31. D E C E M B E R niove

1857  Dronning Victoria vælger Ottawa til Canada’s hovedstad. Storbritannien havde reelt vristet retten til det senere Canada fra Frankrig med Paris-Traktaten af 1763 (traktaten cementerede Generalmajor James Wolfe’s sejr over General Louis Montcalm, 13.september 1759 udenfor Quebec). Befolkningen, der var næsten udelukkende fransk, forandredes gennem indvandring både fra de britiske øer og de amerikanske kolonier og i 1849 fik Canada selvstyre, selvom landet reelt først samledes i løbet af de følgende årtier: fire kolonier forenedes med the North America Act (1867) og to år senere købte Canada af Hudson’s Bay Company de områder, der skulle blive til tre af landets i dag 10 provinser – Manitoba (1870), Alberta og Saskatchewan (1905). Westminster-statutten slog i 1931 fast at de såkaldte britiske ’dominions’ var ’ligeværdige partnere’ med den gamle kolonimagt under den engelske krone. Ottawa i Ontario-provinsen er med ca. en million indbyggere kun landets fjerdestørste by (#1 er Toronto - med mere end 4 mio). Det var i Ottawa at Dronning Elizabeth II i 1982 underskrev den Constitution Act, der formelt bryder de juridiske bånd mellem de to lande, men dog bekræfter såvel kongehusets status som canadiernes medlemskab af Commonwealth. Og det var Ottawa, der gav navn til de handelsarrangement, Storbritannien i 1932 indgik med sine dominions (og året efter udstrakte til sine kronkolonier) – aftalen sikrede toldfri handel indenfor imperiet, men brød hermed (i skyggen af depressionen) med frihandelsprincippet overfor resten af verden. Præferencesystemet måtte London i øvrigt næsten opgive helt forud for sin EF-tilslutning i 1973, om end mælkeprodukter fra New Zealand (sic!) stadig sikredes en vis særstilling.

1923      For at byde 1924 velkommen med manér transmitterer BBC for første gang klokkespillet i Big Ben (tårnets kælenavn refererede i øvrigt oprindeligt kun til den store ”time-klokke”, der muligvis er opkaldt efter Sir Benjamin Hall, the Commisioner of Works). En permanent mikrofon installeredes snart efter, klokkerne kunne under krigen høres på World Service - ligesom de stadig optræder lejlighedsvist på Radio 4. Klokkespillet havde fungeret stabilt fra 7.september 1859 - om end netop timeklokken gik itu mindre end en måned senere, så timeslaget indtil 1862 måtte slås på den største af kvarterklokkerne. Et kollaps på grund af metaltræthed 5.august 1976 efterlod urværket så totalt ødelagt, at det tog næsten et år at genopbygge. 31.december 1999 blev der også sendt tv-billeder fra urværket – bl.a. til den ventende folkemasse i Milennium Dome.

1963  Den Centralafrikanske Føderation mellem Syd-Rhodesia, Nyasaland (Malawi) og Nord-Rhodesia (Zambia) bliver formelt opløst, idet selvstændighedsbestræbelserne i de to sidstnævnte har vist sig uforligelige med Rhodesias dominans. Føderationen havde været dannet i 1953 som en regional modvægt til Sydafrika, ikke mindst på initiativ af fagforeningsmand og Labour-politiker Sir Roy Welensky (1907-91). Efter dens opløsning bliver Rhodesia’s politiske scene snart indtaget af racisten Ian Smith (f.1919), der i 1965 vælges til premierminister af landets hvide mindretal og samme år – mod Storbritanniens vilje – erklærer landet uafhængigt. Efter at Smith opgav sin langstrakte krig mod de storte oprørsbevægelser returnerede landet i 1980 i fire måneder igen til britisk styre så et demokratisk valg kunne blive afholdt –  ved hvilket oprørslederen Robert Mugabe (f.1925) rykkede frem som landets leder med 63% af stemmerne. I øvrigt er det også 31.december at Mugabe i 1987 lader sig sværge ind som landets første executive president (han havde indtil da været premierminister).

1991  I FN enes El Salvadors regering om en fredsaftale med oprørerne i befrielsesfronten FMLN og hermed afsluttes den 12 års borgerkrig, der krævede 75,000 liv.  El Salvador blev som resten af Centralamerika uafhængigt af Spanien15.september 1821 og indgik i føderation med sine naboer til 1838; resten af århundredet var præget af ustabilitet, krig og revolutioner. Fra 1903 deltes magten reelt mellem las catorce - de 14 store kaffeplantagedynastier, der efter et bondeoprør i 1931-32  overgav magten til militæret men beholdt sine økonomiske privilegier. Et militærkup 15.oktober 1979 bragte en samlingsregering til magten, men de venstreorienterede partier forlod den hurtigt og sluttede sig i marts 1980 sammen i en befrielsesbevægelse, FMLN (Frente Farabundo Martí de Liberació Nacional). Borgerkrigen mellem den og den amerikansk-støttede regering i San Salvador brød ud i januar 1981. Fredsforhandlingerne lykkedes ikke mindst med hjælp fra Costa Rica’s præsident Oscar Arias Sánchez (f.1941), hvis nobelpris-belønnede Fredsplan fra 1987 søgte at løse Centralamerikas politiske problemer uden supermagternes indblanding (planen nød dog godt både af Gorbachev og af Sandinisternes valgnederlag i 1990). En endelig fredstraktat blev indgået 16.januar 1992. De borgerlige nationalister i ARENA vandt flertallet ved valget 20.marts 1994, hvor FMLN imidlertid blev det største oppositionspart. ARENA's Armando Calderon Sol blev præsident i 1994; han efterfulgtes af sin partifælle Francisco Flores i 1999.

1992  Tjekkoslovakiet forsvinder fra verdenskortet – afhængigt af enes forældres etnicitet hører man til Tjekkiet eller Slovakiet, og derfor må et stort antal slovakiske efterkommere i Tjekkiet ansøge om statsborgerskab. Unionen mellem de to lande var blevet udråbt i Prag 14.november 1918, men en stærk slovakisk uafhængighedsbevægelse var kun blevet tydeligere efter murens fald. Slovakerne havde 29.august 1944 gjort oprør mod nazikollaboratøren Tiso – en kilde til stolthed som tjekkerne var foruden. Den romersk-katolske præst Josef Tiso (1887-1947) havde nemlig under tysk indflydelse udråbt Slovakiet som en ”Kristen-Socialistisk” stat, 14.marts 1939. Tiso satte en stopper for deportationerne af jøder men undgik dog ikke at blive hængt for højforædderi. Fra Slovakiet kom også både Alexander  Dubcek (1921-92) der stod bag Foråret i Prag og hans hardline-afløser, Gustav Husák (1913-91), der - trods sin fængselsstraf i i 50erne for ”slovakisk bourgeois nationalisme” – modsatte sig Gorbachevs reformer.

30. D E C E M B E R

1803  Ved at købe området Louisiana af Frankrig for $15 millioner får USA næsten fordoblet sin størrelse (USA var i 1790 891,364 square miles, Louisiana var i 1803 831,321, dvs. 2,144,500 km2). Arealet strækker sig fra Mississippi til Rocky Mountains og fra den Mexicanske Golf til Britisk Nordamerika (Canada). Købet sker under Thomas Jefferson (1743-1826,  medforfatter til uafhængighedserklæringen), og overdragelsesceremonien finder sted i New Orleans, hvor det franske flag sænkes mens det amerikanske hejses.

1916  Grigori Yefimovich Rasputin (1864?-1916) bliver forgiftet, skudt og til sidst druknet – gennem et hul i isen på floden Neva - af en gruppe adelige anført af Prins Feliks Yusupov. Den sibirisk-fødte bondesøn Rasputin påstod at have helbredende kræfter, og hans kurering af zar-parrets søn Alexis havde fra 1907 gjort ham særlig populær hos dronning Alexandra. Muligvis var Rasputin og Alexandra elskende; sikkert er det, at de reelt ledede landet sammen under zar Nicholas II’s deltagelse i krigen fra 1915 (hvorunder parret afsatte regeringens mere liberale ministre og den resulterende inkompetence forkludrede hærens forsyninger).

1922  Godt fem år efter den russiske revolution bliver Sovjetrusland til Sovjetunionen, da Lenin lader sovjetrepublikkerne Rusland, Hviderusland, Ukraine og Transcaucasus slutte sammen.

1927  Den første undergrundsbane i Asien indvies i Tokyo, da man åbner strækningen mellem Ueno og Asakusa, som i dag er en del af Ginza-linien. Banen blev sidst udbygget i 1980 og er - med sine 135 miles’ sporveje – den sjettelængste undergrundsbane i verden, overgået af Washington, London, New York, Paris og Moskva. Tokyo havde inden da haft hestetrukne sporvogne fra 1882 og sin første elektriske sporvogn fra 1903.

1965  Ferdinand Edralin Marcos sværges ind som Filippinernes 6.præsident. Marcos (1917-89) havde været agent for den amerikanske hær under krigen. Som Præsident sikrede hans uddannelses- og landbrugsreformer ham en popularitet, på baggrund af hvilken han i 1969 blev den første filippinske præsident som opnåede genvalg. Men i 1972 nåede hans hårdhændede metoder et foreløbigt klimaks, da han begik et coup, nedlagte demokratiet og indførte den undtagelsestilstand der varede indtil 1981. Marcos kæmpede mod såvel kommunistiske som muslimske rebeller – og til sidst mod den uro der fulgte hans likvidering i 1983 af oppositionspolitikeren Benigno ”Ninoy” Aquino (1932-83). I november 1985 søgte han at stabilisere situationen gennem beslutningen om at afholde af et demokratisk valg, der imidlertid bragte Benigno’s enke, María Corazón Aquino, til magten (9.februar 1986). Afgørende for systemskiftet var sandsynligvis at Marcos’ gamle forbundsfælle General Fidel Valdez ”Eddie” Ramos (f. 1928) endte med at stille sig på Aquinos side – og i 1992 opnåede han hendes støtte da han selv kandiderede til Præsidentposten og vandt. I 1998 efterfølges "Eddie" af Joseph Estrada, der imidlertid blev tvunget fra magten på grund af korruptionsanklager i 2001 og afløst af sin vice-præsident, Gloria Arroyo. Ferdinand Marcos selv drog efter Aquinos valgsejr i eksil på Hawaii, men Ramos tillod at diktatorens aske kunne sendes retur til Filippinerne (og generalen benåede i øvrigt også 4,000 militærfolk med mindre de havde været skyldige i grove krænkelser af menneskerettighederne).

1972  Nixon indstiller sit to-ugers ”jule-bombardement” af Nordvietnam og genoptager fredsforhandlingerne med landet.

1992  Et møde ved Sortehavet med Boris Yeltsin er målet for Bush’ sidste udlandsrejse som USA’s præsident; på vejen stopper han hos amerikanske soldater, der arbejder på at afbøde sultkatastrofen i Somalia.

29. D E C E M B E R

1890  Ved Wounded Knee Creek i South Dakota forsøger Oberst James W. Forsyth af det 7.kavalri at afvæbne den 70-årige Sioux-høvding Big Foot og hans mænd. Da en indianer skyder på en soldat indledes en seks timer lang massakre hvor 146 indianere – mænd, kvinder og børn – samt 30 medlemmer af kavalriet omkommer. Tidligere den måned var høvdingen Sitting Bull blevet dræbt i det samme reservat, som Big Foot nu søgte at forlade. Konfrontationen er den sidste store kamp mod indianerne. I februar 1973 besatte et par hundrede tilhængere af The American Indian Movement (først og fremmest Sioux’er) i øvrigt landsbyen ved Wounded Knee og krævede at senatet skulle undersøge indianernes vilkår – besættelsen varede 70 dage. Et forsøg på at kræve erstatning for de konfiskerede territorier (som var blevet indledt i 1923) gav i 1979 Sioux-indianerne $105 millioner. Sioux-stammen kaldes i øvrigt også Dakota; den er i dag en af de største indianerstammer med mere end 100,000 medlemmer i USA og mere end 10,000 i Canada (1990-tal). Shakopee Mdewakanton Sioux-indianerne driver i øvrigt et stort casino i deres Minnesota-reservat; et andet (ved Pine Ridge) har været mindre succesrigt.

1975  Ved bagagebåndet i hovedterminalen i New Yorks LaGuardia-lufthavn eksploderer en bombe som dræber 11 og sårer 74 – et attentat som fortsat er uopklaret. Man mistænkte bl.a. FALN (en nationalistisk gruppe i Puerto Rico som havde taget ansvaret for andre bombesprængninger i perioden), foruden the Jewish Defense League og PLO. En anden mulig gerningsmand var en kroatisk nationalisti, Zvonko Busic, der 10.september 1976 kaprer et fly fra LaGuardia og efterlader en bombe på Grand Central Station, som dræber en politimand – han er fængslet for disse forbrydelser men nægter sig skyldig i 1975-bombeattentatet, der således forbliver uopklaret.

