|
|
CBK: Det er en plan man har talt måske mest tydeligt om på den borgerlige side indimellem, at V og K skulle slutte sig sammen – under Erik Eriksen i 50erne, og der har været andre senere som har været inde på lignende tanker. Har det nogensinde været et realistisk forslag?
ENGELL: Det har det ikke. Altså selv Erik Eriksen tilbage i VK-regeringens dage 50-53 – selv hans tanker var jo udtryk for en ambition, en drøm, som jo kuldsejlede, og som blev hans egen politiske bane – eller, i hvert fald medvirkede til at hans partilederpost, at hans tid som leder af Venstre sluttede. Og siden hen har det indimellem været nævnt, men som regel altid af folk, skal vi sige, langt væk fra magtens centrum. Det kan have været mennesker i partiorganisationen eller folketingsmedlemmer af den mere perifere art. Man har ikke set VK-partiledere som for fuldt alvor er gået ind i det projekt. Der har kunnet være lidt sympati for dét – nogle har haft lidt sympati for det, andre har ikke haft sympati for det. Der har aldrig været nedsat nogle udvalgsarbejder, der har aldrig været lavet nogen grundige analyser eller forstudier til en sådan sammenslutning. Det har været fugle på taget.
CBK: Mener du dermed at der heller ikke er nogen liberal-konservativ distinktion? Det ligger der jo implicit i det, at der ikke er forskel på i Danmark om man er konservativ eller liberal?
ENGELL: Jo, men, selvfølgelig er der det. Men vi må jo nok erkende, at det jo først og fremmest er, når man møder de konkrete politiske beslutninger, de konkrete tiltag, at man indimellem kan sige, ”her er der en forskel”. Altså, hvor er forskellen i dag på Venstre og Konservative? I mange år var synspunktet – og mens jeg selv var konservativ partileder, brugte jeg altid tre eksempler, hvor jeg syntes der var en markant forskel.
For det første, i holdningen til den offentlige sektor. At det konservative folkeparti har en historisk baggrund og en forankring i og omkring den offentlige sektor, som adskiller sig fra Venstres mere liberalistiske synspunkter.
Det konservative folkeparti i EU-holdningen var et parti med en noget mere skeptisk holdning, kritisk-skeptisk, positiv overfor det europæiske samarbejde, men et parti der – som jeg selv formulerede det – sagde ”ja” men ikke ”Hallelujah”.
Og endelig på det tredje område i forhold til hele det sociale felt, er det konservative folkeparti, konservatismen hviler på en anden form for forståelse, sympati for de svagest stillede i samfundet, hvor Venstres liberale tilgang er mere det at ’enhver er sin egen lykkes smed’ hvad jo også fx Søren Pind, Venstres borgmester i København, har formuleret her ifbm. sit nye skattepolitiske program, ”enhver er sin egen lykkes smed”… et sådant udtryk ville man ikke, i hvert fald ikke tidligere, tilbage i årene, bruge i det konservative folkeparti. Fordi enhver er ikke sin egen lykkes smed. En stor del af af befolkningen har ikke nogen lykke de kan smede på, fordi de er født ind i forhold – ingen uddannelse, dårlige sociale vilkår osv., hvor det er en flot bemærkning.
Så altså her er der nogen, her vil der være nogen adskillelser, men der må jeg jo sige at med regeringsskiftet og med Anders Fogh Rasmussen’s ”nye Venstre” – som det i virkeligheden er – Venstre som et folkeparti, som Anders Fogh sagde på valgaftenen i November 2001, ”Venstre er blevet nu for alvor et folkeparti”. Og derved er det jo lykkedes Venstre i meget høj grad at overtage den plads, det konservative folkeparti havde igennem mange år. Tager vi både holdningen til offentlig sektor, Venstre taler på en helt anden måde om det offentlige end man gjorde tidligere. I EU-politikken har Anders Fogh anlagt en lang mere, skal vi så sige ikke tøvende men meget mere sådan eftertænksom og ikke alt for hurtig linie. Helt markant anderledes end Uffe Ellemann. Og når vi ser på det sociale har Venstre jo om nogen siden regeringsskiftet understreget at det er de svageste, det handler om: Anders Fogh vil ikke medvirke til noget, der forringer de svagestes vilkår. Så i løbet af et halvt år er det lykkedes for Venstre at stjæle de konservatives dagsorden.
Fotos udlånt af Ekstra Bladet