1 3 .  a u g u s t  2 0 0 3                                                         

 

13.08.03  Ifølge Professor Ditlev Tamm ser VK-regeringens pragmatiske strategi særdeles langtidsholdbar ud. I et stort interview med RÆSON vurderer han også grænserne mellem jura, politik, religion og kultur - i en tid hvor retssystemet udfordres såvel indenrigs- som udenrigspolitisk og bekymring for individets rettigheder duellerer med behovet for sikkerhed. Ifølge Tamm er det diskussioner, som den danske offentlighed er exceptionelt dårlig til at varetage - fordi vi mangler evnen til at diskutere juraen i detaljer og i øvrigt helst undgår uenighed, der opfattes som pinlig: "Det er jo i virkeligheden at stille tingene fuldstændigt på hovedet, for de fleste steder vil man jo gerne afklare principper og uenigheder og så se, hvor man er. Mens det jo så er dansk politik at gøre lige det modsatte: undgå at man egentlig kommer til at tage principiel stilling." Interview | Pressemeddelelse

 

   
    "Nu har vi altså haft flere eksempler i de sidste 10 år på at man rent faktisk går ind over en nationalgrænse for at stoppe en eller anden form for drab eller diktatorer. Vi har set at FN, som man troede meget på i 1945, når det kommer til stykket ikke er i stand til at løse eller håndtere disse konflikter. Vi har så ét land, USA, der kan det - så er det jo ligesom dér, folkeretten begynder. Så kan det jo ikke nytte noget at blive ved med at sige at folkeretten ligger i en FN-beslutning. Vi er nødt til hele tiden at tage bestik af at der sker noget - og det er en af juraens opgaver."  

D I T L E V  T A M M  O M  B L. A. : Cuba, Kina, USA, EU, Irak, Grundloven, Tamilsagen, Tvind, Folkekirken, Firkløverregeringen, VKR, nationalstaten, jurastudiet, kulturarven, Dansk Folkeparti, de Radikale, Socialdemokratiet, Statsministeren, hvad Birthe Rønn Hornbech selv kan klare - og det borgerlige Danmark mellem magelighed og ydmyghed.