1982 “Get Up, Stand Up, stand up for your right!” Dette er dagen hvor den mest berømte mand fra Jamaica, reggae-musikeren Bob Marley (1945-81) får sit portræt på et mindefrimærke. I 1980 havde han været en officiel gæst ved festligholdelsen af Zimbabwe’s uafhængighed - hvad han kaldte den højeste ære, som var overgået ham. Marley skrev sangen ”War” til citater taget fra en af Kejser Haile Salassies taler.Ved sin ”One Love Peace Concert” i 1978 fik han såvel Jamaica’s præsident Michael Manley som oppositionslederen Edward Seaga på scenen, hvor de trykkede hinanden i hånden. Jamaica har da også tildelt ham Fortjenstmedaljen (The Order of Merit) og 15.juni 1978 modtog han Den tredje Verdens Fredsmedalje. Marley, hvis far i øvrigt var waliser, havde nægtet at lade sin kræftsyge tå amputere fordi det var imod Rastafari-religionen; han blev begravet med sin yndlingsguitar, en kirsebærrød Fender Stratocaster.

1985  Den sovjetiske og den amerikanske offentlighed får lejlighed til at mødes på TV, da den amerikanske talkshowvært Phil Donahue og en sovjetisk radiomand sammen inviterer til Borgermøde. Det talkshow den legendariske Donahue (f.1935) lancerede i Chicago i 1967 (og som blev nationalt et par år senere) eksisterede helt til 1996 og udviklede sig fra at være showbiz-orienteret til at reflektere samfundsforhold. Hermed opfandt Donahue den daytime talkshow-genre som så mange andre værter senere skulle komme til at begå sig i – ikke mindst Oprah Winfrey. Med sine åbenlyst liberale grundholdninger stod han i markant opposition til Reagan-administrationen. Han har i øvrigt også været betroet det hverv at interviewe beboerne på Sesame Street (i en tv-special i 1988).

1992  Fernando Collor de Mello trækker sig fra posten som Braziliens præsident. Mello (f.1949)  var ved det første demokratiske valg i tre årtier blevet valgt Braziliens yngste præsident nogensinde; men havde ikke opnået sit mål: at begrænse landets inflation. Nu stod Collor de Mello anklaget for korruption:  kongressens underhus havde i oktober overvældende stemt for at afsætte ham, og han valgte at trække sig i stedet for at afvente  Senatets beslytning. I 1994 blev han renset af den brasilianske højesteret, der dog ikke ophævede senatets beslutning om at udelukke ham fra offentlige tillidshverv indtil 2001.

28. D E C E M B E R

1911  "Én mand forandrede Kina - Dr. Sun Yat Sen." Citatet er fra Singapores premierminister Lee Kuan Yew (f.1923, premierminister 1959-90). Det står indgraveret ved Sun Yat-Sens mindehal i Singapore, en villa som doktoren gjorde til hovedkvarter for sine forsøg på at styrte det kinesiske kejserdømme og gøre landet til en republik. 28.december er dagen hvor forsøget så ud til lykkes - Sun (1866-1925) blev den kinesiske republiks første præsident. Uddannet på Hawaii og i Hong Kong, inspireret af Karl Marx og Henry George var Sun manden der udarbejdede de "tre principper" som lå til grund for den nationalistiske Kuomintang/Guomindang-bevægelse. Fra begyndelsen af 1890erne havde han viet sit liv til at vælte kejserdømmet, men han blev efter få måneder på præsidentposten udmanøvreret af Yuan Shikai, der afløste ham som præsident i marts 1912. Militærmanden Yuan (1859–1916) havde bl.a. hjulpet kejserstyret mod Bokser-opstanden men han forhandlede den sidste kejser, Pu Yi (1906–67) fra tronen 12.februar 1912. Efter selv at være blevet præsident tiltog Yuans diktatoriske tendenser. Yuan nægtede således Guomindang den sejr, som partiet ellers havde opnået ved valget i december samme år; forbød partiet i 1913; opløste parlamentet det følgende år og udnævnte sig selv til kejser 1.januar 1916, om end han dog hurtigt blev tvunget til at genindføre republikken. Sun var i eksil i Japan 1913-17; han forsøgte fra 1921 at bygge et nyt Kina op med base i Kanton/Guangzhou (som dets selvudråbte præsident) og indledte et samarbejde med de sovjetisk-støttede kommunister - fra 1924 i "Den Forenede Front" som Chiang Kai-shek engageredes i (efter Suns død brød Chiang imidlertid med kommunisterne i 1927). Sun ligger begravet i et enormt mausoleum i Kinas gamle hovedstad Nanjing (se billedet herunder).

1945  Den amerikanske kongres godkender officielt troskabseden, "Pledge of Allegiance", som den dog allerede 22.juni 1942 havde inkluderet i USA's flag-reglement. Den første udgave af eden var blevet offentliggjort 8.september 1892 i et ungdomsblad i Boston, "The Youth's Companion", og meningen var at amerikanske skolebørn den følgende måned skulle recitere løftet i forbindelse med festligholdelsen af 400-årsdagen for Columbus' opdagelse af Amerika. Forfatteren var enten James Upham, der arbejdede for bladets forlag, eller læreren Francis Bellamy, der var formand for den komité som forberedte jubilæet. Mere end 12 millioner skolebørn reciterede den 23-ord lange ed på selve dagen, 11.oktober: "I pledge allegiance to my Flag, and to the Republic for which it stands: one Nation indivisible, With Liberty and Justice for all." Eden blev revideret flere gange - den sidste tilføjelse kom 14.juni 1954 (flagdagen), autoriseret af Præsident Eisenhower. Her tilføjedes de to ord "under Gud" og eden har herefter lydt: "I pledge allegiance to the Flag of the United States of America, and to the Republic for which it stands: one Nation under God, indivisible, With Liberty and Justice for all." Tilføjelsen gennemførte Eisenhower i ønsket om at "styrke de åndelige våben som altid vil være vores lands mest kraftfulde ressource i fred og krig." Tom Hanks skabte en vis opsigt da han udelod "under Gud" under fremsigelsen af eden i en TV-indsamlingsudsendelse efter 11.september ("America: A Tribute To Heroes"). Når man fremsiger eden anbefales man at holde sin højre hånd over hjertet med fingrene samlet, med armen bøjet i noget nær en ret vinkel; efter det sidste ord skal man lade armen falde ned til siden. Hånden-på-hjertet var en del af kongressens anbefaling i 1942; den oprindelige "Bellamy Salute" var blevet kritiseret for at minde om Heil Hitler-hilsenen.

1973  Nixon underskriver en ny lovpakke om Truede Dyrearter (the Endangered Species Act). Loven byggede på The Endangered Species Preservation Act fra 1966 (der kun dækkede dyrearter der hjemmehørte i USA) og The Endangered Species Conservation Act fra 1969 (der også varetog arter som var truede på verdensplan). Den blev til efter en konference i Washington i samme år, som også førte til CITES - en konvention der begrænsede international handel med udrydningstruede dyre- og plantearter (CITES: The Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora). Den nye lov kræver den samme beskyttelse af amerikanske og andre arter. Den definerer også kategorierne "endangered" og "threatened" - sidstnævnte er nemlig (iflg. sektion 3, stk.19) "enhver art som sandsynligvis vil blive en endangered art i umiddelbar fremtid i hele (eller en betydningsfuld del) af dens udbredelsesområde". Loven var blevet vedtaget af Senatet 19.december - og - med 355 stemmer mod 4 - af Repræsentanternes Hus d.20.december.

1989  Tjekkoslovakiet får en midlertidig præsident - forfatteren  Václac Havel (f.1936), der havde tilbragt 5 år i fængsel som systemkritiker. Havel valgtes rigtigt til posten i 1990, trak sig tilbage forud for landets deling i 1992 men blev herefter Tjekkiets præsident i 1993 (genvalgt i 1998). Han havde under kommunismen været talsmand for protestgrupperne Charter 77 og Civic Forum. Alexander Dubcek (1921-92) - manden bag "Foråret i Prag" som de sovjetiske tropper havde tvunget fra magten i 1968 - bliver samme dag formand for parlamentet.

27. D E C E M B E R

1945  Den internationale valutafond (IMF) - også kendt som Verdensbanken - bliver oprettet af 28 lande i FN-regi. Planen var blevet søsat på Bretton Woods-konferencen året forinden; under den Kolde Krig forbliver de kommunistiske økonomier dog udenfor. I 1999 havde organisationen 182 medlemslande.

1949 Indonesien bliver selvstændigt. De indonesiske øer var oprindeligt blevet koloniseret af portugiserne men havde været hollandske siden omkring år 1600, selvom kontrollen med dem først blev komplet - og landet samlet - omkring år 1900. Efter Japans besættelse (1942-45) erklærede Ahmed Sukarno's nationalistparti (PNI) landet selvstændigt, men uafhængigheden måtte betales med fire års krig - "Den Indonesiske Revolution". Sukarno (1901-70) bliver landets første præsident; i 1968 efterfølges han af Raden Suharto (f.1921), der havde spillet en prominent rolle i nedkæmpelsen af kommunistpartiet i 1965.

1979  I Afghanistan styrtes Hafizullah Amin fra magten og et nyt regime under ledelse af Babrak Karmal (1929-96) etableres. Magtskiftet er Moskva's værk - det finder sted efter at USSR havde invaderet landet tidligere på måneden. I de følgende år må kommunisten Karmal bekæmpe mujahedinnerne - de (i denne periode) amerikansk-støttede muslimske partisaner. Da Gorbachev afslutter krigen i 1989 har den kostet 1 mio. afghanere og 14,000 russiske soldater livet. Det kommunistiske styre rasler endeligt sammen i 1992.  -  Konflikten danner i øvrigt baggrund for en del af plottet i Timothy Dalton's debutfilm som James Bond: "The Living Daylights" (1987), hvor 007 får uventet assistance af Kamran Shah, en charmerende afghansk oprørsleder (spillet af pakistaneren Art Malik). I filmen bliver Afghanistan portrætteret af Marokko samt - i scenerne med fragtflyet - den californiske Mojave-ørken. I øvrigt er det bemærkelsesværdigt at de sovjetiske soldater i filmen anvender et amerikansk Hercules-fragtfly - for ikke at tale om det vejskilt, der viser 325 km til Islamabad og 200 km til Karachi, når de to byer jo ligger mere end 1000 km fra hinanden! "Living Daylights" var i øvrigt den sidste Bond-film der anvendte en original titel fra Ian Fleming's oprindelige bogforlæg.

1985  I Roms Leonardo da Vinci-lufthavn angriber fire terrorister med maskinpistoler og granater check-in området for El Al, TWA og Pan Am; 14 mennesker (inklusiv 3 terrorister) mister livet og 70 såres. Et identisk angreb finder sted i Wiens Schwechat-lufthavn; her er det ventende passagerer i El-Al-loungen der er målet: 3 omkommer (inklusiv 1 terrorist) og 47 såres.

1986  Filippinernes nye præsident Maria Corazón Aquino bliver af det amerikanske ugeblad TIME udnævnt som "Årets Mand" (sic!). Hun er kun den tredje kvinde, som den ære tilfalder (efter Hertugiunden af Windsor, Wallis Warfield Simpson i 1936 og Dronning Elisabeth II i 1952). Aquino (f.1933) overtog rollen som oppsitionsleder efter sin mand Benignos død; hun var præsident til 1992 og overlevede i denne periode 6 kupforsøg. Magellan opdagede Filippinerne i 1521; landet var en spansk koloni 1565-1898 og derefter under USA indtil det opnåede fuld selvstændighed i 1946 (dog med et vist selvstyre fra 1934). I øvrigt er 27.december også årsdagen for USA og Filippinernes erklæring (i 1991) om at amerikanerne ville nedlægge deres flådebase i Subic Bay ved udgangen af 1992.

1991  I Algeriet vinder fundamentalisterne i den islamiske befrielsesfront (FIS) første runde af et demokratisk valg. Efterfølgende griber militæret ind ved at gøre partiet ulovligt og aflyse anden valgrunde i foråret - man hindrer dermed partiets magtovertagelse. Efter flere års uroligheder bliver Abdelaziz Bouteflika (f.1937) valgt til præsident ved et tvivlsomt valg i 1999, samme år som FIS's militære fraktion opgav sin væbnede kamp mod styret.

26. D E C E M B E R

1941  Som den første britiske premierminister taler Winston Churchill (1874-1965) til en fællessamling af den amerikanske kongres' to kamre. Han siger bl.a.: "For the best part of twenty years the youth of Britain and America have been taught that war was evil, which is true, and that it would never come again, which has been proved false. For the best part of twenty years, the youth of Germany, of Japan and Italy, have been taught that aggressive war is the noblest duty of the citizen and that it should be begun as soon as the necessary weapons and organization have been made. We have performed the duties and tasks of peace. They have plotted and planned for war. This naturally has placed us, in Britain, and now places you in the United States at a disadvantage which only time, courage and untiring exertion can correct."

