28. F E B R U A R

1854  50 modstandere af slaveriet mødes i Ripon, Wisconsin og danner et nyt politisk parti – det udvikler sig til Republikanerne, som seks år senere under Abraham Lincoln’s ledelse erobrer præsidentembedet. Et andet møde ugen forinden (i Jackson, Michigan) er dog også blevet givet æren for partiets grundlæggelse: navnet ”Republikanerne” anvendes af begge grupper – det havde tidligere betegnet Thomas Jefferson’s støtter.

Initiativet sker i protest mod vedtagelsen af den såkaldte ”Kansas-Nebraska bill” – ifølge den skulle indbyggerne i de to stater selv  bestemme om slaveriet skulle være tilladt (i 1820 var slaveriet ellers blevet forbudt i de to stater). I 1856 opnåede partiets præsidentkandidat John C. Frémont dog kun 33% af stemmerne - i øvrigt under sloganet: "Free Soil, Free Labor, Free Speech, Free Men, Frémont." I skyggen af borgerkrigen stillede Lincoln i 1864 op ikke som republikaner men som kandidat for “the Union party” – med demokraten Andrew Johnson som vicepræsidentkandidat (det var Johnson der blev præsident efter drabet på Lincoln det følgende år).

Det var i øvrigt Lincoln (1809-65) der lærte os: ”’Tis better to be silent and be thought a fool, than to speak and remove all doubt."

1916  USA får sit første protektorat – over Haiti, som amerikanerne havde besat året forinden. Tropperne blev trukket ud i 1934 – som en del af Roosevelt’s ”Good Neigbor”-politik, eksekveret af udenrigsminister Cordell Hull (1871-1955) omend Washingtons kontrol med øens økonomi fortsatte til 1947. Det menes at Latinamerika stillede sig mere positivt overfor USA under Anden Verdenskrig netop på baggrund af ”Good Neigbor”-linien end man ellers ville have gjort - politikken omfattede i øvrigt også tilbagetrækning af de amerikanske tropper fra Nicaragua og en opgivelse af de facto-protektoratet over Cuba.

1922  Storbritannien erklærer at Ægypten er en suveræn stat – men lader tropper forblive i landet. Det er i øvrigt samme dato at Ægypten og USA i 1974 genoptager de diplomatiske forbindelser efter en 7-års afbrydese.

1924  Under valguroligheder i Honduras sender USA tropper til landet – det er én af syv amerikanske militære interventioner i landet mellem 1903 og 1937.

1953  I Ankara underskrives en 5 års venskabs- og samarbejdskontrakt mellem Grækeland, Jugoslavien og Tyrkiet. 9.august 1954 indgik de tre lande en ny alliance, der genskabte Balkan-pagten (af 1934) men som efter få måneder strandede på grund af Cypern-konflikten.

1983  Efter 11 år slutter tv-serien "M*A*S*H" (Mobile Army Surgical Hospital). Afsnittet – nummer 251 - bliver set af knap 125 millioner mennesker – det største publikum nogensinde.

Felthospitalet med navnet 4077 blev i udendørsscenerne portrætteret af den såkaldte Fox Ranch i Malibu, Californien (i dag: Malibu Creek State Park in Malibu) hvor også bl.a. ”Planet of the Apes” er blevet indspillet. Indendørsscenerne blev lavet på Fox’s Stage 9 i Hollywood, som blev brugt til ”Advokaterne” (”L.A. Law”) og i dag anvendes af ”New York Blues” (”NYPD Blue”).

I Storbritannien blev serien udsendt uden dåselatter – ved en enkelt lejlighed blev lattersporet ved en fejl slået til, og BBC modtog klager fra seerne. Kendingsmelodien hedder i øvrigt ”Suicide Is Painless” og har også en tekst (komponisten er Johnny Mandel, tekstforfatteren Mike Altman).

I 1983 fulgte man Oberst Potter, Father Mulcahy og Klinger's videre skæbne i serien ”AfterMASH”, hvor de efter Koreakrigen flytter til et hospital for krigsveteraner. Dén serie var en succes i sin første sæson men ikke i den anden, hvorfor den blev taget af programmet (i december 1984). I 1979 havde seriens figur "Trapper John" også fået sin egen serie –  "Trapper John, M.D." – som formåede at overleve helt til 1986. Også Radar (der forlod serien i 1979) fik sit eget lille spin-off: en novellefilm med titlen ”W*A*L*T*E*R” (1984), hvor han går ind i politiet.

Serien udsprang af spillefilmen MASH som Robert Altman instruerede i 1970 baseret på memoirer af Dr. Richard Hornberger, der selv var modellen for ”Hawkeye”. Kun et par skuespillere var med i både film og tv-serie – en af dem var dog netop ”Radar” (Gary Burghoff).

Altman har i øvrigt fastslået: "Personally I hate that television series; I think it was despicable. It was just the opposite of what my M*A*S*H intended. It became a propaganda piece."

1984  Ved Grammyuddelingen uddeles der for første gang 8 priser til en enkelt kunstner – det er Michael Jackson (f.1958).

Jackson vinder som mandlig kunstner i både rock-, pop og R&B-kategorierne (for ”Beat It”, ”Thriller” og ”Billie Jean”), samt for årets album, plade og R&B single (”Thriller”, ”Beat It” og ”Billie Jean”). Sammen med Quincy Jones vinder han producer-prisen – og så får han desuden en Grammy for at have indtalt historien om ”E.T.” på plade. Jackson slår hermed Simon & Garfunkels tidligere rekord: 7 priser (som de vandt for "Bridge Over Troubled Water" - og dén single erobrede i øvrigt  den amerikanske førsteplads netop 28.februar 1970!). Jackson's rekord står i øvrigt stadig.

Da Jackson henter sin syvende pris på scenen i Los Angeles' Shrine Auditorium tager han solbrillerne af til ære "for pigerne på balkonen" - det har han nemlig lovet Katherine Hepburn efter at hun skældte ham ud for at have beholdt dem på under the American Music Awards kort tid forinden.

Det følgende år vandt komikeren ”Weird Al” Yankovic i øvrigt en Grammy for en Jackson-parodi - komediepladen ”Eat It” (og Jackson selv vandt for 'videoalbummet' med titlen "Making Michael Jackson's Thriller").

1986  Olof Joachim Palme (f.1927) bliver skudt i det centrale Stockholm. Den jurist-uddannede Palme var som de studerendes landsformand (1952-3) blevet opdaget af Socialdemokratiet og gjort til sekretær for Erlander, som han i 1969 afløste som statsminister (han havde været minister siden 1963 og parlamentsmedlem siden 1956). En borgerlig koalition havde brudt det socialdemokratiske styre fra 1976 til ’82, hvor Palme genvandt magten, som vælgerne bekræftede i ’85. Blandt de mistænkte for mordet har været en sydafrikansk spion; en kurdisk terrroristbevægelse og narkomanen Christer Pettersson.

1991  I Kuwait offentliggøres en våbenhvile - og i sin dagbog skriver Bush:

”[Tidligere CIA-chef, sikkerhedsrådgiver] Bob Gates told me this morning, one historic thing is, we stopped. We crushed their 43 divisions, but we stopped – we didn’t just want to kill, and history will look on that kindly. (He also felt, very generously, that having been around four administrations, he’d never seen anything like this...)”

1993  På en mistanke om ulovlige skydevåben og dynamit ransager de amerikanske myndigheder [The Bureau of Alcohol, Tobacco, and Firearms] Mount Carmel Center, beliggende nær Waco, Texas:

Dette er hovedkvarteret for ”Branch Davidians”, en religiøs organisation ledet af David Koresh. Det kommer til 45 minutters skudveksling – af de 70-76 bevæbnede agenter mister fire livet i denne første konfrontation, ligesom seks kultmedlemmer omkommer.

Begivenheden bliver begyndelsen på 51 dages belejring af sekten, som i 1930 var udsprunget af Syvendedags-Adventisterne og siden 1986 var blevet ledet af Koresh, a.k.a. Vernon Howell (f.1959), en tidligere rockguitarist der var blevet medlem i 1981 og i 1990 tog navneforandring til Koresh. Da konfrontationen endte med nedbrændingen af hovedkvarteret 19.april mistede han livet sammen med 74 af sine frænder – inklusiv 21 børn.

27. F E B R U A R

1801  ”The District of Columbia” (D.C.) – det landområde ved Potomac-floden som kongressen i 1790 har udpeget som placeringen af USA’s nye hovedstad Washington – overgår idag til kongressen’s myndighed.

Den del af området som Virginia havde doneret blev ført tilbage til den stat i 1846 (resten af området havde Maryland stillet til rådighed i 1788). Den amerikanske hovedstad var blevet flyttet fra Philadelphia til Washington 1.december 1800. I 1812 blev den nye by – inklusiv Det Hvide Hus – i øvrigt brændt ned til grunden af briterne.

"D.C." er opkaldt efter Columbus – og apropos ham:

1844  Under Pedro Santana smider den Dominikanske Republik haitianerne på porten og gør landet uafhængigt.

Landet havde Columbus besøgt på sin første rejse til den nye verden i 1492 (han døbte dét La Española og grundlagde hovedstaden Santo Domingo i 1496 – den første europæiske bosættelse i hemisfæren!) I 1795 overlod spanierne landet til Frankrig; det blev erobret af haitianere men en folkelig opstand i 1808 førte til etableringen af nationens første republik. Spanien genetablerede sit styre 1814-21, før nok en haitiansk erobring i 1822.

For at beskytte sig mod haitianerne lod Santana senere landet indgå som en provins i Spanien fra 1861-65. Den diktatoriske Santana (1801-64) var landets præsident i tre perioder 1844–48, 1853–56, 1858–61) – når ikke posten var i hænderne på hans rival, Buenaventura Báez (1810–84). Báez gjorde i øvrigt Santana kunsten efter: i 1869-70 forsøgte han usportsligt at få landet annekteret af USA! En folkeafstemning bakkede op om planen, det samme gjorde præsident Ulysses S. Grant men det amerikanske Senat sagde nej tak.

Det var i øvrigt Grant, der – givet i en decideret anden forbindelse - betroede os: ”I know no method to secure the repeal of bad or obnoxious laws so effective as their stringent execution.”

1933  Der udbryder en voldsom brand i den tyske Reichstag – knap en måned efter Hitler’s udnævnelse til Kansler.

Den følgende dag lykkes det Hitler – hvis nazister ikke har flertal i parlamentet - at overtale Præsident Paul Von Hindenburg til at udvide hans magtbeføjelser - og begivenheden bliver også undskyldningen for at begrænse ytringsfriheden og forsamlingsfriheden. En  hollandsk kommunist, Marinus van Der Lubbe, bliver arresteret under branden og anklaget for at være initiativtageren.

23.marts beslutter rigsdagen at give Hitler – ikke præsidenten – ret til at regere via dekreter. På trods af nazisternes intense kampagne op til valget i Marts får de fortsat ikke majoritet i parlamentet, så Hitler lader kommunisterne og socialisterne arrestere.

1962  To fly bomber præsidentpaladset i Saigon, men Ngo Dinh Diem slipper uskadt.

1968  I en vurdering af Vietnamkrigen siger den legendariske TV-journalist Walter Cronkite: "It is increasingly clear to this reporter that the only rational way out...will be to negotiate, not as victors but as an honorable people who lived up to their pledge to defend democracy, and did the best they could."

Den vurdering kommer efter Nordvietnams Tet-offensiv de forgående uger; Præsident Johnson (der 31.marts offentliggjorde at han ikke ville genopstille) har selv kaldt analysen et vendepunkt og citeres for udtalelsen: "If I've lost Cronkite, I've lost Middle America".

Cronkite blev journalist i ’37, dækkede Nuremberg-processen, blev ansat af CBS i 1950 og var ankermand på aftennyhederne fra 16.april 1962 til 6.marts 1981. Det var ham, der fortalte os: “The great sadness of my life is that I never achieved the hour newscast, which would not have been twice as good as the half-hour newscast, but many times as good.”

1969  Ved Præsident Nixon’s ankomst til Rom bliver han modtaget af tusinder af studerende, der demonstrerer. Det var Nixon (1913-94), der indrømmede: ” My strong point is not rhetoric, it isn't showmanship, it isn't big promises - those things that create the glamour and the excitement that people call charisma and warmth.”

1972  Nixon’s besøg i Kina afsluttes med udstedelsen af Shanghai-communiqueét, som han udsender sammen med landets premierminister Chou En-lai.

I communiqueet hedder det bl.a.: “The United States acknowledges that all Chinese on either side of the Taiwan Strait maintain there is but one China and that Taiwan is a part of China. The United States Government does not challenge that position. It reaffirms its interest in a peaceful settlement of the Taiwan question by the Chinese themselves. With this prospect in mind, it affirms the ultimate objective of the withdrawal of all U.S. forces and military installations from Taiwan. In the meantime, it will progressively reduce its forces and military installations on Taiwan as the tension in the area diminishes.”

Det var i øvrigt Dag Hammarskjold (1905-61), der engang sagde: “It is a little bit humiliating when I have to say that Chou En-lai to me appears as the most superior brain I have so far met in the field of foreign politics. So much more dangerous than you imagine because he is so much better a man than you have ever admitted.“

1991  Det er i dag lokal tid at Irak trækker sig ud af Kuwait – og på vejen sætter ild til mere end 500 af landets oliebrønde [se 26.februar].

1993  Whitney Houston’s “I Will Always Love You” bliver den længst regerende #1 single i amerikansk historie – med 14 uger på førstepladsen (den slår hermed Boyz II Men’s ”End of the Road”).

Med sine omkring 10 millioner eksemplarer ligger singlen i øvrigt på en delt femteplads i verdenshistorien (sammen med Beatles’ ”Hey Jude” og Elvis’ ”It’s Now Or Never”). Singlen var blevet indspillet til Whitney’s film ”The Bodyguard” med Kevin Costner i titelrollen 

(Et tankevækkende sammenfald: den 10.mest solgte single i verden er Bryan Adams’ "(Everything I Do) I Do It For You" fra filmen ”Robin Hood – Prince of Thieves” som ligeledes havde Costner i hovedrollen! Tiendepladsen deler canadieren dog med The Monkees’ ”I’m A Believer”).

Singlen medvirkede til at indbringe den i New Jersey fødte Houston (f.1963) en MTV Movie Award,  tre Grammyer, tre Billboard Music Awards og fem American Music Awards: Bedste Pop/Rock Single SAMT Bedste Soul/R&B single - Bedste Kvindelige Rock/Pop Vokalist SAMT Bedste Kvindelige Soul/R&B Vokalist – foruden en specialpris!

Nummeret blev skrevet i 1974 af countrysangerinden og forlystelsespark-ejeren Dolly Rebecca Parton (f.1946), ikke som en traditionel kærlighedssang men derimod som en følelsesladet afsked til countrysangeren Porter Wagoner, med hvem hun havde haft et nært samarbejde efter at være blevet en del af hans tv-show i 1967.

Det var forresten Parton, som udstyrede os med den følgende advarsel: "It takes a lot of money to make a person look this cheap!"

26. F E B R U A R

1848   ”Et spøgelse går gennem Europa”. Den 29-årige Karl Marx (1818-80) og Friedrich Engels udsender Det kommunistiske Manifest.

I november havde Marx i London deltaget i den Kommunistiske Ligas Anden Kongres, hvor han var blevet opfordret til at skrive Manifestet som en programerklæring. De to venner havde i øvrigt medvirket til ligaens oprettelse i Juni 1947 – den afløste "De Retfærdiges Liga" og forbandt kommunister i Paris, London, Bruxelles og Køln.

Manifestet skrev Marx i Bruxelles i December og Januar - bl.a. på baggrund af et udkast Engels havde lavet den forgående sommer. Det udkommer netop som en række af opstande og revolutioner er begyndt at brede sig gennem Europa. Det var i øvrigt Marx, der engang slog fast: "Fang en mand en fisk og du kan sælge den til ham. Lær ham at fiske og du har ødelagt en vidunderlig forretning.”

1885  Ved Berlin-konferencen deles Afrika mellem kolonimagterne (efter sigende under Otto von Bismarcks tilstedeværelse mens ’han spiser marineret sild med begge hænder’.)  Det var Bismarck, der – givetvis ved en anden lejlighed - lærte os: ”Love er som pølser, det er bedre ikke at se dem blive til.”

1936   Den første folkevognsfabrik åbnes af Adolf Hitler – i Sachsen. Bilen er designet af Ferdinand Porsche. Det var Hitler (1889-1945) der i øvrigt indså: “Almen uddannelse er den mest opløsende og nedbrydende gift som liberalismen nogensinde har opfundet til sin egen ødelæggelse”.

1959   På 7-årsdagen for Winston Churchill’s offentliggørelse af, at Storbritannien havde udviklet sin egen atombombe afviser Underhuset et dagsordenforslag fra Labour, der kritiserede regeringens forsvarspolitik for at basere sig for meget på atomvåben.

Det var Churchill (1874-1965) fra hvem vi modtog åbenbaringen: “Politics is the ability to foretell what is going to happen tomorrow, next week, next month and next year. And to have the ability afterwards to explain why it didn't happen.

1981  I Washington mødes Margaret Thatcher for første gang med USA’s nyvalgte præsident Ronald Reagan. Der var Reagan (f.1911) der betroede os: ”Jeg drikker aldrig kaffe til frokost. Jeg har opdaget at det holder mig vågen hele eftermiddagen.”

1987   Tower-kommissionen offentliggør sin rapport om Iran-Contra-skandalen efter 10 ugers undersøgelser.

Det var Reagan selv, der 1.december 1986 havde udpeget John Tower, Edmund Muskie og Brent Scowcroft til at undersøge skandalen. Rapporten, som man havde forventet var bestilt for at frikende præsidenten, er overraskende kritisk overfor hans håndtering af sagen. Den blev senere på året efterfulgt af kongressens egen rapport (offentliggjort 18.november 1987) som involverede mere end 100 menneskers arbejde – Tower-kommissionen havde kun haft 24 medarbejdere og i øvrigt ikke mulighed for indstævne vidner; således var hverken John Poindexter eller Oliver North – to af sagens absolutte hovedpersoner - blevet interviewet.

Det var Reagan (f.1911) der - dog sandsynligvis i en anden forbindelse - slog fast: “The best minds are not in government. If any were, business would steal them away.”

1991  Efter 100 timers krig på landjorden opnår de allierede styrker kontrol med Kuwait – Præsident Bush erklærer våbenhvile mens Saddam Hussein i Bagdads Radio siger at har beordret Iraks styrker til at trække sig ud af ørkenstaten.

1993  I parkeringskælderen under World Trade Center eksploderer en bilbombe, som dræber 6 og sårer over 1000 mennesker. Fire islamiske fundamentalister modtager 240 års fængsel hver – en af dem får i tilgift en livtidsstraf. Bomben er ekstremt kraftig og effekten er større fordi eksplosionen finder sted i et lukket rum; den efterlader et 5 etager dybt krater - alligevel forhindrer bygningens konstruktion at fundamentet tager skade.

25. F E B R U A R

1815   Napoleon Bonaparte (1769–1821) forlader øen Elba (hans trøstepræmie) hvortil han var blevet eksileret året forinden. Han ankommer til Cannes 1.marts og indleder et triumftog mod Paris. Det var Napoleon, der lærte os: “The battlefield is a scene of constant chaos. The winner will be the one who controls that chaos, both his own and the enemies.” Og han har også gjort indtryk på Donald Rumsfeld: ”Napoleon was asked, "Who do you consider to be the greatest generals?" He responded saying, "The victors."

1950  TV-stationen NBC har premiere på “Your Show of Shows”, et halvanden time langt – og direkte - varietéprogram, der sendes indtil 1955 og danner skole for fx ”Saturday Night Live”. Stjernerne inkluderer Sid Ceasar, Imogene Coca og Carl Reiner, mens forfatterholdet tæller bl.a. Neil Simon, Mel Brooks og Woody Allen!. Det er Neil Simon (f.1927) der har observeret:

“I firmly believe that if you follow a path that interests you, not to the exclusion of love, sensitivity, and cooperation with others, but with the strength of conviction that you can move others by your own efforts, and do not make success or failure the criteria by which you live, the chances are you'll be a person worthy of your own respect.“

Det er Mel Brooks (f.1926), der har fastslået: “Anybody can direct, but there are only eleven good writers.”

