|
|
3. Taiwans
forhandlingsposition bliver aldrig bedre
Mens Beijing kunne have
grund til at frygte en nordkoreansk sammenstyrtning, er der utvivlsomt nogen
glæde i Folkerepublikken over at man i Taiwan har fået et demokrati med den
samme grad af velordnethed som Florida! Det ser jo ud til at man faktisk VIL
lave en genoptælling af stemmerne fra valget - hvor Chen Shui-bians
sejrsmargin var meget lille.
CSØ: Jo. Det er jo meget,
meget trist, det der sker - fordi det er jo et meget nyt demokrati, hvor man
så indenfor de sidste 10 år har set to præsidenter - først Lee Teng-hui og så
Chen Shui-bian – der egentlig ikke tager demokratiet helt alvorligt, men
handler tværs henover de demokratiske institutioner og kontakter folket
direkte. Ikke prøver at lave et samarbejdende folkestyre, hvor man laver
kompromisser, finder flertal osv., men simpelthen kontakter befolkningen
direkte - nu vil lave folkeafstemning fx. Det er klart at det bliver
ødelæggende for spinkle, nye demokratiske institutioner. Så får man oven i
købet et valg som det her. Hvis folk desillusioneres over det, der trods alt
er meget centralt i et elektoral-demokrati: nemlig valgene, og i højere
grad bliver hjemme, så er det en enorm trist udvikling for et spirende
demokrati - det første kinesiske demokrati, som det jo er.
Det er også problematisk
idet de sidste valgkampe har givet en enorm polarisering i det taiwanesiske
samfund, fordi man har spillet kortet med distinktionen mellem hvem, der har
været fastboende, og hvem, der er kommet. 98% er kinesere, men nogle er kommet
før andre - og dem, der kom efter '45, lægges i valgkampen temmelig kraftigt
for had. Det giver selvfølgelig en polarisering, som vi jo ser nu netop med de
50-50%: det meget snævre valg. Det er jo ikke godt for et land at være delt op
på den måde, hvor den ene fløj måske begynder at miste troen på det
demokratiske system - det er jo dybt trist. Økonomisk set har det også fået
det resultat, at afvandringen - økonomiens flytning - til Kina nu tager
yderligere til. Den er i forvejen meget, meget omfattende - der bor 1 million
taiwanere i forbindelse med taiwanesiske virksomheder på fastlandet, og mange
unge er begyndt at søge derover. For en dygtig ung mand er det jo noget mere
spændende at være i Shanghai end i Taipei - loftet er højere. Det betyder, at
den udhuling som allerede er fundet sted de sidste 10 år, styrkes nu - fordi
man opfatter Chen som erhvervs-uvenlig: han tænker ikke meget på
erhvervet og økonomien. Derfor stemmer man med fødderne, for forretningslivets
vedkommende, og det er jo også skidt.
Men du begyndte med at sige,
at Kina måske klapper i deres små hænder: både-og. Fordi Chen i den grad i de
sidste 10 år har banket en speciel identitet op for taiwaneserne - på helt
Benedict Anderson'sk vis [Anderson er en teoretiker, der taler om nationer som
forestillede-samfund: imagined communities, red.]. Over meget kort tid
har han og Lee Teng-hui banket den nationalitet op - det gør at de
forhandlinger, som gik vældig godt indtil 93-94, er slut nu og svære at
genetablere. Samtidig - fordi USA er så kraftigt inde i billedet - og måske
kan føle at amerikansk troværdighed overfor forbundsfæller i Østasien er på
højkant, så kan man få en noget farlig situation, hvor der dybest set er
krigsfare i Taiwanstrædet. HVIS Chen gør som han har tænkt - nemlig i 2006
at lave en folkeafstemning om en ny forfatning og indføre den i 2008 - for at
fejre olympiaden i Beijing! Så kan man komme i en situation, hvor kineserne
bliver meget bange for udviklingen - det er, trods alt; deres sidste
koloniproblem, kan man sige (Japanerne havde Taiwan til 1945 som koloni) og
også på en måde: det sidste Koldkrigsproblem, som ligger der og roder.
Nordkorea er der også - men Taiwan er kinesernes sidste
koldkrigsproblem.
Og ligesom det ER det
store indenrigspolitiske omdrejningspunkt i Taiwan spiller det en
INDENRIGSPOLITISK rolle også i Folkerepublikken: det er ikke kun en ydre,
strategisk ting, der er let at lægge fra sig.
CSØ: Nej, det spiller en
enorm rolle. Vi skal sammenligne med genforeningen i 1920 for Danmarks
vedkommende - det er sådan følelserne er i kog. Og det er de selvfølgelig
desto mere som Kommunistpartiet ikke mere har nogen ideologisk basis: det er
jo ikke kommunistisk - nu har de en performance-legitimitet, hvor det
er økonomien og rigets samling, som er de områder, hvor de skal vise
resultater. Så de er også presset indenrigspolitisk.
Man kan sige: Nu er egentlig
det bedste tidspunkt for Taiwan at gå ind i en eller anden form for dialog
eller forhandling om en meget, meget langsigtet udvikling - måske et 50-100
års-perspektiv. Som vil bilægge kinesernes nervøsitet over
uafhængighedstendenserne. Fordi taiwaneserne nu er relativt stærke, også med
amerikansk backing osv. - de bliver jo, ifølge min vurdering i hvert
fald, ikke stærkere fremover. Så det er nu, der skal forhandles. Men der er
hovedblokeringen måske at egentlig er USA nok ikke interesseret i en samling -
heller ikke en fredelig samling - og det er Japan jo heller ikke.
DOWNLOAD SOM
WORDDOKUMENT | SOM PDF
UDGIVET 23. APRIL 2003 KL. 13.58 CET
Artiklens forside
RÆSONS
FORSIDE
TILBAGE
|
|
