790 holdt den første State of the Union.

1833  Falklandsøerne - af argentinerne bedre kendt som Malvinas - bliver erobret af Storbritannien, der bortviser de få argentiske øvrighedspersoner  uden at løsne så meget som ét skud. Otte år senere installeres den første civile guvernørløjtnant og i 1892 tildeles øerne status som koloni. Englænderen John Strong havde i 1690 været den første til at anløbe øerne, som efterfølgende vekslede mellem fransk, spansk og britisk kontrol. Fordi spanierne havde en haft en koloni fra ca.1760 (og fordi de ligger omkring 600 km fra den argentinske kyst) gjorde Argentina imidlertid krav på øerne fra 1820. I 1965 indledtes gennem FN forhandlinger om øernes status mellem Buenos Aires og London, men en vis britisk imødekommenhed til trods kunne indbyggerne ikke overtales: de insisterede på at forblive britiske. Forhandlingerne strandede således i 1982 (en foreslået aftale havde været en ”leaseback”-ordning, hvor suveræniteten ville overgå til Argentina men administrationen forblive britisk). 2.april '82 invaderede Præsident Galieri øerne, men briterne forsvarede dem og vandt endelig sejr 14.juni med generobringen af hovedstaden Port Stanley (byen havde i 1991 1.643 indbyggere – over halvdelen af territoriets befolkning). Krigen kostede 225 briter og 750 argentinere livet (af sidstnævnte: 370 ombord på krydseren General Belgrano, som briterne sænkede 2.maj selvom den var på vej væk fra øerne). En aftale mellem regeringerne blev indgået i 1995 – ikke mindst for at gøre det attraktivt at søge at udnytte Falklandsøernes potentielle oliereserver.

1868   Drengekejseren Mutsushito – senere kendt under navnet Meiji – bestiger den japanske trone. Under ham (1868-1912) gennemfører det japanske samfund en dramatisk modernisering.

               1946  William Joyce, bedre kendt af de engelske radiolyttere som "Lord Haw Haw", bliver hængt for landsforræderi. Den amerikanskfødte Joyce (f.1906) havde været medlem af det British Union of Fascists fra 1933, men brød i 1937 for at oprette et decideret nazistparti, The British National Socialist League. For at undgå arrestation flygtede han til Tyskland i August 1939 og sendte herefter radioprogrammer fra Propagandaministeriet. Man mente at han kunne dømmes for landsforræderi mod Storbritannien trods sit amerikanske statsborgerskab fordi han også havde et britisk pas.

1947  For første gang kan amerikanske tv-seere følge (dele af) Kongressens åbning på TV – dog kun i Washington, Philadelphia og New York City. Det er NBC, der bringer begivenheden - og stationen havde i øvrigt også været den første som dækkede et af de store partikonventer (i 1940).

1958   Seks britiske kolonier samles i den Vestindiske Føderation, som dog kun eksisterer indtil 1962 – medlemmerne var Barbabos, Jamaica, Trinidad, Tobago, Windward og Leeward-øerne.

1961  USA afbryder de diplomatiske forbindelser med Havana efter at Castro har erklæret at han er kommunist (og i øvrigt konfiskeret amerikanske penge samt nationaliseret amerikansk-ejede landbrug og firmaer). Kennedy’s fejlslagne Bay of Pigs-invasion fandt sted få måneder senere – 17.april. Begrænsede diplomatiske forbindelser blev genetableret 1.september 1977, men forholdet er stadig køligt: i marts 1996 vedtog USA trods protester fra bl.a Mexico og Canada Helms-Burton-loven, der gjorde det muligt for de amerikanere, der havde fået ejendom i Cuba konfiskeret siden 1959 at sagsøge enhver, der anvender den idag. Såvel Clinton som Bush har dog valgt at suspendere denne mulighed i flere omgange, Bush i juli 2002 med den begrundelse at  lempelsen vil "fremme en overgang til demokrati i Cuba".

 1990  Efter at have tilbragt 10 dage i Vatikanets ambassade overgår Panamas de facto-leder Manuel Noriega sig til de amerikanske tropper, der i december havde invaderet landet.

1992  En våbenhvile mellem den kroatiske regering og republikkens serbiske oprørere indgås med hjælp fra FN og USA’s udenrigsminister Cyrus Vance. Efter flere brud indsætter FN i februar 14,000 fredsbevarende tropper for at beskytte det serbiske mindretal. Det var under den autoritære men demokratisk valgte nationalist Franjo Tudjman (1922-99) at Kroatien meldte sig ud af det serbisk-dominerede Jugoslavien 26.juni 1991.

2. J A N U A R

1900  Der skal kunne handles frit mellem de områder i Kina, der kontrolleres af de udenlandske magter – Storbritannien, Frankrig, Italien, Tyskland, Rusland og Japan. Det er tanken i USA’s ”Open Door”-politik, som i dag offentliggøres af  John Hay, udenrigsminister for Præsident McKinley (billedet). USA kræver således af disse lande, at de skal tøjle deres erobringslyst i Kina (bl.a. skal visse havne holdes tilgængelige for andre).