Og det er Woody Allen (f.1935), som har lært os: “Life doesn't imitate art, it imitates bad television. “

1956   Det afsløres først senere at Nikita Khrushchev i dag tager skarpt afstand fra Joseph Stalin – i en tale til det sovjetiske kommunistpartis 20.partikonference. Khrushchev (1894-1971) havde umiddelbart inden skaffet sig af med Malenkov og Beria; han kunne distancere sig fra stalinismen fordi han ikke selv havde været blandt de mest aktive i stalinismens udrensninger. I juni 1957 cementerede han sin magtposition, da han appellerede til Centralkomitéen om at forhindre Politbureauet i at afsætte ham.

Det var Khrushchev der engang bidrog med den følgende klarifikation: “I once said, "We will bury you," and I got into trouble with it. Of course we will not bury you with a shovel. Your own working class will bury you.”

1958   I Storbritannien lanceres The Campaign for Nuclear Disarmament (CND), der kræver at den engelske regering skal trække sig ud af våbenkapløbet og afskaffe sine atomvåben.

En tidligere, mindre organisation (Direct Action Committee (DAC) Against Nuclear War) havde allerede forberedt en fredsmarch, der i påskeweekenden skulle føre til London til atomvåbenlagret i Aldermaston – Aldermaston-marchen bliver en tilbagevendende begivenhed og den første er i øvrigt historisk fordi den introducerer det Mercedeslogo-lignende fredssymbolet (det var designet af kunstneren Gerald Holtom, som bl.a. ønskede at inkorporere bogstaverne N og D – for Nuclear Disarmament).

1986   Den nyligt detroniserede filippinske (eks-)præsident Ferdinand Marcos (1917-89) ankommer til Clark Air Force-basen på Guam (en stillehavsø som er amerikansk territorium) på vej i eksil på Hawaii.

Efter at have vundet to præsidentvalg (1965 og 69) erklærede han undtagelsestilstand i 1972 og suspenderede dermed landets demokrati. Ikke mindst den økonomiske krise tvang ham til at ophæve undtagelsestilstanden i 1981, men den myrdede oppositionsleder Benigno ’Ninoy’ Aquinos enke, María Corazón (f.1933), som havde vundet over ham ved valget 9.februar. Han havde i øvrigt været en succesfuld efterretningsofficer for USA under Anden Verdenskrig.

1988   Panama’s præsident Eric Arturo Delvalle erklærer at Manuel Antonio Noriega vil træde tilbage som landets hærchef – men næste dag stemmer landets nationalforsamling for at afsætte Delvalle. Noriega (f.1934) havde da været Panama’s de facto leder siden 1983; den følgende måned indfører USA en handelsboykot af landet – Reagan-regeringen havde mistet tålmodigheden med deres tidligere allierede Noriega et par år forinden på grund af hans narkotikaforbindelser. Han blev tilfangetaget af amerikanske tropper 4.januar 1990 og i 1992 idømt 40 års fængsel i Miami.

24. F E B R U A R

1803   For første gang erklærer USA’s højesteret at en lov vedtaget af Kongressen er i strid med forfatningen (unconstitutional). Det er Chief Justice John Marshall, der nægter at afsige dom i sagen Marbury vs. Madison, og således redefinerer højesterettens rolle.

1821  Mexico erklærer sig uafhængigt af Spanien og fuldender dermed det oprør fra mexicanerne, der var begyndt 16.september 1810.  I 1519-1920 var landet blevet erobret af Hernando Cortés - og siden havde det været en del af det Nye Spanien.

1836   Omkring 3,000 mexicanere angriber fortet Alamo - det er forsvaret af 182 texanere, der alle omkommer. Texas skulle samme år blive uafhængigt af Mexico – et selvstændigt land med Sam Houston som præsident. Efter landets optagelse i USA (1845) førte grænsestridigheder til den amerikansk-mexicanske krig af 1846-48.

1868   Med 126 mod 47 stemmer beslutter Repræsentanternes Hus at sætte sydstatsdemokraten Andrew Johnson fra præsidentposten, men han bliver frifundet af Senatet, hvor hans modstandere mangler en enkelt stemme for at opnå det nødvendige 2/3 flertal.

Johnson (1808-75) var anklaget for at prøve at afskedige sin krigsminister uden (som loven krævede) at have fået Senatets godkendelse. De såkaldt ”radikale republikanere” havde indledt en magtkamp med Johnson, som de fandt for mild i sit opgør med Sydstaterne efter borgerkrigen (som vice-præsident havde han fået posten da Lincoln blev dræbt, 14.april 1865). Det var i øvrigt Lincoln (1809-65) der gav os rådet: “Stand with anybody that stands right, stand with him while he is right and part with him when he goes wrong.”

1895   På Cuba begynder uafhængighedskrigen mod Spanien. Selvstændigheden skulle dog først komme med amerikanernes hjælp, da USA greb ind efter at have mistet slagskibet Maine ved en eksplosion i Havanas havn i 1898. [se 15.februar]

1903   2,000 guldmønter er den årlige leje for det område ved Guantanamobugten på Cuba, som USA i dag lejer til at bygge en flådebase.

1918   Estland erklærer sig uafhængigt af Rusland. Landet blev erobret af Moskva i 1940 og inkorporeret som Sovjetstatens 16.republik; fra 1941-44 var det besat af Nazityskland.

1939   I Budapest underskriver Ungarn en anti-kommunistisk pagt med Aksemagterne. I 1934 havde landet under fascisten Gyula Gömbös (kaldet ”Gömbölini” for sin Mussolini-fascination) indgået en handelsaftale med Nazityskland. 11.april 1941 gjorde landet tyskerne selskab i krigen mod Jugoslavien, og 27.juni mod Sovjetunionen.

1945   Egypten, der var forblevet neutral ved krigens udbrud, erklærer krig mod Aksemagterne – premierministeren Ahmed Maher Pasha bliver offer for et attentat i Parlamentet efter at have læst erklæringen!

Storbritannien havde, ved Egyptens selvstændighed i 1936, beholdt retten til at sende tropper til landet i krigstid (foruden de soldater der bevogtede Suez-kanalen).  Under krigen var landet således blevet base for briternes krig mod Rommel, hvad der havde opildnet nationalismen.

1946   Juan Perón bliver valgt til Argentinas præsident efter at have været arbejdsminister i den regering, som kom til magten efter militærkuppet mod Ramón Castillo.

Perón (1895-1974) havde opbygget støtte nok i befolkningen til at vinde præsidentvalget – og startede da også med at støtte de fattige på de riges bekostning; han gennemførte en række nationaliseringer og havde i 1947 betalt hele landets statsgæld. På trods af en forværret økonomi fra 1949 vandt han valget i 1951, men indledte en konflikt med den katolske kirke og blev i 1955 skubbet fra magten af militæret. I ’73 formåede han at  få comeback med 63% af stemmerne og blev ved sin død åert efter afløst af sin hustru, den tidligere natklubdanserinde Isabelita (f.1931) som han havde gjort til vicepræsident.

Begrebet ”peronisme” (eller ”justicialismo”) refererer til Perón’s idiosynkratiske blanding af politiske principper, som ikke mindst fagbevægelsen – med de første år af hans regeringsperiode i mente - holdt i hævd selv efter hans eksil i 1955. Det var Perón’s første hustru, ikonet Evita (1919-52) der indrømmede: ”My biggest fear in life is to be forgotten.”

1949   For første gang bliver det ydre rum besøgt af et amerikansk missil – ” BUMPER Round 5” afsendes fra forsøgsområdet i White Sands, Californien af militært videnskabshold ledet af Dr. Werner von Braun (1912-77). Han havde været manden der søgte at realisere Hitler’s drøm om et ”wunderwaffe” - von Braun opfandt nemlig V2-raketten, som tyskerne 1944-45 brugte mere end 1000 eksemplarer af mod Storbritannien (våbnet viste sig mindre effektivt end ventet). Missilet er i øvrigt en videreudvikling af et V2.

1955   Bagdad-pagten indgås af Irak og Tyrkiet – i første omgang som en aftale rettet mod militante kurdiske grupper, men senere på året bliver Iran, Pakistan og Storbritannien også medlemmer af pagten, der dermed bliver en mere overordnet sikkerhedsordning: den ophører dog reelt med at eksiterere efter den irakiske revolution i 1958 (landet trak sig ud året efter). Pagten blev herefter afløst af CENTO (Central Treaty Organisation) - hvor de fire tilbageblivende medlemmer fik selskab af USA (med observatørstatus). CENTO blev imidlertid opløst i 1979 efter Khomeini’s revolution i Iran.

1972   I protest over amerikanske luftangreb på Nordvietnam forlader landets forhandlere fredsforhandlingerne i Paris.

1974   Pakistan anerkender officielt Bangladesh som en selvstændig stat – området, det tidligere Østpakistan, havde  26.marts 1971 udråbt sig som uafhængigt og i december samme år vundet en militær sejr over pakistanerne med Indiens hjælp.

1991   Kl.4 morgen (lokal tid) indledes landoffensiven af den amerikansk-ledede koalition i Golfkrigen [se 23.februar]

1992   Den Atlanta-baserede TV-kanal CNN offentliggør en rekordhøj omsætning: ikke mindst stationens dækning af Golfkrigen har bragt dens indtægt for 1991 op på $479 millioner.

Det var CNN’s grundlægger, mediemogulen Ted Turner (f.1938) der engang indrømmede. “If I only had a little humility, I'd be perfect.”

23. F E B R U A R

1540  Francisco Vásquez de Coronado (1510–54) begynder sin jagt på de “Syv Gyldne Byer i Cibola” i (hvad der i dag er) det sydvestlige USA: rejsen begynder i Compostela og tager ham over Sonora og det sydøstlige Arizona til Cibola (som i dag er New Meixcos Zuñi country).

En af hans medhjælpere, Hernando de Alvarado, bliver af en indianerstamme bildt ind at der er et rigt kongedømme i Quivira; Coronado tager dertil i 1541 (efter en vinter på Rio Grande nær Santa Fe) men Quivira viser sig kun at være almindelige landsbyer (sandsynligvis tilhørende Wichita-stammen). I 1942 vender han derfor tilbage til Nueva Galicia (hvor han i 1938 var blevet guvernør); i 1544 blev han sat fra stillingen og levede derefter i Mexico City.

1935  Paraguay melder sig ud af Folkeforbundet – fordi organisationen har opfordret til at løfte våbenembargoen mod Bolivia (20 lande har fulgt opfordringen). De to lande har været i krig siden 1932 over det olie-rige Chaco-område – Paraguay med støtte fra Royal Dutch Shell, Bolivia med New Jersey’s Standard Oil. Paraguay havde opfordret Folkeforbundet til at mægle efter en væbnet konfrontation i december 1928 – men den Pan-Amerikanske konference var trådt til og havde forhandlet en midlertidig aftale. Under krigen lykkes det Paraguay at erobre Chaco men ikke invadere Bolivia; konflikten belaster også Paraguays forhold til Chile (fordi Bolivia benytter chilenske officerer og arbejdere).

1942  Et olieraffinaderi i Santa Barbara, Californien bliver Aksemagternes første bombemål på det amerikanske mainland – det beskydes af en japansk ubåd, der dog ikke anretter megen skade. Det er det første af krigens 4 japanske angreb på the US mainland.

1945  Tyrkiet erklærer krig mod Tyskland og Japan (men kommer ikke til at tage del i krigshandlinger).

1955  Rådet for den nydannede SEATO-organisation holder sit første møde i Bangkok: medlemmerne er Australien, Filippinerne, Frankrig, New Zealand, Pakistan, Storbritannien, Thailand og USA (den blev opløst i 1975).

1959  Harold Macmillan bliver den første britiske premierminister der besøger Moskva siden Anden Verdenskrig. Det var Macmillan (1894-1986) der engang - måske ved denne men ellers sandsynligvis ved en lignende lejlighed - sagde: “At home, you always have to be a politician; when you're abroad, you almost feel yourself a statesman.”

1967  USA starter sin største offensiv i Vietnamkrigen – nær den cambodjanske grænse.

1970  Guyana – på Sydamerikas nordøstkyst – bliver officielt en ”kooperativ” republik; betegnelsen dækker over at landet hverken ser sig selv som kommunistisk eller kapitalistisk.

Landet havde været en britisk koloni siden 1831; i 1834 havde man importeret(!) 340,000 indianere for at kompensere for slaveriets ophævelse. Et valg i 1953 var blevet vundet af the People’s Progressive Party, som i 1950 var blevet grundlagt af indianeren Cheddi Jagan (f.1918) og den sorte advokat Forbes Burnham (1923-85). Burnham danner imidlertid det (mest indiansk-støttede) People’s National Congress da PPP udvikler sig i marxistisk retning – udsigten til at få en marxistisk regering får briterne til at udskyde uafhængigheden (fra 1963 til 1955). I 1965 vinder Burnham – og han regerer til sin død i 1985, om end hans regime bliver gradvist mere autokratisk. Hans økonomiske strategi er en fiasko: landets GNP er blandt kontinentets laveste. Jagan blev valgt til præsident i 1992 og indleder privatiseringer. Efter hans død i 1997 afholdes et valg som bringer hans hustru, Janet, til magten; hun trækker sig af helbredsgrunde i 1999 og efterfølges af Bharrat Jagdeo.

1981  200 spanske soldater indtager parlamentet og holder medlemmer som gidsler, i et kupforsøg der varer 18 timer men opgives – i øvrigt efter at kong Juan Carlos holder en prodemokratisk tale. Det var Juan Carlos (som havde fået tronen efter diktatoren Francos død 20.november 1975) der ledte landet frem til demokrati: de første frie valg blev afholdt i 1977. Landet blev medlem af NATO i 1982 og 1.januar 1986 medlem af EF.

1982  52% af grønlænderne stemmer for at øen skal forlade EF – udtrædelsen bliver gældende 1.januar 1985. Ved EF-afstemningen i 1972 havde 70,3% af befolkningen været mod indtrædelse – og det var bl.a. på denne baggrund at øen fik hjemmestyre 1.maj 1979. Grønland forhandler løbende fiskeriaftaler med EU (i form af 6-årige protokoller), der giver EU-fiskere adgang til de grønlandske farvande.

1991  I Bangkok indledes et militærkup mod General Chatichai Choonhavan, der i 1988 er blevet  demokratisk valgt til Thailands leder: han anklages for korruption af kupmagerne.

1991  "The liberation of Kuwait has now entered its final phase”. Fra det Ovale Kontor fortæller George Bush amerikanerne, at landkrigen mod Irak er blevet indledt kl.20 (Washington-tid, kl. 4 om morgenen d.24 i Golfen). USA har mere end 500,000 tropper i Golfen og det amerikanske luftvåben har gennemført mere end 94,000 missioner – tropperne indsættes nu, da Irak har ikke efterlevet den deadline, der havde krævet en tilbagetrækning fra Kuwait kl.12 middag.

22. F E B R U A R

1825  Grænsen mellem Alaska og Canada fastlægges af Rusland og Storbritannien. Det er først 18.oktober 1867 at USA – på initiativ af udenrigsminister William Seward - køber området for $7,5 millioner; en transaktion der bliver latterliggjort som ”Seward’s folly”.

Først med guldfeberen i 1898 blev området for alvor beboet af andre end de indfødte – i 1880 havde der været 33,426 indbyggere, kun 430 ikke-indfødte. Alaske blev den 49.stat – 3.januar 1959, og havde i 1990 kun omkring en halv million indbyggere. Navnet er afledt af en indfødt betegnelse for ”Det storslåede land” eller ”dét som havet brydes imod” (”that which the sea breaks against”).

1924 og 1929  Det er i 1924 at den amerikanske præsident for første gang taler i radioen fra Det Hvide Hus – det er Calvin Coolidge, og anledningen: at det er 192 år siden George Washington’s fødsel. (5.november 1921 havde Coolidge's forgænger, Warren G. Harding dog talt i en radiotransmission til 28 lande - dér var anledningen Våbenbegrænsningskonferencen i Washington, der skulle åbne 6 dage senere).

Og det var på samme dato at Coolidge i 1929 – i sin sidste tale som præsident og nok en gang i anledning af Washington’s fødselsdag (og passende: på George Washington University) – talte for at USA skulle bevare såvel hær som flåde på trods af de gode forhold med andre nationer. Han slog fast: 

”After all, the great measure of our standing in the world is determined by whether other nations turn to us for assistance when they have difficulties among themselves. Our very detachment puts us in the position where we are constantly rendering a service to the world which would not otherwise be possible. While we are not associated with any particular foreign group, in the last analysis they all know that they can apply to us when they are in need of friendly offices.”

1949  Det franske kommunistparti vil ikke støtte en krig mod Sovjet - det erklærer dets leder Maurice Thorez (1900-64).

Thorez havde været partiets leder siden 1930 og forblev det til sin død; i denne periode fulgte det nøje den stalinistiske kurs (Thorez havde i øvrigt været i Moskva fra 1939-45). Under partiets regeringsdeltagelse 1944-47 havde han været Minister uden Portefølje (1945-46) og vice-premierminister (1946-7) - efter indsatsen i modstandskampen havde kommunisterne ved valget i 1945 modtaget 26% af stemmerne. Fra Maj 1947 blev kommunisterne imidlertid isoleret efterhånden som den Kolde Krig tog til.

Under Georges Marchais (f.1929, partileder 1972-95) slog partiet dog ind på en mere kompromissøgende linie – den såkaldte ”Eurokommunisme”, der udmærkede sig ved at deviere fra Moskva’s diktat.

1951  USA’s atomenergikommission offentliggør information om forsøgene på at udvikle et atomdrevet fly.

I samarbejde med luftvåbnet arbejdede kommissionen på opfindelsen i 15 år – fra 1946 til ’61, og brugte mere end $7 milliarder uden nogensinde at sende et fly i luften. Et ombygget B36 bombefly fløj 47 testture over Texas og New Mexico (mellem juli 1955 og marts 1957). Reaktoren (som altså ikke drev testflyet) var installeret på bombernes plads og piloterne var beskyttet af bl.a. et 25-30 centimeter tykt vindue (der tog en del af udsynet!!) – men på grund af vægten var reaktorens top, bund og sider ubeskyttede. En af fordelene ved et atomdrevet fly skulle være at holde det på vingerne i op til en uge. I slutningen af 50erne frygtede amerikanerne at Sovjet skulle være foran dem på området – men en historie i Aviation Week (December 1958) om at russerne havde et atomdrevet fly på vingerne var sandsynligvis ukorrekt.

1967  Achmad Sukarno overdrager magten i Indonesien til general Hadji Mohamad Suharto.

Sukarno (1901-70) var blevet tvunget i eksil af hollænderne; efter Japan’s besættelse af landet vendte han tilbage til Jakarta og indledte et samarbejde med besættelsesstyrkerne, der accepterede ham som landets repræsentant – efter krigen kunne han erklære Indonesien uafhængigt 16.august 1945 og blev præsident den følgende dag; i 1949 blev den udnævnelse officiel efter at det var lykkedes Sukarno at samle landet om at kræve – og få – selvstændighed. Han begyndte at afvikle demokratiet, samle magten hos sig og blev, med hærens støtte, premierminister i 1959 og præsident for livstid i 1963.

Den tidligere soldat i den hollandske hær Suharto (f.1921) var blevet politimand under den japanske besættelse; han var leder af de styrker som erobrerede West Irian (den ene halvdel af New Guinea) i1962. I 1965 var det ham, som afværgede et kommunistisk kupforsøg og efterfølgende udrensede kommunistyer og andre af regimets fjender. I 1967 blev han de facto præsident og i 1968 blev embedet officielt hans; 30 år senere trak han sig under en bølge af uroligheder.

