ark og ulands

 

 

 

 

 

12. Hvorfor opmærksomheden må fastholdes

Lad os nu sige at der sker ny terrorisme på et plan som 11. september - der finder jo terrorhandlinger sted hele tiden, men ikke noget på et niveau som hverken offentligheden i USA eller Europa vil indlæse i den samme dagsorden som 9/11. Vil vi ALLIGEVEL se – selv hvis vi skulle komme ind i en fredeligere periode nu, uden krige i Mellemøsten osv. – at terrorbekæmpelsen rykker længere op på den politiske dagsorden? Har det afsløret nogle svagheder i vores måde at indrette samfundet på, som vil have en blivende effekt på vores måde at tænke politik på i dagligdagen?

ADN: Jeg tror, at det ihvertfald i USA vil have en blivende effekt. Fordi man i USA har institutionaliseret det - i form af DHS, White House Office of Homeland Security: man har nogle aktører, hvis opgave det er at fastholde opmærksomheden på dette problem. Så der tror jeg helt afgjort at det vil vedblive at være på en politiske dagsorden. Hvis ikke der sker mere – og det kan jo være et resultat af succes: at man faktisk har effektive foranstaltninger; det kan også være et resultat af at de simpelthen ikke er den imminente [øjeblikkelige] trussel, som man troede der var. Hvis der ikke kommer nye anslag ligegyldigt af hvilken årsag så vil disse aktører i USA, DHS og the White House Office, nok have et vanskeligere og vanskeligere job med at fastholde dagsordenen, men det VIL blive fastholdt, fordi vi trods alt nu har store bureaukratiske apparater. Inklusiv et White House Office, som sidder tæt på præsidenten - som har præsidentens øre - og hvis job det er at fastholde opmærksomheden på de her ting.

I Europa er det en lidt anden sag, fordi der ikke er nogen institutioner, der har  terrorbekæmpelse og sårbarhedsreducering som deres hovedopgave.

Du taler for at man skulle lave et Generaldirektorat under EU?

ADN: Ja, det var en løsning man kunne vælge, hvis man mener, at truslen er alvorlig. Og det tror jeg personligt: jeg tror truslen er alvorlig. Jeg tror det er et spørgsmål om tid. Det er en risiko vi fra nu af må lære at leve med. Hvis man mener det skal tages alvorligt – fastholdes, også selvom dagspressen på et vist tidspunkt nok bevæger sig et andet sted hen eller glemmer at dække det; og toppolitikere heller ikke udviser den store interesse, hvis der nu ikke sker noget – så kunne man fx forestille sig, at man kunne have en EU-koordinator, hvis job det kunne være at sørge for at koordinere alle de forskellige Homeland Security-aktiviteter, som nu ligger spredt over et stort, stort antal forskellige ministerier, generaldirektorater og styrelser på mange forskellige niveauer [EU-niveau, medlemsstatsniveau, lokalt niveau]. Man kunne have sådan en person, eventuelt med et direktorat, til at sørge for, at vi bliver ved med at tænke over det her.

Så man undgår den måske lidt panik-agtige reaktion, som var omkring The Patriot Act i de første måneder efter 9/11?

ADN: Ja, afgjort. Også således, at når man planlægger i samfundet – igangsætter nye byggeprojekter; giver tilladelse til opførelse af nye atomkraftværker, eller hvad det måtte være – også tager hensyn til, at der er en risiko for, at de kan blive terrormål. Det er bedre at forebygge end at skulle lappe sammen bagefter. Og for at kunne forebygge, så er det nødvendigt, at man også tænker på dette problem i perioder, hvor der ikke sker noget.

DOWNLOAD SOM WORD-DOKUMENT

UDGIVET 28.11.03 kl. 10.06 CET

ARTIKLENS FORSIDE

   FORSIDEN

TILBAGE

 

 

 

   

 

 

 

 

 

 

 

Illustrationsfoto:
Space Imaging