|
|
CNN-effekten er en myte
Men det, du siger nu ligger jo i næsten fuldstændig symmetrisk modsætning til det som politikerne har sagt de sidste 10 år: 'CNN har en plads i sikkerhedsrådet; det er medierne, der bestemmer; vi hopper når I siger "hop!"; vi stiller op til 30 sekunders soundbites. Vi bestemmer ingenting - medierne bestemmer alt´.
HHH: Og det er jo fantastisk at de er sluppet afsted med det, fordi jo tættere man er på medieverdenen, jo mere ser man jo desværre at CNN-effekten er en myte. Det er rigtigt at CNN og medierne kan sætte en dagsorden - de kan bestemme om vi skal diskutere problemer med sygehusene eller ej, men det er politikerne, der støber al ammunitionen - alt det, som i virkeligheden udgør grundlaget for diskussionen. Man lavede internationalt nogle undersøgelser af CNN-effekten, hvor man rent faktisk prøvede at se på: Hvad var det nu, der skete? Hvad er det, som gør at CNN pludselig tager et emne op? Og det viser sig, når man går tilbage, at CNN tager et emne op - fx et udenrigspolitisk emne - hvis præsidenten har sagt at ’her er et problem’.
Hvornår begynder medierne for alvor at interessere sig for masseødelæggelsesvåben i Irak? Det gør de først efter at Bush har holdt sin State of the Union Address. Hvornår begynder de danske medier at interessere sig for krigen og krigsdeltagelse? Ja, først da den danske regering melder ud. Det ser ud som om, fordi vi læser medierne hver dag, at det er dem, der former dagsordenen - og selvfølgelig er de vigtige, fordi de i den forstand udgør det eneste, vi har, men de er meget mere afhængige af det politiske system end vi ofte går og bilder os selv ind.
Der er jo en situation i dansk presse i øjeblikket, som ikke ligefrem indbyder til eksperimenter - hvis man nu skal sige det diplomatisk. Hvis man var chefredaktør i et bladhus ville man til det, som du siger nu, svare: 'Det lyder dyrt, det lyder farligt, og vi er ikke sikre på at giver læsere'. Hvad kan I gøre på at forberede de nyuddannede journalister til at komme ud og være den der kritiske og dagsordensættende opposition, der også graver historier op på udenrigspolitikken?
HHH: Vi gør to ting. Det ene det er, at i den forskning vi laver prøver vi rent faktisk - som jeg illustrerede før - at gå udenom de etablerede sandheder og se på: Vil læserne rent faktisk gerne have udenrigspolitik? Ja - det vil de gerne. Sådan at når de journalister kommer ud herfra, så kommer de med noget viden, som redaktørerne måske ikke har. Så når redaktørerne siger: ”Jeg gider ikke høre at du vil skrive om Afrika - det er der ingen, der interesserer sig for", så kan de rent faktisk sige: "Hov-hov, der er faktisk nogle, der interesser sig for det - nu skal du høre hvad vi har lært...". Så det er den ene del af det.
Den anden del af det er at vi i undervisningen prøver meget at holde fast i at det, som giver journalistik mening, jo er at bringe emner frem, som ellers ikke ville være bragt frem. At prøve at opbygge en faglig identitet omkring dét. Og ikke omkring en faglig identitet om at ’journalistikkens opgave er at levere reklamerne til forbrugerne på den billigst mulige måde’ - som jo i høj grad er den virkelighed, de kommer til at opleve, når de kommer ud.
Så I forbereder dem på det modsatte af virkeligheden?
HHH: Ja. Vi forbereder dem i en vis forstand på at være dét - som jeg mener er enhver højere uddannelses vigtigste opgave. Ellers så skulle det her jo være en institution, som blev drevet af pressen, så kunne de jo få ganske nøjagtigt hvad de ville, men så længe det er staten, det er statspenge, det er offentlige penge, der driver det her, så har vi - på samme måde som Historisk Institut på universitetet – som forpligtelse at uddanne de her mennesker så de kan både stå i modfase til de medier vi har nu, men også være med til at skabe nogle medier, som i højere grad er i stand til at bringe diskussionen frem i et offentligt forum. Fordi det er jo dét, som er journalistikkens egentlige opgave.
Det er ikke nogen nem opgave for dem i øjeblikket - det er en meget vanskelig opgave, men der er samtidig lyspunkter, fordi der er så mange flere kanaler til rådighed. Fordi der er mange dygtige journalister, der bliver uddannet. Så jeg ser i og for sig rimeligt positivt på den her opgave - også fordi jo, politikernes evne til at manipulere og spinne og så videre, er efterhånden blevet så tydelig og åbenbar, så selv de mest indædte tilhængere af PR-modeller de efterhånden godt kan se at det er nok alligevel at trække den for langt. Så jeg tror vi kigger ind i en periode, hvor kvalitet af information kommer til at spille en større rolle. Troværdighed af information kommer til at spille en større rolle. Efter det her antal år, hvor det har været anderledes. Og netop fordi de internationale begivenheder er så svære at forstå bliver der også et behov for at ville have dem - og også for at betale for dem.
Som forbruger?
HHH: Lige præcis. Ser vi på prisen fx på de danske aviser, så er den jo efterhånden steget ganske voldsomt. Godt nok har vi fået færre aviser, men vi har på mange måder også fået mere omfattende aviser, og der arbejdes seriøst med at prøve at give folk et kvalitetsprodukt. Og interessen er der jo, i den danske befolkning: det viser vores undersøgelse også: de er jo grundlæggende interesseret i det her, og de forventer ikke at det er nok bare at læse MetroXpress. De ved godt at hvis de skal dybere informeres, så skal de have fat i noget andet. Om det så er en avis, et blad eller en bog de køber, ja, det afhænger af hvor gode aviserne er, hvor god bogbranchen er, osv. Men der ingen tvivl om at de vil gå ud og efterspørge det, og også er villige til at betale for det.
|
|
Illustrationsfoto: US Air Force
Portrætfoto: HHH