Ifølge Amnesty dræbte hans regime hundredetusinder af dets egne borgere – men kunne opretholde USA’s støtte fordi det forblev stærkt anti-kommunistisk. 

1972  Under sit besøg i Kina mødes Nixon med Mao Tse-Tung i en time. Det var præsidentens sikkerhedsrådgiver, Henry Kissinger, der gjorde det klart: ”The statesman's duty is to bridge the gap between his nation's experience and his vision. ” 

1991  George Bush holder en tale i Det Hvide Hus’ Rose Garden, hvor han giver Hussein til næste dag kl.12,  hvor en tilbagetrækning fra Kuwait skal være begyndt: ”to do what he must do: begin his immediate and unconditional withdrawal from Kuwait. We must hear publicly and authoritatively his acceptance of these terms.”

Bush har inden sin tale forgæves prøve at få fat i Gorbatjov over telefonen – Sovjetlederen har i dagene forinden søgt at mægle i striden med fredsforslag, som Bush imidlertid har afvist. Det lykkes at få forbindelse efter talen, hvor Bush bl.a. fortæller Gorbatjov:

”My request is that you support our position, after trying hard for a more reasonable position from your point of view but one that, for the reasons I have given, we cannot go alone with now. If you can’t support it, we would appreciate your not opposing it.” [ifølge Bush og Scrowcroft (1998): A World Transformed (New York: Vintage Books)

21. F E B R U A R

1828  USA får sin første indianske avis: “Cherokee Phoenix”, i New Echota, Cherokee Nation (Georgia).

Det følgende år skifter avisen navn til ”Indians’ Advovate”. Den første redaktør, Elias Boudinot, blev fjernet i august 1832 fordi han blev betragtet for at være for at være for blød på spørgsmålet om hvorvidt flere indianere skulle tvangsforflyttes. Avisen gik ind i 1834 – den blev i øvrigt trykt både på engelsk og i det Cherokee-alfabet med 85 bogstaver, der var blevet autoriseret af Cherokee-nationen i 1821 efter at være blevet udviklet over 12 år af Sequoyah (George Gist), hvis mor var høvdingedatter og hvis far var en (ikke-indiansk) pelshandler (1776-1843). Alfabetet kaldtes ”Talking Leaves” – ifølge en kilde en ironisering over de hvide fremmede, hvis løfter ’tørrede ud og blæste væk som vinden’.

Cherokee-stammen havde reorganiseret sig som en slags statsdannelse efter euro-amerikansk mønster i begyndelse af 1800tallet; i 1825 var byen Newtown blevet omdøbt til New Echota og udpeget som hovedstad, hvor stammens råd har holdt årlige møder siden 1819. Cherokee-stammen (”nationen”) støttede i øvrigt som visse andre stammer briterne under den amerikanske revolution. Fordi der blev fundet guld i det nordlige Georgia (dateret til omkring 1828) blev området snart invaderet af fremmede; statens befolkning seksdobledes mellem 1790 og 1830. I 1838 begyndte den invasion af Cherokee-nationen, der skulle flytte hele samfundet til Oklahoma: omkring 4000 indianere dør under uddrivelsen, og ruten bliver kendt som ”Tårernes Sti” (”The Trail of Tears”; "The Trail Where They Cried").

Det var den indianske historiker og politolog Vine Deloria, Jr. (f.1933) der fortalte: “When asked by an anthropologist what the Indians called America before the white man came, an Indian said simply, "Ours."”

1916  På vestfronten indledes slaget mod den befæstede franske by Verdun med det hidtil voldsomste tyske artilleri-bombardement.

Idéen om en langstrakt udmattelseskrig er udtænkt af General von Falkenhayn, den tyske generalstabschef. I første omgang formår tyskerne at erobre to forter men selve Verdun holdt stand - under generalerne Nivelle og Pétain. Franskmændene kunne, da slaget ved Somme tog en del af tyskernes opmærksomhed, gennemføre to succesfulde modangreb: 24.oktober og 15.december – det sidste gør en ende på slaget. Verdun koster 350,000 tyskere og 400,000 allierede soldater livet.

Det var i øvrigt Albert Einstein (1879-1955) der slog fast: “I know not with what weapons World War III will be fought, but World War IV will be fought with sticks and stones.”

1945  Det amerikanske hangarskib “The Bismarck Sea” bliver sænket af japanske kamikaze-piloter – og er det sidste hangarskib, USA mister i kamp under Anden Verdenskrig: 218 af 943 ombordværende mister livet.

Det er under deltagelsen i invasionen af Iwo Jima at 50 japanske fly angriber flådens gruppe 58.2 og 58.3; et andet skib (”Saratoga”) bliver hårdt medtaget af tre selvmordsfly, men ”Bismarck Sea” når at ramme ét af to angribende Mitsubishi A6M5 Zero-fly – hvis’ pilot imidlertid styrer sit fly ned i skibet: to minutter senere gennemrystes skibet af en voldsom indre eksplosion, efterfulgt af flere andre i løbet af aftenen før det evakueres ca. 3 timer senere.

Iwo Jima er en lillebitte vulkanø 1200 km syd for Tokyo, som under krigen husede en enorm luftbase: amerikanerne havde indledt deres angreb 17.februar; erobringen var gennemført 17.marts og gjorde det muligt for USA at bruge basen i bombekampagnerne mod selve Japan i de følgende måneder. Erobringen kostede USA 5000 dræbte og 15,000 sårede soldater.

Det var Dwight D. Eisenhower der engang sagde (1890-1969): ”History does not long entrust the care of freedom to the weak or the timid.“

1965  Foran et publikum på 400 mennesker – inklusiv hans gravide kone og hans 4-årige datter - bliver den sorte borrettighedsforkæmper Malcolm X skudt.

Malcolm X (f.1925 som Malcolm Little, også kendt som El-Hajj Malik El-Shabazz) var blevet gjort til præst i Black Muslims-bevægelsen af dens leder Elijah Muhammed i 1952 – men suspenderet af Muhammed efter en udtalelse om at mordet på Kennedy kunne betegnes som ”chickens coming home to roost” og herefter dannet sin egen rivaliserende organisation (the Muslim Mosque, Inc.). Der hersker tvivl om gerningsmændenes identitet – muligvis var de medlemmer af Black Muslims. Det var Malcolm X der lærte os: “You can't separate peace from freedom because no one can be at peace unless he has his freedom."

1970  Le Duc Tho – Nordvietnams leder – mødes til hemmelige fredsforhandlinger med Henry Kissinger, formand for the National Security Council. De to skal sammen vise sig at modtage Nobels Fredspris i 1973.

1972  Præsident Nixon ankommer til Beijing – det er første gang en amerikansk præsident besøger et land som ikke er diplomatisk anerkendt af USA. Det var Nixon (1913-94) der engang beskedent indrømmede: “My strong point, if I have a strong point, is performance. I always do more than I say. I always produce more than I promise."

1990  Præcis ét år efter sisdt at være blevet arresteret af de Tjekkoslovakiske myndigheder(!) adresserer landets nye præsident Vaclav Havel (f.1936) den amerikanske kongres. I sin tale siger han bl.a.:

“We are still under the sway of the destructive and thoroughly vain belief that man is the pinnacle of creation, and not just a part of it, and that therefore everything is permitted. There are still many who say they are concerned not for themselves but for the cause, while they are demonstrably out for themselves and not for the cause at all. We are still destroying the planet that was entrusted to us, and its environment. We still close our eyes to the growing social, ethnic and cultural conflicts in the world. From time to time we say that the anonymous megamachinery we have created for ourselves no longer serves us but rather has enslaved us, yet we still fail to do anything about it.”

20. F E B R U A R

1938  Anthony Eden trækker sig fra udenrigsministerposten i Neville Chamberlain’s regering. Hans anledning er Chamberlains anerkendelse af Mussolini’s erobring af Abyssinien (det nuværende Etiopien), men Eden var også utilfreds med Chamberlain’s indblanding i Udenrigsministeriets affærer (Chamberlain havde afløst Baldwin som premierminister året forinden).

Selvom han ikke var så ubetinget modstander af appeasement-politikken som Churchill betød hans resignation, at han slap for at blive forbundet med den aftale Chamberlain 29.september indgik med Hitler i Munchen. Eden var blevet medlem af kabinettet som minister for Anliggender vedrørende Folkeforbundet i 1935 og senere det år forfremmet til udenrigsminister. Han blev genudnævnt til udenrigsminister af Churchill i 1940 (efter at være blevet Minister for de britiske Dominions ved krigens udbrud) og igen efter at de konservative genvandt regeringsmagten i 1951. Til 1955 ventede han utålmodigt på at kunne afløse Churchill – men nåede kun at være premierminister 1955 til 1957 hvor Suez-krisen krævede hans afsked.

Det var Churchill (1874-1965), der lærte os: "Baldwin thought Europe was a bore, and Chamberlain thought it was only a greater Birmingham.”

Det er samme dag at Hitler i en tale til Rigsdagen taler om behovet for at beskytte de ”undertrykte tyskere” i Tjekkoslovakiet og Østrig – 3 uger før ”Anchluss” han annekterer Østrig (12-14.marts). Det var Hitler (1889-1945) der fastslog: “The leader of genius must have the ability to make different opponents appear as if they belonged to one category.”

1947  Lord Louis Mountbatten udnævnes til den sidste britiske administrator for Indien – ”viceroy”. Fordi Indien var blevet lovet selvstændighed med krigens slutning førte udnævnelsen af en ny ”viceroy” til uroligheder, men det bliver ikke mindst Mountbatten, der sikrer en succesfuld overgang til Indiens og Pakistans’ selvstændighed 15.august - og hermed lægger grunden til et konstruktivt forhold mellem London og New Delhi.

Mountbatten (1900-79) var Dronning Victorias barnebarn; han var født ”Battenberg” men familien ændrede navnet på grund af den engelske antipati mod tyskere. Hans militære karriere startede med Første Verdenskrig (hvor han var i flåden) og kronedes da han i 1943 blev i udpeget til Supreme Allied Commander i Sydøstasien, hvor han blev krediteret for at genetablere moralen hos tropperne fra Storbritannien og Commonwealth. i øvrigt var det som chef for forsvarsstaben ham, der i 60erne stod for sammenslutningen af værnenes ministerier til et enkelt Forsvarsministerium. Han blev dræbt 29.august 1979 dræbt da IRA sprang hans yacht i luften under en ferie i Irland.

Det var Mahatma Gandhi (1869-1948) der lærte os: ”The weak can never forgive. Forgiveness is the attribute of the strong.”

1962  Oberstløjtnant John H. Glenn, Jr., bliver den første amerikaner som går i kredsløb om Jorden: efter opsendelsen fra Cape Canaveral gennemfører hans ”Frienship 7” tre kredsløb af halvanden times varighed. Glenn – som havde været pilot i både Anden Verdenskrig og Korea – overtager selv kontrollen med fartøjets højdekontrol-system da automatikken gik i stykker undervejs. Da det stod klart at varmeskjoldet måske sad løst blev det besluttet at fartøjets støtteraketter ikke skulle afkobles men blive siddende for at holde fast på skjoldet: der fulgte 4 minutters radiostilhed efter at Friendship 7 var kommet ind i atmosfæren - men så hørte man atter fra Glenn, der efterfølgende trygt landede i Atlanterhavet.

I 1998 blev den 77-årige Glenn den ældste mand i rummet da han tog med på Discovery; i 1999 trak han sig tilbage fra Senatet efter 4 valgperioder – en rekord for Ohio. Det er Glenn der – præcis i denne forbindelse - har sagt: ”I don't know what you could say about a day in which you have seen four beautiful sunsets.”

1989  EF-landene trækker deres topdiplomater ud af Iran som protest mod Khomeini’s dødsdom over Salman Rushdie.

1990  Václav Havel, Tjekkoslovakiets nyvalgte præsident, mødes med Præsident Bush i Det Hvide Hus. Det er Havel (f.1936) der har indset: ”Hope is a state of mind, not of the world. Hope, in this deep and powerful sense, is not the same as joy that things are going well, or willingness to invest in enterprises that are obviously heading for success, but rather an ability to work for something because it is good.”

19. F E B R U A R

1905  Britiske og franske krigsskibe begynder også en uges bombardement af de tyrkiske kystforsvarsværker ved udmundingen af Dardaneller-strædet, som imidlertid stadig formår at sænke 1/3 af de betydende skibe i den fransk-britiske flåde.

Dardanellerne er en del af forbindelsen mellem Sortehavet og Middelhavet - og briternes ønske var at tvinge sig vej til Konstantinopel. Tyrkiet havde 2.august 1914 indgået en hemmelig pagt med Tyskland, hvorefter de allierede havde erklæret landet krig. Winston Churchill, der har medvirket i planlægningen af Dardanellerkampagnen, træder tilbage fra sit arbejde i det britiske flådeledelse, the Admiralty.

Da flådeangrebet må opgives beslutter briterne i stedet - sammen med styrker fra ANZAC (Australien og New Zealand) - at forsøge en landoffensiv. Det bliver den fatale Gallipoli-kampagne, der indledes 25.april og først slutter 9.januar 1916 – efter tabet af 36,000 allierede soldater, herunder 8,587 australiere (omkring 82,000 såres eller tilfangetages).

Det var Churchill (1874-1965) der – måske i en anden forbindelse – afslørede: ”In wartime, truth is so precious that she should always be attended by a bodyguard of lies.”

1942  “Presidential Executive Order 9066” bliver autoriseret af Roosevelt - den tillader at man fra militærområder fjerner alle 'as deemed necessary or desirable'.

Orden gør det muligt for hæren at erklære hele vestkysten for militært område, så 110,000 japansk-amerikanere (2/3 af hvem er født som amerikanske borgere) kan sættes i lejre. Interneringen ophører ikke før 2.januar 1945 (beslutningen om ophøret offentliggøres 17.december 1944). Ingen af de kun 10 amerikanere der under krigen blev dømt for at spionere for Japan var af japansk oprindelse

Hver overlevende fange fik $20,000 skattefrit foruden en undskyldning – af Ronald Reagan i 1988. 10.august udtalte Reagan i forbindelse med underskrivelsen af den “Redress-act”, der var et opgør med interneringen: ”This action was taken without trial, without jury. It was based solely on race, for these 120,000 were Americans of Japanese descent. Yes, the Nation was then at war, struggling for its survival and it's not for us today to pass judgment upon those who may have made mistakes while engaged in that great struggle. Yet we must recognize that the internment of Japanese-Americans was just that: a mistake. For throughout the war, Japanese-Americans in the tens of thousands remained utterly loyal to the United States.”

Og samme dag:

1942 130 japanske fly bomber Port Darwin på Australiens nordkyst, der bliver nærmest udslettet over 21 måneder af i alt 64 bombetogter. Det er det største japanske angreb siden Pearl Harbour – og det første på det australske mainland.

1955  I dag træder SEATO i kraft – South East Asia Collective Defense Treaty, der er blevet indgået af Australien, Filippinerne, Frankrig, New Zealand, Pakistan, Storbritannien, Thailand og USA for at dæmme op for Sovjetunionen i Asien. Den løse organisation blev opløst i 1975 efter at medlemmerne ikke kunne blive enige om at intervenere kollektivt i Vietnam, Laos og Cambodja.

1959  Storbritannien, Tyrkiet og Grækenland underskriver den aftale der skal give Cypern selvstændighed.

Den primært græsk-beboede ø havde været en del af ottomanerriget fra 1571, blev i 1878 erobret af briterne, som annekterede den ved begyndelsen af Første Verdenskrig. Såvel den ortodokse ærkebiskop Makarios III som guerillabevægelsen EOKA krævede selvstændighed – fra 1960 blev øen selvstændig, men forblev indenfor Commonwealth. Med hjælp fra Oberst-regimet i Athen begik EOTA et kup mod Makarios i 1974 (rebellerne havde aldrig accepteret hans aftale med briterne) og for at beskytte den tyrkiske femtdeel af befolkningen invaderede Tyrkiet derfor øens nordøstlige side 20.juli, der det følgende år blev udråbt som en selvstændig stat. Makarios (1913-77) vendte tilbage efter kuppet i ’74 og fortsatte som præsident til sin død i ’77.

1976  Som led i de såkaldte ”Cod Wars” (Torskekrige) over fiskeområder afbryder Island de diplomatiske forbindelser med Storbritannien.

Uenigheden løb over flere perioder (1958-61, 1973, 75-76) og skyldtes at Reykjavik udvidede sin fiskegrænse fra 12 til 50 og derefter til 200 mil. Striden nåede et klimaks i 1975-76 hvor Island i særlig grad chikanerede britiske trawlere, som bevægede sig indenfor den nyligt fastsatte grænse – islændingene brugte kanonbåde, som også forsøgte at arrestere fiskerne. London svarede igen med at lade sine trawlere eskortere af fregatter fra the Royal Navy - efter at den International Domstol i 74-76 havde taget briternes parti. Det var dog også i ’76 at man nåede et kompromis (som tillod 24 britiske trawlere indenfor 200-milsgrænsen).

Det var den amerikanske præsident Herbert Hoover (1874-1964) der - dog i en anden forbindelse - lærte os: ”Fishing is much more than fish. It is the great occasion when we may return to the fine simplicity of our forefathers.”

1986  37 år efter introduktionen af FN’s konvention mod folkedrab bliver den tïltrådt af det amerikanske Senat. Det var Johnsons vice-præsident Hubert H. Humphrey (1911-78) der – naturligvis ved en tidligere lejlighed - slog fast: ”The Senate is a place filled with goodwill and good intentions, and if the road to hell is paved with them, then it's a pretty good detour.”

Og samme dag:

1986  Det tyve tons tunge “kernemodul” til rumstationen “Mir” bliver sendt i kredsløb om jorden af Sovjetunionen. 23.marts 2001 sluttede missionen da ”Mir” af sit tilkoblede forsyningsskib ”Progress” bliver trukket ned for at kollidere med jordens atmosfære: af stationens 135 tons vægt lader atmosfæren kun 25 tons tilbage – og vragresterne spreder sig som planlagt over Stillehavet.

1991  Gorbatjov’s forsøg på at mægle i Golfkrigen bliver afvist af George Bush, der sender et takkebrev til den sovjetiske leder men stiller fire yderligere krav til Irak foruden dem, der er blevet opstillet af FNs resolutioner: ingen våbenhvile før tilbagetrækningen er komplet, ikke flere affyringer af Scud-missiler, intet brug af kemiske våben, øjeblikkelig udveksling af krigsfanger.

Det var Bush, der 28.januar havde fastslået: "If anyone tells you America's best days are behind her, they're looking the wrong way."

18. F E B R U A R

1930  Planeten Pluto bliver opdaget af astronomen Clyde Tombaugh (1907-97) i Lowell-observatoriet, Flagstaff, Arizona. Ved at betragte afvigelser i Uranus’ og Neptun’s baner havde astronomen (og observatoriets grundlægger) Percival Lowell foreslået muligheden for at de kunne være resultatet af en niende – ukendt - planets tiltrækningskraft.

Plutos ellipseformede bane – som det tager planeten ca. 248 år at gennemløbe – bringer den faktisk i perioder tættere på solen end Neptun; senest fra september 1979 og gennem det meste af 80erne. Pluto er solsystemets mindste planet - mindre end Månen – men den er solid (dvs, består ikke bare af gas) og har en overfladetemperatur på -228 til -238C. I den romerske mytologi er Pluto underverdenens Gud (Saturn’s søn, bror til Neptun og Jupiter – og, i græsk mytologi, bedre kendt som Hades).

Percival Lowell (1855-1916) mente i øvrigt at mønstrene på overfladen af Mars beviste at dele af planeten var opdyrket – der eksisterede et net af ”kanaler” gravet af intelligente væsener (der er ingen ”linier” på Mars: det er blot mørke områder, der på lang afstand ser ud som ”linier” for det menneskelige øje).

Det var en anden beundrer af den røde planet, science-fiction forfatteren Ray Bradbury (f.1920) der slog fast: ”The best scientist is open to experience and begins with romance - the idea that anything is possible.”