Men lydigheden blandt de fremmede magter er begrænset – og den følgende sommer udbryder Bokser-opstanden, en national protest mod udlændingenes indflydelse med udspring i det hemmelige Selskab af Retfærdige og Harmoniske Knytnæver (”Bokserne”), der var opmuntret af enkekejserinden og i 8 uger holdt Beijing besat. USA deltog imidlertid selv, da de fremmede magter sluttede sig sammen om at slå oprøret ned og i 1901 påtvang Qing-dynastiet ”Peking-Protokollen”, der indebar at Kina skulle betale en svimlende erstatning – ($330 millioner over 39 år) og tillade udenlandske tropper på sit territorium. 

Det var dog ikke mindst i forsøget på at holde ”døren åben” at USA i 1921-22 indbød til den Våbenbegrænsningskonference i Washington, der førte til at den åbne dørs princip blev bekræftet i The Nine Power Treaty. Politikken strandede dog endeligt med Japans erobring af Manchuriet i 1931: her skabte Tokyo den kunstige stat Manchukuo og indsatte som regent en lydig marionet - den sidste kinesiske kejser, Pu Yi.

Det var i øvrigt også under republikaneren William McKinley (1843-1901) at USA i krigen mod Spanien vandt bl.a. Filippinerne. På den baggrund kunne McKinley generobre præsidentembedet i 1900 - dog kun for at blive skudt af en anarkist, 6.september 1901.

1904  Amerikanske marineinfanterister landsættes i Santo Domingo, den Dominikanske Republiks hovedstad, for at støtte regeringen mod oprørerne.

Landet var besat af USA 1916-24; fra 1931 var det i kløerne på Rafael Leonidas Trujilo y Molina, der kun betragtede sit lederskab af landet som en mulighed for at forøge sin personlige formue. Trujilo (f.1891) blev offer for et CIA-støttet attentat i 1961 men hans sammensvorne Joaqúin Balaguer etablerede et nyt diktatur efter at have vundet et enkelt demokratisk valg (det blev afholdt efter nok en amerikansk indgriben i 1965). Balaguer (f.1907) regerede 1961-62, 66-78 og 86-96.

Santo Domingo blev i øvrigt grundlagt 4.august 1496 af Christopher Colombus’ bror, Bartholomew, og er muligvis det sted på den vestlige halvkugle, der længst har haft en uafbrudt europæisk bosættelse. Spanierne oprettede her deres første administrative hovedkvarter i den Nye Verden og Santo Domingo huser også den ældste katedral på den vestlige halvkugle, påbegyndt i 1514. Da byen i 1930  blev genopbygget efter næsten at være blevet udslettet af en orkan lod diktatoren den i øvrigt omdøbe – til Ciudad Trujillo (sic!). Den fik sit oprindelige navn igen efter hans så pludselige bortgang.

1905  For første gang lider et europæisk land stort militært nederlag til et asiatisk, da Rusland opgiver at forsvare Port Arthur efter 6 måneders belejring. Dermed taber Rusland den krigen mod Japan, der var begyndt med japanernes overraskende angreb på byen 8-9.februar 1904.

I Portsmouth-fredsaftalen (der indgås 5.september 1905 i Portsmouth, New Hampshire) måtte Moskva afskrive sig sine interesser i Manchuriet, herunder den sydmanchuriske jernbane. Det var også i den aftale at Korea blev udpeget som beliggende i Japan’s interessesfære (landet blev et japansk protektorat i 1905 og en koloni i 1910).

1960  Senator for Massachusetts John Fitzgerald Kennedy offentliggør at han vil søge demokraternes nominering til præsidentvalget. Kennedy (1917-63) havde efter tjeneste i krigen været medlem af repræsentanternes hus fra 1946 og fra 1952 af senatet; i 1957 vandt han Pulitzerprisen for sin bog Profiles in Courage. Han skulle vise sig at vinde nomineringen i første runde men kun besejre Nixon med 118,574 stemmer.

Kennedy blev USA’s første katolske præsident – en ny type statsmand (når det gjaldt Fremskridtsalliancen med Latinamerika og Fredskorpset) og begavet strateg (under Cubakrisen), men også manden bag det fejlslagne forsøg på at vælte Castro (”Bay of Pigs”-invasionen i april 1961)  og USA’s stigende engagement i Vietnamkrigen.

I sin tiltrædelsestale, 20.januar 1960 (der i sin endelige form blev forberedt af hans assistent, Theodore Sorensen) sagde Kennedy bl.a.: ”In the long history of the world, only a few generations have been granted the role of defending freedom in its hour of maximum danger. I do not shrink from this responsibility – I welcome it. I do not believe that any of us would exchange places with any other people or any other generation. The energy, the faith, the devotion which we bring to this endeavor will light our coutry and all who serve it – and the glow from that fire can truly light the world.”

