Som altid kan interviewet på sidste side (s.10) downloades som Word-dokument, fx til udprintning

FJERDE KVARTAL 2003:
22. oktober 2003

PRESSE

<  >

 

ark og ulands

 

 

 

 

 

PRESSEMEDDELELSE

Hans Engell i RÆSON | I krigens bevidstløse kølvand

”Hvis det ikke alene var Ekstra Bladet, Information og dele af Danmarks Radio, der forholdt sig kritisk, men medierne, der bredt havde sagt: "Det her er en skandale. Vi er i krig. Danske soldater befinder sig i stigende antal i Irak, og man er ikke klar til at gå ind og se grundigt på, om de udtalelser, de redegørelser, de erklæringer, der blev afgivet i Folketinget, var korrekte”. Og, hvis de IKKE var korrekte, havde spurgt: ”Hvem har så ansvaret herfor?” HVIS alle medier havde opretholdt dét pres, så er jeg sikker på, at vi havde fået en undersøgelse.”

I et stort interview med RÆSON siger Ekstra Bladets chefredaktør Hans Engell idag: ”Jeg tror, at Bush og hans folk - og også tildels Tony Blair og den danske regering - fuldstændig har fejlvurderet hvad der kom til at ske. Man haft en formodning om, at når Saddamstyret var væltet ville der være grænser for, hvor meget man ville interessere sig for krigens forudsætninger.”

Engell mener, at Bush har efterladt USA så isoleret som nogensinde før – uden at være kommet tættere på at udslette terrorismen. Ifølge Engell kan Anders Fogh Rasmussens beslutning om at følge Washington i den ’eventyrpolitik’, som både store dele af befolkningen og Europa modsatte sig, ikke retfærdiggøres som bod for 80ernes fodnoter: dem betalte Danmark nemlig tilbage for i løbet i 90erne.

Den danske presse befinder sig stadig i regeringens ”bevidstløse kølvand”: ”Hvilket jo er stik imod hvad vi oplever i det øvrige Europa […] Man MÅ forholde sig kritisk når en regering bruger det flertal, den havde i Folketinget for at sende soldater afsted, til også at undertrykke alle andre partiers krav om at gennemføre en høring.”

Han fortsætter: ”Regeringen vælger et bekvemmelighedsargument, hvor man siger: 'Jamen, vi har aldrig nogensinde bygget på fortrolige oplysninger om kemiske, biologiske og atomare våben - vi har bygget på åbne kilder og så på FN-resolutioner'. Det argument - det skriger jo til himlen! Hvis den danske regering virkelig var så optaget af, at FN's resolutioner skulle efterleves, så kan jeg ved Gud ikke forstå, at den danske hær idag ikke er ved at drive israelerne ud af Vestbredden.”

LÆS ARTIKLEN NU:

Hans Engell i RÆSON | I krigens bevidstløse kølvand

ARTIKLENS FORSIDE

   RÆSONS FORSIDE

 

 

 

 

 

   

 

 

 

 

 

 
 
   
 
 
 

 

 
 
 

Portrætfoto: Ekstra Bladet

 Illustrationsfoto: US Air Force