1943  Det 31,000 tons tunge Schanhorst, det sidste fungerende store tyske slagskib, bliver ud for den norske kyst sænket af The British Royal Navy under Slaget ved North Cape. Hun havde det år været baseret sammen med Tirpitz i Altenfjord i Nordnorge (begge havde deltaget i angrebet på Spitsbergen i September) og var 1.juledag om aftenen blevet beordret til at angribe en britisk konvoj (JW 55B) på vej mod Rusland. Men hun blev overrasket af et modangreb fra tre britiske krydsere - slap bort og vendte så atter tilbage, dog kun for atter at tage flugten efter 20 minutters kamp. Krydserne kunne herefter forfølge Schanhorst mod sydøst, hvor slagskibet The Duke of York og krydseren Jamaica ventede på hende. De angreb herefter ved hjælp af såkaldte starshells - blus monteret på små faldskærme, der efter affyring dalede så langtsomt ned fra himlen at de effektivt kunne illuminere fjendtlige skibe selv i totalt nattemørke. Atter overrasket måtte Schanhorst tage flugten østpå. Hun blev imidlertid indhentet, for skønt hendes tophastighed var højere end Duke of Yorks tog hun nemlig nu vand ind på grund af skaderne. Hun sank under sine britiske forfølgeres fornyede kanon- og torpedoangreb: af hendes 1,900 besætningsmedlemmer overlevede 36.

1947  Storbritannien overgiver de ubeboede øer Heard og McDonalds i det indiske ocean til Australien. Øerne, der har et antarktisk klima og er hjem for et stort antal sæl- og fuglearter, er blevet gjort til naturreservat. Heard, den største af øerne, er for 80% vedkommende dækket af sne og har i øvrigt en aktiv vulkan (Mawson Peak). Forøvrigt er øernes internetkode: .hm (sic!)

1975 For første gang i verdenshistorien foretages en godsflyvning af et overlydsfly, det supersoniske Tupolev-144, der flyver fra Moskva til Alma-Ata i Kazakhstan med 1.553 mph. Denne godsservice er blevet beskrevet som "verdens mest omkostningstunge postflyrute nogensinde" - og blev startet ikke mindst for at indsamle oplysninger og få sikkerheden forbedret. "Tupolev-144" var nemlig oprindelig blevet udviklet til passagerservice - i et sovjetisk forsøg på at komme den fransk-britiske Concorde i forkøbet - og var første gang i luften i 1968. Men projektet blev ramt af et dramatisk uheld, da en maskine 3.juni 1973 styrtede ned foran pressen og 200.000 tilskuere ved årets luftshow i Paris. Piloten (Mikhail Kozlov) havde med en række dristige manøvrer forsøgt at overgå den Concorde, der umiddelbart forinden havde gennemført et imponerende show (hvor Concorden ifølge en kilde "opførte sig mere som et kampfly end som et passagerfly"). Selvom uheldet sandsynligvis skyldtes en menneskelig fejl var skaden sket - og desuden havde flyet vist sig at forbrænde så meget brændstof at økonomien blev mindre attraktiv end antaget. Snart efter at flyet (der havde plads til 140 passagerer) i 1977 var blevet indsat i passagertrafikken skete der et nyt styrt, og den sidste kommercielle flyvning fandt derfor sted 1.juni året efter. Det vurderes at hastværket med at udvikle maskinen simpelthen havde efterladt for mange fejl til at de lod sig udbedre. I slutningen af 90erne blev et enkelt eksemplar - RA77114 - gjort flyvedygtig igen med hjælp fra NASA og amerikanske firmaer som Boieng og Rockwell: det gennemførte 18 flyvninger i 1996-97.

25. D E C E M B E R

1926  Showa Tenno Hirohito (f.1901) bliver kejser af Japan, da han efterfølger sin far Yoshihito ved dennes død. Japan's 123.kejser Yoshihito (f.1879) havde afløst sin far, "Meiji-kejseren" Mutsuhito (1852-1912) ved slutningen af faderens styre, den såkaldte "Meiji-genopbygning", der på få årtier gennemgribende moderniserede Japan (1868–1912). Men Yoshihito var blevet sindssyg og Hirohito havde derfor overtaget rollen som regent allerede i 1921. Mod slutningen af Anden Verdenskrig anbefalede Hirohito at Japan skulle kapitulere. Under den amerikanske besættelse blev hans kejserdømme omdannet til et konstitutionelt monarki - og Hirohito afsvor sig endog i 1946 sin guddommelighed. Han var den første japanske kronprins der havde rejst udenlands (1921) og blev den første siddende japanske kejser, der foretog udenlandsrejser - i 1971 til Europa og i 1975 til USA. Hirohitos regeringstid - kaldet "Showa" ("oplyst fred") var den længste i japansk historie. (Det er i øvrigt også på denne dag - i 1941 - at Japan kan erklære at den britisk-canadiske garrison i Hong Kong har overgivet sig til de japanske invasionsstyrker; knap 2000 canadiske soldater holdes herefter fanget i 44 måneder i Sham Shui Po-lejren på halvøen Kowloon.) Hirohitos søn Akihito (f.1933) efterfulgte sin far på tronen i 1989 og indledte sin regeringstid under titlen Heisei ("freds-opnåelse") - som sin far er han levende interesseret i marinebiologi. I sin radiotransmitterede overgivelseserklæring i 1945 - efter de to atombomber over Hiroshima og Nagasaki - erklærede Hirohito i øvrigt: "The war situation has developed not necessarily to Japan's advantage."

1971  Borgerrettighedsforkæmperen, pastor Jesse Louis Jackson (f.1941) grundlægger "Operation PUSH - People United to Save Humanity" - hvis formål det er at arbejde for "economic empowerment and expanding educational, business and employment opportunities for the disadvantaged and people of color". Jackson havde inden da været udpeget af Dr. Martin Luther King, Jr. som leder af Operation Breadbasket (1967-71) - et initiativ startet i 1962 ikke mindst for at skabe flere arbejdspladser til sorte amerikanere. "Breadbasket" er en del af King's borgerrettighedsbevægelse Southern Christian Leadership Conference (SCLC), der var blevet grundlagt i 1957. I 1984 startede Jackson en bevægelse for "social retfærdighed" - The National Rainbow Coalition, der inkluderer etniske mindretal, mindrebemidlede, fredsaktivister m.fl. Hans to organisationer blev sluttet sammen i september 1996 under fællesnavnet RPC (Rainbow/PUSH-Coalition). I 1984 og 1988 forsøgte Jackson forgæves at blive nomineret som demokraternes præsidentkandidat, men fik ved disse lejligheder registreret flere end 3 millioner amerikanere som vælgere. Jackson var den første amerikaner der forhandlede gidsler ud af Kuwait og Irak i 1990 - og 9.august 2000 modtog han USA's højeste civile udmærkelse: The Presidential Medal of Freedom. I januar 2001 indrømmede han at han i 1998 havde fået et barn med Karin Stanford, leder af PUSH/Rainbow Coalitions Washington-kontor (nogenlunde på samme tidspunkt som han gav Clinton råd under Lewinsky-skandalen). Han har i øvrigt erklæret: "I am not a perfect servant. I am a public servant doing my best against the odds. As I develop and serve, be patient. God is not finished with me yet."

1991  Mikhail S. Gorbachev går på tv for at offentliggøre at han trækker sig tilbage. Præcis et år i forvejen havde han ellers fået styrket sine magtbeføjelser af den i 1989-oprettede folkekongres, der i marts måned havde ophævet kommunistpartiets magtmonopol og udnævnt Gorbachev til præsident. Men Boris Yeltsin var blevet valgt til Ruslands præsident i et demokratisk valg tidligere på året og havde - også siden han medvirkede til at forhindre det betonkommunistiske kup i August - vist sig at være Gorbachev en egentlig udfordrer. Gorbachev havde dagen i forvejen informeret ham om detaljerne ved atomvåben-affyring og holdt et farvelmøde med sine medarbejdere. Tidligere på måneden var USSR reelt blevet afløst af statssammenslutningen SNG ("The Commonwealth of Independent States"), dannet af Rusland, Hviderusland og Ukraine 8.december - der i årene herefter blev udvidet med alle de tidligere Sovjetrepublikker med undtagelse af det baltiske trekløver (Georgien kom med i 1993). I 1996 forsøgte Gorbachev at vinde det russiske præsidentvalg - uden held. Han har i øvrigt erklæret: "If people don't like Marxism, they should blame the British Museum."

24. D E C E M B E R

1914  En uofficiel våbenhvile afbryder Første Verdenskrig da omkring 2/3 af de engelske og tyske soldater indstiller kampene, synger julesalmer og udveksler julehilsner. Det er dog også dagen hvor et tysk fly smider en enkelt bombe over Dover - det første luftbombardement af Storbritannien.

1942  Forløberen for Tysklands V1-bombe - FZG76 - bliver med succes testet på forsøgsstationen i Peenemunde. Raketbomberne V1 og V2 (hvis navne er afledt af "Vergeltungswaffe") anvendtes af tyskerne mod London i 1944-45.

1946  Frankrigs Fjerde Republik udråbes. Den varer indtil de Gaulle's comeback i maj 1958 - og i denne periode er en fransk regerings gennemsnitslevetid ca. 3 måneder.

1947  Den kommunistiske guerillaleder, general Markos Vafthiades, udråber en 'Fri Græsk Regering' i det nordlige Grækenland. Vafthiades' guerillaer havde året forinden havde genoptaget kampen mod det genetablerede monarki og regeringen, der var støttet af Storbritannien - og af USA, som netop i Marts '47 havde formuleret Truman-doktrinen med udgangspunkt i ønsket om at dæmme op for kommunismen i Grækenland. Vafthiades mistede næste år støtten fra Jugoslavien og kampen måtte opgives. De politiske forhold i landet stabiliseredes med den nye forfatning i 1951 og de valg der året efter bragte Alexander Papagos til magten. Papagos (1883–1955) havde ledet den græske hær under krigen og i øvrigt også netop kampen mod kommunisterne.

1951  Libyen erklærer sin selvstændighed - det er med FN's mellemkomst at landet hermed endegyldigt løsrives fra Italien. Italienerne havde erobret Libyen i løbet af Første Verdenskrig, og landet havde været en af Anden Verdenskrigs mest blodige nordafrikanske krigsskuepladser - før Frankrig og Storbritannien delte kontrollen med landet imellem sig i 1943. Libyens status forblev uafklaret i fredstraktaten med Italien (1947), landet blev sat under FN's administration og her blev det besluttet at landet på denne dato skulle blive selvstændigt. Kong Idris (1890–1983) - som briterne havde genindsat i 1943 - bliver atter landets leder; han var ellers flygtet til Ægypten i 1922 efter at være raget uklar med fascisterne. Der bliver opdaget olie i landet i 1958 - og i 1969 vælter en gruppe unge officerer under den 27-årige Muammar al-Qaddafis ledelse Kong Idris fra tronen: han tager herefter tilbage til Ægypten.

1968  Kaptajn Lloyd M. Bucher og hans 82 besætningsmedlemmer fra den amerikanske flådes skib Pueblo har dagen forinden krydset "The Bridge of No Return", der adskiller Nord- fra Sydkorea. Nordkorea havde tilbageholdt amerikanerne siden 23.januar, hvor de opbragte skibet på en mistanke om spionage. Bucher udtaler i dag, at han kun medvirkede til at udsende en tilståelse for at beskytte sine mænd (én af dem var død af kvæstelser han pådrog sig under tilfangetagelsen). Han udtaler også: ""I had [crewmen] come to me and say that they never really appreciated how great it was to be an American until they had the misfortune to have been captured and stuck in a country that is completely devoid of humanity and truthfulness."

1989  Panamas de facto-leder Manuel Antonio Noriega, der har formået at undvige den amerikanske invasionsstyrke, opsøger Vatikanets diplomatiske repræsentation i Panama City og søger politisk asyl. Noriega overgiver sig først efter flere ugers forhandlinger. De amerikanske myndigheder gør under forløbet brug af høj rockmusik for at tvinge Noriega til at forlade Vatikanets område - ikke mindst materiale fra det iøjnefaldende heavy-metal band Twisted Sister, som Senatet ellers få år i forvejen havde kritiseret som et eksempel på den hårde rocks korrumperende natur. 19.september 1985 havde bandets forsanger Dee Snider således været indkaldt som "vidne" foran en særlig nedsat komité, hvis støtte lobbygruppen P.M.R.C. (Parents Music Resource Center) ønskede at opnå for at kunne påvirke pladeselskaberne til at gribe ind mod rockmusikken. Bag P.M.R.C. stod bl.a. den demokratiske senator Al Gore's hustru Tipper, og Dee Snider fik selskab i vidneskranken af Frank Zappa og John Denver (sic!). Twisted Sister blev dannet i februar 1973 og huskes ikke mindst for "We're Not Gonna Take It", der i 1984 blev #21 på Billboard-listen.