1980  Den sovjetiske invasion i Afghanistan 27.december får præsident James Earl Carter, Jr. til at bede Senatet udskyde ratifikationen af den ret beskedne nedrustningsaftale SALT II. Aftalen havde Carter (f.1924) ellers underskrevet sammen med Brezhnev i Wien, 18.juni samme år - efter seks års forhandlinger. SALT II blev aldrig ratificeret; i 1983 blev de nye såkaldte START-forhandlinger også opgivet - og først genoptaget efter at Gorbachev kom til magten (den første START-aftale blev underskrevet i juli 1991).

  1. J A N U A R

1901  Seks australske kolonier danner det uafhængige  Commonwealth of Australia med Edmund Barton som premierminister. Sir Edmund (1849-1920) havde været leder af bevægelsen for dannelsen af en Australsk føderation siden 1891 og stod også i spidsen for den delegation, der i 1900 skulle overbevise briterne om projektets visdom. Præcis 100 år senere bliver præsident Bush den første amerikanske præsident, der taler i det australske parlament.

1959  Havana bliver taget af Fidel Castro’s rebeller - inklusiv Ché Guevara - som driver Fulgencio Batista (landets diktator siden 1933) i exil i den Dominikanske Republik. Det sker i øvrigt på 60-årsdagen for USA’s etablering af en militærregering i landet (under General John R. Brooke som militærguvernør); den amerikanske besættelse varede kun til 1902 men USA forbeholdt sig indtil 1934 retten til at gribe ind mod oprørere – hvad man gjorde i både 1912 og 1917.Fidel har i øvrigt udtalt: ”If there ever was in the history of humanity an enemy who was truly universal, an enemy whose acts and moves trouble the entire world, threaten the entire world, attack the entire world in any way or another, that real and really universal enemy is precisely Yankee imperialism.”

1973  EF udvides med Danmark, Storbritannien og Irland – en begivenhed finder sted på 15-års dagen for samarbejdets begyndelse i 1958. I 1930 havde Winston Churchill skrevet: "We [Britain] are bound to further every honest and practical step which the nations of Europe may make to reduce the barriers which divide them and to nourish their common interests and their common welfare. We rejoice at every diminution of the internal tariffs and the martial armaments of Europe. We see nothing but good and hope in a richer, freer, more contented European commonalty. But we have our own dream and our own task. We are with Europe, but not of it. We are linked, but not comprised. We are interested and associated, but not absorbed.”

               1979  Festligheder i Washington og Beijing markerer etableringen af diplomatiske forbindelser mellem de to lande. Deng Xiaoping slog i øvrigt engang fast: "The United States brags about its political system, but the President says one thing during the election, something else when he takes office, something else at midterm and something else when he leaves.”

1984  Det lille sultanat Brunei Darussalam (der ligger på øen Borneo) opnår formelt uafhængighed fra Storbritannien, som hermed opgiver sin kontrol med landets forsvar og udenrigspolitik. Brunei havde sin storhedstid fra 16-1900tallet, men blev herefter et britisk protektorat (i 1888), besat af Japan under krigen og befriet af Australien. Sultanens beføjelser blev først reetableret i 1959, men fordi et efterfølgende valg der gik ham imod indførte han i 1962 en undtagelsestilstand, der stadig er i kraft: fra 1970 skulle det hidtil folkevalgte "lovgivningsråd" således udpeges. Landets skæbne har dets enorme olie- og naturgasrigdomme (98% af dets eksport i 1995!) som gjorde det fordelagtigt for landet ikke at blive en del af Malaysia (det ligger mellem de malaysiske stater Sabah og Sarawak), omkring 20% af landets lidt over 300,000 indbyggere er kinesiske - og det er i øvrigt medlem af ASEAN. Sultanen Haji Hassanal Bolkiah Mu'izzaddin (der efterfulgte sin far på tronen i 1968) formodes at være verdens næstrigeste mand, kun overgået af Bill Gates. I 1998 udpegedes hans søn Prince al-Muhtadee Billah til tronarving. Landet fik i 1996 bygget en stor scene, Jerudong Park Amphitheatre, efter specifikationer stillet af Michael Jackson, der skulle indvie amfiteatret i forbindelse med Sultanens fødselsdag, som blev fejret 31.december samme år (koncerten var en del af Michaels ”HIStory”-turné).

Fotos:  Library of Congress, Prints and Photographs Division [LC-USZ62-5627 DLC (b&w film copy neg.), LC-USZ62-117124 DLC (b&w film copy neg.), LC-USZ61-1173 DLC (b&w film copy neg.), LC-USZ62-13039 DLC, LC-USZC4-599 DLC, LC-USZC2-10 DLC], http://lugar.senate.gov/,images courtesy of the Ronald Reagan Presidential Foundation, all rights reserved.,Library of Congress: Digital ID: cph 3a17731, Source: b&w film copy neg.