|
|
| 3. Kursskiftet 1986-89 |
CBK: I dit eget parti og i Socialdemokratiet skete der jo et vel ganske radikalt meningsskifte i den der periode, mellem 1986 og Maastricht-afstemningen. Føler du, at du er en slags – eller at I og Socialdemokratiet er en slags barometer for den danske befolkning i det hele taget? Eller var det i den periode? At ”I indså nødvendigheden af det her samarbejde, selvfølgeligheden i samarbejdet” lidt før den danske befolkning og at det så var jeres opgave at – så at sige – filtrere det kursskifte?
HELVEG: Ja. Det tror jeg nok. Jeg tror faktisk at det store brud i udviklingen – også for Danmarks holdning til EU og jeg kan se det på det politiske niveau også – det er jo kommunismens sammenbrud i 89. Og Sovjetunionens sammenbrud, murens fald, lidt senere, og hele den fredelige revolution i Central- og Østeuropa. Med den kolde krigs ophør ændrede holdningen sig også til, hvad der var de store spørgsmål i Europa. Andre, nye problemstillinger dukkede op.
Stadigvæk, kan man vel sige, er der nok mange i min generation som har svært ved til fulde at forstå at den kolde krig er ophørt. Mange bærer stadigvæk sådan et bipolært verdensbillede i hovedet. Men det er jo ved at forsvinde meget, og vi står netop på dette tidspunkt på tærsklen til en af de meget store begivenheder i europæisk politik: nemlig den samtidige udvidelse af NATO og af EU – som udtryk for, at nu bliver Europa atter forenet, i de samme institutioner. Det anser jeg for at være meget lykkeligt – og det var alt det, som man banede vejen for i 89, og det er også alt det, som har gjort at jeg selv – og radikale vælgere – har et helt andet syn på EU’s rolle end vi havde under den kolde krig.
CBK: Vil det sige at forandringen for dig skete i 89 og med de forandringer?
Ja.
CBK: Og også hvor EU så rykker ind og… man har jo sagt at EU i en vis forstand i den periode opsuger det, man tidligere kaldte de ’fire søjler’ i dansk udenrigspolitik eller de fire orienteringspunkter… og EU bliver – det er vel en udvikling vi så har set yderligere forstærket over de sidste 10 år, at EU i kraft af det politiske samarbejde - den fælles udenrigspolitik som du fortalte om først, ligesom bliver den samlende prisme for hele udenrigspolitikken.
HELVEG: 86 er vigtig. Her tog den danske befolkning også stilling til et udvidet samarbejde om udenrigspolitikken. Men: jeg tror at det store skred i vores allesammens opfattelser det var 89 og kommunismens sammenbrud, der skabte jo et helt nyt Europa-kort, som nu er ved at blive – kan man sige – tegnet færdigt. Men det startede dér og har medført meget store ændringer i den måde vi ser på verden på.
Foto: Folketinget
