|
|
INGEN VED eller kan beregne, hvor stor en del af skattebyrden man må flytte fra arbejde over på de naturlige ressourcer, for at billiggøre arbejde tilstrækkeligt til at fjerne arbejdsløsheden. Det vil være en kæmpeopgave, som nødvendigvis vil tage adskillige år. Det vil medføre betydelige omlægninger af samfundets struktur og funktion. Man kan ikke ti-doble benzinprisen fra den ene dag til den anden, men det er nok noget i den retning, der vil blive tale om, foruden meget andet.
Der er adskillige store politiske opgaver, som kræver en benhård indsats, hvis det skal lykkes at ændre skattestrukturen tilstrækkeligt. Den første og sværeste er nok at overbevise folk om at naturens ressourcer ikke kan betragtes som frie, gratis goder, som det er en dyd at udnytte til gavn for menneskeheden.
Da Adam forlod Paradiset, fik han at vide at i sit ansigts sved skulle han tjene sit brød. Hårdt arbejde, værs'go. Lige siden har han bestræbt sig på at få naturen til at udføre en større og større del af arbejdet, ved vandkraft, vindkraft, atomkraft, og ikke mindst varmekraft ved at brænde træ, kul, olie og benzin. Det ligger dybt i os alle at det selvfølgelig er fornuftigt at få naturen til at lette arbejdet for os, måske frigøre os fra det. At ændre på den gamle Adam vil blive meget svært. Han vil gøre modstand, vær sikker på det.
For det andet er det ikke en ændring, som et enkelt lille land kan foretage alene. Det kræver i det mindste en stærkt koordineret indsats på europæisk niveau, for det vil som sagt medføre store ændringer i produktions- og efterspørgselsmønster og derfor også i markedets funktion. Det er indlysende at energipriserne i Danmark ikke kan være ti gange højere end i landene omkring os. Men på det felt var der noget at gå i gang med i dansk Europa-politik, hvis vi vil se os selv som et foregangsland. For nogle år siden kom Kommissionen med en hvidbog om ‘Vækst, Konkurrenceevne og Beskæftigelse’, som klart pegede i denne retning. Den blev tiet ihjel af finansministrene.
For det tredie vil det på langt sigt kræve en global styring, hvor et samarbejde med USA, Rusland, Japan og ikke mindst de nyindustrialiserede lande i Asien indgår, ganske som man bestræber sig med større eller mindre held på en global styring for handel og penge i henholdsvis WTO og IMF.
Stillet over for disse vanskeligheder, er det ikke sært at finansministeren håber på at arbejdsløsheden vil forsvinde af sig selv blot ved at råbe: ‘Uddan jer!’. Men det gør den ikke. Han og hans europæiske kolleger må ændre den skattestruktur, som finansierer den mere og mere forpjuskede velfærdsstat.
Uddannelse er vigtig for den enkelte og for samfundet som helhed. Men uddannelse er ikke hovednøglen til afskaffelse af arbejdsløsheden. Regeringen må blive klogere og holde op med at sige til de arbejdsløse at de skal spise kage, når de kræver brød.
*
PS: Hvordan kan en dansk minister være bekendt at forsimple det danske sprog ved at tale om ‘jobløshed’? Men måske er det et ubevidst forsøg på at undgå det danske ord arbejdsløshed, som runger voldsomt i gamle, socialdemokratiske øren.
Portrætfoto:
Rigmor Mydtskov