1992  På vej ind i sin sidste uge som præsident benåder George Bush Reagans forsvarsminister Caspar Weinberger og fem andre for deres medvirken i Iran-Contra-skandalen. Weinberger var blevet dømt for at tilbageholde oplysninger fra Kongressen. Han var forsvarsminister 1981-87 og havde også været medlem af kabinettet under såvel Nixon som Ford; under 2.verdenskrig tjente han bl.a. i General MacArthur's efterretningsstab - og han er i øvrigt formand for finansmagasinet Forbes.

23. D E C E M B E R

1948  Seks af Japans ledere fra krigsårene henrettes ved hængning i Tokyo - en af dem er Hideko Tojo, landets diktatoriske premierminister. General Tojo (f.1884) var blevet premierminister efter at have tvunget sin forgænger fra posten i Oktober 1941 og var fratrådt i Juli 1944 efter at japanerne havde tabt Saipan i øgruppen Marianerne (han anbefalede dog stadig i april 1945 at Japan skulle fortsætte krigen). I september 1945 havde han forsøgt selvmord.

1953 Sovjetunionens Minister for Intern Sikkerhed henrettes. Hans navn er Lavrenti Pavlovich Beria - siden 1938 Stalin's berygtede efterretningschef, der nu dræbes på mistanken om at han forsøgte at vinde magten selv. Beria (f.1899) havde gjort karriere indenfor det hemmeligehjemme politi i Georgien - og han havde været den første Interne Sikkerhedsminister som fik plads i politburoet. Efter Stalins død i Marts var han blevet Første Vice-Premierminister under Malenkov, som dog havde ladet ham arrestere allerede i Juli - og efterfølgende, i selskab med seks medsammensvorne, retsforfølge i hemmelighed. At Malenkov (1902-88) fik bremset det hemmelige politi er netop en af de ting, hans korte  regeringstid huskes for - han mistede nemlig selv i de efterfølgende år magten til Khrusjtjov. Malenkov blev erstattet som premierminister af Bulganin i februar 1955, frataget alle poster i 1957 og smidt ud af partiet i 1961. Det var efter Beria at sikkerhedstjenesten (i 1954) omdannedes til KGB.

1990 Med stort flertal stemmer Slovenien for at lade deres republik løsrive sig fra Jugoslavien, som det har været en del af siden landets oprettelse 1929. Inden Jugoslaviens dannelse havde Slovenien i mange hundrede år været Østrigsk og - fra 1918 - en del af det Serbisk-Kroatisk-Slovenske kongerige, som var Jugoslaviens forløber. Under Anden Verdenskrig blev landet fra '41 delt mellem Tyskland, Rumænien og Italien (sidstnævnte fik det til gengæld en bid af ved krigens slutning). I februar 1991 erklærer parlamentet at slovenske beslutninger står over føderal (Jugoslavisk) lovgivning - og 25.juni erklærede landet sig uafhængigt. Jugoslaviske tropper invaderer herefter republikken, hvor de dog kun kæmper indtil juli - fordi Slovenien var 90% slovensk syntes serberne mere indstillede på deres løsrivelse end på Kroatiens (hvor 12% af befolkningen var serbisk). I 1992 anerkendte såvel EU som FN landets uafhængighed.

1992  Lawrence N. Freedman (fra Fayetteville i North Carolina) bliver det første amerikanske offer under USA's mission i Somalia, da et amerikansk militærkøretøj rammer en landmine nær Bardera (i øvrigt var Freedman civil, ansat af hæren). I 1991 var der udbrudt borgerkrig i Somalia, da en guerillabevægelse væltede landets mangeårige venstreorienterede leder, Siyad Barre, som havde taget magten ved et militærkup i 1969. Sammen med den værste afrikanske tørke i et århundrede havde borgerkrigen 1992 ført til en sultkatastrofe, der krævede 300,000 liv. FN intervenerede deerfor både i forsøget at opretholde en våbenhvile og at sikre at fødevareforsyninger kunne nå frem til befolkningen - og organisationen accepterede et tilbud fra USA om at forstærke disse forsøg gennem den amerikanske "Operation Restore Hope". Washington opgav imidlertid ethvert engagement efter at 18 amerikanske soldater 3.oktober 1993 mistede livet og deres lig herefter på tv kunne ses blive trukket gennem Mogadishu's gader. Soldaterne var omkommet i forsøget på at tilfangetage oprørslederen Mohammed Farah Aided, under kampe hvor 500-100 somaliere mistede livet. USA trak sig helt ud af landet i 1994 og året efter fulgte de sidste FN-tropper efter.

22. D E C E M B E R

1945  Josip Broz Tito's regering i Jugoslavien anerkendes af USA. Tito (1892-1980) var landets statsminister 1945-53 og derefter landets præsident til sin død. Den kroatisk-fødte soldat var under Første Verdenskrig flygtet fra russisk krigsfangenskab over til bolsjevikkerne; under Anden Verdenskrig tog han dæknavnet Tito og i sommeren 44 var det meste af Jugoslavien kontrolleret af hans venstreorienterede partisaner. Hans Jugoslavien var en socialistisk føderalstat; i 1948 kom det til et åbent brud med Moskva, der først blev delvist helet i 1955 efter Stalins død to år forinden. "Titoisme" blev betegnelse for en kommunisme, der indrettede sig på nationale forskelle og karakteristika; økonomisk eksperimenteredes med "selvforvaltningsøkonomi" og udenrigspolitisk satsedes fra Bandung-konferencen i 1955 på samarbejde mellem de såkaldt alliancefri lande.

1974  På Comoro-øerne afholdes en folkeafstemning om uafhængighed. Den fører til at Ngazidja, Nzwani og Mwali erklærer sig som en uafhængig stat under navnet Den Føderale Islamiske Republik Comorerne. Den fjerde store ø, Mayotte (Maore) ønskede fortsat at være under fransk styre, trods den nye Republiks protetser. Oprørere på Nzwani og Mwali erklærede imidlertid også deres øer uafhængige i 1997, således at den gamle republik opløstes og landet her i 2002 blev genetableret nu som Comorernes Union. Flere end 20(!) kupforsøg efter uafhængigheden i 1975 har truet det forarmede lands turismeindustri; dets vigtigste eksportvarer er vanille, kryddernellike og parfumeessens.

1992  Her måneden før sin tiltrædelsen offentliggør USA's næste præsident Bill Clinton at hans udenrigsminister blever Warren Christopher og hans forsvarsminister Les Aspin. Aspin (1935-95) var blevet valgt til Repræsentanternes Hus i Wisconsin i 1970, hvor han stillede op i opposition til Vietnam-krigen. Som formand for husets Armed Services Committee havde han fra 1985 støtte flere af Reagans initiativer; under ham liberaliseredes hæren sine regler for homoseksuelle og kvinder; han trak sig efter kritik - og på grund af dårligt helbred - i 1994. Advokaten Warren Minor Christopher (f.1925) havde været Deputy Attorney General allerede under Johnson (1967-69) og Vice-Udenrigsminister under Carter, hvor han ledte de forhandlinger der førte til løsladelsen af de amerikanske gidsler i Iran. Han lod sig pensionere helt uden dramatik i november 1996 og i den anledning udtalte Al Gore: "Today if the children of the Middle East can imagine a future of cooperation not conflict, if Bosnia's killing fields are once again playing fields, if the people of Haiti now live in democracy instead of under dictators, in no small measure it is because of Warren Christopher. The cause of peace and freedom and decency have never had a more tireless or tenacious advocate."

21. D E C E M B E R

1937 "Magic Mirror, on the wall, who is the fairest of them all?" Svaret falder da Hollywood's Carthay Circle Theatre har premiere på Snow White and the Seven Dwarfs - eller, som man i filmindustrien havde kaldt den under produktionen: Disney's Folly ("Disneys Dumhed"). Filmen, der havde kostet næsten seks gange så meget som de planlagte $250,000 og indeholdt en kvart million tegninger, var den første egentlige ambitiøse helaftens-tegnefilm - og modtag da også en "special" Oscar - en statuette i almindelig større og syv mindre udgave. Den bliver en enorm succes for Disney og modellen for alle følgende helaftens-tegnefilm. Snehvide blev i øvrigt udsat for delvis censur i Sydafrika og Holland.

1971  FNs sikkerhedsråd vælger østrigeren Kurt Waldheim til generalsekretær - i øvrigt på hans 53 års fødselsdag. Waldheim bestred posten i 10 år og blev i 1986 valgt til Østrigs præsident (hvad der netop var mislykkedes for ham i 1971); han havde været landets FN-repræsentant (1965-68) og udenrigsminister (1968-70). Kina nægtede ham en tredje periode i 1981. Det kom frem at han under krigen havde tjent som officer i en tysk deling, der i Jugoslavien havde begået overgreb, han dog nægtede ethvert kendskab til (og som en undersøgelse efterfølgende rensede ham for medvirken i).

1975  I Wien tager terrorgruppen "Arm of the Arab Revolution" 70 gidsler på OPEC-mødet - inklusiv 11 olieministre og blandt dem Saudi-Arabiens olieminister Sheik Ahmed Zaki Yamani. Tre mennesker omkommer - og 35 gidsler føres til Algeriet på et kapret fly med kravet om $1 milliard i løsepenge. Ifølge hans egne indrømmelser var operationen ledet af "Sjakalen" - Carlos the Jackal (Ilich Ramirez Sanchez), der slap væk. Under en retssag for mord i oktober 2000 oplyste Sjakalen's samarbejdspartner, Hans-Joachim Klein at aktionen fandt sted med hjælp og støtte fra OPEC-landet Libyen.

1988  Over den skotske by Lockerbee eksploderer en bombe på Pan Am Flight 103, en Boeing 747 med 270 mennesker ombord: alle omkommer. Libyen mistænkes for at stå bag terrorhandlingen; to mænd fra landet bliver endelig i 1999 sat for retten i Holland, i 2001 frikendes den ene mens den anden - Abdel Basset Ali al-Megrahi - kendes skyldig.

1989  Nicolae Ceausescu (f.1918), Rumæniens leder siden December 1967, bliver synligt overrasket da hans publikum under en tale buh'er af ham. Det bliver hans sidste offentlige tale; hæren tilslutter sig de folkelige protester og Ceausescu og hans kone Elena henrettes 4 dage senere. Ceausescu havde været politburo-medlem siden 1955; han fulgte sin forgænger Gheorghe Gheorghiu-Dej's politiske linie, dvs. med en vis distance til Moskva.

20. D E C E M B E R

1963  For første gang åbnes Berlin-muren for vestberlinerne, der i 17 dage over julen kan besøge deres familier i Østberlin. Muren var blevet rejst efter at Vesten havde nægtet at imødekomme Khrusjtjov's krav om enten at lade Berlin indlemme i Østberlin eller omdanne til en FN-kontrolleret by; den formåede imidlertid også at bremsee østtyskernes flugt til Vesten. Det var 13.august 1961 at grænsen var blevet lukket og i de følgende dage rejstes muren. I juni 1963 havde Kennedy besøgt Berlin som symbol på Vestens opbakning. I 1971 blev byens status genforhandlet af de fire allierede, der her indgik den såkaldte Berlin-aftale (som bl.a. lod vestberlinerne rejse frit i hele DDR). Muren faldt 9.november 1989.

1989  I "Operation Just Cause" invaderer USA Panama - officielt for at beskytte amerikanske statsborgere, men også for at slå kløerne i Manuel Antonio Noriega Moreno (f.1938), der havde væltet den demokratisk valgte Nicolas Barletta og samlet magten hos sig selv 1981-83. Fra 83-89 regerede Noriega landet gennem rent symbolske præsidenter. Noriega havde - foruden 30 års freelance-arbejde for den amerikanske hær og CIA(!) - også narkotikasmugling, pengevask og salg af amerikanske hemmeligheder til Cuba og den øvrige Østblok på samvittigheden. Efter sin medvirken til militærkuppet i 1969 var Noriega blevet forfremmet til oberstløjtnant og gjort til leder af "G-2", Panama's berygtede militære efterretningstjeneste. Noriega er buddhist, far til 3 døtre - han modtog sin militære uddannelse i Peru og  forfremmede i øvrigt sig selv til general i 1983. Det lykkes ham at flygte fra de amerikanske tropper men han overgiver sig 3.januar; i 1992 blev han idømt 40 års fængsel i USA, hvor han sidder fængslet i Miami. Guillermo Endara - der i Maj havde slået Noriega ved præsidentvalget - afløste hans regime. "Just Cause" kostede USA $182 millioner, 23 liv og 320 sårede; under kampene blev Panama City ret hårdt medtaget. Den tidligere columbianske provins Panama var blevet et selvstændigt land i 1903 med amerikanernes hjælp - de sikrede sig ved den lejlighed retten til en zone omkring den fra 1879 planlagte Panama-kanal, der dog først stod færdig i 1914 (og i 1999 overgik til Panamas kontrol).