1932  Manchuriet erklærer sig selvstændigt – men det er kun et led i Japan’s planer for at skabe den kunstige stat, Manchukuo, der skal vise sig at blive udråbt 9.marts.

Japanernes erobring af landet – på engelsk betegnet ”The Manchurian Incident” - var begyndt 18.september 1931. En nøgleperson i angrebet var generalen Ishiwara Kanji (1889-1949), som længe havde forudset en afgørende krig mellem Japan og de vestlige magter,og dermed underbygget Japan’s imperialistiske drømme. Han står i spidsen for Guandong (Kwantung)-hæren - en delvist autonom militærstyrke, som Japan havde installeret på sydspidsen af Liaotung-halvøen efter at have erobret dette område i den russisk-japanske krig:

Erobringen af Manchuriet er først og fremmest Guandong-hærens værk – og Ishiwara har tilmed en original vision for den nye kunstige stat: den bliver udstyret med højteknologisk industrisektor. Også under den kinesisk-japanske krig bevarede hæren en stor grad af selvstændighed. Chiang Kai-shek erklærede ikke officielt Japan krig før efter Pearl Harbour, selvom både hans styrker (og Mao’s guerillaer) havde sloges med japanerne siden ”hændelsen ved Marco Polo-broen” 7.juli 1937. Her udbryder der kampe efter at nationalisterne har nægtet japanerne adgang til byen Wanping for at finde en forsvundet soldat – og dét bliver Chiang Kai-sheks anledning til åbne kampen mod japanerne, trods det faktum at Ishiwara (der betragtede Sovjet som Japan’s hovedfjende) hellere havde undgået en direkte krig med Kina.

Ishiwara mistede sin position under Anden Verdenskrig – blev frataget sine poset i 1941. Han afgav vidneforklaring ved Tokyo-processsen (1946-48) hvor han i øvrigt udtrykte forundring over ikke selv at være blevet anklaget.

1965 Som det sidste land i Vestafrika bliver Gambia selvstændigt. Briterne havde grundlagt den første koloni i område i 1843 (omkring byen Bathurst (Banjul) og i 1888 taget hele landet; det er dog blevet ret ignoreret og regeret først og fremmest af lokale høvdinge.

Dawda Jawara (f.1924) var blevet landets premierminister i 1962 og det var ham, der forhandlede selvstændigheden på plads: han regerede landet helt til et militærkup i 1994, begået af løjtnant Yahya Jammeh (f.1965), der siden har været landets leder. Under Jawara indgik landet i en union med Senegal (1982-89) – det var med senegalesiske styrkers hjælp at han i 1980 og '81  nedkæmpede kupforsøg og det var Senegal, han i 1994 valgte til sit eksil.

Jammeh vandt et – observatøranerkendt - præsidentvalg i oktober 2001 efter at have tilladt de politiske partier han afskaffede i 1994. Oppositionen boykottede et parlamentsvalg i januar 2002 og i marts samme år blev regeringen kritiseret for en lov, der hæmmer pressens ytringsfrihed.

1988  Boris Yeltsin (f.1931) bliver smidt ud af det sovjetiske Politbureau. Han havde i 1985 været en af Gorbatjovs første nyudnævnelser – da han blev betroet posten Moskvas borgmester (formelt: førstesekretær for kommunistpartiets Moskva-komité) og begyndte en populær krig mod korruptionen i partiet. På baggrund af Yeltsins hjerteanfald 9.november 1987 var man imidlertid begyndt at presse ham ud – han tilbragte det næste år som formand for en statslig byggekomité. Men27.marts 1989 benyttede han sig af det første frie valg til folkerepræsentanternes Kongres - hvor han stillede op og i Moskva opnåede 89,6% af stemmerne! I løbet af et år blev han reelt Ruslands statsminister (formelt: formand for Ruslands øverste Sovjet) - og 12.juni 1991 udskrev han landets første direkte præsidentvalg – i hvilket han vandt en overbevisende sejr.

1991  I Moskva mødes Irak’s udenrigsminister Tariq Aziz med Gorbatjov, der prøver at afværge en landkrig mod irakerne ved at fremlægge et nyt fredsforslag.

I sine erindringer vurderer George Bush Senior forsøget således: ”I believed these attempts by Gorbachev to mediate were aimed primarily at salvaging some influence and bolstering his ever-weakening political strength at home. He was fighting for his political survival and was looking for a major foreign policy coup to burnish his reputation.” [Bush, George og Scrowcroft, Brent (1998): A World Transformed, New York: Vintage Books]

17. F E B R U A R

1867 & 1957  For første gang sejler et skib gennem den nyåbnede Suez Canal på denne dato i 1867 – og det er på den samme dato i 1957 at et skib første gang bruger kanalen efter Suez-krisen:

Ægyptens præsident Nasser havde nationaliseret kanalen 26.juli 1956, men styrker fra Frankrig og Storbritannien (som havde ejet det meste af kanalen) var blevet sat ind 5.november 1956. Ikke mindst USA’s mangel på sympati med aktionen havde tvunget de to lande til våbenhvile dagen efter og tilbagetrækning i December (29.oktober havde Israel efter aftale med Paris og London invaderet Sinai for at give en undskyldning for besættelsen).

Affæren tvang den konservative britiske statsminister Anthony Eden (1897-77) fra magten. Det var muligvis i en anden anledning at han fastslog: “If you've broken the eggs, you should make the omelette.” Og det var nok ved en helt tredje lejlighed at Nasser gav USA den følgende kompliment: ”The genius of you Americans is that you never make clear-cut stupid moves, only complicated stupid moves which make the rest of us wonder at the possibility that we might be missing something. “

1938  Den skotske ingeniør John Baird (1888-1946) demonstrerer for første gang sit farve-tv for offentligheden, da han i London transmitterer et tv-billede fra Crystal Palace til the Dominion Theatre, hvor 3,000 tilskuere betragter en skærm som er hele 12 x 9 fod. I 1928 havde han sendt et tv-billede over Atlanterhavet. Den første ikke-eksperimentelle offentlige tv-virksomhed blev i øvrigt påbegyndt af Nazityskland – i marts 1935; briterne fulgte først med 11.november 1936 og amerikanerne ikke før 1939.

1955  Den britiske stat indrømmer, at Storbritannien er i færd med at fremstille brintbomber – med hjælp fra amerikanerne, som havde udviklet bomben i 1952 (Sovjet var fulgt efter i 1953; Frankrig kom med i 1960 og Kina i 1962).

1969  Israel får ny statsminister – og den første kvinde på posten: Golda Meir (1898-1978).

Født som Golda Mabovitch emigrerede hun med sine forældre til USA i 1907 fra sin fødeby, Kiev i Rusland – men flyttede i 1921 til Palæstina med sin amerikanske ægtemand for at arbejde i en kibbutz (de tog navnet Meir i stedet for Mayerson). I 1930erne blev hun medlem af arbejderpartiet Mapai: det arbejdede for at etablere en jødisk stat med socialistiske træk, blev hurtigt blev den officielle stemme for jøderne i Palæstina og stod i 1948 som det nye lands vigtigste parti. Meir ledte også den politiske afdeling af den enormt indflydelsesrige fagbevægelse Histadrut (der i sin storhedstid var landets største arbejdsgiver!) og hun var også aktiv i the Jewish Agency, en institution designet af briterne til at varetage jødernes interesser (også i internationale sammenhænge som fx i Folkeforbundet og efterfølgende FN).

I 1963 forlod den nye stats første premierminister Ben-Gurion (1886-1973) Mapai og etablerede det rivaliserende Rafi-parti - mens Mapai indgik med et lille socialistparti dannede en Alliance (The Alighment) der også fik regeringsmagten. Efter seksdagskrigen valgte et prominent Rafi-medlem, Jeursalems borgmester Moshe Dayan (1915-81) at gå med i den regering – og på den baggrund sluttede det meste af Rafi-partiet sig til the Alignment som landets nye Arbejderparti i 1968.

Arbejderpartiet kombinerede socialisme og zionisme; arbejdede for en verdslig stat og en relativ forhandlingsvenlig overfor den arabiske verden – og dominerede isralesk politik helt indtil 1977. Partisammenslutningen var ikke mindst Meir’s fortjeneste. Hun var blevet Mapai’s generalsekretær efter at have været Israels første ambassadør til Sovjet, samt arbejdsminister (1949-56) og udenrigsminister (1956-66). Som premierminister fandt hun det imidlertid svært at samarbejde med Dayan og blev også kritiseret for Yom Kippur-krigen, som landet have været uforberedt på. I marts 1974 trak hun sig tilbage og blev afløst af Yitzhak Rabin (1922-95) efter dennes sejr over sin rival Shimon Peres (f.1923).

Peres afløste ganske vist Rabin, da han måtte trække sig efter korruptionsanklager i 1977, men blev hereter den første socialistiske premierminister som tabte et valg: i stedet faldt magten til den nye oppositionskoalition, Likud. Peres ledte en svag regering 84-86 og fra 86-90 indgik Arbejderpartiet med Likud i en koalitionsregering, som Peres imidlertid forlod i 1990. Han blev atter afløst af Rabin, der bragte partiet tilbage til magten i 1992. Det var derfor en regering under Rabin (men med Peres som udenrigsminister) der med Oslo-aftalerne i 1993 både anerkendte PLO og gav palæstinenserne selvstyre i de besatte områder – og som i 1994 nåede til fred med Jordan.

Efter mordet på Rabin i 1995 og Hezbollahs selvmordsbomber i februar 1996 kunne partiet med Peres i premierministerstolen imidlertid ikke slå Likuds nye leder Benjamin Netanyahu (f. 1949), der stillede sig kritisk overfor fredsprocessen.

Det var Golda, der betroede os: ”Let me tell you something that we Israelis have against Moses. He took us 40 years through the desert in order to bring us to the one spot in the Middle East that has no oil!"

1972  Det engelske underhus stemmer for britisk medlemskab af det europæiske fællesmarked. Beslutningen bekræftes i en folkeafstemning i 1975 – afholdt af Labour’s Harold Wilson (premierminister 1964-70 og 74-76) der tidligere havde fastslået: ”Given a fair wind, we will negotiate our way into the Common Market, head held high, not crawling in. Negotiations? Yes. Unconditional acceptance of whatever terms are offered us? No.”

1979  Kina indleder en krig mod Vietnam ved at invadere landets grænseområder – konflikten er en af adskillige træfninger, og varer til ind i Marts. Som Ho Chi Minh’s helbred var blevet ringere i løbet af 60erne var magten i Nordvietnam reelt end hos Le Duan (1907-86) – Ho døde i 1969. Efter sejren over Saigon (30.april 1975) og genforeningen det følgende år havde Le Duan udviklet et billede af Vietnam som Kina’s rival – mens han samtidig gjorde landet mere afhængigt af sovjetisk støtte. Han regerede landet lige til sin død i 1986.

16. F E B R U A R

1918  Litauen erklærer sig uafhængigt – selvstændigheden bliver modstræbende anerkendt af Sovjetrusland. Landet havde fået sit eget parlament efter den russiske revolution af 1905 og havde været besat af Tyskland 1915-18. Da landet nægtede at genoptage den historiske union med Polen annekterede polakkerne store dele af landet – inklusiv hovedstaden Vilnius; Litauen svarede igen med at erobre det tysktalende område omkring Memel (Kalipéda) ved Østersøen. Landet fik en fascistisk stat under Antanas Smetone efter et militærkup, og blev - efter Hitler-Stalin-pagten af 1939 – besat af Sovjetrusland det følgende år. Fordi landet hverken havde mineraler eller vigtige havne gennemførte Moskva ikke den tvangsimmigration af russere, som man ellers praktiserede i Estland og Letland.

1923  Foran et lille publikum af gæster og øvrighedspersoner åbner Arkæologen Howard Carter åbner begravelseskammerat i Tutenkhamon’s grav, som han har fundet i November - i Kongernes Dal, nær Luxor (som ligger ved Nilen).

Fordi graven er næsten intakt gemmer den utrolige rigdomme fra det XVIII dynasti – og gør en legende ud af drengekongen Tuenkhamon, (f.1350 f.kr.), der ellers ikke var særlig betydnngsfuld i dynastiets historie. Han var vistnok svigersøn til den tidligere kong Ikhnaton, og overtog tronen efter hans efterfølger. Tutenkhamon tilbagefører Ikhnatons beslutning om at udskifte guden Amon med Aton (og ændrer derfor sit navn fra Tutankhaton!) og flytter hovedstaden tilbage til Thebes, som for Amon var en hellig by (Ikhnaton havde nemlig givet landet en ny hovedstad: Akhetaton (Tel-el-Amarna)). Under Tutenkhamon – som i øvrigt ikke betragtes som videre væsentlig i dynastiets historie- lykkes det statschef Horemheb (1342-1303 f.kr.) at bremse den opløsning, som havde været på vej allerede under Ikhnaton (som han også havde tjent under). Horemheb blev i øvrigt selv en succesfuld konge, grundlagde det XIX dynasti og fortsatte Tutenkhamons rehabilitering af Amon.

Carter (1874 – 1939) - for hvem dette højdepunkt ikke urimeligt får lov at afslutte arkæolog-karrieren - fortæller:

“We were at the entrance of the actual burial-chamber of the king, and that which barred our way was the side of an immense gilt shrine built to cover and protect the sarcophagus, It was visible now from the Antechamber by the light of the standard lamps, and as stone after stone was removed, and its gilded surface came gradually into view, we could, as though by electric current, feel the tingle of excitement which thrilled the spectators behind the barrier…”

Jarlen af Carnarvon – som finansierede udgravningerne – havde netop i 1922 givet Carter én sæson mere til at finde graven. Lord Carnavons død i 1923 (fra lungebetændelse, siger en kilde) gav næring til mediernes rygte om at der havde hvilet en forbandelse over graven.

1959  I Havana lader Fidel Castro sig sværge ind som Cuba’s nye premierminister – den af USA støttede diktator Fulgencio Bastista havde han og hans rebeller (blandt dem Che Guevara) afsat i januar. Castro (f.1927) var premierminister til 1976, hvor han forfremmede sig selv til præsident. Ernesto ’Che’ Guevara var Fidel’s industriminister fra 1961-65, hvor han rejste til Bolivia for at eksportere revolutionen men blev taget til fange og henrettet af regeringen. Det var i øvrigt Che (1928-67) som betroede os: ”Silence is argument carried out by other means.”

1972  Edward Heath’s Tory-regering bliver på grund af minearbejdernes strejker nu nødt til at indføre 9-timers pauser i elektricitetsforsyningen (industriarbejdernes arbejdsuge var allerede skåret ned til 3 dage).

Strejken (den første siden 1926) var blevet indledt 9.januar og skulle vise sig at vare i 7 uger; de strejkende blev belønnet med en lønforhøjelse, efter hvilken de var blandt de bedst betalte arbejdere i landet. 4.februar 1974 begyndte en ny strejke – også  denne gang indførte Heath undtagelsestilstand og en 3-dages arbejdsuge; den varede 4 uger. (Heath udskrev et valg, der imidlertid blev vundet af Labour som snart efter indgik en aftale med minearbejderne).

I 1984 strejkede minearbejderne i protest mod 20,000 varslede fyringer – konflikten varede 11 måneder men blev vundet af en ubøjelig Margaret Thatcher, der hermed demonstrerede at hun formåede at knække fagbevægelsens indflydelse. Det var Thatcher der – sandsynligvis ved en anden men måske lignende lejlighed – sagde: ” I am extraordinarily patient, provided I get my own way in the end.”

1978  En handelsaftale til en værdi af $20 milliarder indgås mellem Kina og Japan, der i 1972 havde genoptaget de diplomatiske forbindelser.

1992  Sheik Abbas Musawi – lederen af den fundamentalistiske shiitiske terrorgruppe Hezbollah – bliver dræbt, da israelske helikoptere angriber en konvoj i Sidon, Libanon. Hezbollah blev grundlagt i 1982 efter Israel’s invasion af Libanon; den arbejder for etableringen af en stat efter iransk forbillede og har rettet aktioner både mod Israel og USA, fx i 1983 selvmordsbomberne mod de amerikanske barakker og ambassade i Beirut. En fraktion med forbindelse til gruppen svarer igen ved at bombe den israelske ambassade i Buenos Aires: 29 mennesker mister livet.

15. F E B R U A R

399 f.kr.  Sokrates (f.469 f.kr.) – hvis filosofi vi kender fra værker af Platon og historikeren Xenophon – bliver dømt til døden, anklaget for at korrumpere ungdommen, for at begå kætteri og for omgås landsforrædere. Det er Sokrates der har lært os at: ”Wisdom begins in wonder”. Og som har foræret os advarslen: ”Beauty is a short-lived tyranny."

1898  I Havana’s havn eksploderer det amerikanske slagskib Maine – omkring 260 soldater omkommer. Skibet er blevet sendt til Cuba for at lægge pres på Spanien - men ansvaret for eksplosionen, der forårsages af en mine, bliver aldrig placeret. Ulykken mistænkes den for at være sabotage – og afstedkommer da også at mange melder sig frivilligt til den spansk-amerikanske krig. Spanien erklærer USA krig d.24.april og den amerikanske kongres gør gengæld dagen efter (bl.a under feltråbet: "Remember the Maine and to Hell with Spain!") Krigserklæringen havde i øvrigt tilbagevirkende kraft; ifølge den havde USA  været i krig med Spanien siden 21.april!

1922  I Haag holder den Permanente Internationale Domstol (på engelsk populært kaldet ”World Court”) sin første session. Domstolen var blevet etableret af Folkeforbundets Artikel 14; den ophørte reelt med at fungere efter den tyske besættelse af Holland i 1940, og havde 59 medlemsstater da den i 1945 blev den afløst af FN’s Internationale Domstol.

Domstolens faste panel af dommere blev udpeget af Folkeforbundets råd uden andet hensyn til nationalitet end at hvert land højst måtte have en dommer ad gangen. Trods det at USA ikke var medlem af folkeforbundet var der i øvrigt altid en amerikansk jurist i panelet. I sin levetid afgav retten 27 rådgivende udsagn og sagde 32 deciderede domme – en af dem var beslutningen om at bekræfte Danmarks suverænitet over Grønlands nordkyst og dermed afslå de krav, som Norge havde gjort på området.

1942  En skidt dag for det britiske imperium (1:3). Den største overgivelse i britisk historie finder sted da Generalløjtnant Sir Arthur Percival Wavell’s 130,000 tropper (fra Storbritannien og Commonwealth) overgiver Singapore til Japan’s general Tomoyuki Yamashita. Kolonien havde stærke forsvarsværker til søsiden men ikke overfor det britisk-kontrollerede Malaysia, som Japan netop havde erobret med lethed. Japanerne havde indledt deres overraskelsesangreb om natten d.7-8.

Wavell (1883-1950) havde bl.a. gjort tjeneste i Boerkrigen, Første Verdenskrig og som commander-in-chief i Mellemøsten; uenighed med Churchill havde imidlertid fået ham sat fra dén post i juni 1941. Efter Singapores fald blev han commander-in-chief i Indien. I 1944 udgav han i øvrigt en populær digtsamling med titlen ”Other Men’s Flowers”.

1950  I Moskva underskriver Joseph Stalin og Mao Tse-tung en gensidig forsvarsaftale. Det var Mao der – vist ved en anden lejlighed – slog fast: “Revolution is not a dinner party, not an essay, nor a painting, nor a piece of embroidery; it cannot be advanced softly, gradually, carefully, considerately, respectfully, politely, plainly and modestly.”

