|
|
| 6. EU som læreproces |
CBK: Lad os prøve at sætte udvidelsen i et lidt historisk lys. Du sagde den Kolde Krig før; man kan jo sige at visionen om et Europa der var på en form for ’tredje vej’, eller: var i en mellemposition mellem de to supermagter, går langt tilbage. Nu stod du selv som radikal ordfører så vidt jeg husker ved afstemningen i ’72. Var det en vision der indgik dengang? Man kan finde eksempler på den, man kan finde eksempler også på frygten for EU som en supermagt og superstat, som vi også stadigvæk ser?
HELVEG: Jeg havde for nylig – i anledning af det kommende 30-års jubilæum for vort medlemskab – lejlighed til at genlæse mit indlæg på det Radikale Venstres landsmøde forud for folkeafstemningen i ’72, hvor jeg talte for et dansk ja. Og genlæse også mit indlæg i Folketinget under den afsluttende debat om vort medlemskab. Og kunne med stor fornøjelse konstatere at talen handlede om det politiske perspektiv i vort medlemskab; talen var en stærk understregning af at de kortsigtede gevinster – eller hvad man vil kalde det – fx på landbrugsområdet osv., netop var kortsigtede. At dette her virkelig handlede om – var en politisk beslutning om – at vi ville leve fredeligt med vore naboer.
Og forudsætningen for at skabe fredelige tilstande også i større områder af verden det er, at naboer lærer sig selv at leve fredeligt med hinanden. Det var det, Europa ikke kunne i forrige århundrede, ved to store sørgelige lejligheder, de to verdenskrige. Og det er det, vi må lære os. Og her er EU fundamentet, kan man sige, for en sådan læreproces – og gør det jo i praksis umuligt at forestille sig tilbagevenden til de tidligere tiders primitivitet og blodsudgydelser. Så det politiske perspektiv har i allerhøjeste grad været til stede og er jo fortsat det, der også bærer eksempelvis udvidelsen. Udvidelsen kan have mange interessante sider – økonomisk, politisk, og hvad ved jeg, men det der til syvende og sidst bærer udvidelsen i samtlige de nuværende 15 EU-lande det er jo: den langsigtede stabilitet i Europa det er et politisk projekt, og det synes jeg er værd at fremhæve også her i 30-året.
Foto: Folketinget
