|
|||||||
|
Som altid kan interviewet på sidste side (s.3) downloades som Word-dokument, fx til udprintning
FJERDE KVARTAL 2003: |
||||||
PRESSE
|
”Hvis man læser David Kay-rapporten, ser man, at hvis man ikke havde grebet ind, så ville der ikke være gået ret mange måneder før Saddam Hussein havde haft langtrækkende raketter. Det havde været særdeles ubehageligt - hvis han havde bombet Tel Aviv og Ankara. Så der var ihvertfald en eller anden form for tidspres, hvor man må sige: hvis man ønsker at stoppe ham, så må man gribe ind.”
I RÆSON vurderer Christian Rovsing, medlem af Europa-Parlamentet for de Konservative, de fremskridt, som USA foreløbig har gjort i jagten på masseødelæggelsesvåben i Irak. Rovsing beskriver, hvordan indberetningerne fra USA’s chefinspektør, David Kay, tegner billedet af et regime, der omhyggeligt har lagt vildspor ud: ”Fra starten var Iraks aktiviteter delt op i små blokke, således at ingen vidste, hvad de andre lavede. Det blev indskærpet, at man skulle forholde inspektørerne viden om aktiviterne, man skulle fortælle ting, som ikke passede og benægte aktiviteternes eksistens. Endvidere ødelægges materiel og dokumentation, både før konflikten og mens den løber.”
Rovsing mener, at der har været en væsentlig forskel på de amerikanske og britiske argumenter, og det, han betegner som Danmarks mere forsigtige linje, som ”har holdt sig meget til FN”.
Og han understreger, at Kays resultater kun er foreløbige - de reflekterer 3 måneders eftersøgning af ’kolossale områder’, udført under ’ekstremt vanskelige forhold’:
”Det fremgår også af afhøringerne af videnskabsmænd, som frivilligt har meldt sig eller er blevet taget til fange, at Saddam Hussein og hans sønner hele tiden har spurgt om 'Hvor hurtigt kan vi - hvis vi giver ordren - lave biologiske og kemiske våben? Vi vil gerne have, I skal kunne lave dem på 6 måneder'." […] Nok har de ikke fabrikationsudstyr, men de forbereder sig hele tiden - og de tilråder studerende at studere den type biologi, som skal bruges til at fremstille biologiske våben. Man har også fundet fabrikker indrettet til dual-use, således at de både kan lave våben og civile ting, men hvor den civile kapacitet kun tager 20% af fabrikkernes funktionskapacitet. Hvad skal de resterende 80% så bruges til?”
LÆS ARTIKLEN NU:
|
|||||||||||
Illustrationsfoto: US Air Force