1956  Finland får ny Præsident: Urho Kekkonen, der skulle forblive ved magten helt til et svigtende helbred tvang ham på pension i 1981. Juristen Kekkonen (1900-1986) var bevet parlamentsmedlem for Landmandspartiet i 1936; han var justitsminister (1936-37), indenrigsminister (1937-39) og – i fire omgange – statsminister (1950-6). Helsinki-konferencen (1973-75) – med dens 35 deltagende nationer inklusiv USA og Sovjet - var ikke mindst Kekkonen’s værk. Han var i øvrigt ikke den eneste prominente skikkelse på den internationale scene, der kom til magten på denne dato:

1957  Sovjetunionen får ny forsvarsminister: Andrei Gromyko. Andrei Andreevich Gromyko (1909-89) var født i Hviderusland og arbejdede som økonom ved det sovjetiske videnskabelige institut før han i 1939 indledte sin diplomatiske karriere. Den daværende udenrigsminister Molotov placerede ham som ambassadør i USA i 1943; han repræsenterede Sovjet ved Dumbarton Oaks-konferencen og i FN fra 1946-48. Han var viceudenrigsminister i to perioder (1949-52, 53-57) og ambassadør i London indimellem.

Udenrigsminister blev han efter Khruschev fyrede Molotov fordi denne havde deltaget i det fejlslagne kup mod partilederen. (Molotov (1890-1986) blev i øvrigt i stedet gjort til ambassadør i Mongoliet og derefter til Sovjet’s mand ved det Internationale Atomenergi- agentur i Wien (60-62)). Gromyko blev medlem af  politbureauet i 1973 og vandt stødt i indflydelse - det var ikke mindst ham, der sikrede Gorbatjovs udnævnelse i 1985. Han blev afløst af Shevardnadze i forsøget på at forbedre forholdet til USA. I stedet endte han som landets formelle overhoved: Præsident for den øverste Sovjet – en post han dog kun fik lov at beholde kortvarigt. Han døde få måneder efter at være blevet helt udrenset fra centralkomitéen. Det var Gromyko, der engang slog fast: ”Min personlighed interesser mig ikke”.

1965  En skidt dag for det britiske imperium (2:3). Ved ceremonier i Ottawa erstatter Canada Union Jack med sit nye flag.

 En komité med det formål at designe et flag var første gang blevet nedsat i 1925, også i 1946 var der blevet gjort et forsøg, men i 1964 tog landets premierminister Lester B. Pearson det afgørende initiativ. Ahornbladet anslås at have været symbol for Canada lige siden 1700-tallet (og i øvrigt havde de indfødte også før europæernes ankomst samlet ahornsirup hvert forår). Fx blev det i august 1860 besluttet at bruge det i dekorationer ved Prinsen af Wales’ forestående besøg og både i første og anden verdenskrig blev symbolet anvendt af hærenheder. Den røde og hvide farve blev de canadiske nationalfarver i 1921, måske fordi de historisk er blevet anvendt af såvel Frankrig som England.

Det er den canadiskfødte skuespiller Mike Myers (f.1963, a.k.a. “Austin Powers”) der har indrømmet: ”Canada is the essence of not being. Not English, not American, it is the mathematic of not being. And a subtle flavour - we're more like celery as a flavour.”

1971   En skidt dag for det britiske imperium (3:3). 12-shilling systemet bliver opgivet af London til fordel for ti-talssystemet – efter at det havde fungeret i blot 1200 år.

1987  Miniserien ”Amerika” har premiere på den amerikanske tv-station ABC. Handlingen finder sted i 1997 – ti år efter at USA uden blodsudgydelse er blevet erobret af Sovjetunionen. En del af befolkningen er blevet sat i arbejdslejre – men et oprør er undervejs: countrystjernen Kris Kristofferson (f.1936) spiller rebellernes leder. Blandt de øvrige medvirkende var i øvrigt Lara Flynn Boyle (f.1970) i sin første tv-rolle.

1989  Efter mere end 9 års krig i Afghanistan erklærer Moskva at de sidste sovjetiske tropper er ude af landet. Den muslimske oprørsbevægelse – mujahedeen - havde, støttet af såvel USA (gennem Pakistan) som af den arabiske verden, dermed vundet sin hellige krig - jihad - mod USSR’s tropper. I april 1988 havde USA, Pakistan, USSR og landet selv netop underskrevet en aftale om at udenlandsk støtte til begge sider i konflikten skulle ophøre. Den pro-sovjetiske Præsident Najibullah bliver i april væltet fra magten af de islamiske rebeller.

1990  I Cartagena, Colombia mødes Præsident Bush med lederne af Bolivia, Colombia og Peru for at diskutere kampen mod narkotika. Bush havde annonceret detaljerede planer for sin ”War on Drugs” 5.september 1989 (i sin første tv-tale i prime-time), og fortsætte dermed linien fra Reagan, under hvem netop den højprofilerede narkotikabekæmpelse havde været hans ansvar.

Da Bush accepterede nominationen på det republikanske konvent i 1988 havde han bl.a. erklæret: "I want a drug-free America. Tonight, I challenge the young people of our country to shut down the drug dealers around the world....My Administration will be telling the dealers, "Whatever we have to do, we'll do, but your day is over. You're history."

1990  Argentina og Storbritannien genoptager fuldt og helt de diplomatiske forbindelser, der var blevet afbrudt med Falklandskrigen.

1991  Et rygte om at Saddam Hussein vil vise sig ”samarbejdsvillig” – som er kommet det Hvide Hus for øre 13.februar – bekræftes da Irak - på visse betingelser - tilbyder at trække sig tilbage fra Kuwait. I en improviseret bemærkning ved et pressemøde samme morgen opfordrer Bush i sit svar det irakiske folk og militær til at vælte Saddam – det er ”another way for the bloodshed to end”. Blandt irakernes betingelser for en tilbagetrækning er at Irak skal genopbygges, at alle amerikanske tropper skal trækkes ud af Golfen og konflikterne i Israel og Lebanon løses.

1993  Økonomen Michal Kovac bliver af det slovakiske parlament valgt til landets første præsident. Efter hans periode udløb gik der mere end end et år uden at posten blev genbesat – indtil forfatningen blev ændret så præsidenten fremover skulle vælges direkte af befolkningen: i Maj 1999 valgte landet Rudolf Schuster.

14. F E B R U A R

269  Den romerske kejser Claudius II lader St. Valentin henrette – han er en kristen præst der i hemmelighed har viet unge par, selvom Claudius mente at unge våbenføre mænd ville kunne tjene som soldater længere hvis de forblev ugifte. I folkloren er dén Valentin smeltet sammen med en anden henrettet St. Valentin(!) – og med den romerske frugtbarhedsfest Lupercalia, der blev afholdt 15.februar, hvor unge mænd trak navne på unge piger, som de det efterfølgende år(!) skulle gøre kur til. Traditionen med at sende Valentinskort er opstået i USA i midten af 1900-tallet. Generalen Marcus Aurelius Claudius (II) – kaldet Gothicus – havde taget tronen året forinden efter at have kvalt den opstand, der havde kostet hans forgænger Gallienus livet; han nåede bl.a. også at forsvare den østlige del af riget mod Gotherne (og slog dem at Naissus i ’69) men døde af pest året efter.

Det er den (muligvis mytiske) kinesiske filosof Lao Tzu (som forbindes med Taoismens grundlæggelse omkring 600 BC) der tilskrives observationen: ”Being deeply loved by someone gives you strength; loving someone deeply gives you courage.”

1778  For første gang kommer et skib i havn under det nye amerikanske flag Stars and Stripes – det er ”Ranger”, der ankommer til Frankrig. Det første officielle amerikanske flag var blevet introduceret 1.januar året forinden – 13 røde og hvide striber med Union Jack i hjørnet. 14.juni fjernes St.George’s røde og St. Andrew’s hvide kryds – i deres sted sættes 13 stjerner, som placeres på forskellige måder – nogle gange i en cirkel. 18.april 1818 vedtog kongressen at ophøre med at sætte nye striber på for hver ny stat og nøjes med stjernerne: den seneste (og halvtredsindstyvende, for Hawaii) blev tilføjet 4.juli 1960.

1939  Slagskibet “Bismarck” søsættes – det er det største i den tyske flåde. I maj 1941 lykkes det ”Bismarck” at slippe væk fra to britiske skibe ud for Island (efter at have sænket det ene,) men det bliver næste dag lokaliseret af et fly, ramt af en torpedo, og må sætte kursen mod Frankrig. På vejen bliver det bombarderet af britiske skibe og endelig sænket, 27.maj om morgenen, af tre britiske skibe i forening: King George V, Rodney og Dorseshire. På ét-årsdagen for Bismarck’s søsættelse bekendtgør Storbritannien i øvrigt, at alle handelsskibe skal bevæbnes.

1945  Amerikanske bombefly fortsætter den intense ødelæggelse af Dresden, som briterne havde indledt dagen forinden [se 13.februar]. Samme dag tilslutter Chile, Ecuador, Paraguay og Peru sig de allierede Forenede Nationer. Den betegnelse var første gang blevet anvendt af Roosevelt i 1941 og introduceret officielt 1.januar ’42, hvor 26 medlemmer erklærede at de ikke ville slutte separat fred med Aksemagterne. I Moskva-deklarationen (30.oktober 1943) havde Kina, Sovjet, Storbritannien og USA slået fast at Folkeforbundet måtte erstattes af en ny organisation – de samme lande skrev et charter for en sådan struktur ved Dumbarton Oaks konferencen (August-Oktober 1944) og planerne udkrystalliseredes i Yalta. Det var i øvrigt Roosevelt (1882-1945), der bad os: ”I ask you to judge me by the enemies I have made.”

1989  Irans leder, Ayatollah Khomeini, udsteder en opfordring til muslimer om at dræbe den britiske forfatter Salman Rushdie (Khomeini dør i øvrigt 3.juni). Både i Italien, Japan og Tyrkiet er folk, som har medvirket til at udgive bogen, blevet dræbt. På et møde med sin britiske kollega Robin Cook i september 1998 lover den iranske udenrigsminister Kamal Kharrazi ganske vist at den iranske regering ikke vil sende agenter ud for at eksekvere dødsdommen, men det fundamentalistiske Hizbullah-studenterråd på universitetet i Teheran udlover i oktober knap 2,2 millioner kroner til den, der slår Rushdie ihjel (den halvofficielle fond Khordad-15 havde allerede udsat én dusør). Den indiskfødte Rushdie (f.1947) kommer dog alligevel ud af sit skjul; han debuterede i øvrigt 1981 med den magisk-realistiske ”Midnight’s Children”; efter dødsdommen lever han under jorden. I februar 2001 såvel den iranske Organisationen til udbredelse af Islam som landets revolutionære garde at fatwaen stadig gjaldt.

Rushdie har lært os: ”A poet's work is to name the unnameable, to point at frauds, to take sides, start arguments, shape the world, and stop it going to sleep.”

1991  Irak erklærer, at et angreb med to laserstyrede amerikanske bomber 13.februar – der kostede op mod 400 irakere livet - med vilje havde rettet sig mod en beskyttelsesbunker i Amiriyah, Baghdad. USA mener at hundreder af civile var blevet installeret i bunkeren – uden at amerikanerne vidste det inden angrebet, som derimod var rettet mod den militære efterretningstjeneste, der brugte bunkeren som kommandopost. Samme dag bomber USA et våbendepot i Ukhaydir, som irakerne i 1996 indrømmede havde indeholdt hundreder af raketter med senneps- og nervegas.

Irak havde invaderet Kuwait 2.august 1990 og FNs sikkerhedsråd havde omgående krævet en fuld tilbagetrækning; indført økonomiske sanktioner (6.august) men Irak havde blot erklæret at de to lande skulle sammensluttes (8.august). 29.november havde FN godkendt “all necessary means" for Kuwait’s befrielse – og Golfkrigen’s “Operation Desert Storm” indledtes med flyangreb 16-17.januar. En invasion med landtropper igangsattes 24.februar og Kuwait var befriet 3 dage senere – og der blev indgået våbenhvile 3.marts.

13. F E B R U A R

1689  Det britiske parlament vedtager “the Bill of Rights”, der garanterer englænderne et sæt af ukrænkelige rettigheder og cementerer parlamentets suverænitet. Hermed ender den lange konflikt mellem Stuart-kongehuset og parlamentet, der året forinden havde ført til den revolution, der væltede James II. For at kunne bestige tronen må William III og Mary II acceptere principperne. Dokumentet slår også fast at England aldrig kan blive regeret af en katolik. Den efterfølges i 1701 i the Act of Settlement, der bl.a. udelukker at engelske soldater kan bruges til forsvar af fremmed territorium uden parlamentets opbakning.

1917  Den legendariske hollandskfødte spion Mata Hari arresteres af sine egne franske arbejdsgivere – mistænkt for dobbeltspionage.

Hari blev født Margaretha Geertruida Zelle 7.august 1876, og var lige efter århundredeskiftet flyttet til Frankrig hvor hun  blev en feteret nøgendanserinde – så berømt at hun kunne rejse mellem de europæiske lande også under krigen. Frankrig hyrede hende til at spionere mod Tyskland, men fik mistanke om at de penge, hun modtog af de tyske officerer dækkede andet og mere end prisen på hendes selskab. Briterne havde arresteret hende allerede under hendes første mission, men konkluderet at hendes alibier var vandtætte. En kilde hævder at hun efter lange forhør i Saint-Lazare- fængslet indrømmede at have spioneret for tyskerne; en anden gætter dog ligefrem på at tyskerne med vilje omtalte hende (under navnet H21) i en kode franskmændene allerede havde brudt, og hermed narrede dem til at anholde én af deres egne agenter.

De franske myndigheder holdt hendes arrestation hemmelig indtil umiddelbart før retssagens begyndelse 24.juli. Selv i sommerheden ankom hun med handsker og en pelsmuffe – foran et stort publikum - men retssagen blev straks lukket for offentligheden. Hari’s advokat, den 74-årige Edouard Clunet viste sig ude af stand til at redde hende – hun havde været hans elskerinde i mere end et årti, men Clunet blev betragtet som landets førende ekspert i international forretningsjura – ikke spionage. Fordi det var en militærretssag måtte Clunet ikke forhøre anklagerens vidner og end ikke direkte udspørge ikke egne. Et af dem var en anden tidligere elsker, en højt rangerende embedsmand fra Udenrigsministeriet, Henry “Robert” de Marguérie, der insisterede på at de end ikke havde diskuteret krigen under et tre dages besøg han aflagde hos hende i Paris: “I am a very busy man, and I am obsessed with the war night and day. For just that reason, it was a great relief to spend three days talking of philosophy, Indian art, and love. It may seem unlikely to you but it is the truth.”

Hun blev fundet skyldig, dømt til døden (samt til at betale sagens omkostninger) og henrettet 15.oktober. Hari – der som andre dødsdømte i Frankrig ikke blev informeret om datoen for deres henrettelse – afslog at få bind for øjnene og sagde til en af to nonner, hun havde lært at kende under sin fængsling: “Don’t be afraid, sister. I shall know how to die.” Hun sendte henrettelsespelotonen et fingerkys.

Kunstnernavnet Mata Hari er i øvrigt den malaysiske betegnelse for solen – bogstaveligt: daggryets øje (“eye of dawn”).

1920  Folkeforbundet anerkender Schweitz’ evige neutralitet (”perpetual neutrality”), en status landet havde fået allerede ved Wienerkongressen i 1814. Landet valgte at lade sig optage i Folkeforbundet netop på denne betingelse: det har senere valgt at stå udenfor FN om end det har deltaget i mange humanitære aktiviteter i organisationens regi.

I 1990 formåede de schweiziske banker – populære på grund af deres diskretion – i øvrigt at omsætte omkring 1,000 milliarder schweitzerfranc, svarende til tre gange landets bruttoantionalprodukt!

1945  Sovjetiske styrker tager Budapest og gør en ende på 50-dages tysk belejring som som har kostet 159,000 mennesker livet. Samme dag indleder RAF "Operation Thunderclap", hvor brandbomber regner ned over Dresden - et bombardement, der den følgende dag fortsættes af amerikanske fly. Vurderingerne af tabstallet varierer stærkt: fra 35-150.000 mennesker.

1960  Kl.07.04 GMT detonerer Frankrig for første en atombombe – den har navnet ”Gerboise Bleue”, og er placeret ovenpå et 105 meter højt tårn i Reggane, Algeriet.

Ingen anden atommagt har detoneret så kraftigt et våben i sin første test. Det er virkeliggørelsen af den selvstændige, franske atomstyrke ”Force de Frappe”, som var blevet forberedt gennem 50erne og bakket stærkt op af de Gaulle. Først 3½ år efter Algeriets selvstændighed (i 1962) flyttede han prøvesprængningerne til Stillehavet.

Det var de Gaulle der – muligvis i en anden forbindelse – gjorde den følgende opdagelse: ”Diplomats are useful only in fair weather. As soon as it rains they drown in every drop.”

1974  Alexander Solzhenitsyn (f.1918) udvises fra Sovjetunionen. Det er Alex, der engang beskedent slog fast: ”For a country to have a great writer is like having a second government. That is why no regime has ever loved great writers, only minor ones.”

Men som også har lært os: “It is not because the truth is too difficult to see that we make mistakes... we make mistakes because the easiest and most comfortable course for us is to seek insight where it accords with our emotions - especially selfish ones.“

1984  Efter Yuri Andropov’s død 9.februar udpeges Konstantin Chernenko til at efterfølge ham som det sovjetiske kommunistpartis generalsekretær.

Chernenko (f.1911) blev anset for at være Brezhnev’s foretrukne efetrfølger; de havde lært hinanden at kende efter at Chernenko i 1958 var blevet propagandachef for partiet i Moldova, hvor Brezhnev på dette tidspunkt var partileder. I 1971 blev han medlem af centralkomitéen og i 1978 af Politbureauet, men i 1982 havde man foretrukket Andropov – velrenommeret for sit effektive lederskab af KGB - over ham. Andropov havde ladet hele den sovjetiske økonomi blive administreret af sin protegé, Mikhail Gorbachev (f.1931), der dog med Chernenko's udnævnelse måtte sig neutraliseret i godt ét år - den nye statschef døde 10.marts 1985.

1990  På et udenrigsministermøde i Ottawa, Canada enes de fire allierede fra 2.verdenskrig og de to Tysklande om det såkaldte ”2+4” forhandlingsforløb, der skal føre frem til en tysk genforening og derfor bl.a. ”discuss external aspects of the establishment of German unity, including the issues of security of the neighbouring states”.

Berlinmuren var blevet åbnet 9.november ’89; mindre end et år senere - 3.oktober - blev Østtyskland strøget fra landkortet. 24.februar besøgte Helmut Kohl i øvrigt George Bush i Camp David, hvor kansleren bl.a. slår fast at det nye Tyskland vil være NATO-medlem. Det var Kohl, der – dog sandsynligvis i en anden anledning – betroede os: ”I have been underestimated for decades. I have done very well that way.”

12. F E B R U A R

1818  Under ledelse af Bernardo O’Higgins (1778–1842) og argentineren José de San Martin (1778–1850) bliver Chile uafhængigt af Spanien – på ét-årsdagen for de to herrers afgørende sejr over spanierne i slaget ved Chacabuco.

Før koloniseringen i 1541 (året for grundlæggelsen af Santiago) havde landet været kontrolleret af inkaerne i nord og nomadefolket Araucanos i syd. Såvel to-partisystemet som den centraliserede regering initieres under O’Higgins’ diktatur (der varer til 1823, hvor han tvinges i eksil i Peru). Landet erobrer sig større i to krige - mod Peru (1836-39) og mod Peru og Bolivia (1879-83). Med indførelsen af en ny forfatning i 1833 indledtes en stabil periode, der varede gennem det meste af århundredet – karakteriseret af parlamentarisk styre og økonomisk fremgang.

1909  I dag grundlægges The National Association for the Advancement of Colored People (NAACP). Organisationen vokser ud af en konference, som er blevet til på initiativ er taget af den (i øvrigt hvide) Mary W. Ovington, som en reaktion på lynchingen af to sorte i Springfield, Illinois året forinden.

Af organisationens otte grundlæggere er ku en sort - William Edward Burghardt Du Bois (1868-1953). Han underviste i økonomi og historie på universitetet i Atlanta; fra 1910-34 var han redaktør af NAACP's blad Crisis, hvor han vendte tilbage til universitetet - han organiserede den første Pan-Afrikanske Kongres (i Paris, 1919), blev medlem af det amerikanske kommunistparti i 1961 og tilbragte de to sidste år af sit liv i Ghana.