1990  Sovjets udenrigsminister Eduard Amvrosiyevich Shevardnadze træder tilbage med advarsler om at konservative kommunister rører på sig og at et diktatur kan være på vej. I 1991 gjorde han Yeltsin selskab i modstanden mod det gammelkommunistiske kup og genindtrådte som udenrigsminister (november-december 1991) præcis mens Sovjetstaten raslede sammen omkring Kreml. Som Gorbachev's udenrigsminister havde han bl.a. medvirket til tilbagetrækningen fra Afghanistan, der blev fuldendt i februar 1989. I 1992 blev Shevardnadze (f.1928) midlertidig regeringsleder i sin hjemprovins Georgien - han blev senere det år valgt til landets statsoverhoved med omkring 90% af befolkningens stemmer og i 1995 til dets præsident. Både i 1995 og 1998 overlevede han attentatforsøg; efter det sidste - der dræbte én af hans livvagter og sårede to andre - udtalte han: "Tell the people that their President is in good shape and our fight for democracy and independence will continue with even greater fervor."

19. D E C E M B E R

1932  BBC begynder at sende faste programmer til de oversøiske områder. Den første egentlig fremmedsprogede BBC-service bliver arabisk - den påbegyndes i 1938, samme år som spanske og portugisiske udsendelser rettes til Sydamerika. Det er også i 1938 at BBC - i lyset af situationen på kontinentet - begynder at sende på fransk, tysk og italiensk. Ved fredsslutningen sender BBC på 45 sprog - og under krigen var forløberen for World Service rykket ind i Bush House-bygningen, hvor afdelingen stadig holder til. Som tyskerne forsøgte at jamme BBC under krigen prøvede Moskva i 24 år under den kolde krig at sløre udsendelserne til Østblokken - men holdt op i januar 1988; i 1990erne har den strategi været anvendt af regeringerne i Burma, Indien og Irak - samt i Kina, hvor kortbølgeudsendelserne på mandarin stadig søges ødelagt.

1950  General Dwight D. Eisenhower (1890-1969) bliver udpeget som øverstkommanderende for NATO's styrker i Vesteuropa. "Ike" var i 1942 blevet øverstkommanderende for de amerikanske styrker i Europa: i november samme år havde han ledet de allieredes invasion af Nordafrika og i juni 1944 landgangen i Normandiet. Efter krigen havde han først været stabschef og derpå præsident for Columbia University. 31.januar 1958 udtalte han: "What counts is not necessarily the size of the dog in the fight — it's the size of the fight in the dog."

1984  Kina og Storbritanniens premierministre, Zhao Ziyang og Margaret Thatcher, underskriver den såkaldte "Basic Law" - aftalen om at lade den britiske kronkoloni Hong Kong overgå til kinesisk suverænitet 1.juli 1997 som en "special administrative region". Landet består af øen Hong Kong, erobret af briterne under Opiumskrigen fra 1839 og formelt overdraget i 1842, Kowloon-halvøen (der blev britisk i 1860) og the New Territories, de bjergrige områder der grænser op til Folkerepublikkens grænse og som briterne i 1898 lejede i 99 år. Aftalen - hvis princip beskrives som "One Country, Two Systems" - lover at respektere Hong Kong's økonomiske og sociale system i 50 år. Efter indgåelsen af overdragelsesaftalen indførte briterne visse demokratiske reformer - først direkte valg til en del af pladserne i rådet "Legco" i 1991, og derefter (fra1992-97) yderligere tiltag under landets sidste guvernør, den konservative Chris Patten (f.1944), meget til Beijings irritation. Efter overdragelsen har Hong Kong's politiske frihed været varetaget af skibsrederen Tung Chee Hwa (f.1937), der udpeges af et electoral college til hvilket kun en lille del af befolkningne har stemmeret og som Taiwans præsident Chen Shui-bien har kaldt "Beijings dukke". Basic Law-aftalen stipulerer at landets politiske system skal revideres i 2007. I 1987 fulgte Portugal briternes eksempel og indvilgede i at lade den første permanente europæiske beboelse i Østasien, spillebyen Macau, overtage af Beijing i december 1999, under den samme 50 års-garanti.

18. D E C E M B E R

1923  En international zone etableres i havnebyen Tangier, der ligger ved Gibraltar-strædet i Marokko, og hvis stilling var forblevet uklar ved landets deling i henholdsvis et spansk og et fransk protektorat i 1912. Tangier blev herefter administreret af Frankrig, Spanien og Storbritannien (samt fra 1928 Italien) og under krigen af Spanien alene. Storbritannien og Frankrig bliver i 1945 enige med USA og Sovjet om at genetablere den internationale overmyndighed, der først opgives i 1956 hvor byen overdrages til Marokko. Samme år var det at Frankrig (og efterfølgende Spanien) opgav at styre Marokko og lod  sultatenen - Sidi Muhammad - vende tilbage fra sit eksil. Fra 1961-99 regeredes landet af Hassan II - han forsøgte fra midten af 70erne søgte at erobre Vestsahara (som spanierne havde gjort krav på fra 1884). Dette førte til at spanierne i 1976 trak sig ud af Vestsahara, der spaltedes mellem Mauritanien og Marokko, omend Mauritanien i 1979 lod Marokko få hele landet for sig selv.

1940  Rusland skal besejres i en lynoffensiv - det beslutter Hitler, da han dikterer det hemmelige Direktiv nr.21. Angrebet får kodenavnet "Operation Barbarossa" - det indleder hvad der er blevet kaldt "the greatest land battle mankind has ever fought". Operationen påbegyndes 22.juni 1941, hvor mere end 3 millioner tyske soldater og 3300 tanks krydser grænsen til Rusland; over de følgende par dage lykkes det Luftwaffe at tilintetgøre 2300 russiske fly og dermed nærmest udslette landets luftvåben (som havde flere fly end noget andet i verden).

1957  David Lean's film om "Broen over floden Kwai" har premiere i New York (den havde haft premiere i Storbritannien i Oktober og åbner i Los Angeles dagen efter). Filmen - der er baseret på en roman af franskmanden Pierre Boulel - fortæller om en gruppe briter, som i japansk fangeskab under Anden Verdenskrig sættes til at bygge en jernbanebro, og beslutter sig for at gennemføre projektet med en determination, deres vogtere ikke har forventet. (Producenten Sam Spiegel sørgede for at de færdige optagelser blev transporteret på 5 forskellige fly for at minimere risikoen for at miste materialet.)

1972  I forsøget på at fremme Hanois forhandlingsvilje beordrer Nixon starten på det, der skal vise sig at blive USA's mest intensive bombeangreb på Nordvietnam. 1600 civile omkommer i "Operation Linebacker II" og 70 amerikanske soldater dør eller tilfangetages på de 11 dage operationen varer. Amerikanske fly gennemfører 700 natmissioner og 650 dagsmissioner før operationen ender 29.december - dog ikke 25.december, hvor USA holder en julepause i bombardement. Under operationen kan Pentagon agere friere end Det Hvide Hus ellers havde tilladt; målet var at tilintetgøre alle vigtigere mål i Hanoi og Haiphong - fx radiostationer, jernbaner, elværker og landingsbaner. Hanoi genoptog ganske rigtigt forhandlingerne og 28.januar 1973 nåede man den våbenhvile, der afsluttede amerikanske kamphandlinger i landet.

17. D E C E M B E R

1920  Folkeforbundet tildeler Storbritannien Sydafrika mandatet over Sydvestafrika (Nambia), som landet havde besat i 1914 (og som havde været en tysk besiddelse siden 1884). I 1945 afslog Sydafrika at opgive sit mandat, en beslutning som Etiopien og Liberia forgæves forsøgte at få den Internationale Domstol til at omstøde - domstolens beslutning kom i 1960 hvorefter guerillabevægelsen SWAPO indledte en spredt befrielseskrig. FN's generalforsamling ophævede Pretoria's mandat i 1966 (hvad den Internationale Domstol stillede sig bag i 1971) og erklærede i 1968 at landet skulle kaldes Namibia. Men Sydafrika opretholdt sit herredømme helt til 1988, hvor Cuba's tilbagetrækning af sine tropper fra Angola blev forbundet med en FN-plan for Namibia, som i 1989 holdt frie valg under organisations overvågning. Formel uafhængighed blev erklæret 12.marts 1990 - men først i 1994 afskrev Sydafrika sig dybvandshavnen ved Walvis Bay. Præsidentvalgene i 1989,1994 og 1999 blev vundet af SWAPO's leder Sam Juhoma.

1959  "On the Beach" har premiere I USA (og også i Australien og Vesttyskland). Baseret på Nevil Shute's roman er filmens udgangspunkt en atomkrig i 1964, der har udslettet livsbetingelserne på hele den nordlige halvkugle men efterladt Australien midlertidigt urørt - her afventer man den uafvendelige udslettelse af radioaktiviteten højst 12 måneder senere. Beboerne i Melbourne får selskab af besætningen på en amerikansk ubåd, The Sawfish, bl.a. Captain Towers (spillet af Gregory Peck). Kramer (1913-2001) skulle senere instruere såvel Guess Who's Coming to Dinner (1967) og Judgment at Nuremberg (1961).

1981  Brigate Rosse - De Røde Brigader - kidnapper General James L. Dozier, den højest rangerende amerikanske NATO-embedsmand i Italien, fra sin lejlighed. Terrorgruppen, der var blevet dannet af ungkommunister og katolske studerende i 1970, havde optrappet sine aktioner fra 1974 - bl.a. havde de i februar 1978 kidnappet politikeren Aldo Moro, der stod overfor at skulle præsentere en ny regering (han blev fundet dræbt 9.maj). Dozier befries 28.januar 1982 af italiensk politis eliteneheder.

1989  For første gang i 29 år stemmer brasilianerne ved et direkte præsidentvalg, og vælger Fernando Collor de Mello voer Luiz Inacio Lula de Silva. Brasilien var i slutningen af 60erne gledet ind i militærdiktatur under Artur da Costa e Silva (1902-69), og hæren opgav først kontrollen med landets styre i1985. Collor de Mello (f.1949) trak sig imidlertid fra posten i 1992 ved udsigten til at blive afsat på gurnd af korruptionsanklager, som han dog efterfølgende blev frikendt for i 1994. Samme dag har tegnefilmsserien The Simpsons premiere som et selvstændigt halvtimes-tv-show i USA (serien var blevet introduceret som korte segmenter i "The Tracey Ullman Show").I april i år truede turistmyndighederne i Rio de Janeiro i øvrigt med at sagsøge The Simpsons for en episode, hvor familien besøger byen og den angiveligt fremstilles i et karikeret lys. En af seriens bagmænd, James Brooks, undskyldte efterfølgende overfor Rio og tilbød ved samme lejlighed at Brasiliens præsident kunne få lov at bokse mod Homer Simpson (på Fox-stationens "Celebrity Boxing").

16. D E C E M B E R

1909  Med amerikansk hjælp får rebeller i Nicaragua landets præsident José Santos Zelaya afsat. Zelaya (1853–1919) havde været landet en diktatorisk præsident siden 1894, han erobrede Mostikokysten fra briterne og forsøgte at samle de centralamerikanske lande - Costa Rica, Guatemala, Honduras, Nicaragua, og El Salvador - i en fornyet udgave af den Centralamerikanske føderation (1825-38). Amerikanske marineinfanterister blev landsat i 1912 for at sikre den midlertidige præsident, Adolfo Díaz. Washington opnåede i 1916 eksklusive rettigheder til en planlagt kanal. De amerikanske tropper blev trukket ud i 1933 og fire år senere blev Anastasio Somoza (f.1896) præsident - en post han bestred 1937-47 og 1950-56. Somoza blev offer for et attentat men hans sønner beholdt reelt magten i landet helt indtil 1979.

1962  Den britiske soldat Thomas Edward Lawrence's erindringer ("Visdommens syv søjler") ligger til grund for mesterinstruktøren David Leans Lawrence of Arabia, som havde premiere i dag. Lawrence (1888–1935) var blevet knyttet til den britiske hærs efterretningstjeneste i Ægypten - før han i 1916 sluttede sig til det arabiske oprør mod tyrkerne under Faisal al Husayn's ledelse; det var hans heroiske indsats her, der indbragte ham en plads i historien. Efter krigen arbejdede han for de arabiske staters uafhængighed - som delegeret ved fredskonferencen i Paris og kortvarigt som embedsmand og akademiker - før han i 1922 søgte anonymiteten og blev mekaniker i Royal Air Force under falsk navn. I det britiske filminstituts anerkendte blad Sight and Sound blev Lawrence of Arabia tidligere i år kåret til verdens fjerdebedste film i en afstemning blandt filminstruktører. Blandt de instruktører der stemte på den var James Bond-instruktøren Guy Hamilton, Superman-instruktøren Richard Lester, Batman-instruktøren Joel Schumacher, RoboCop- instruktøren Paul Verhoeven og en af forfatterne bag "Yes, Minister" - Jonathan Lynn. I filmen er der ikke en eneste kvinderolle med replikker.

