Poul Møller og den sidste turist i Europa
Og der vil jeg så sige, de danske konservative er så nok blandt de tre partier dem, der har den største procentdel af genuine EU-positive – hvilket jeg ikke mindst tilskriver en politiker som Poul Møller, der både før han blev medlem af Europaparlamentet og i sin tid i Europaparlamentet, udførte et fantastisk arbejde, fordi - han som den blændende oratoriker han var, og den historisk indsigtsfulde – var i stand til at sætte udviklingen i det europæiske samarbejde i et historisk perspektiv, der af mennesker blev oplevet som relevant og vedkommende. Når Poul Møller indtalte et helt tv-program, hvor Lulu Ziegler i baggrunden sang ”Jeg er den sidste turist i Europa”, og vi så de sønderbombede ruiner i Berlin og andre steder - og han trak linien op til efterkrigsårenes Europa, der var det noget, der--- det gav bingo! Fordi Poul Møller formåede at appellere til følelserne og ikke kun til forstanden. Og det var jo i høj grad et problem og har jo i høj grad været et problem for hele pro-EU-siden i alle de år, at man appellerede kun – man formåede kun at appellere – til den kolde forstand, at ”det her kan betale sig” og ”det er politisk inopportunt hvis vi ikke er med i det” og ”det er uklogt” osv. Osv., hvor nej-siden var i stand til at appellere til følelserne, til hjerterne. Men der var Poul Møller altså undtagelsen.
Fotos udlånt af Ekstra Bladet