I 1915 havde NAACP delvis succes med en boykot af filmen ”The Birth of a Nation” [se 8.februar]. Lynchingerne var – indtil de ebbede ud i 1950erne - et hovedangrebspunkt for organisationen; i 1911 var der 71 lynchinger hvoraf 63 gik ud over sorte amerikanere. NAACP har stået for en mere moderat linie end fx de Sorte Pantere og Nation of Islam. Trods et lavere aktivitetsniveau - og såvel ledelsesmæssig uro som finansielle vanskeligheder i 90erne - havde organisationen stadig i 1995 400,000 medlemmer i 1,802 lokalafdelinger. I 2000 var valgdetagelsen blandt sorte amerikanere – som er en af NAACPs nøglemissioner – i øvrigt den højeste i 20 år.

1921  Winston Churchill (1874-1965) bliver udnævnt til Minister for kolonierne under Lloyd George (1863-1945) efter at have været våbenminister (fra juli 1917) og krigsminister (fra 1919); han bestred posten til Lloyd George’s  koalition faldt sammen i oktober det følgende år - hvor han også tabte sin plads for Dundee-kredsen.

Churchill var blevet valgt ind i underhuset som kosnervativ i 1900 men hans tro på frihandel fik ham i 1904 til at skifte til det Liberale Parti, for hvem han blev valgt i 1906 og 1908. Han havde været under-minister for Kolonierne (1906-08), indenrigsminister (1910-11) og i the Admiralty (flådens ledelse) fra 1911-15, hvorfra han dog trak sig efter den fejlslagne Gallipoli-kampagne mod tyrkerne, hvor 36,000 allierede soldater omkom (og 82,000 blev såret eller tilfangetaget). Den liberale Lloyd George var kommet til magten i 1916 og hans liberal-konservative koalition havde kompetent ført landet gennem krigen.

Churchill vendte tilbage til de konservative efter at være blevet valgt ind igen i 1924 som uafhængig (”Constitutionalist”) og blev finansminister under Baldwin 1924-29. I 1930 var det Churchill’s krav om at bevare imperiet i Indien der fik ham til a trække sig sig fra the shadow cabinet, fordi det var begyndt at acceptere tanken om indisk hjemmestyre. Han vendte ikke tilbage til regeringsansvaret før 1939, hvor hans advarsler mod Hitler og hans støtte til genoprustning fik Chamberlain til at optage ham i krigsregeringen, September 1939. Churchill efterfulgte Chamberlain på premierministerposten i maj 1940 efter et voldsomt britisk nederlag i Norge.

Det var Churchill, der forsikrede os: “History will be kind to me for I intend to write it.” Og som i øvrigt gav Labours Clement Richard Atlee (der besejrede ham i 1945) den følgende kompliment: “Mr Attlee is a very modest man. Indeed he has much to be modest about.”

1992  Bill Clinton – demokraternes kandidat til præsidentvalget – offentliggør et brev han har skrevet 3.december 1969, som anmoder om at han ikke længere ønsker at få sin indkaldelse til militæret udsat. I brevet skriver den da 23-årige Clinton:

”The decision not to be a resister and the related subsequent decisions were the most difficult of my life. I decided to accept the draft in spite of my beliefs for one reason: to maintain my political viability within the system. For years I have worked to prepare myself for a political life characterized by both practical political ability and concern for rapid social progress. It is a life I still feel compelled to try to lead. I do not think our system of government is by definition corrupt, however dangerous and inadequate it has been in recent years (the society may be corrupt, but that is not the same thing, and if that is true we are all finished anyway).”

I et interview med tv-journalisten Ted Koppel udtaler Clinton (f.1946) denne aften i ”Nightline”:

“I'm going to try to give this election back to the people, to lift the cloud off of this election. For three weeks, of course, I've had some problems in the polls. All I've been asked about by the press are a woman I didn't sleep with and a draft I didn't dodge.”

[Foto af ægteparret Clinton på tiltrædelsesdagen 1993]

10. F E B R U A R

1763  Syvårskrigen afsluttes – næsten da - med Freden i Paris mellem Storbritannien, Frankrig og Spanien (traktaten er én af to – den anden er Hubertusburg-traktaten, der underskrives d.15 af Østrig og Preussen).

Hermed opgiver Frankrig alle sine besiddelser på det Nordamerikanske kontinent – Storbritannien får Canada og al jord vest for Mississippi, spanierne får Louisiana (og giver til gengæld briterne Florida). Frankrig beholder dog øerne St. Pierre og Miquelon – og får de vestindiske Guadeloupe og Martinique tilbage fra briterne, som bliver kompenseret med Grenada og Grenadinerne. Frankrig får lov at beholde sine poster i Indien, men må ikke have tropper i området. Også Senegal og øen Minorca må franskmændene overgive til London.

1904  Rusland og Japan erklærer officielt hinanden krig (se 8.februar).

1942  Henry Ford (1863-1947) - som ellers havde modsat sig amerikansk indblanding i krigen indtil Pearl Harbour - indstiller fremstillingen af biler til civilt brug: i stedet begynder fabrikkerne at lave køretøjer og fly til militæret. Ford havde også været storleverandør til militæret efter USA’s indtræden i Første Verdenskrig – men først efter at Ford personligt i 1915 havde ledet en privat fredsmission til Europa i forsøget på at ende krigen. I 1918 havde han stillet op til Senatet (som Demokrat) var ikke blevet valgt.

Det var Ford, der sagde: ”Vi vil ikke have tradition. Vi ønsker at leve i nutiden og den eneste historie som er fem flade ører værd er den historie vi skaber i dag.” ["We don't want tradition. We want to live in the present and the only history that is worth a tinker's dam is the history we make today.”]

1962  Ved hver deres ende af Berlin’s Glienicke bro står den amerikanske pilot Francis Gary Powers og KGB-agenten Rudolph Ivanovich Abel – på et præcist aftalt signal begynder de begge at gå. Det er første gang at en sådan fangeudveksling finder sted, men den skal gentages på Glienicke mange gange siden (og danner i øvrigt også model for en scene i James Bond-filmen ”Die Another Day”).

Powers havde siddet fængslet i USSR efter at hans U2-spionfly var blevet skudt ned over sojvetisk territorium 1.maj 1960. Han blev hjemme kritiseret for ikke at have ødelagt U2-flyet og derefter begået selvmord - og døde som 47-årig som pilot på en TV-nyhedshelikopter der styrtede ned i Los Angeles.

Men på 40-årsdagen for nedskydningen modtog Powers’ familie på hans vegne såvel Krigsfangemedaljen som the Distinguished Flying Cross og the National Defense Service Medal – Powers’ søn, Francis Jr., er selv U2-pilot og blev hermed belønnet for det arbejde han havde gjort for at få sin fars navn genoprettet. Ceremonien fandt sted på the Beale Air Force Base, som er hjem for de moderne U2-fly – og den blev afsluttet med et fly-by af et enkelt U2.

1989  For første gang i amerikansk historie vælges en Afro-Amerikaner til formand for et stort parti: det er Ronald Harmon Brown (f.1941), der bliver Demokraternes leder. På universitetet var han skiftet fra medicin til political science for at få bedre karakterer – og senere var han begyndt at læse jura om aftenen: i 1971 fik han advokatbevilling. Han var i hæren 1962-67, begyndte i 1968 begyndt at arbejde for the National Urban League, og blev chef for organisationens Washington-kontor i 1973. I 1979 blev han næstkommanderende for Sen. Edward M. Kennedy’s kampagne for at opnå præsidentnomineringen; herefter indledte han en advokatkarriere med Patton, Boggs & Blow - et advokatfirma stærkt aktivt omkring Capitol Hill.

Efter valget af Clinton – som efter sigende ikke mindst kunne takke Brown for sit kandidatur – blev Brown USA’s første sorte handelsminister. Han omkom i en flyulykke 3.april 1996 – på et fly med 35 forretningsmænd, militærfolk og embedsmænd, der var på vej fra Tuzla i Bosnien til Dubrovnik i Kroatien. Ved hans død udtalte Jesse Jackson: "In his full stride he was traveling across the world, connecting people, building a communications network for economic growth which he thought was the hope of the country. Ron Brown was a world citizen."

1990   Sydafrikas præsident, F.W. de Klerk - som 2.februar ved åbningen af parlamentet har meddelt at Apartheid-systemet vil ophøre, at ANC vil blive gjort lovlig og Nelson Mandela sat fri efter 27 år i fængsel - giver i dag den dato for Mandelas løsladelse, man har afventet: i morgen!

Meddelelsen kommer i øvrigt på 35-års dagen for den sydafrikanske regerings destruktion af township Sophiatown i 1955 (hvor 60,000 indbyggere blev sat ud af 3,000 politifolk).

Mandela havde haft et hemmeligt møde 6.juli 1989 med de Klerks forgænger P.W. Botha (f.1916), seks uger før han forlod posten. Mødet var kommet i stand efter et brev som Mandela havde sendt præsidenten – og han gentog forsøget med de Klerk (f.1936), hvis tale 2.februar var blevet køligt modtaget af Mandelas hustru Winnie men budt varmt velkommen af ærkebiskop Desmond Tutu med ordene: "He has taken my breath away".

1993  Michael Jackson (f.1958) viser sin Neverland-ranch frem for USA da han indvilger i et give et stort interview til Oprah Winfrey under titlen: ”Michael Jackson Talks... to Oprah: 90 Primetime Minutes with the King of Pop.” Interviewet finder sted godt et halvt år før pædofili-anklagerne mod Jackson kommer frem i pressen (august 1993). Før showet har Winfrey fået frihed til at spørge om hvad som helst - og bliver ikke, som MTV ellers var det, kontraktligt forpligtet til at referere til Michael som "King of Pop". Det er her, Jackson fortæller at han lider af hudsygdommen vitiligo, som gør ham bleg.

Udsendelsen med superstjernen – hvor han  også demonstrerer sin Moonwalk - får ganske passende et astronomisk (sic!) seertal: 90 millioner amerikanere tænder for ABC. Det blev den mest sete udsendelse i 6 år - og den fjerdemest sete underholdningsudsendelse nogensinde. Og den løfter "Dangerous"- albummet op fra #132 til #12 på en enkelt uge.

I 1995 trak Diane Sawyers interview med Jackson og hans hustru Lisa Marie Presley  37,5 millioner seere. Det var rekord for et nyhedsprogram bragt af en enkelt kanal - som dog blev slået i marts 1999 af et interview med Monica Lewinsky (Oprah-interviewet betragtes som underholdning, ikke nyheder). Og i september 1997 blev et interview med Jackson ugens næstmest sete program og hjalp derfor det skrantende ABC til at ”vinde” ugen foran sine konkurrenter.

Sangeren var i øvrigt den første solokunstner som fik fire Top 10 hits fra et enkelt album (“Off The Wall”) og den første som fik syv (“Thriller”) - og i øvrigt den eneste i historien som har opnået at udsende fem Nummer 1-singler fra et enkelt album (”Bad”).

Jacksons optræden i pausen ved Super Bowl havde få uger inden interviewet hjulpet kampen til et rekordstort seertal: 120 millioner mennesker. Det var ved den lejlighed at Michael leverede den følgende implicitte men uforglemmelige kritik af FN: "I can't think of a better way to spread the message of world peace than by working with the NFL and being part of Super Bowl XXVII."

9. F E B R U A R

1934  Jugoslavien, Rumænien, Grækenland og Tyrkiet indgår Balkan-pagten, der har til formål at stabilisere regionen og skabe en fælles front overfor stormagterne; aftalen fører senere til skabelsen af et permanent råd. Men samarbejdet er svagt fra starten fordi Bulgarien har nægtet at deltage – landet kan ikke acceptere at Makedonien (med Neuilly-traktaten af 1919) var blevet delt mellem Serbien og Grækenland. Den tysk-italienske invasion udløser da heller intet koordineret svar: det nyligt fascistiske Rumænien slutter sig til Aksemagterne (1940) ligesom Bulgarien (der dog skiftede side efter at Rusland erklærede landet krig i 1944) - mens Jugoslavien var i splid, Tyrkiet holdt sig neutralt og Grækenland gjorde modstand. I 1954 blev en ny Balkan-pagt indgået (denne gang uden Rumæniens deltagelse) men den varede kun få måneder før den brød sammen over Cypern-spørgsmålet.

1943  Efter 6 måneders kamp - der bliver en af Stillehavskrigens blodigste - lykkes det USA at vriste Solomon-øen Guadalcanal fra japanerne: erobringen af den betragtes som en strategisk nødvendighed for et angreb på selve Japan. For på øen har japanerne en flybase, fra hvilken de kan nå Ny Caledonien – en øgruppe som kan bruges til at isolere Australien. Japan havde erobret adskillige af øerne i 1942; selve flybasen havde USA taget allerede 7.august ’42 men Japan kunne helt indtil december bevare overtaget på havet omkring øgruppen ved hjælp af den såkaldte ”Tokyo Express” – små speedbåde der kunne trænge igennem til landtropperne med forsyninger. I januar havde Japan dog indledt den evakuering, der nu var komplet: for Tokyo krigens første væsentlige nederlag på landjorden.

Resten af Solomon-øerne blev tilbageerobret i løbet af året; de blev i øvrigt overtaget af Storbritannien igen i 1945, fik selvstyre i 1976 og uafhængighed to år senere. Øerne var blevet delt mellem Tyskland og Storbritannien i 1880erne, men tyskerne havde overdraget deres til London i 1900 (til gengæld for britisk tilbagetrækning fra Western Samoa) med undtagelse af Bougainville og Buka, som Australien besatte under Første Verdenskrig og i 1920 fik overdraget på mandat fra Folkeforbundet.

1953  CIA får ny chef da Allen W. Dulles efterfølger General Walter Bedell Smith. Dulles, der bestrider posten indtil 1961, var (1893-1969) bror til John Foster Dulles (1888-1959) som var Eisenhowers udenrigsminister (1953-59).

Som diplomat havde Allen W. Dulles bl.a. været udsendt til fredskonferencen i Paris 1919;  i 1942 blev han sendt til Schweiz for at oprette et spionnetværk vendt mod Nazityskland og han havde været involveret i CIA siden organisationens oprettelse i 1947.

Dulles tog sin afsked 29.november 1961 efter at have fået en væsentlig del af skylden for Bay of Pigs-fiaskoen. Dagen forinden havde Kennedy indviet det nye CIA hovedkvarter og bl.a. sagt: “I know of no man who brings a greater sense of personal commitment to his work, who has less pride in office than he has. Your successes are unheralded—your failures trumpeted. I sometimes have that feeling myself. But I am sure you realize how important your work is, how essential it is, and how in the long sweep of history, how significant your efforts will be judged.”

1962  Efter at en folkeafstemning året forinden havde udtrykt ønske om selvstændighed indgår Jamaica og Storbritannien en aftale, der sikrer landets uafhængighed inden årets udgang - den kommer 6.august. Jamaica havde fået internt selvstyre i 1953 og været en ledende kraft i den fallerede Vestindiske Føderation (1958-62). Af føderationens øvrige medlemmer blev også Trinidad og Tobago selvstændigt i 1962 (31.august).

1964  Mere end 73 millioner amerikanere tænder for The Ed Sullivan Show fra New York for at se The Beatles i deres første live-optræden i amerikansk tv. Efter sigende var kriminaliteten blandt teenagere årtiets laveste under programmet. Det var John Lennon der (muligvis ved en anden lejlighed) lærte os: ”Reality leaves a lot to the imagination."

1969  For første gang letter en Boeing 747 – Jumbojetten. Maskinen er blevet døbt City of Everett, efter den by hvor Boeing i 1966 købte et stort landområde til at bygge verdens største bygning (472 millioner cubic feet) hvor flyet er blevet fremstillet. Piloten Jack Waddell kalder efter landingen Jumbo’en for et ”to-finger-fly": man kan styre roret med pege- og tommelfinger alene.

Boeing havde egentlig udviklet flyet til brug for det amerikanske militær, der dog valgte Lockhead’s bud i stedet. Jumbo’en blev indsat i kommerciel rutedrift 22.januar 1970 af flyselskabet Pan Am. (9.februar 1969 var i øvrigt 6-års dagen for den første Boeing 727’s jomfrurejse. Og det var 9.februar at Sovjet i 1923 havde fået eget luftfartsselskab: Dobrolet - fra 1932 bedre kendt som Aeroflot).

Det var den britiske musiker Jeff Lynne (f.1947) der i forgrunden for Electric Light Orchestra (ELO) i 1986 udødeliggjorde Jumbojetten i de første linier af ”Calling America”:

Somebody told her that there was a place like heaven / Across the water on a 747

“Calling America” var den første single fra Balance of Power-albummet - den blev #18 i USA (februar 1986) og #28 i Storbritannien (i marts).

1991  Med overvældende flertal stemmer Litauen for at gøre landet uafhængigt af Sovjetunionen – året efter at landets øverste råd var kommet med den samme erklæring. Sovjets anerkendelse af de baltiske stater følger 6.september, og deres optagelse i FN elleve dage senere.e,

199

1992  Algeriets nye midlertidige regering erklærer undtagelsestilstand i forsøget på at neddæmpe den islamisk-fundamentalistiske uro, der var opstået efter at hæren havde aflyst Algeriets første frie parlamentsvalg 26.december. Valget var blevet vundet af den Islamiske Befrielsesfront (Front Islamique du Salut - FIS) som regeringen i dag gør ulovlig. Urolighederne eskalerer til den borgerkrig, der når sit blodige klimaks i 1997-98 og hvorunder det er blevet anslået at omkring 100,000 mennesker dræbes af fundamentalistiske terrorister.

8. F E B R U A R

1587  På Fotheringhay Castle bliver Mary Stuart, Queen of Scots (f.1542) halshugget – af Elizabeth I. Katolikken Mary havde (som Margaret Tudors barnebarn) i princippet stået tættere på tronen end Elizabeth. Hun havde ved sin død været fængslet i 16 år, og i denne periode deltaget i planlægningen af et kup, der skulle lade hende erstatte Elizabeth på tronen – muligvis med hjælp fra en katolsk opstand og en spansk invasion. Afsløringen af en af disse planer (designet af Anthony Babington, hvis mål det var at gøre England katolsk) havde fået parlamentet til at kræve at den ellers tøvende Elizabeth lod Mary henrette. (Det blev dog Marys søn, James VI af Skotland, som kom til at efterfølge Elizabeth: som James I.)

1861  I Montgomery, Alabame dannes the Confederate States of America – af de 7 stater der har forladt USA (Mississippi, Florida, Alabama, Georgia, Louisiana, Texas og South Carolina). Jefferson Davis (1808-89) bliver valgt til midlertidig præsident 18.februar.

1904  Rusland og Japans konkurrence om at dominere Manchuriet fører til den russisk-japanske krig (1904-5), da japanerne indleder et to-dages overraskelsesangreb på Port Arthur. Efter halvandet års konflikt præget af russisk inkompetence sejrer japanerne med Freden i Portsmouth (5.september 1905). Det bliver første gang et asiatisk land besejrer en vestlig magt: Rusland tvinges til at opgive sit krav på Manchuriet.

1915  I Clune's Auditorium i Los Angeles er der premiere på D.W. Griffith’s “Birth of a Nation” – en tre timer lang stumfilm om den amerikanske borgerkrig. Billetprisen er uhørt høj - $2 – men filmen bliver ikke desto mindre en stor kassesucces. Den havde kostet $100,000 og indeholdt flere tekniske gennembrud, fx brugen af flere kameravinkler.

Filmen følger brødrene Stoneman, hvis venskab med familien Cameron i South Carolina ødelægges da familierne stiller sig på hver deres side i krigen -  men den skildrer også periodens store historiske begivenheder, herunder grundlæggelsen af Ku Klux Klan. Filmen bliver da også angrebet for sine racistiske overtoner, ikke mindst fremstillingen af sorte amerikanere (der i øvrigt blev spillet af hvide skuespillere i make-up). Mænd i Klan-dragter blev i øvrigt brugt til at vække opmærksomhed ved premieren i Los Angeles.