1962 Nepals Kong Mahendra erklærer at landets indbyggere ikke er parate til demokrati, og indfører en ny forfatning. Det nye system - "basic democracy" - opretter bl.a. demokratisk valgte landsbyråd, men forbyder politiske partier. Mahendra sørger dog også for at redistribuere landbrugsjord og forbyde kaste-diskrimination. Nepal balancerede mellem parterne i den kolde krig; i 1956 anerkendte Katmandu Kina's kontrol over Tibet, og trak det følgende år alle sine styrker ud af landet. Et løfte om demokrati blev endeligt afgivet af Kong Birenda i november 1990 efter folkelige protester og det første valg afholdt året efter.

1971  Østbengalien - som ved Indiens deling var blevet en del af Pakistan - erklærer sig uafhængigt som Bangladesh. Det sker efter at Indien på 12 dage har nedkæmpet de pakistanske tropper, som var rykket ind i området (Indien havde anerkendt Bangladesh allerede 6.december). Efter afspændingen mellem Indien og Pakistan i de følgende år kunne Pakistan imidlertid også anerkende Bangladesh - det skete i februar 1974, samme år som landet blev medlem af FN.

1991  Med 111 stemmer mod 25 (13 afstod) trækker FN's generalforsamling resolution 3379 tilbage - den havde erklæret at zionisme var en racistisk ideologi. Verdenszionistorganisationen - hvis formål det var at skabe en jødisk stat - blev grundlagt i 1897. Resolutionen var blevet vedtaget 10.november 1975, med 72 mod 35 stemmer (32 afstod) - bag den stod de arabiske lande sammen med Sovjetunionen og en række nationer i den tredje verden. Israel krævede at resolutionen skulle ophæves hvis landet skulle deltage i fredskonferencen i Madrid - og præsident George Bush havde bakket op bag det krav i en tale til generalforsamlingen, 23.september: "to equate Zionism with the intolerable sin of racism is to twist history and forget the terrible plight of Jews in World War II and indeed throughout history."

15. D E C E M B E R

1916  Franskmændene får endelig sejret over tyskerne ved Verdun efter det længste slag i Første Verdenskrig. Med intentionen om at besejre Frankrig i en udmattelseskrig havde Tyskland indledt angrebet på den stærkt befæstede by Verdun 21.februar. Over to millioner soldater deltog i slaget og begge sider mistede over 300.000 mænd. Franskmændens krigslykke var dog begyndt at vende efter at England havde åbnet en front ved Somme (i juli).

1961 SS-obersten Adolf Eichmann dømmes til døden ved hængning i Jerusalem for sin medvirken til holocaust. Året forinden havde israelerne lokaliseret ham i Argentina, hvor han havde været i eksil. Eichmann (1916-62) havde fra 1939 stået i spidsen for Endlösung, nazisternes jødeudryddelse.

1978 USA vil fra 1.januar etablere diplomatiske forbindelser med Folkerepublikken Kina på bekostning af forbindelserne til Taiwan - det offentliggør Præsident Carter i et communiqué, der udsendes af Washington sammen med Beijing. Beslutningen kommer mere end 6 år efter Nixon's besøg i Kina (21-27.februar 1972), der - sammen med Beijing's overtagelse af Taipei's plads i FN (25.oktober 1971) - havde indledt optøningen af forholdet  mellem USA og Folkerepublikken. 10.april 1979 bliver USA's forhold til Taiwan formaliseret med Carters underskrivelse af the Taiwan Relations Act, der i mange henseender sikrer Taiwan samme behandling som enhver anden stat. Denne Act beskriver hvordan et nyt Amerikansk Institut skal overtage opgaverne fra den amerikanske ambassade i Taipei - den sikrer også at Taiwan fortsat kan købe amerikanske våben, at taiwanesiske pas stadig anerkendes og at landets diplomater fortsat nyder immunitet. I 1980 bliver Taiwan smidt ud af såvel Verdensbanken som IMF til fordel for Folkerepublikken.

1992 De venstreorienterede guerillaer i FMLN og regeringen i El Salvador erklærer formelt afslutningen på den 12 års borgerkrig, der havde kostet over 70.000 livet. De såkaldte dødspatruljer havde floreret under såvel kristdemokraten José Napoleon Duarte (der var blevet præsident under militærjunta-regimet i 1980, og vandt præsidentvalget i 1984) og hans efterfølger fra 1989, den højreorienterede Alfred Cristiani. Uroen eskalerede til borgerkrig mellem regeringen og guerillaerne, men med FN's hjælp fik Cristiani indledt forhandlinger med FMLN, der efterfølgende deltog i valget i 1994. Langsom politisk forandring fulgte - ikke mindst med det formål at gennemføre jordreformer.

14. D E C E M B E R

1911 35 dage før sin rival Robert Falcon Scott (1868-1912) når nordmanden Roald Amundsen (1872-1928) frem til Sydpolen. Han havde også været den første som gennemsejlede Nordvestpassagen (1903-06). Ved ankomsten til Sydpolen plantede medlemmerne af Amundsens ekspedition et norsk flag i sneen, og opkaldte stedet efter Kong Haakon VII. Scott omkom sammen med resten af sin ekspedition på hjemvejen.

1939 Sovjetunionen smides ud af Folkeforbundet efter det angreb på Finland, der havde indledt Vinterkrigen. Organisationen havde i 1933 ekskluderet Japan og Tyskland og i 1937 Italien.

1941 Harry Dexter White bliver af sin chef, USA's finansminister Henry Morgenthau, bedt om at undersøge mulighederne for at samordne valutakurserne mellem Amerika og dets allierede. Dette er statskuddet til Bretton Woods-systemet, der grundlagdes i byen af samme navn, 1-22.juli 1944: princippet var at binde alle valutaer til den amerikanske dollar (som "nøglevaluta") - der derfor skulle forblive guldindløselig. Ved konferencen besluttede man at oprette såvel Verdensbanken som Den Internationale Valutafond (IMF) det følgende år. Trods forsøg på at gøre systemet mere fleksibelt (efter at den amerikanske dollar var kommet under angreb i slutningen af 60erne) krakelerede Bretton Woods-systemet med USA's opgivelse af guldindløseligheden i 1971. Det blev afløst af flydende - markedsbestemte - valutakurser. Roosevelt havde udpeget landmanden Morgenthau (1891–1967) til finansminister i 1934 - Morgenthau havde i øvrigt været fortaler for en plan om at omdanne Tyskland til en landbrugsøkonomi efter krigens afslutning.

1991 Planerne for en hurtig gennemførelse af den nordamerikanske frihandelsaftale NAFTA bekræftes på et møde i Camp David mellem Bush og Mexico's skandaleomsuste præsident, Carlos Salinas de Gortari (f.1948, præsident 1988–94). NAFTA-aftalen blev undertegnet året efter mellem de to lande og Canada og trådte i kraft 1.januar 1994. Frihandelsområdet blev gennemført trods skepsis på hjemmefronterne - mexicanernes frygt for amerikansk dominans, amerikanernes bekymring for egne arbejdspladser. Symbolsk for begge dele var de såkaldte maquiladoras - udenlandsk-ejede fabrikker i den mexicanske del af grænseregionen, der benytter den billige arbejdskraft til at producere færdigvarer.

13. D E C E M B E R

1945  Frankrig og Storbritannien lover at forlade Syrien og Libanon. Et område der nogenlunde svarede til Syrien og Libanon som de ser ud i dag var efter Første Verdenskrig kommet under fransk kontrol som protektorater på mandat fra Folkeforbundet. Libanon udskiltes i 1926 og Syrien fik i '36 en grad af selvstyre. Under krigen meldte de fleste af de mange franske tropper stationeret i Syrien sig dog under Vichy-regimets faner, og lod tyskerne bruge området - hvad der fik Storbritannien og de Frie Franske til at invadere såvel Syrien som den libanesiske kyst i 1941. Samme år erklærede franskmændene Syrien som Libanon for uafhængige stater, men de britiske og franske tropper forblev i begge lande indtil 1946. Efter nederlaget til Israel var der overvejelser om at lade Syrien slutte sig sammen med Irak; i 1958 sluttede Syrien sig sammen med Egypten i en Forenet Arabisk Republik, som en gruppe officerers magtovertagelse i 1961 dog gjorde en ende på. I 1971 dannede de to lande sammen med Libyen den løse Føderation af Arabiske Republikker. I to årtier fra 1975-76, hvor syriske tropper blev inviteret ind i Libanon for at afdæmpe borgerkrigen, var Syrien medspiller i Libanons borgerkrig. Selvom Syrien (ligesom Egypten) havde haft tætte kontakter til Sovjet var det i øvrigt det første arabiske land som i 1990 tog afstand fra den irakiske invasion i Kuwait og bidrog med 20.000 soldater til befrielseskrigen. 

1981  I forsøget på at knække den uafhængige fagbevægelse Solidaritet indfører General Jaruzelski's polske regering undtagelsestilstand, som først formelt ophæves i 1984. Snart arresteres solidaritetslederen Lech Walesa (f.1943), men han løslades i November 82 og modtager året efter Nobels Fredspris. Walesa skulle i1990 vise sig at blive valgt til landets præsident, efter at han i årene forinden havde organiseret strejker og dermed tvunget Jaruzelski til at anerkende Solidaritet som et legitimt politisk parti forud for det valg i August 1989, der gav bevægelsen den ledende rolle i regeringen. Walesa tabte præsidentposten i 1995.

1988  Fordi USA nægtede Yassir Arafat indrejse adresserer han FN's generalforsamling ikke i FN-hovedkvarteret i New York men i Geneve, hvor det er blevet samlet med det formål at høre palæstinenserlederen.

1989  For første gang mødes Sydafrikas nye præsident F.W. de Klerk med ANC's fængslede leder, Nelson Mandela. Mødet finder sted i de Klerk's kontor i Cape Town. Efter Mandelas løsladelse i 1990 forhandlede de to om afviklingen af apartheid-regimet, deltog i en overgangsregering fra 1993 og modtog i fælleskab Nobels Fredspris i 1993. Ved det første frie valg i 1994 blev Mandela valgt til præsident. De Klerk (f.1936) havde været regeringsmedlem siden 1978; han blev en af to vice-præsidenter under Mandela indtil 1995, hvorefter hans Nationalparti gik i opposition. De Klerk trak sig tilbage fra politik i 1997 og i 1999 blev Thabo Mbeki valgt til Mandelas afløser i præsidentembedet. I sin takketale til den norske Nobelkomité sagde Mandela bl.a.: "Let the strivings of us all, prove Martin Luther King Jr to have been correct, when he said that humanity can no longer be tragically bound to the starless midnight of racism and war."

12. D E C E M B E R

1979 Jimmy Carter beordrer de fleste iranske diplomater ud af USA - som reaktion på gidseldramaet i Teheran, hvor omkring 500 mennesker 4.november havde besat den amerikanske ambassade. Besættelsen skyldtes vrede over at amerikanerne havde ladet den nyligt afsatte leder, shahen Muhammad Reza Shah Pahlevi (1919–80) rejse ind i USA. Gidseltagerne krævede shahens udlevering, men skulle komme til at holde 52 amerikanere som gidsler helt indtil 20.januar 1981 - Reagan's tiltrædelsesdag(!) - hvor USA løsgav iransk ejendom for næsten $8 milliarder og dermed købte gidslerne fri. I mellemtiden havde affæren svækket Carter voldsomt i den præsidentvalgkamp han da også tabte - og inden da kostet udenrigsministeren Cyrus Vance jobbet: han trak sig efter at en redningsaktion spektakulært måtte aflyses (24.april 1980).

1987 Amerikas allierede skal øge deres investeringer i konventionelle styrker, erklærer Reagan's udenrigsminister George P. Shultz under et besøg i Danmark. Opfordringen kommer på baggrunden af INF-traktatens indgåelse i dagene forinden

1991 Ruslands præsident Yeltsin nærmer sig en endelig sejr over Gorbatjov, da det russiske parlament godkender hans plan for en ny statssammenslutning, der skal afløse Sovjetstaten. Yeltsin (f.1931) var partichef i Moskva fra 1985 og politbureu-medlem fra 1986, hvor hans utålmodighed med Gorbatjov's reformtempo snart skabte problemer. I 1989 var han blevet valgt til Sovjetparlamentet og i 1990 til Ruslands præsident - derefter kom han ironisk nok til at lede modstanden mod det mislykkede gammelkommunistiske kupforsøg mod Gorbatjov i August 1991. Trods Tjetjenien-krigen og helbredsproblemer genvandt han præsidentembedet i 96.

