TREDJE  KVARTAL 2003: 6. august 2003

PRESSE

<  >

ark og ulands

 

 

 

 

P  R  E  S  S  E  M  E  D  D  E   E  L  S  E

 

Michael Ehrenreich i RÆSON: Moralen fra South Central

 

Året efter sin sejr i Golfkrigen led George Bush Senior nederlag i Los Angeles’ gader, da han 7. maj 1992 besøgte bydelen South Central, der henlå som en krigszone efter seks dages voldsomme raceuroligheder:

 

”Der er billeder af hvordan han går rundt i kvarteret: og det er helt tydeligt, at det siger ham ingenting. Hele hans kropssprog og de ting han siger, måden han siger det på --- det interesserer ham ikke. Han ser kun frem til at komme tilbage til Det Ovale Kontor, hvor han kan kaste sig over udenrigspolitiske problemstillinger.”

 

Ifølge redaktør på Berlingske Tidende Michael Ehrenreich har George W. Bush ikke glemt at hans far dét efterår blev straffet af de republikanske vælgere, som i protest over økonomien stemte på den excentriske milliardær Ross Perot – og dermed forærede sejren til en demokrat:

 

”Det er jo derfor vi ser hans søn, Bush junior, benytte enhver lejlighed til at give højrefløjen hvad højrefløjens er, og sige ting som den meget gerne vil høre. Det er ganske enkelt ud fra en betragtning om ikke at gøre samme fejl. Der er ingen tvivl om at det, der skete, har givet anledning til en del analyser far og søn imellem, sådan at sønnen ikke vil begå samme fejl - og vi vil se det mønster også i hans kommende valgkamp, det er sikkert.”

 

Fra 1984-88 var Ehrenreich avisens korrespondent i London og fra 1988-93 i Washington; 1. september tiltræder han stillingen som medredaktør og stedfortrædende chefredaktør på Kristeligt Dagblad. I et stort interview har RÆSON bedt ham: * vurdere den amerikanske præsidents handlefrihed og image fra Nixon til George W. Bush ** evaluere pressens og særligt udenrigsjournalistikkens rolle fra Watergate til Irak-opgør *** opridse Danmarks udenrigspolitiske stilling efter Irakkrigen.

 

I interviewet advarer Ehrenreich mod at opbygge et Europa i bevidst modsætning til Amerika: ”Der er ingen tvivl om at til venstre i billedet er der en ambition om at gøre Europa til en meget slagkraftig aktør på den internationale scene - også, og det er jo det nye i den danske udenrigspolitiske debat: på det militære område, det sikkerhedspolitiske område. Nogle komprimerer det så til at sige at de vil have 'et stærkt Europa som en modvægt til USA'. Dét tror jeg er et fata morgana. Vi skal meget, meget langt frem før dét kan blive til virkelighed, om nogensinde. Og det vil, hvis det er et politisk koncept som man går videre med, føre til en europæisk splittelse i stedet for en europæisk samling - hvis man forsøger at lave et Europa som modpol til USA.”

 

Ifølge Ehrenreich var Danmarks støtte til USA’s Irakkrig bestemt ikke resultatet af en forbigående vurdering på VKs side:  ”Statsminister Anders Fogh Rasmussen har i en efterfølgende kronik meget omhyggeligt opregnet sine motiver for at placere sig dér, hvor han gjorde - og jeg tror langtfra der var tale om noget tilfældigt. Jeg tror det er en dybfølt fornemmelse af, at Danmark må have en meget fremtrædende atlantisk politik - og en tilknytning til USA, som også betyder at så må Danmark stille op, når der bliver kaldt.”


LÆS INTERVIEWET NU:

Michael Ehrenreich i RÆSON: Moralen fra South Central

 

Interviewet bringes kl.18.30 af Nyhedsradioen 24/7. Med artiklen fortsætter RÆSON sin behandling af det transatlantiske forhold, som vi fornylig har belyst i interviews med Sten Rynning og Bjørn Møller. Om "USA | Europa - fjender i fællesskab?", som RÆSON udgav i juni, har pressen bl.a. skrevet:

 

"Et nyt forsøg på at forklare det anspændte forhold mellem USA og Europa er en glimrende oversigt over typiske danske holdninger." Anmeldelse i Berlingske Tidende, 19. juli 2003 (4 ud af 6 stjerner)

 

"Netmagasinet Ræson om internationale forhold har stor succes og gennemslagskraft. Nu sender magasinet en bog på markedet om dansk, europæisk og amerikansk sikkerhedspolitik." Anmeldelse i Politiken, 13. juli 2003

 

RÆSONs website indeholder nu en komplet oversigt over alle de hidtil bragte artikler og interviews.

ARTIKLENS FORSIDE

   RÆSONS FORSIDE

 

 

 

 

 

 

      

 

 

 

       

        

 

 

 

 

     

Portrætfoto: Berlingske Tidende

 Illustrationsfotos: The White House, Reagan Foundation, Bush Presidential Library, Fragments m.fl.