|
Jonas Parello-Plesner
er diplomat ved den danske ambassade i Paris og studerer for tiden
ved Ecole nationale d'administration i Paris. JPP har brede
interesser – han har skrevet manuskripter til flere fiktionskortfilm
med støtte fra Filminstituttet; bl.a. vist på DR (og har endnu flere
liggende i skuffen). Han skriver også artikler, boganmeldelser og
lign. i tidsskrifter og aviser. I RÆSON skriver og spørger han
fuldstændig for sin egen regning.
|
|
| |
|
|
3.
Parello-Plesner: “Pay or decay”?
PARELLO-PLESNER. 'Pay or decay!' [Betal eller forfald!] Så nøgternt
og dikotomisk gav tidsskriftet The Economist deres bidrag til den
britiske debat om indførelse af differentierede tuition fees på engelske
universiteter. The Economist's liberale konklusion var klar. Der
eksisterer to modeller for at finansiere uddannelsessystemer. Det
privatfinansierede nordamerikanske og det europæiske statsfinansierede. Den
amerikanske model har vist sig at levere bedre resultater og at være
økonomisk bæredygtig. På lister over verdens højest rangerede universiteter
besætter USA næsten enerådende de første 15 pladser. Europæiske
universiteter skal man langt ned på listen efter. De europæiske
universiteter har nok en glorværdig og lang fortid, men venter der dem en
glorværdig fremtid? Har The Economist ret, eller er der en farbar vej
uden om betalingsuniversitet?
Universitetetsreformen indeholder en række elementer,
der vil styrke de danske universiteter, og som gør at forslag om at
danskerne skal betale en kæmpe formue for at gå på universitetet ikke er en
diskussion, der er relevant i Danmark. Vi har i øvrigt også sikret stabile
finanser i de kommende år, så universiteterne har budgetsikkerhed. Og det er
noget som de længe har bedt om.
OECD har også rost os for universitetsreformen på flere
felter. Bl.a. bliver ledelsen styrket, så der kan træffes fremadrettede,
strategiske beslutninger, der kan være upopulære i det korte øjeblik, men
som er nødvendige på det lange sigt. Dernæst ligger der en
uddannelsesreform, der skal sikre uddannelserne retter sig mod
arbejdsmarkedets behov. Og endelig er vi i fuld gang med at styrke
internationaliseringen af vort uddannelsessystem.
PARELLO-PLESNER.
I EU-kommissionens nye udspil til flerårige
budgetter i perioden 2007-2013 mere end fordobles bevillingerne til
forskning. Alligevel anerkender Kommissionen, at det langt fra er nok til at
indfri hovedmålsætningen i Lissabon-processen, om at blive den mest
vidensbaserede økonomi i 2010. Hvad skal der til for at køre EU's
forskningsniveau op i verdensklasse? Flere penge ville hjælpe, men er det
nok?
Det er afgørende for EU’s konkurrencekraft, at vores
uddannelses- og forskningskvalitet er i top. Statsministeren har foreslået,
at vi på europæisk plan markant øger forskningsindsatsen, bl.a. ved at hente
pengene inden for andre felter. EU’s stats- og regeringscheferne har efter
statsministerens klare tale markeret sig positivt for styrket europæisk
forskning. Og i EU’s ministerråd har jeg klart markeret regeringens
holdning, og vi arbejder aktivt med.
Udfordringen bliver at sammentænke regeringens mål om
et højteknologisk Danmark med de europæiske mål på forskningsområdet.
Dertil vil jeg gerne føje, at det er lige så afgørende,
at vi får kvalitet for pengene. Jeg vil ikke bare bede om midler uden at der
er sikkerhed for, at der er fuld valuta for pengene, og dermed til gavn for
job, vækst og velfærd. Det er bl.a. også derfor, at jeg betoner behovet for
at sikre, at der kommer nye forskere på banen, så vi får et
generationsskifte, der batter.
ARTIKLENS FORSIDE
NÆSTE SIDE
TILBAGE
|
|