”Birth of a Nation” var den første film som blev forevist i Det Hvide Hus – for Woodrow Wilson, der udtalte: ”It is like writing history with lightning, and my only regret is that it is all so true." Da den sorte interesseorganisation NAACP senere kritiserede filmen indgik Wilson’s bemærkning i Griffith’s forsvar. I 1999 besluttede de amerikanske Filminstruktørers forening at de ville omdøbe deres ærespris – ”The D.W. Griffith Award” – præcis på grund af hans åbenlyse racisme. Foreningens præsident, Jack Shea slog ved den lejlighed fast: "As we approach a new millennium, the time is right to create a new ultimate honor for film directors that better reflects the sensibilities of our society at this time in our national history."

D.W. Griffith selv sagde engang: "Remember how small the world was before I came along. I brought it all to life: I moved the whole world onto a 20-foot screen.” Griffith var i øvrigt – sammen med bl.a. Charlie Chaplin – med til at grundlægge United Artists i 1920.

nye,

1955  I Kreml afløser den sovjetiske forsvarsminister, Marskal Nikolai Bulganin, Georgi Malenkov som landets premierminister. Udskiftningen er et tegn på at partiets generalsekretær Nikita Khrushchev er ved at have fuldbragt sin magtovertagelse – den indflydelsesrige politichef Beria havde han efter Stalins død fået fængslet og skudt. Khrushchev (1894-1971) skulle i februar ’56 vise sig at tage sit berømte opgør med Stalin på den tyvende partikongres. Imidlertid var Malenkov, sammen med bl.a. Molotov, en del af det flertal i politbureauet som i juni 1957 forsøgte at afsætte Khrushchev, der imidlertid fastholdt magten med Centralkomitéens opbakning. Det var Khrushchev der, muligvis i en anden sammenhæng, lod os forstå: ”Politicians are the same all over. They promise to build a bridge even where there is no river.”begynder man at bruge 

1968  På South Carolina State University i Orangeburg bliver 3 sorte studerende dræbt og 27 såret, da politiet kommer i slagsmål med en demonstration vendt mod en bowlinghal, der er forbeholdt hvide. Statens guvernør deltog i 2001 for første gang i universitetets mindehøjtidelighed for ”Orangeburg-massakren” - det var demokraten Jim Hodges, der bl.a. sagde: "Even today, the state of South Carolina bows its head, bends its knee and begins the search for reconciliation."

199

1993  I Tjekkiet og Slovakiet begynder man at bruge nye, adskilte valutaer (de to lande var blevet adskilt 1.januar).

7. F E B R U A R

1950  Det fransk-administrerede Vietnam under kejser Bao Dais ledelse anerkendes af USA. Sovjetunionen havde allerede anerkendt et andet Vietnam under Ho Chi Minh: han havde i 1946 afsat Bao Dai, der var flygtet til Hong Kong.

Bao Dai (f.1913-97) var blevet uddannet i Frankrig og havde samarbejdet med franskmændene i Vietnam allerede inden krigen; i 1945 havde han alvorligt skadet sin egen stilling ved at acceptere Japan’s besættelse af landet. I 1949 indvilgede han i at blive det genetablerede franske styres nominelle leder, og fra Genevé-aftalen i 1954 således: det nye Sydvietnams præsident. I 1955 blev han skubbet fra magten af sin premierminister, Ngo Dinh Diem, der lod monarkiet afskaffe ved en folkeafstemning. (Bao Dai tilbragte herefter det meste af sit liv i Frankrig.)

1965  For første gang angriber USA Nordvietnam – da jetjagere går løs på guerillabasen Don Hoi. Beslutningen træffes efter de Viet Cong-angreb, der har kostet 9 amerikanske soldater livet nær Pleiku.

1968  Fransk skal anvendes parallelt med engelsk i hele Canada – det er målet for en ny forfatning, som lederne af landets 10 provinser i dag enes om at udarbejde.

Beslutningens gennemførelse tilskrives dog ikke mindst det liberale partis Pierre Elliott Trudeau (f.1919), der samme år bliver premierminister (en post han bestrider til 1979 og – efter få uger med en anden regering – igen fra 1980-84).

Den franskdominerede provins Quebec får netop i 1968 et nationalistisk parti: Parti Quebecois, og indbyggerne er ikke tilfredse med Trudeau's indrømmelser.. I 1974 gør Quebec fransk til sit eneste officielle sprog – en beslutning som den canadiske højesteret dog omstøder i december 1979. To senere forsøg på at afklare landets konstitutionelle struktur strander: først da et charter af ’Rettigheder og friheder’ afvises af Quebec i 1982, og siden da Newfoundland og Manitoba simpelthen undlader at ratificere Meech Lake-aftalen af 1987, hvor Quebec’s særstatus ellers var blevet anerkendt. Parti Quebecois blev dog svækket ved det seneste valg i 2000, der  blev vundet af liberalisternes Jean Chretien. Ved afstemninger i 1980 og 1995 har Quebec sagt nej til fuld selvstændighed – i 1995 var marginen dog 1%!

1971  En folkeafstemning i Schweiz giver kvinder stemmeret og valgbarhed – til de nationale men ikke de lokale valg. I 1998 får landet for første gang en kvindelig præsident - socialdemokraten Ruth Dreifuss (f.1940).

Dreifuss’ familie måtte flygte fra nazisterne og bosatte sig i 1945 i Genevé; hun arbejdede på et hotel og som journalist før hun i 1970 forlod byens universitet med en grad i Matematik og Økonomi og forfulgte en karriere i fagbevægelsen. Hun er kun den anden kvinde, der bliver medlem af landets regering, og har slået fast: "I don't want to be treated - bouquets of flowers and all - as though I were only a piece of jewelry for the confederation."

1986  Jean-Claude "Baby Doc" Duvalier, der efterfulgte sin far på Haiti’s præsidentpost i 1971, flygter fra befolkningens protester til Frankrig. Haiti, der er et af verdensdelens fattigste lande, var blevet uafhængigt af Frankrig efter en slaveopstand i 1804. Efter bankerot og anarki besatte USA landet fra 1915-34 – en stabilitetsperiode, hvor befolkningen voksede og gjorde nationen til den tættest befolkede i den vestlige hemisfære (i 1999 knap 7 millioner mennesker). 

USA fortsatte med at kontrollere landets finanser til 1947; efter blot 4 års demokrati kom et militærdiktatur til magten i 1949 og otte år senere falder den i hænderne på Francois Duvalier (1907-71) – også kaldet ”Papa Doc”. Han sikrer - som sin søn - regimets overlevelse gennem det hemmelige politi ”Tontons Macoutes”.. ”Papa Doc” – der var læge af uddannelse – havde fundet støtte hos landets sorte nationalister (”noiristes”), og vandt popularitet på sin påstand om at være i besiddelse af magiske evner indenfor voodoo (der praktiseres af 70% af befolkningen). I 1964 arrangerede han et valg, der gjorde ham til præsident på livstid.

”Baby Doc’s” manglende evne til at genoprette landets økonomi (han beholdt det meste af den udenlandske bistand selv!) førte imidlertid til åbenlys utilfredshed – og efter pave John Paul II’s besøg i 1983 turde kirken også protestere offentligt. ”Baby Doc” var blevet yderligere upopulær hos det sorte flertal ved at gifte sig med en mulat kvinde i 1980. Han var efter sigende fallit i 1993 selvom han havde taget omkring $100 millioner med sig i flugten.

Efter fejlslagne forsøg på demokratisering ender magten atter hos militæret hvor den forbliver indtil 5-årsdagen for ”Baby Doc’s” flugt: 7.februar 1991 får landet nemlig sin første demokratisk valgte præsident, den venstreorienterede præst Jean-Bertrand Aristide (ham har befolkningen peget på 16.december, da der endelig – efter amerikansk pres – er blevet afholdt valg). Aristide (f.1953) afsættes imidlertid i et militærkup 30.september og søger eksil i USA; under en FN-resolution genindsættes han på Clinton’s ordre af en amerikansk styrke i september 1994, og efterfølges i februar 96 af René Preval fra Aristide’s Lavalas (”jordskred”)-bevægelse- Oppositionen havde boykottet valget hvor Preval modtog 87,9% af stemmerne (17.december 1995). De amerikanske soldater blev erstattet af en international FN-styrke hovedsagligt bestående af caribiske og canadiske soldater.

Det var Papa Doc, der engang sagdet: ”I know the Haitian people because I am the Haitian people.”

1990  Det lykkes Gorbatjov at overtale det sovjetiske kommunistparti til opgive forfatningens §6 – bestemmelsen der foreskriver partiets særstilling (se 6.februar).

1992  EF bliver til EU, da Maastricht-traktaten underskrives. Den var blevet færdigforhandlet på det europæiske råds møde i Maastricht 9-10.december 

1992  Det nye Rusland indgår sin første freds- og venskabstraktat med en vestlig (sic!) magt (sic!), nemlig Frankrig. Den underskrives i Paris af Boris Yeltsin og Francois Mitterand.

Det var Yeltsin der (sandsynligvis i en anden anledning) lærte os: ”You can make a throne of bayonets, but you can't sit on it for long.”

6. F E B R U A R

1778  Frankrig anerkender USAs selvstændighed, da de to lande i Paris underskriver den franco-amerikanske Alliance-traktat som smeder dem sammen  "forever against all other powers".

Selvom Frankrig har afventet udfaldet af den amerikanske uafhængighedskrig har kronen alligevel – som den spanske – ydet amerikanerne hemmelige lån, der er blevet brugt til oprustning. Det er ikke mindst efter det britiske nederlag ved Saratoga i 1777 (nyheden nåede Frankrig 4.december) at Benjamin Franklins forsøg på at charmere sig ind i Paris nu bærer frugt. Franskmændene øger støtten, begynder at forberede udsendelsen af 6000 tropper til støtte for George Washington, og den franske flåde formår at stresse de britiske forsyningslinier. I 1781 er det da den franske general i Vestindien, De Grasse, tilbyder sin assistance at Washington vælger at angribe den britiske styrke under Cornwallis i Yorktown, Virginia. Her kan de ’allieredes’ 16,000 mand sejre over de 8,000 briter, som de franske skibe forhindrer i at flygte. Cornwallis’ overgivelse kommer 19.oktober 1781, da han sender Washington sit sværd (George kræver, at det skal modtages af General Lincoln).

Franklin (1706-90) skrev sig ind i historien som trykker, videnskabsmand og statsmand; han var blandt Uafhængighedserklæringens forfattere og opfinder af lynaflederen(!) Han var blevet udsendt af kongressen da den havde besluttet at indlede officielle forhandlinger med Frankrig – og var således amerikansk ambassadør i Paris fra 1776-85. Det var Benjamin, der gav os rådet: “Remember not only to say the right thing in the right place, but far more difficult still, to leave unsaid the wrong thing at the tempting moment.”

Og apropos Spanien:

1899  Den spansk-amerikanske krig slutter, da fredstraktaten mellem de to lande ratificeres af det amerikanske senat – med en enkelt stemmes flertal.

Og apropos krig:

1922  Nedrustningskonferencen i Washington afsluttes. Storbritannien, Frankrig, Kina og Japan er nået til enighed om at respektere hinandens besiddelser i Stillehavet. En aftale om at begrænse konstruktionen af krigsskibe underskrives af USA, Storbritannien, Frankrig, Italien og Japan - og USA og Storbritannien lover ikke at udbygge deres flådebaser beliggende i og imellem Singapore og Hawaii.

Og apropos flådebaser:

1964   Vandforsyningen til den amerikanske Guantanamo-flådebase på Cuba bliver afbrudt af de cubanske myndigheder. Amerikanernes reaktion er at rationere vandet og konstruere afsaltningsanlæg, der ved årets udgang kan levere ca. 11,7 millioner liter vand dagligt. Cubanernes skridt kommer efter at USA har beslaglagt fire cubanske fiskerbåde ud for Florida (og idømt cubanske fiskere bødestraf). Castro insisterer dog også på at basens vandforbrug overstiger den månedlige vandafgift på $14,000.

Basen – hvis kælenavn er ”Gitmo” – ligger i et område som amerikanerne besatte i 1898  (netop under den spansk-amerikanske krig), og som i øvrigt blev brugt som feriested af avismogulen William Randolph Hearst (virkelighedens ”Citizen Kane”). USA lejer området (116 km2) af Cuba for omkring $4000 årligt – men Castro, der har kaldt basen "a dagger pointed at Cuba’s heart”, nægter dog at indløse de amerikanske checks!

Basen har 7,000 indbyggere, heraf 3,000 militærfolk. Den har en havn, der er dyb nok til at kunne blive benyttet af ethvert skib i den amerikanske flåde – og en 18-hullers golfbane! Området adskilles fra resten af øen af verdens tættest-armerede minefelt, som man begyndte at anlægge under Cuba-krisen. I dag lader Cuba kun 80 cubanere arbejde på banen – tallet plejede at være 3,500. De første fanger fra Afghanistan ankom Fredag 11.januar 2002 til basen, som i midten af 90erne blev brugt til cubanske og haitianske flygtninge og – et par år senere – som midlertidigt opholdssted for flygtede Kosovo-albanere.

Det var Andrei Andreevich Gromyko (1909-89, USSR’s udenrigsminister fra 1957-87), der lærte os: ”Greece is a sort of American vassal; the Netherlands is the country of American bases that grow like tulip bulbs; Cuba is the main sugar plantation of the American monopolies; Turkey is prepared to kowtow before any United States proconsul and Canada is the boring second fiddle in the American symphony."

Og apropos Sovjet:

1990  Reformforslag stillet af Gorbatjov er så vidtrækkende, at det sovjetiske kommunistparti forlænger et to-dages møde med en ekstra dag. Det lykkes Gorbatjov at få Centralkomitéen til at opgive forfatningens Paragraf 6 – dén, der fastlægger kommunistpartiets særstilling. Kravet om at få §6 droppet er blevet stillet af ”Demokratisk Platform”, en gruppe af reformivrige kommunister der er blevet dannet i januar (det er den første gruppedannelse i partiet siden fraktionsdannelse blev forbudt af Lenin i 1920’erne.)

5. F E B R U A R

1917  Venustiano Carranza, der har tilkæmpet sig Mexicos præsidentpost efter flere års voldsomme uroligheder, offentliggør landets nye forfatning – resultatet af et konvent, han havde nedsat året forinden. Den fastslår bl.a. at kirke og stat skal adskilles, lover vidtgående reformer af landets økonomi og uddannelsessystem – og begrænser præsidentperioden til 6 år. Carranza (f.1859) – der ellers havde vundet støtte ved at love jord- og arbejderreformer - er ikke selv begejstret for forfatningens rækkevidde, men hans utilfredshed bliver kort: han tvinges nemlig fra magten i 1920 og dræbes på vej i eksil.

1936  Der er premiere på Modern Times, Charlie Chaplins første talefilm og den sidste om hans Lille Vagabond-figur. Chaplin (f.1889) spiller en fabriksarbejder, der – helt bogstaveligt – føler sig fanget i maskineriet og kun ønsker at flygte fra samlebåndsarbejdet (bl.a. efter at være blevet anvendt som forsøgskanin for en maskine der kan fodre arbejderne og dermed forkorte frokostpausen).

En passage hvor Chaplin’s figur ved en fejltagelse bliver arresteret for at være demonstrerende kommunist viser sig mærkeligt profetisk, da stjernen selv efter krigen kommer under mistanke for at være kommunist-sympatisør; her refererer hans kritikere både til samtidskritikken i Modern Times og påståede pacifistiske undertoner i hans sorte komedie Monsieur Verdoux (1947).

Den britisk-fødte Chaplin (som aldrig var blevet amerikansk statsborger) blev under sin rejse til Londonpremieren på Limelight i 1952 meddelt, at han ikke ville få et indrejsevisa til USA igen. Han bosatte sig herefter i Schweiz, hvor han levede til sin død i 1977 – men besøgte dog USA igen i 1972 hvor han modtog en æres-Oscar. I 1947 var han blevet kaldt til at vidne for Komitéen for U-amerikanske Aktiviteter (HUAC), men han var sluppet efter at have sendt dem et telegram med ordlyden: "I am not a Communist, neither have I ever joined any political party or organization in my life".

Det var også Chaplin, der lærte os det eneste vi ved om showbusiness: "All I need to make a comedy is a park, a policeman and a pretty girl."

1958  Den Forenede Arabiske Republik udnævner formelt Gamal Abd al-Nasser til præsident.

1962  I en tale til den franske nation om problemerne i Algeriet opfordrer Charles De Gaulle til at give landet selvstændighed. Det var uroen omkring Algeriet-spørgsmålet, der i 1958 havde fået landet til at lade de Gaulle (1890-1970) vende tilbage til magten og lancere den V Republik. En våbenhvile følger 21.februar – og det er 18.marts at de Gaulles premierminister Pompidou og oprørsbevægelsen FLN’s Ben Bella underskriver Èvian-aftalerne, der senere ratificeres og dermed forsegler selvstændigheden.

Det var forøvrigt de Gaulle der (sandsynligvis i en anden anledning) lod os forstå: ”Since a politician never believes what he says, he is quite surprised to be taken at his word”.

1988  De britiske tv-seere kan for første gang opleve tv-showet Comic Relief, der afslutter den første ”Red Nose Day” – et national velgørenhedsarrangement symboliseret ved røde klovnenæser, hvor der over hele landet samles penge ind ved forskellige arrangementer. Foretagendet er måske lettest sammenligneligt med de danske gymnasieelevers Operation Dagsværk. Idéen var blevet undfanget juledag 1985 i BBC-programmet ”Late, Late Breakfast” med Noel Edmunds som reaktion på sultkatastrofen i Etiopien. Arrangementet i '88 indbringer mere end £15 millioner; to af tv-udsendelsens værter er i øvrigt komikerne Lenny Henry (”Chef!”) og Griff Rhys Jones (den tyndere af ”Verdens Værste Værter”– han har i øvrigt en formue anslået til £25 millioner og er dermed the UK’s rigeste komiker). Der er blevet afholdt 8 ”Red Nose Days” – i 2001 nåede indsamlingen over £49 millioner. I år er det ”Red Nose Day” 14.marts.

1992  Samarbejdede Reagan-Bush- kampagnen i 1980 med Iran om at udsætte løsladelsen af de amerikanske gidsler til to timer efter Reagan’s magtovertagelse – for  dermed at forbedre chancerne for at slå Carter? Teorien er blevet rejst af  Gary Sick (sic!) -  et tidligere medlem af the National Security Council under Carter - i bogen ”October Surprise” (1991). Den tages alvorligt nok af Repræsentanternes Hus til at man i dag igangsætter en undersøgelse, der skal efterforske anklagerne: mistanken bliver fundet grundløs da den nedsatte task force i januar 1993 offentliggør sine resultater.

Det var i øvrigt Reagan, der engang beroligede os med ordene: ”I am not worried about the deficit. It is big enough to take care of itself.”

4. F E B R U A R

1789  USA får sin første præsident – George Washington vælges enstemmigt af valgmændene. Washington (1732-99) sværges ind 30.april, i nationens første hovedstad: New York. Hans regering inkluderer bl.a. Thomas Jefferson og Alexander Hamilton, og bliver præget af uenigheden mellem de to om USA’s fremtidige konstitutionelle indretning. Vicepræsident bliver John Adams, (1735-1826) der efterfølger ham i embedet 1796 (og i øvrigt – som Jefferson – døde 4.juli 1826: præcis på Uafhængighedserklæringens 60-årsdag!). Det var Washington der gjorde os klart: ”The marvel of all history is the patience with which men and women submit to burdens unnecessarily laid upon them by their governments.”

1899  I Santa Mesa nær Manila udbryder der træfninger mellem filippinere og amerikanske soldater - dette er starten på den nationalistiske opstand kaldet ”den filippinske-amerikanske krig” eller blot den filippinske ”insurrection” (opstand). USA havde ellers købt landet af Spanien for $20 millioner – det var blevet aftalt i Paris-traktaten af 10.december 1898. Nationalistiske guerillaer insisterede imidlertid på uafhængighed, og USA's overherredømme var først sikret i 1902, efter at oprørslederen, Emilio Aguinaldo, var blevet tilfangetaget året forinden.