11. D E C E M B E R

1899 Ved Magersfontein besejrer 9000 boere under General Cronje en britisk styrke så eftertrykkeligt, at mere end 1000 briter falder i slaget. Boerkrigen udspillede sig 1899-1902 mellem briterne og boerne (kolonister af hollandsk oprindelse) i henholdsvis Transvaal (Den Sydafrikanske Republik) og Oranje-fristaden - to republikker som boerne havde etableret i 1850erne. Republikkerne havde i 1896 indgået en alliance mod de udlændinge - ikke mindst briter - som var strømmet til området særligt efter at der var blevet fundet guld i Witwatersrand, Transvaal i 1886. Konflikten opstod imidlertid også på baggrund af briternes forgående erobringer i det sydlige Afrika - fx annekteringen af Transvaal (1877-81) - som allerede havde skabt vrede blandt boerne. Boerne fik - med hjælp fra Tyskland - krigslykken på deres side i begyndelsen, men det lykkedes til sidst briterne at få bugt med boernes guerilla-taktikker og tilkæmpe sig suverænitet over området (hvad der blev nedfældet i Vereeniging-traktaten, 31.maj, 1902). I 1910 etableredes Den Sydafrikanske Union, hvor engelsk og hollandsk - og fra 1925 dialekten Afrikaans - blev sideordnede sprog. Fra 1953-79 vandt Nationalpartiet alle valg: styrets fastholdelse af sin racistiske apartheid-politik blev i efterkrigsårene mere og mere problematisk at retfærdiggøre overfor det internationale samfund - og i 1961 forlod landet således Commonwealth og blev en republik.

1946 FN's generalforsamling opretter børnevelfærdsorganisationen UNICEF (International Children's Emergency Fund).

1961 USA påbegynder sin egentlige direkte militære støtte til Sydvietnam, da et amerikansk hangarskib med helikoptere ankommer til Saigon; i 1968 var mere end en halv million amerikanske soldater i landet.

1967 I Toulouse får offentligheden for første gang et glimt af det supersoniske Concorde-fly, som er resultatet af fransk-britisk samarbejde. Arbejdet på Concorden (hvis navn betyder "enighed") var blevet påbegyndt i 1963, i 1969 foretoges den første prøveflyvning og flyet blev indsat i rutetrafik i 1976

1987 I forsøget på at overtale det amerikanske senat til at ratificere INF-traktaten (se 8.december) lader fem europæiske lande Sovjetunionen inspicere missilbaser. Traktaten havde Margaret Thatcher kaldt "en julegave af glæde".

10. D E C E M B E R

1898  Den spansk-amerikanske krig afsluttes da Spanien og USA underskriver The Treaty of Paris, som overdrager Filippinerne, Puerto Rico og Guam til USA. Krigen gjorde det også muligt for Cuba at blive selvstændigt. Traktaten blev ratificeret af det amerikanske senat 6.februar det følgende år - samme år som Spanien solgte sine sidste stillehavsøer til Tyskland.

1948 På Palais de Chaillot i Paris vedtages Menneskerettighedserklæringen af FN's generalforsamling. Teksten angriber krigens rædsler: "disregard and contempt for human rights have resulted in barbarous acts which have outraged the conscience of mankind," - men peger frem mod "the advent of a world in which human beings shall enjoy freedom of speech and belief and freedom from fear and want has been proclaimed as the highest aspiration of the common people."

1963 Øen Zanzibar bliver et uafhængigt land indenfor Commonwealth - men allerede 12.januar styrtes sultan Jamshid ibn Abdullah fra tronen af den venstreorienterede John Okello, hvis nye socialistiske og afrikanske styre var vendt mod landets arabere, hvoraf mange flygtede. Det er også i 1964 at landet forenes med Tanganyika i Tanzania, der bliver en eklæret et-partistat. Øen - den havde havde været et britisk protektorat 1890-1963 - har dog bevaret en udstrakt grad af selvstyre; i 1994 havde den ca. 800.000 indbyggere.

1964  I Oslo bliver Martin Luther King den yngste modtager af Nobel's Fredspris nogensinde. King var - som sin far - præst i baptistkirken. I 1955-56 stod han spidsen for en boykot af de raceopdeelte busser i Montgomery, Alabama og blev dermed landskendt (raceopdelingen i busserne blev ophævet i 1956). Han organiserede også Washington-Marchen (28.august 1963) med mere end 200,000 deltagere. King blev skudt 4.april 1968: han fejres årligt med en national feriedag (tredje Mandag i januar). (Den første amerikaner, der modtog Nobels Fredspris var i øvrigt Præsident Theodore Roosevelt i 1906 - han havde mæglet i den Russisk-Japanske krig).

9. D E C E M B E R

1948  FN's generalforsamling godkender den internationale konvention mod Folkemord.

1989  Seks måneder efter at den kinesiske regering nedkæmpede demonstrerende studerende på Den Himmelske Freds Plads ankommer Præsident Bush's nationale sikkerhedsrådgiver Brent Scrowcrroft og vice-udenrigsminister Lawrence Eagleburger på et overraskelsesbesøg til Beijing.

1991 I den hollandske by Maastricht mødes EF-lederne - bl.a. for at diskutere muligheden for at indføre en fælles mønt i 1999.

1992 I forsøget på at sikre forsyninger af mad og medicin ankommer amerikanske marineinfanterister til Somalia. "Operation Restore Hope", "Operation Continue Hope" og de andre operationer varerr indtil 3.marts 1995, kostede 1,7 mia. dollars, kostede 43 amerikanske soldater med 153 såret.

8. D E C E M B E R

1914  Ud for Islas Malvinas - eller Falklandsøerne - sænker briterne de tyske krigsskibe Scharnhorst, Gneisenau, Nurnberg og Liepzig; omkring 2000 tyskere (men næsten ingen briter) omkommer. De tyske skibe var under viceadmiral Graf von Spee's kommando på vej hjem fra en sejr over Storbritanniens Admiral Cradock i November ud for den chilenske kyst - hvor en overmodig Cradock måtte bukke under for Spee's overmagt. Spee planlagde at angribe Falklandsøernes Port Stanley og etablere en tysk base på øerne. I dag var det dog Spee, der blev overmandet: han forsøgte at flygte allerede da det gik op for ham at de britiske skibe var større end hans - men de afbrød deres arbejde med at laste kul, forfulgte Spee ud på det åbne hav - og sænkede Gneisenau efter 4 timers søslag. Scharnhorst blev sænket efter yderligere 1 time 45 min. - og kun Dresden slap fra konfrontationen. Falklandsøerne havde været britiske siden 1833 (kronkoloni fra 1892). Maximillan Johannes Maria Hubertus Spee døde i træfningen sammen med sine to sønner; han var i øvrigt født i København i 1861.

1980 John Lennon (f.1940) bliver skudt af sin skizofrene fan Mark David Chapman udenfor Dakota-bygningen i New York, hvor han er på vej ind med sin kone Yoko Ono efter en session i pladestudiet. Tidligere samme dag var Lennon blevet fotograferet til omslaget på "Rolling Stone". I sin karriere blandede han en tør humor med sine politiske budskaber: i 1969 havde han således returneret sit ridderkors til Dronningen i utilfredshed med Storbritanniens engagement i Biafra, Amerika's krig i Vietnam samt det faktum at hans "Cold Turkey"-plade ikke havde været så stort et hit som han mente den fortjente! I 1971 udsendte Lennon albummet Imagine - dagen før sin 31 års fødselsdag. Titelsangen er i en afstemning mellem BBCs lyttere blevet til historiens bedste sangtekst; den blev omgående #1 i USA men først i England efter Lennon's død. Pladen fik det førende amerikanske musiktidsskrift Billboard til at erklære: "Lennon has emerged as the real British Dylan". Efter en lang konflikt med de amerikanske immigrationsmyndigheder (efter at han var blevet taget med marihuana) fik han endelig sit "green card" 4.juli 1976 - to-hundredeårsdagen for den amerikanske revolution! I 2001 blev lufthavnen i Liverpool omdøbt til the John Lennon Airport.

1983 Støvring Fjerkræslagteri idømmes en bøde på 5000 kr. fordi slagteriet ikke har læst en bøn over hver af de slagtekyllinger, der er blevet eksporteret til muslimske lande - fejlen er blevet opdaget af Det Islamiske Kulturcenter.

1987 I Washington underskriver Gorbatjov og Reagan aftalen om Intermediate Nuclear Forces (INF-traktaten), der begrænser antallet af kort- og mellemdistanceraketter opstillet i Europa og Asien. Den lover at Europa i løbet af tre år skal blive helt ryddet for disse raketter (våben med en rækkevidde på 500-5.500 km).

1988 Det lykkes ikke for SF at få Borgerrepræsentationen til at omdøbe en vej på Østerbro til Nelson Mandela Vej.

1991 Rusland, Hviderusland og Ukraine slutter sig sammen i SNG, The Commonwealth of Independent States - og fjerner dermed Sovjetunionen fra landkortet. Aftalen indgås mellem Boris Yeltin, Ukraniens Leonid Kravchuk og Hvideruslands Stanislav Shuskevich i en jagthytte.

7. D E C E M B E R

6. D E C E M B E R

5. D E C E M B E R

1965  Rhodesia. Der indføres undtagelsestilstand i landet, som dets leder Ian Smith har erklæret uafhængigt uden at ville opfylde Londons krav om at erstatte apartheid-regimet. Samme dag året efter ender Smith og Storbritanniens Wilson deres forhandlinger uden resultat (den britiske udenrigsminister George Brown meddeler herefter, at Storbritannien straks vil foreslå FN-sanktioner mod Rhodesia). Og det er i øvrigt også 5.dec.(!) at udenrigsminister Lord Carrington i 1979 kan erklære, at der er nået våbenhvile i landet: 86 dages forhandlinger afslutter dermed 7 års borgerkrig, der efterlod 20.000 døde. Der loves frie valg fra 1980 - hvor Robert Mugabe vinder magten og landet omdøbes til Zimbabwe.

1966  EF. De andre EFTA-lande opfordrer Storbritannien til at fortsætte forhandlingerne med Fællesmarkedet. I 1969 er det også 5.dec. at finnerne aflyser et topmøde i Åbo om det planlagte økonomiske fællesskab for norden - NORDEK. Finnerne ønsker at overstå et valg i foråret først - men i januar 1970 kommer det til at stå klart, at Finlands ultimative krav er at NORDEK stilles op som et klart alternativ til EF, snarere end (som mange ønskede) at være en form for mellemstation i retning af EF-medlemskab for landene. Finland siger endeligt nej til projektet 24.marts, hvorefter Baunsgaards danske regering forgæves forsøger at redde visionen i en ren skandinavisk udgave (SKANDEK).

1974  Helhedsplan. Efter et lille år ved magten udskriver Hartlings Venstreregering valg til 9.januar - det sker fordi han ikke har kunnet få opbakning til regeringens økonomiske helhedsplan (selv efter 10 timers folketingsdebat!). På trods af at V vinder 20 mandater, mister det alligevel - efter lange og komplicerede forhandlinger - regeringsmagten til Anker Jørgensen, der tiltræder 13.februar 1975. Hartling havde ellers som forhandlingsleder haft en Firkløverregering (V, K, CD og Krf.) klar på tegnebrættet, men han vælger ikke at tiltræde fordi Mogens Glistrup i Radioavisen (9.februar kl.22) rejser tvivl om hvorvidt hans udpegning af Hartling som forhandlingsleder (ved dronningerunden tidligere på dagen) også kunne fortolkes som  Fremskridtspartiets støtte til en Firkløverregering.

1981  Græsrødder. 40.000 mennesker demonstrerer på Rådhuspladsen i København for at forhindre opstillingen af flere atomraketter og for at få Norden officielt udnævnt til at være atomvåbenfri zone. Historiens første større demonstration bag Jerntæppet finder sted samtidig - i Bukarest, hvor 300.000 går på gaden, ligeledes i protest mod oprustningen. Den følgende dag bliver Nykøbing Falster kommune erklæret for atomvåbenfri af sit byråd. [Det er i øvrigt også 5.december (1987) at byrådene i Gladsaxe, Næstved, og Aalborg af indenrigsminister Thor Pedersen (V) får at vide, at de ikke har myndighed til - som de ellers har gjort - at boykotte dansk Shell.]

1985  UNESCO. Under henvisning til at UNESCO er for lydig overfor sovjetiske og arabiske interesser erklærer Storbritannien at landet vil følge USA's eksempel og forlade organisationnen fra nytår.

