ark og ulands

 

 

 

Den ghettoiserede debat

CBK: Den dér manglende diskussion, det der gennemgående tema med, ’hvorfor udebliver den der debat? hvorfor udebliver de der svære spørgsmål?’ Nu helt konkret ift. magtfordelingen i EU; og ifbm. formandskabet: 'jamen, får vi nogensinde formandskabet igen?’ Man kan sige, at  det der jo som regel er den sammenhæng hvor den efterlysning bliver foretaget, det er befolkningens skepsis: fordi de får aldrig sandheden at vide, eller vi får ikke den dér diskussion. Men man kunne jo også godt vende det om og sige: nå,  men det kan også godt være – du siger selv politikerne måske er bange for det, ligger der i det, at de også får lov at slippe? Altså hvis 179 medlemmer af folketinget skulle ud hver gang og tage stilling til de her spørgsmål, på vælgermøderne rundt omkring, så ville de komme op med nogle mere sofistikerede begrundelser for EU end de lige i øjeblikket er tvunget til at gøre -

LF: Jaja. Du kan sige i folketinget, der er EU-politikken jo også ghettoiseret, for nu at bruge dét udtryk. ’Det er da noget, de dér EU-freaks tager sig af i Europaudvalget, det må de jo så klare’. Så kan vi så igen – som forskere så har påpeget i mange år, som også forskellige chefredaktører på aviserne nok så mange gange har sagt: ’Jamen, det skal lægges ud i fagudvalg, fordi EU er blevet indenrigspolitik, det skal normaliseres, selvfølgelig skal det så være Fødevareudvalg, Miljøudvalg, Trafikudvalg osv. der tager sig af de forskellige emner, det skal jo ikke længere være Europaudvalget, det er jo alt for umoderne.’

Men den går jo bare ikke – fordi jamen, der er jo også nogle, der jo sådan egentlig er glade for ikke at skulle rode med det her meget, meget komplekse emne, som så hedder EU.

Med hensyn til det med debatten: altså jo, det er rigtigt nok, og jeg har vel nok også selv hørt til dem, der sådan efterlyser debat, og ’nu skal vi have mere debat’. Jeg vil så bare mene, stadigvæk, at når du ser på det, så kan vi have nok så meget debat og nok så mange bøger og nok så mange spændende radioprogrammer. Men hvis så man – når man så har den altafgørende politiske debat, som jo så er, når det er magten, ’hvem skal lede Danmark?’ - hvis så EU ikke spiller en rolle dér, jamen så kan man altså have nok så mange indledende debatmanøvrer før (eller indledende debatmanøvrer frem til folkeafstemninger) – så synes jeg bare ikke, det er specielt troværdigt.

Og det tror jeg så på en eller anden måde, nogle kan begynde at lugte, og derfor bliver det meget vanskeligt så at få kørt den der debat i gang imellem folkeafstemninger. Fordi hvis jeg nu var hr. og fru Jensen, der skulle stemme, og sidder ude foran skærmen lad os bare sige 9. juni 2005, jeg skal stemme næste gang, det er en torsdag, jeg har chekket kalenderen, der skal vi så stemme om den nye forfatningstraktat. Og så har man så Anders Fogh Rasmussen, man har Mogens Lykketoft osv.,der virkelig kører det helt store skyts frem og kigger så hr. og fru Jensen dybt i øjnene og siger: ”Det er bydende nødvendigt I stemmer ja, for ellers så sker der alt mellem himmel og jord!” Så kan jeg da godt forstå, hvis nogen så læner sig tilbage og siger, ”Jamen hvis det var så vigtigt --- sidste år havde vi folketingsvalg, der hørte vi ikke noget om det. Hvorfor er det så pludseligt så vigtigt nu?” Og det er jo også præcis på det tidspunkt hvor der er hul igennem til vælgerne, det er jo, når der er valgkamp – det er jo dér folk beslutter og det er jo dér folk de lytter. Så kan man igen have nok så mange pamfletter indimellem

CBK: Det er jo der, hvor politikerne har deres egen overlevelse på spil.

LF: Præcis. Men igen – så skal vi huske på at sige, at det er klart at denne her fragmentering eller ghettoisering (eller, for at bruge et andet billede: man kan sige, vi har det lidt med EU som med julepynten, det er sådan noget, man tager frem ved festlige højtider og hænger på træet). EU - det er noget med folkeafstemninger, så diskuterer vi det dér. Dén er selvfølgelig så ekstra markant i Danmark, på grund af folkeafstemningsinstrumentet: det er lidt mere legitimt at sige – det hører man også tit politikere sige - ’det diskuterer vi så til folkeafstemninger. Det behøver vi ikke gøre nu’. Men du ser det altså, dybest set, over hele EU. Der har jo været en hel del valg op til det danske EU-formandskab, som jeg da kiggede noget på. Der var valg i Irland, faktisk lige op tilde irske Nice-afstemning, der var valg i Tyskland, der var valg i Frankrig, der var vel også valg i Holland, og så var der også valg i Østrig på et tidspunkt: der blev EU heller ikke nævnt.

Så man kan sige dér, der skal man altså passe på med ikke at gøre Danmark til noget helt unikt i denne her sammenhæng. Det ser du i samtlige lande. Og det er også klart: du vinder jo ikke særligt mange stemmer på at gå ud og sige, at ’faktisk er vores råderum ikke specielt stort. Hvis vi skal beslutte noget, i øjeblikket, så skal vi altså tage til Bruxelles og sætte os ned omkring bordet og blive enige med alle de andre lande.’ Det vinder man ikke så mange stemmer på. Altså, man vinder jo stemmer på at sige, ’jeg vil gøre dét, jeg vil gøre dét, jeg vil gøre noget andet.”

                                                                                                NÆSTE SIDE

TILBAGE

INTERVIEWETS FORSIDE

 

 

Foto: Dansk Industri