|
|
Da Socialdemokratiet kom i opposition i ’82 var det jo mere eller mindre et frivilligt valg: man smed tøjlerne og der var en fornemmelse af at det var meget godt at få en pause – de andre kunne så prøve, det ville hurtigt gå ned og man ville så komme igen. Det var jo en holdning, man langsomt måtte revidere. Hvis det er rigtigt at der i midten og på venstrefløjen af dansk politik er en fornemmelse af, at der ’er et borgerligt vindue der står åbent’ i øjeblikket – det vil man få lukket til, og så vil det, man jo på venstrefløjen oplever som en meget stærk borgerlig-ideologisk front, blive lukket ned og vi vil nå tilbage til konsensus… altså: at en regering med en klar borgerlig indenrigs- og udenrigspolitik er en overgangsfase. Tror du så det er rigtigt?
DT: Jeg vil jo sige, at hvis vi betragter den måde hvorpå regeringen handler, så er det jo svært at sige at der egentlig er en stærk borgerlig politik. Jo, hvis man mener at stramninger på udlændingepolitikken (som alle er enige om) er borgerlig politik, så er der udlændingepolitikken. Hvis man mener at det er mere borgerligt end uborgerligt at vælte Saddam Hussein - ja, så er der en borgerlig udenrigspolitik. Men hvis vi ser på alt det grundlæggende – hele velfærdsstaten, sociale ydelser og bevarelsen af dem, så sker der jo ingenting. Der er jo ingen som helst ændringer.
For mig, som er også Politiken-læser, virker det jo helt komisk at læse disse angreb, der er engang imellem på statsministeren for alt muligt – jamen, det karakteristiske er jo at han foretager sig jo ikke noget, som en tidligere statsminister ikke også ville have ladet være med at gøre. Der er jo ingen ændringer på centrale punkter. I realiteten sker der jo umådeligt lidt. Man har stoppet skatterne – jeg synes det er et umådeligt positivt signal at gøre det (det giver en masse tekniske problemer man så må prøve at løse). Personligt bliver jeg altid vred, hver gang man laver noget om, der gør skolen eller universiteterne dårlige, for det synes jeg er et af de steder, hvor man får mest igen og hvor der er mest at gøre. Men det har man jo så, når det kommer til stykket, i realiteten heller ikke gjort – så har Dansk Folkeparti hjulpet og så er vi dér, hvor vi er.
Der er sket meget lidt på områder, hvor jeg ville sige det var egentlig borgerlig politik. Det er jo i øvrigt også borgerlig politik at have et velfærdssamfund: det, der er bevægelsen i det må jo være noget så banalt i virkeligheden som at sætte marginalskatterne ned – og det kan man ikke komme udenom. Det må nu engang være et stykke borgerlig politik, og det må man selvfølgelig på længere sigt se at opnå, men ikke engang dér er man jo gået ret langt.
Hvis man regerer på de vilkår, kommer man så til at beholde regeringsmagten længe?
DT: Hvis man gør som man gør nu, så tror jeg man kommer til at beholde regeringsmagten længe. Hvis man begynder at føre det, vi ville kalde sådan en mere markant borgerlig politik – a la de 10 ganske banale teser, som blev opstillet af nogle unge Venstre-folk - så tror jeg ikke man kan føre den så længe. Det er et langt, sejt træk som kræver at man bevæger sig med meget små skridt – og det er vel det, der er statsministerens politik. Hvis han vil fortsætte som statsminister, så tror jeg han har ret i at gøre det på den måde.
Tror du hans strategi er at lave en meget langsom mentalitetsombygning af det danske samfund?
DT: Det tror jeg er en del af det. Blandt andre er en af dem, der jo bistår ham vældigt godt, det er jo sådan en som Bertel Haarder. Og det tror jeg også er rigtigt: at fremme den borgerlige værdi, der hedder: at rettigheder kommer ikke bare af sig selv. At det er nødvendigt, at de, der kan, også vil gøre en indsats. Det er nødvendigt at man yder mere. Vi er kommet langt i retning af et rettighedssamfund, hvor der ikke stilles tilsvarende pligter – der er noget dér, vi er nødt til at rette op på. Jeg læser mange af meldingerne som et forsøg – ikke altid med den klarhed hvormed man burde sige det - på at sige noget i den retning. Og dét mener jeg er borgerlig politik.
udgivet 13.08.03, 13.14 CET
Portrætfoto: Københavns Universitet. Collagefoto: EU2002
|
|
|
|
|
|
|
|