4. D E C E M B E R

1918  Woodrow Wilsons afrejse til fredsforhandlingerne i Versailles er første gang en amerikansk præsident rejser ud af USA i sin regeringstid. Wilson (1856-1924) havde under 1.verdenskrig bevæget USA fra neutralitet til at bakke op bag Storbritannien og Frankrig, inden han erklærede krig mod Tyskland efter at kejserriget optrappede ubådskrigen i februar 1917. Hans tro på national selvbestemmelse og respekt for lov og ret på den internationale scene konkretiserede han (Januar 1918) i de ”Fjorten Punkter”, der inkluderede planerne for ”Folkeforbundet”. Men planerne stødte på modstand i Washington: det var under besværet med Versailles - og traktatens godkendelse i Senatet – at Wilson i september 1919 fik et slagtilfælde han aldrig overvandt. [Særdeles passende er det netop 4.december at Senatet i 1945 godkender USA’s deltagelse i FN.]

1969  På Chicago’s West Side stormer politiet en lejlighed og dræber to medlemmer af de Sorte Pantere – nemlig partiets lokalformand Fred Hampton og Mark Clark. De Sorte Pantere var en radikaliseret del af periodens talrige afro-amerikanske protestbevægelser; grundlagt i 1966 af to studerende, Huey P. Newton og Bobby Seale, i den urolige atmosfære efter mordet på Malcolm X – og specifikt som protest mod politibrutalitet i deres hjemby Oakland. I 1968 havde partiet mere end 20 lokalafdelinger og 5000 medlemmer - samme år blev det af FBI-chefen J. Edgar Hoover udnævntt til at være "the greatest threat to the internal security of the country".

1977  I en ceremoni inspireret af Napoleon – og som siges at koste mere end $100 millioner - kroner Jean Bédel Bokassa sig selv til kejser, Bokassa I, af det Centralafrikanske Imperium (som før og siden Bokassa har været den Centralafrikanske Republik). Titlen var han dog begyndt at bruge året forinden. Bokassa (f.1921-96) havde været kaptajn i den franske hær og var blevet stabschef i landets nye hær (1964) før han begik det kup, der gav ham magten 1.januar 1966. Mere end 1/3 af statsbudgettet blev ifølge rygterne føjet til hans privatøkonomi - men Frankrig mistede først tålmodigheden med ham i 1979 efter hans rolle i mordene på 100 skolebørn og hans venskabelige forhold med Libyens Muammar al-Gaddafi (f. 1942). Det franske militær fik ham derfor udskiftet 20.september 1979 med den mand han selv havde væltet - David Dacko (f.1930), under hvem landet var blevet selvstændigt i 1960. Dacko blev dog væltet igen allerede i 1981 - af General André Kolingba (f.1935). I 1993 fik landet endelig en demokratisk valgt præsident – Ange-Felix Patassé, der blev genvalgt i 1999 og slog et kupforsøg ned i 2001. Bokassa vendte hjem i 1988, stod anklaget for bl.a. tortur, mord og kannibalisme(!), men blev benådet for to(!) dødsdomme. Han blev i stedet idømt fængsel på livstid men løsladt i 1993. Hans 62(!) børn forsøger at få omdannet hans forladte og forfaldne palads til et museum, men landet har forbudt udstillinger om den tidligere kejser.

3. D E C E M B E R

1944  I Athen udbryder der nærmest borgerkrig mellem regeringen og de kommunistisk orienterede guerillaer i den Nationale Befrielsesfront - netop som  Grækenland ellers i Oktober var blevet befriet fra den tyske besættelse. Regeringen får efter flere års forløb nedkæmpet guerillaerne med hjælp fra USA, der hermed etablerer Truman-doktrinen: princippet om at støtte anti-kommunistiske bevægelser.

1964  Dagen efter at de studerende på University of California i Berkeley havde stormet administrationsbygningen og gennemført en sit-in aktion (bl.a. i Sproul Hall, hvor universitetets Chancellor har sit kontor) arresterer politiet 768 af dem - det er dermed den største masse-arrestation i Californiens historie. Protesterne opstod omkring The Free Speech Movement, hvis’ leder, Mario Savio (1943-96) udfordrede universitets præsident, Clark Kerr, der ønskede at lægge bånd på studenteraktiviteterne. De studerendes svar var tre måneders aktioner og en strejke, hvorunder kun 17-18% ifølge Savio deltog i undervisningen. 2.december havde han inden besættelsen holdt en tale der sluttede med ordene: ”There is a time when the operation of the machine becomes so odious, makes you so sick at heart, that you can't take part; you can't even passively take part, and you've got to put your bodies upon the gears and upon the wheels, upon the levers, upon all the apparatus, and you've got to make it stop. And you've got to indicate to the people who run it, to the people who own it, that unless you're free, the machine will be prevented from working at all!” Dét efterårs aktioner er blevet betragtet som inspirationen til (og modellen for) de følgende års protester blandt universitetsstuderende, indenfor såvel som udenfor USA.

1989  Gorbatjov (1931-) og Bush (1924-) indleder deres første topmøde – indkvarteret i skibe ud for Valletta - hovedstaden på middelhavsøen Malta. Selvom mødet finder sted mellem Berlinmurens fald og Tjekkoslovakiets Fløjlsrevolution var der vanskeligheder på tapetet – bl.a. var Bush bekymret for Sovjetunionens aktivitet i Centralamerika, herunder eksporten af MIG-29 jagerfly til Cuba (disse kunne modificeres til at bære atomvåben). På grund af et voldsomt uvejr finder det første møde sted på Gorbachevs skib, Maxim Gorky, i stedet for som planlagt på russernes andet skib Slava, der lå længere fra kysten og derfor var vanskeligere at komme ombord på (også næste dag bliver møderne holdt på Maxim Gorky, efter Gorbatjovs ønske). Selvom ingen konkrete aftaler bliver forhandlet eller underskrevet har præsidentens sikkerhedsrådgiver Brent Scrowcroft fastslået: ”The Malta meeting worked far better than I had hoped. […] The key accomplishment was the exchange on almost every topic of mutual interest, which made clear the attitudes of each on a whole series of issues. This gave us a much more reliable indicator of the perils and opportunities we faced.” Et af de emner der blev diskuteret var de baltiske lande: Bush advarede stærkt Gorbatjov mod at sætte militært ind mod selvstændighedsbestræbelserne; en sådan magtanvendelse ville ifølge præsidenten tvinge USA til at reagere og antænde en ”brandstorm”.

2. D E C E M B E R

1942  For første gang i verdenshistorien finder en atomar kædereaktion sted – det sker i en squash-hal(!) under et fodboldstadion på University of Chicago. Processen var blevet opdaget i 1934 af italieneren Enrico Fermi - som også ledte forsøget i Chicago, der er en del af USA’s tophemmelige forsøg på at udvikle en atombombe med kodenavnet The Manhattan Project. Man havde påbegyndt programmet bl.a. efter at Einstein havde advaret om perspektiverne i Nazi-Tysklands atom-research. I August 1942 fik forsøgene base i Oak Ridge, Tennessee, hvor  videnskabsmænd der var flygtet fra Italien, Tyskland og Østrig arbejdede sammen med amerikanere, canadiere og briter. Den første rigtige atombombe bliver dog ikke testet før 17.juli 1945 (i New Mexico).

1946  “Bizonia” bliver dannet, da USA og Storbritannien forener deres to besættelseszoner i Tyskland. Beslutningen herom havde været under forberedelse siden sommeren, hvor amerikanerne havde opfordret til at enhver af de andre zoner kunne slutte sig til deres. Den invitation faldt efter at USA’s General Lucius Clay 3.maj havde stoppet krigsskadeudbetalingerne fra ”sin” zone i utilfredshed med den manglende koordination. Tyskland var blevet splittet i fire ved Postdam-konferencen (17.juli-2.august 1945), i øvrigt efter at briterne ved den anden Quebec-konference havde modsat sig et amerikansk ønske om at lade USA besætte Nordøsttyskland (11-16.september 1944) – det var faktisk allerede ved dette møde at såvel den britiske som den amerikanske zone blev udstukket. De seks komitéer, der skal administrere Bizonia, bliver lagt i 4 forskellige byer – for ikke at Frankrig og USSR skal kunne anklage projektet for at etablere en ny hovedstad! Resultatet bliver at administrationen besværliggøres. Frankrig var uvillig til at lade Tyskland genforene og genvinde sin økonomiske slagkraft, hvad amerikanerne og briterne – der betalte store summer til  genopbygningen - altså insisterede på. Sovjet forlod de allieredes samarbejdsråd 20.marts 1948 – rådet havde da været uarbejdsdygtig i flere år - hvorpå franskmændene gav endeligt efter og de resterende tre zoner blev sluttet sammen. På 44 års dagen for Bizonia's oprettelse skulle Helmut Kohl’s kristne-demokrater og hans liberale regeringspartner FDP i øvrigt vise sig at vinde det første frie valg i Østtyskland siden 1932.

1971  Syv af de ni ”trucialske” stater slutter sig sammen i føderalstaten De Forenede Arabiske Emirater (UAE) - det er Abu Dhabi (den største), Ajman, Fujairah, Dubai, Ras al-Khaimah (dog først fra 72), Sharjah og Umm al Qaiwain. De to der forbliver udenfor er Bahrain og Qatar, selvom de havde været med i en forberedende aftale indgået i 1968. Staterne ligger langs Oman-gulfen og den sydlige del af den persiske golf. Dette område var kendt og berygtet som Piratkysten før briterne i flere omgange gennem det 19.århundrede skred ind for at håndhæve våbenhviler – derfor fik de nye statsdannelser navnet ”trucial” for ”truce”! I 1893 påtog London sig endeligt staternes militære sikkerhed, men der blev  aldrig formelt etableret nogen koloni. Efter føderationsdannelsen rangerede UAE som verdens ottende største olieproducent, og blev – med sine blot 2,3 mill. indbyggere (1999) – et af verdens rigeste lande over de følgende årtier. UAE var en stærk fortaler for Golf-krigen mod Irak - og kom fra 1992 også i konflikt med Iran, da iranerne besatte øen Abu Musa som de to lande inden da havde administreret i fællesskab.

1. D E C E M B E R

1918  Folketinget vedtager at Island bliver en selvstændig og suveræn stat indenfor en personalunion med Danmark - en aftale, der kan opsiges af begge parter efter 25 år. Ved en folkeafstemning i 1944 stemmer 95% af islændingene da også for fuld uafhængighed. Landet var blevet besat af briterne omtrent samtidig med Danmarks besættelse af Tyskland, men blev siden overgivet til amerikanerne, med hvem Island i 1946 indgik aftalen om basen ved Keflavík. Samme år blev landet optaget i FN.

1925  I Schweiz underskriver Frankrig, Belgien og Tyskland Locarno-traktaten, der bakkes op af Storbritannien og Italien: den skal garantere freden og grænserne i Europa - ikke mindst Tysklands vestgrænse, som specificeret i Versailles. Tyskland anerkendte den fortsatte demilitarising af Rhinlandet, og kunne - med sine forhold klarlagt i traktaten - blive optaget i Folkeforbundet det følgende år. Bag traktaten stod bl.a. den franske udenrigsminister Aristide Briand (1862-1932 - oprindelig socialist, senere moderat konservativ), der arbejdede for at sikre et mere stabilt og ligeligt forhold mellem Frankrig og Tyskland; han modtog halvdelen af Nobels fredspris i 1926 og fremsatte i 1930 planer for Europas forenede stater.

1942  I Storbritannien udkommer Beveridge-rapporten, der er blevet anset for at være grundstenen for efterkririgstidens engelske velfærdsstat. Rapporten (om "Social Insurance and Allied Services") er udarbejdet af økonomen Sir William Beveridge, og anbefaler bl.a. et omfattende og universel socialt sikkerhedsnet (arbejdsløshedsunderstøttelse m.v.), et statsligt sundhedsssystem, arbejdsskadeerstatninger og uddannelse af arbejdsløse.

1959 USSR og USA er blandt de 12 lande, der enes om at Antarktis skal være et 'fredens område'.

1983 Uffe Ellemann-Jensen overlever et angreb fra det "alternative sikkerhedspolitiske flertal" (bestående af venstrefløjen, S og R) der ellers havde krævet et undskyldende dementi fra Statsministeren efter at Ellemann i pressen var blevet citeret for at kalde de danske fodnoter "tåbelige" og "absurde" ved et møde på Sabro Kro nær Århus. Angrebet støttes ultimativt kun af 78 medlemmer, mens 84 kan samles om Ellemann - det er nemlig det Radikale Venstre, der - i modsætning til de andre oppositionspartier - vælger at acceptere Schlüters håndtering og dermed undgå at der udskrives valg. Men i løbet af dagens tre(!) forespørgselsdebatter om sikkerhedspolitikken instruerer "raketflertallet" alligevel atter regeringen om at undsige NATO's raketopstillinger.

1990  For første gang siden istiden bliver Storbritannien landfast med det europæiske kontinent, da tunnelarbejdere bryder igennem den sidste klippe og kan mødes under den engelske kanal.