1915  Tyskland erklærer sig implicit parate til at sænke skibe i de britiske territorialfarvande uden advarsel, da regeringen nu udlægger disse som en del af krigszonen. Storbritannien havde – på sit imperiums vegne – erklæret Tyskland krig 4.september 1914 efter tyskernes angreb på Frankrig 3.august

1945  I Yalta, beliggende på Krim-halvøen i det sydlige Ukraine, mødes Præsident Roosevelt, Winston Churchill og Joseph Stalin. Curzon-linien bekræftes som grænsen mellem Polen og Sovjet; såvel Tyskland som Østrig skal deles i fire besættelseszoner; Frankrig gives status som allieret – og Stalin lover at gøre de andre selskab i krigen mod Japan når Nazityskland er besejret.

Yalta-konferencen besegler dermed Tysklands skæbne – men sparer landet for den plan som den amerikanske finansminister Henry Morgenthau Jr. havde fremlagt i september 1944. I den var det blevet foreslået at Tyskland skulle fratages såvel sin industri som vigtige landområder, inklusiv Rhinlandet og Nordsøkysten: i stedet ville landet blive et landbrugsland, delt i to. Selvom Roosevelt hurtigt trak sin støtte af planen tilbage blev den af Goebbels brugt i propagandaøjemed i krigens sidste måneder.

Det var da også Churchill (1874-1965) af hvem vi lærte: “The problems of victory are more agreeable than those of defeat, but they are no less difficult.”

1948  Helt uden de voldsomheder der har præget selvstændiggørelsen af Indien og Pakistan bliver Ceylon – senere Sri Lanka –et uafhængigt dominion (”selvstyrende landområde”) indenfor Commonwealth.

 Selvstændigheden er forhandlet på plads af landbrugsministeren Don Stephen Senanayake, der i sin ministertid bl.a. har sørget for kunstig vanding i landområder, der dermed er blevet inddraget til landsbrugsjord. Han bliver landets første  premierminister, og efterfølges (da han i 1952 omkommer i en rideulykke) af sin søn, D.S. Senanayake. Han bliver erstattet af den vestligt orienterede Solomon Bandaranaike (1899-1959) i 1956: han tog parti for de buddhistiske sinhalesere – og efterfølges i 1960 af sin kone, Sirimavo (f.1916).

Senanayake genvinder magten fra 1965 til 1970, hvor Sirimavo får sit første comeback: hun gennemfører i 1972 en ny marxistisk grundlov med hvilken landet tager navneforandring til Sri Lanka og kapper båndene til Storbritannien. Den socialistiske omdannelse er hurtig - i 1974 var alle plantager blevet nationaliserede – men styret bryder sammen og magten falder i ’77 til UNP’s Junius Jayawardene. Under en ny forfatning blev han landets første præsident – i øvrigt på 30-årsdagen for uafhængigheden: 4.februar 1978! Selvom Jayawardene søgte at tage hensyn til øens tamilske mindretal var det under ham – i 1983 - at konflikten udvikler sig til en egentlig borgerkrig.

Sirimavo blev valgt til premierminister igen i 1994 – selvom hun i 1980 var blevet smidt ud af parlamentet for magtmisbrug - da hendes datter Chandrika Bandaranaike Kumaratunga (f.1945) blev statschef. I 2001 tabte Chandrikas Folkealliance snævert til UNP, der etablerede en ny regering under Ranil Wickramasinghe.

1989   I Kina afslutter den sovjetiske udenrigsminister Eduard Shevardnadze (f.1928) et fire dage langt besøg – det første fra en sovjetisk udenrigsminister i tre årtier.

3. F E B R U A R

1865  Abraham Lincoln forsøger at afslutte borgerkrigen på et fire timer langt møde med Konføderationens repræsentanter, bl.a. dens vice-præsident Alexander H. Stephens på dampskibet River Queen, der ligger for anker ud for Hampton Roads, Virginia. Dette er ”the Hampton Roads Conference”, hvor Lincoln tilbyder sydstaterne at vende tilbage til Unionen efter slavernes løsgivelse og nedlæggelsen af deres hær – men forøsget strander da sydstaterne ikke kan få nogen garanti for at Konføderationen kan fortsætte som en selvstændig enhed. Lincoln krævede også Konføderationens overgivelse og ville ikke høre tale om en våbenhvile. Da sydstaternes Robert M.T. Hunter mindede ham om at selv Charles I under den engelske borgerkrig havde indgået aftaler med rebeller, der var i væbnet konflikt med hans regering svarede Lincoln: "I do not profess to be posted in History […]All I distinctly recollect about the case of Charles I, is, that he lost his head."

Det var i øvrigt også Lincoln, der (sandsynligvis ved en anden lejlighed) insisterede: “If this is coffee, please bring me some tea; but if this is tea, please bring me some coffee."

1958  Aftalen om oprettelsen af en økonomisk union mellem Benelux-landene (Belgien, Luxemborg og Holland) underskrives i Haag; den trådte i kraft 1.november 1960.

1960  "The wind of change is blowing through this continent and, whether we like it or not, this growth of national consciousness is a political fact." Det er den britiske premierminister Harold Macmillan, der med sin tale om Afrikas fremtid vækker vrede i det Sydafrikanske parlament.

Med talen opfinder Macmillan efter sigende udtrykket “wind of change”, som det tyske rockband Scorpions i 1989 gjorde til titlen på en sang om forandringerne i Østeuropa. Singlen udsendtes i September 89 – flere måneder før Berlinmurens fald! Sangen var bandets forsanger Klaus Meine blevet inspireret til da gruppen i August deltog i en stor Musik-freds-festival i Moskva (sammen med bl.a. Ozzy Osbourne, Jon Bon Jovi og Gorky Park). Dén koncert var blevet en realitet efter at Scorpions i 1988 havde været det første hard rock-band til at turnere bag jerntæppet: gruppen havde her givet spillet 10 udsolgte koncerter i Leningrad for i alt 350,000 mennesker. ”Wind of Change” blev også indspillet på russisk – og bandet blev inviteret til at besøge Mikhail Gorbatjov i Kreml.

(Det var også Macmillan, der afslørede: “I read a great number of press reports and find comfort in the fact that they are nearly always conflicting.”)

1969  Den palæstinensiske national-kongres udpeger Yasser Arafat til præsident for PLO’s executive council. Arafat (f.1929) havde i Cairo grundlagt organisationen af palæstinensiske studerende; han deltog som soldat i den ægyptiske hær i Suez-krisen og arbejdede fra 1957-65 som ingeniør i Kuwait, hvor han var med til at grundlægge al-Fatah, som fra 69 indgik som en central del af PLO. Arafat vakte i øvrigt forundring ved sin støtte til Saddam Hussein under Golfkrigen og til de sovjetiske gammelkommunister bag Augustkuppet i 1991.

1981  Den lægeuddannede Gro Harlem Brundtland bliver Norges første kvindelige premierminister da Odvar Nordli træder tilbage: hermed indledes den første af hendes tre regeringer: 81-, 86-89, 90-96. Brundtland (f.1939) havde været såvel Social- og sundhedsminsiter (65-67) som Miljøminister (74-79); det var den FN-rapport fra 1987 som bar hendes navn der introducerede begrebet ”bæredygtig vækst”. 21.juli 1998 begyndte hun i stillingen som generalsekretær for verdenssundhedsorganisationen WTO.

1988   Præsident Reagan indkasserer et smerteligt nederlag, da Repræsentanternes Hus nægter ham yderligere hjælp til de anti-socialistiske guerillaer i Nicaragua: Contraerne, til hvem han ville give minimum $36,25 millioner.

Det var i øvrigt Reagan – mellem venner kaldet ”Dutch” -  der (sandsynligvis i en anden anledning) slog fast: ”Politics is not a bad profession. If you succeed there are many rewards, if you disgrace yourself you can always write a book.”

1989  General Alfredo Stroessner afsættes i et kup af General Andres Rodriguez, der i Maj vinder landets første flerparti-valg i flere årtier.

Stroessner (f.1912) blev Latinamerikas længst-regerende diktator: hans kup i 1954 kom et år efter at han var blevet leder af landets hær: han nåede at vinde ikke færre end 9 iscenesatte valg. Han iværksatte vandkraftprojektet Itaipú, et af det tyvende århundredes største civile ingeniørarbejder, der fra 1976-81 bidrog til en årlig vækstrate på 10% men ikke formåede at ændre den sociale ulighed: i 1981 ejede blot 1% af befolkningen stadig 80% af jorden. Stagnation førte efterfølgende til de første offentlige protester mod regimet i 1984; uenigheden trængte ind i Stroessner’s Colorado-parti fra 1987. Selvom Stroessners metoder var blevet kritiseret af amerikanerne (under Carter-administrationens fokus på menneskerettigheder) havde USA opretholdt den militære støtte til regimet. Kun 5 mennesker er blevet retsforfulgt for regimets forbrydelser.

2. F E B R U A R

1848  Guadalupe Hidalgo-traktaten underskrives af USA of Mexico – den afslutter den 17-måneder lange krig, som havde kostet 25,000 mexicanere og 12,000 amerikanere livet. Mexico opgiver 1/3 af sit territorium til USA (herunder krav på Texas, Californien, Arizona, New Mexico, Utah og Nevada) og accepterer Rio Grande som sin grænse til Texas; til gengæld får landet $15 millioner.

1967  Nicaragua får en ny præsident – General Anastasio Somoza Debayle, der efterfølger sin bror Luis ved dennes død. Luis havde haft præsidentposten på skift med venner af Somoza-familien efter 1956, hvor hans far, Anastasio Somoza Garcia blev offer for et attentat. Faderen havde landets diktator siden 1936. Det er under Anastasio Jr. at det stadig mere korrupte Somoza-regime braser sammen – det sker 17.juli 1979, hvor magten falder i hænderne på sandinisterne og Somoza flygter fra landet.

1971  Idi Amin, leder af Uganda’s hær, bliver landets nye leder efter kuppet mod Milton Obote, som flygter til Tanzania. Under Amin’s 8 år-lange diktatur slår han 200,000 mennesker ihjel – dels fordi de tilhører andre etniske grupper end hans egen (det lille Kakwa-folk), dels fordi de modsætter sig hans despoti. Amin (f.1925) er muslim - han styrker forbindelserne med Libyen og andre arabiske lande og udviser i øvrigt asiater fra landet i i 1972. Amin erklærer i 1978 at dele af Tanzania hører til et ”Greater Uganda” og angriber landet. Oprørske nationalister gør fælles sag med tropper fra Tanzania – og sammen med dem: Oboto. Det lykkes at afsætte Amin i april 1979 hvorefter Oboto – under korrupte forhold - genvælges til præsidentposten i 1980. Amin søger tilflugt i Saudi-Arabien; Oboto vælger Zambia da han bliver offer for nok et militærkup i 1985.

Som soldat i den britiske hær fra 1946 (hvor han dog begyndte som kok) kæmpede Amin for at bevare imperiet i Burma og Kenya. Obote, derimod, havde kæmpet for kenyansk selvstændighed, i 1955 var han vendt tilbage til Uganda hvor han i 62 omformede Ugandas Nationalkongres til Ugandas Folkekongres; han blev premierminister efter selvstændigheden men ved en revolution i 66 ophøjede han sig selv til præsident og satte Mutesa II fra tronen. Men han var blevet afhængig af Amins hær, og havde ikke været i stand til at tackle den økonomiske krise der fulgte i kølvandet på udvisningen af 30,000 kenyanere i 1970. Ved sin tilbagevenden i 1980 har han opgivet socialismen og vinder såvel Storbritanniens som USA's opbakning.

1980  For første gang hører offentligheden om”Abscam” – en operation udført af FBI i 1978, hvor man oprettede et falsk arabisk firma (Abdul Enterprises, Ltd.) og lod dets medarbejdere forsøge at bestikke politikere – en senator og 4 medlemmer af kongressen dømmes for bestikkelse, et femte kongresmedlem for mindre overtrædelser. En af dommene blev dog omstødt i 1982 – det var Richard Kelly (valgt for Florida) der ifølge et videobånd optaget 8.januar 1980 bogstaveligt havde stoppet $25,000 i sine lommer og derpå spurgt en af agenterne: ”Does it show?” Kelly slap fordi han insisterede på at FBI havde gjort sig skyldig i ”entrapment”, dvs. lokket ofrene i en fælde.

1986  I Costa Rica vindes præsidentvalget af Oscar Arias Sánchez, der ikke mindst bliver husket for den fredsplan for hele Centralamerika fra 1987, der samme år indbringer ham Nobels fredspris. Arias (f.1941) regerede til 1990.

1986  For første gang kan kvinder i Liechtenstein stemme til parlamentsvalget – således som landets (mandlige) vælgere havde besluttet ved en folkeafstemning i 1984: lokalvalg er dog ikke inkluderet. Landet (der har omkring 30,000 indbyggere) vandt uafhængighed efter at have været en del af den tyske konføderation fra 1815-66; det nedlagde sin hær to år senere og har siden været neutral i alle europæiske krige.

1. F E B R U A R

1917  Tyske ubåde vil nu angribe al skibstrafik i Nordatlanten – det offentliggør Admiral Tirpitz (1849-1930). På baggrund af den beslutning går USA ind i krigen få måneder senere (6.april). Tyskerne havde vidst, at dette ville blive reaktionen – lige siden de sank den britiske transatlantiske liner Lusitania (7.maj 1915), som krævede 128 amerikanske liv og udløste en så stærk amerikansk reaktion, at tyskerne herefter holdt ubådskrigen tilbage. Men den tyske regering satte nu sin lid til, at en britisk overgivelse ville komme så hurtigt, at USA’s indblanding ikke ville kunne nå at få betydning.

1942  Norge får en ny statsminister - Vidkun Quisling, der - efter at have været bondepartiets forsvarsminister (1931-32) - i 1933 havde grundlagt Nasjonal Samling, en bevægelse, hvis grundlag var en original blanding af konservatisme, kristen korporatisme, anti-kommunisme og anti-semitisme, samlet i et racistisk nordisk-nationalistisk tankesystem med et touch af hedensk mytologi. Partiet var det eneste, som tyskerne ikke havde forbudt efter besættelsen to år tidligere.

Som soldat havde præstesønnen Quisling (1887-1945) bl..a været militærattaché i Petrograd (1918-19) og Helsinki (1919-21), samt hjulpet Fridtjof Nansen med hjælpearbejde blandt flygtninge i Rusland.

Quisling havde udviklet sin filosofi allerede inden Hitlers magtovertagelse, fx i “Russia and Ourselves” fra 1931: ”Not only Greece and Rome, but Europe and America owe their greatness to the Nordic element, and the fate of the modern world is bound up with its preservation or decay, as was the case with ancient civilizations.”

I 1937 havde han i det britiske tidsskrift British Union Quarterly opfordret til dannelsen af en Nordisk Verdensføderation (generøst inkluderende Storbritannien) der skulle modstå jøderne og kommunismen. Trods en en ret kølig modtagelse i Berlin (hvor han i 1939 opsøgte Hitler og bad om en invasion!) bevægede Quisling efter besættelsen sin filosofi helt på linie med nazismen, også i sin beskrivelse af de trusler der skulle bekæmpes: ”These currents of corruption are all closely linked with each other and finally merge in the mighty stream whcih we call Anglo-Jewish world capitalism. That is the Midgard snake which wraps itself round and world and gnaws at the roots of the Nordic tree of life.” (1942)

1946  FN udnævner sin første generalsekretær: den norske socialdemokrat Trygve Halvdan Lie. Advokaten Lie (1896-1968) havde været justitsminister (1935-39), handels- og forsyningsminister (1939-41) samt udenrigsminister for eksilregeringen i London. Han vakte Sovjetunionens vrede ved sin støtte til FN-indgrib i Korea; efter at være blevet afløst af Dag Hammarskjöld i 1953 tjente han bl.a. kortvarigt som industriminister og handelsminister (1963-64 og ’65).

1946  På University of Pennsylvania præsenteres pressen for hvad der kaldes verdens første computer: the Electronic Numerical Integrator and Calculator (ENIAC). Den 30-tons tunge maskine fylder et helt værelse og har kostet $450,000 – den kan tælle til 5000 på ét sekund og blev udviklet af hæren under krigen, men besad mindre datakraft end en almindelig lommeregner gør i dag.

1958  “Den Forenede Arabiske Republik” dannes af Ægypten og Syrien; den ægyptiske leder og den pan-arabiske bevægelses frontfigur Nasser vælges til præsident 3 uger senere. I utilfredshed med ægyptisk dominans forlader Syrien landet igen i 1961, men såvel i navn som flag eksisterer republikken helt indtil 2.september 1971, hvor Sadat døber landet: Den arabiske republik Ægypten. 14.februar danner Irak og Jordan i øvrigt i respons ”Den Arabiske Føderation”, som dog reelt opløses allerede med mordet på den irakiske leder, Faisal II, 14.juli.

1979  Fra Paris vender Ayatollah Ruhollah Khomeini (1900-89) tilbage til Teheran efter 14 års eksil. Han var blevet udnævnt til religiøs Leder af shiit-bevægelsen, men i 1964 tvunget i eksil – først i Irak, hvorfra Saddam Hussein dog smed ham ud.

1982  Senegal og Gambia bliver formelt en konføderation: Senegambia, hvor de to suveræne stater vil samarbejde om økonomisk-, uddannelses-, udenrigs- og forsvarspolitik. Den gensidige mistillid overvindes dog aldrig (og Gambia føler sig domineret) – så konføderationen opløses i 1989.

1982  NBC har premiere på "Late Night with David Letterman". Udsendelsen efterfulgte hver aften det klassiske talkshow "Tonight Show" med Johnny Carson, som Letterman havde håbet at efterfølge da han gik på pension i 1992: da NBC foretrak Jay Leno flyttede Dave i stedet til CBS, hvor hans nye "Late Show" blev placeret direkte overfor Leno. Modsat Carson turde Letterman (f.1947) lave politiske vittigheder. Bl.a. fik han en af sine medarbejdere til at stille sig udenfor den russiske ambassade og uddele pamfletter, som opfordrede folk til at hoppe af. Det er Letterman, der fik os til at indse: ”There is no off position on the genius switch."

1990  Bulgariens regerende kommunistiske regering træder tilbage, da den må opgive forsøget på at lokke oppositionen til at indgå i et regeringssamarbejde indtil afholdelsen af et frit valg. 3.april skulle kommunistpartiet skifte navn til ”Bulgarian Socialist Party” (BSP), hvorefter det vandt sejr, indledte et samarbejde med det Demokratiske oppositionsparti (UDF), der dog vandt i 1991 og regerede til 1994, hvor eks-kommunisterne atter sejrede. UDF genvandt magten fra 1997 under Ivan Kostov, der dog i juni 2001 tabte til et nationalparti ledet af den tidligere konge Simeon II, som selv fik premierministerposten.

1991   I sin åbningstale til det sydafrikanske parlament lover præsident F. W. De Klerk at fortsætte den totale afskaffelse af apartheid.

1992   På et møde i Camp David underskriver George bush og Ruslands nye præsident Yeltsin en erklæring bygget på 6 punkter, der officielt afsværger fjendskabet supermagterne imellem. I papiret hedder det bl.a.:”In adopting these principles, the United States and Russia today launch a new era in our relationship. In this new era, we seek a peace, and enduring peace that rests on lasting common values. This can be an era of peace and friendship that offers hope not only to our peoples, but to the peoples of the world.”

FOTOS: Library of Congress Prints and Photographs Division Washington, D.C. 20540 USA [LC-USZC4-5394 DLC (color film copy transparency)],, LC-USZ6-2064 DLC (b&w film copy neg. post-1992), LC-USZ62-11178B DLC (b&w film copy neg. pre-1992) www.ww1-propaganda-cards.com